K&A: Jens Juul Nielsen
Samtalen har svære kår – sværere end vi har set før

Jens Juul Nielsen genfortolket i gammel portrætstil af en AI-generator. Foto: portraitai.app

Skrevet af

Luke Brown
Journalist

278 artikler

0 indlæg

Jens Juul Nielsen, informationschef i Coop, er ugens gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor Jens Juul Nielsen ikke vil gå ind i MeToo-debatten, hvordan enkel, sammenhængende og humoristisk kommunikation øger chancen for at blive husket, og hvad kommunikationsbranchens største fejl er.
Velkommen til ugens udgave af Kforums serie K&A.
 
Hver uge tager vi fat i en interessant kommunikatør og beder dem lægge svesken på disken og svare åbent på fem spørgsmål. Håbet er at lægge op til spændende diskussioner, personlige fortællinger og holdninger, og måske bliver vi alle en smule klogere – eller i hvert fald underholdt for en stund.
 
Denne uges K&A-profil er Jens Juul Nielsen, informationschef i Coop. Han er nærmest synonym med Coop, hvor han har været i snart 27 år, hvor han har været ansvarlig for andelsforeningens kommunikation.
 
Læs om, hvorfor Jens Juul Nielsen ikke vil gå ind i MeToo-debatten, hvordan enkel, sammenhængende og humoristisk kommunikation øger chancen for at blive husket, og hvad kommunikationsbranchens største fejl er.

 

Hvad inspirerer dig?

De, der gør det enklere eller overraskende.
 
For mig handler kommunikation i høj grad om at forenkle – for at gøre den forståelig. Kan man også gøre den overraskende, fanger man opmærksomheden og øger chancen for, at kommunikationen huskes.
 
Historisk er den største kommunikatør Peter Wibroe. Grundlæggeren af Wibroe Duckert & Partners, manden bag ”Hvad er det… der gør livet lidt grønnere?” for Tuborg og en kommunikatør i en klasse for sig. Selvom han arbejdede i et helt andet område af kommunikation end mig, har jeg altid været inspireret af hans kombination af æstetik og kommunikation, der virkede.
 
Virkemidlerne var humor, det overraskende og det smukke. Han viste, at kommunikation skal være kort, konkret og kontinuerlig. Og det skal det også være i den kommunikation, vi arbejder med, når vi taler til medarbejdere, presse, kunder og øvrige omverden.

 

Hvad er det seneste, du har læst eller set, som har ændret din mening eller dit udsyn?

Meget af debatten om både #MeToo og woke. Her har samtalen svære kår – sværere end vi har set før, synes jeg. Normalt ville jeg sige, at man kan gå ind i alle diskussioner. Men det virker, som om tonen er blevet mere skinger, mindre lydhør.
 
Uanset hvem man mener har ret – uanset om det handler om identitetspolitiske emner eller krænkelser – så vil det ikke være diskussioner, jeg ville gå ind, fordi fronterne er trukket hårdere op, end vi har oplevet tidligere. Diskussionerne er hårdere, og de flytter mindre. Vi lever i en tid, der savner mere åbenhed, imødekommenhed – og venlighed. Også i kommunikationen.

 

Hvad vil du gerne se mere af i kommunikationsfaget?

Enkelthed, skønhed og humor.
 
Og flere, der formår at fastholde en rød tråd i deres kommunikation over en længere periode – og med det mener jeg ikke fra forår til efterår. Men over en længere årrække.
 
Den største fejl i kommunikationsbranchen – som i øvrigt i mange andre –  er, at man laver om, altså begynder forfra med helt nye budskaber. Man kan godt lave fornyelse uden at lave om. Det er Peter Wibroes 27 år lange, grønne kampagne et lysende eksempel på. Gør kommunikation enkel, hold fast i den, og forny den – uden at lave den fundamentalt om.

 

Hvad vil du gerne se mindre af i kommunikationsfaget?

Selvhøjtidelighed. Kommunikation, der tager udgangspunkt i afsenderen. Og ord og begreber, som bruges af mange, men som de færreste kender den præcise betydning af – det man på dansk kalder buzzwords. Jeg falder selv tit i, men det gør det ikke bedre…

 

Hvem gør det godt og hvorfor?

Nordsjællands Politi på Facebook. Jeg ved ikke, hvem der står bag, og det undrer mig. For her leverer man kommunikation af meget høj klasse, hvilken netop lever op til kravene om at være konkret og forståelig, overraskende og humoristisk.
 
Det er særdeles sympatiskabende, og det er et stort skridt i at skabe kommunikation, der ændrer adfærd hos modtagerne. Samtidig aftvinger det stor respekt, hvordan man forstår at balancere på en knivsæg, mellem humor og alvor, pjat og seriøsitet.

Relaterede artikler

Ingen hører dit budskab, hvis du har en bussemand på kinden - Kforums nye ugentlige serie "K&A" skydes i gang med Karen Clement, kommunikationschef i Netcompany. Læs om hendes fascin...
Jeg nægter at reducere vores fag til en smagskonkurrence - Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel, er anden gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor hun er meget optaget a...
Alle bør stoppe tekstfabrikken og sige mere nej - Eva Tingkær, public affairs-chef i Diabetesforeningen, er tredje gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor hun vil have flere ...
AI'en er her: Mister vi alle vores jobs? - Hvad betyder den skræmmende dygtige chatbot ChatGPT's offentliggørelse for danske kommunikatører? Kforum har talt med Ja...
Der mangler mod til at sige tingene, som de er - Poul Madsen er ugens gæst i K&A. Læs om, hvordan en dristig rubrik kan inspirere ham, hvorfor Jakob Ellemann har præster...
Vi kommer ikke altid 100 pct. i mål med løsningerne - Astrid Gade Nielsen er ugens gæst i K&A. Læs om, hvordan man ikke altid kan nå 100 pct. i mål, hvorfor droneoptagelser s...
Kløften mellem journalister og kommunikatører er for stor - Kasper Elbjørn er 7. gæst i K&A. Læs om, hvordan kløften mellem journalister og kommunikatører er blevet større, hvordan...
Præmisserne skal være tindrende klare. Altid. - Jakob Elkjær er 8. gæst i Kforums K&A. Læs om, hvordan at holde sig ung med de unge forbedrer ham fagligt, hvorfor indsl...
Uendeligt spild af tid at være på LinkedIn - Tobias Emme Høgsberg er 9. gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor AI kommer til at være den største revolution nogensinde i...
Vi skal passe på vores omdømme - Ann Lykke Davidsen er 10. gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor hun forbereder sig meget mere på kriser end for bare fire ...
En god leder skal ikke være den klogeste i rummet - Nanna Bernth er 11. gæst i Kforums K&A. Læs blandt andet om, hvordan det kan være livsfarligt for et brand, hvis ledelse...
Alt over 30 sekunder er IKKE en dødssynd - Lars Mejer er 12. gæst i Kforums K&A. Læs blandt andet om, hvorfor discount-kædernes positioneringskamp bliver utroligt ...
Vi har en forbandet pligt til at gå foran - Louise Brincker er 13. gæst i Kforums K&A. Læs blandt andet om, hvorfor musik har gjort hende en bedre kommunikatør, og ...
Vi skal ikke bare fylde internettet op med crap - Uffe Lyngaae fortæller i 14. udgave af K&A, hvorfor man skal kende sine svagheder som virksomhedsleder.
Gentagelsens kraft er undervurderet - Man skal turde kommunikere sine fejl, mener Mads Byder, stifter og adm. direktør for Help PR, i 15. udgave af K&A.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.