Hvor er den lille dreng fra Kejserens nye klæder?

”Kommunikation er enkelt, hvis man er ærlig, tænker sig om og prøver at se sin sag fra flere sider. Det er et problem for mange og derfor, at jeg har så meget at lave. Der er åbenbart stadig brug for den lille dreng i Kejserens nye klæder,” siger kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, der sammen med rådgivende retoriker Andrea Plovgaard Frederiksen fra Rhetor her giver deres bedste råd til, hvordan man taler, så andre lytter, og hvordan man argumenterer, når man som kommunikationsrådgiver skal overbevise en forsamling, sin chef eller sine kunder.
Det er ikke sværere at kommunikere i dag, man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden, siger Anna Thygesen til KomMagasinet. Foto / Camilla Utke Schiøler
Det er ikke sværere at kommunikere i dag, man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden, siger Anna Thygesen til KomMagasinet. Foto / Camilla Utke Schiøler
Hvordan overbeviser du en kunde om, at det er dig og din kommunikationsvirksomhed, der skal have opgaven? Hvordan kommer du ud fra en lønforhandling med flere penge på kontoen? Hvordan stiller du dig op og taler foran en forsamling uden at miste tilhørerne til tanker om, hvad de skal efter oplægget, og hvad de skal have til aftensmad?
 

Husk, at du ikke selv er helten

Fælles for alle disse spørgsmål er, at de sætter fokus på ordet ’DU’. Sætter fokus på, hvordan du opnår eller undgår noget. Og det er netop kernen i problemet, hvis du spørger både en af landets førende kommunikatører og en professionel retoriker.


”Dybest set handler det om, at vi kun interesserer os for én ting, og det er os selv. Hvis du er bevidst om det, er du allerede kommet langt,” pointerer Anna Thygesen, der er indehaver af WeDo Communication. Rådgivende retoriker fra Rhetor Andrea Plovgaard Frederiksen er helt enig:


”Det, vi som mennesker går mest op i, er os selv. Det kan man sagtens blive fanget af i chefsamtalen, lønforhandlingen eller kundemødet. Mange tænker på, hvad det er, de selv skal have ud af det. Og det er svært, hvis du hele tiden skal tænke på, hvad den anden får ud af det. På hvordan du kan være en hjælper for dem, så det er dem, der er helten i eventyret. På den måde kan det være en stor omlægning af, hvordan vi tænker på os selv og ser verden. Vi skal ikke se os selv som centrum, men vi skal se dem, vi skal have noget ud af, som heltene i fortællingen,” forklarer hun.

 

Lyt til målgruppen

Det kan virke åbenlyst, at man skal sætte sig lidt ind i, hvilke behov den målgruppe, man henvender sig til, har, men det er der tilsyneladende mange, der glemmer.


”Jeg arbejder med værdibaseret kommunikation. Det vil sige, at jeg anbefaler, at man tapper ind i de værdier, som målgruppen sætter højt. Det handler om at skabe et værdifællesskab mellem dig, dit bureau eller din virksomhed og modtageren. Jo mere man ved på forhånd om målgruppens præferencer, jo bedre slipper man afsted med at blive hørt. Det kan også bare være chefen. Hvad får han eller hun ud af det. Det må ikke handle om dig. Måske vil du gerne på efteruddannelse, men fokus skal lægges på, hvad virksomheden får ud af det og ikke, hvad du personligt vinder – det er virksomheden ligeglad med. Hvordan får vi nogle flere kunder, hvordan får vi flere følgere på Instagram, er typisk deres take på det. Og så er det din opgave at forklare, hvad DU kan bidrage til, hvis du får en eller anden form for ny kompetence eller faglighed,” forklarer Anna Thygesen.


Andrea Plovgaard Frederiksen lægger også vægt på, at du skal huske, at envejskommunikation er dømt til at fejle.
 

”Det er enkelt på den måde, at du skal huske, at du taler med andre. Der er mange, der har et afsenderfokus. Hvordan har min dag været, og hvad har jeg brug for? Man skal vende det om. Hvem er din modtager? Hvor er de i verden? Hvor møder de problemet, og hvor kan de se løsningen? Hvordan vil det gribe ind i deres hverdag? Hvad er tidspunktet – er det mandag morgen eller fredag eftermiddag? Du skal stille dig selv en masse spørgsmål og have svaret på dem. Det er det for eksempel Søren Brostrøm gør godt i coronakommunikationen. Han rammer ned i vores behov. Han taler ind i, hvor vi er henne i vores hverdag,” siger hun.

 

Det er ikke sværere at kommunikere i dag. Man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden

 

Troværdighed

Anna Thygesen er praktiker og får tingene gjort, som hun selv siger. Og et af de vigtigste værktøjer i hendes værktøjskasse er ærlighed.
 

”Jeg arbejder sammen med Den Blå Planet, hvor det på nuværende tidspunkt er vigtigt at få folk til at forstå, at de mangler penge. Måden at gøre det på er at erkende, at de er på røven! Det var det, vi gik ud og gjorde. Du er nødt til at være ærlig i din kommunikation og sige, at hvis der ikke er nogen, der kommer ud og besøger os, så må vi lukke! Vi sagde, at hvis der ikke kommer nogen og besøger os, så bliver vi til et fiske-spa. Det er til at forstå. Det er ærlig snak. Det er et stratetisk greb, som man skal turde at gøre,” forklarer hun.


Andrea Plovgaard Frederiksen ser også troværdigheden som en afgørende faktor i al kommunikation.
 

”Det er bedre at droppe noget i et tilbud, fordi du godt ved, at virksomheden egentlig ikke har brug for det, du tilbyder. Og det kan da godt være, at du drømmer om at tage en eller anden efteruddannelse, men hvis de nye kompetencer, du opnår ved at tage et kursus, ikke rigtig er relevant for andre end dig selv, så bliver det svært at komme igennem med, fordi troværdigheden mangler,” siger hun.
 

Af samme grund afskyr Anna Thygesen tom snak, som man ofte finder på hjemmesider:
 

”Sådan noget hjemmesidekommunikation: ’Vi er ærlige.’ kan der stå. Er det fordi, I tror, at målgruppen ellers ville tro, at I var uærlige og ville stjæle fra dem? Det er sådan noget floskelkommunikation eller ikke-kommunikation. ’Vi har de bedste medarbejdere’. Hvordan kan man vide det? Hvorfor skulle I ansætte dårlige medarbejdere? Konkurrenterne siger det samme, så hvad skal det gøre godt for? Det er ligegyldig kommunikation. Forklar, hvorfor I er de bedste. Det er den gamle læresætning: ”Show it don´t tell it.” Meget banalt og enkelt, men alligevel svært for mange at gennemføre. Der skal ikke være sprækker mellem det, man siger, at man gør, det, man rent faktisk gør, og det, markedet forventer, at man gør. Det gælder både, hvis du er en virksomhed, og hvis du er en medarbejder, der vil opnå noget.”
 

Er verden blevet mere kompleks?

Mange er af den opfattelse, at verden er blevet så kompleks, at det er blevet nærmest umuligt eller meget sværere at kommunikere. Det er Anna Thygesen ikke enig i.
 

”Måske bliver verden mere kompleks, men måske skal man bare være bedre til at risikovurdere og se ud over, hvad man plejer at gøre. Se udover, hvad man gjorde for tre eller fem år siden. Det er ikke sværere at kommunikere i dag, man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden. Det bliver gennemskuet og opdaget hurtigt. Når man kun kan finde ud af at gøre tingene, som man plejer, og ikke tør prøve noget nyt og følge med tiden, så kalder man det komplekst! Det er noget fis. Komplekst er, når man skal udvikle klimaløsninger, som ikke koster noget og som kan implementeres hurtigt. Det er ikke komplekst at kommunikere, hvis man ellers vil og kan se ud over sin egen næse.”
 

Her minder Andrea Plovgaard Frederiksen om, hvad det egentlig er for nogle værdier, som retorikken bygger på.
 

”Retorikkens fader Aristoteles sagde, at det kun er gode mennesker, der kan gøre gode talere – det er måske en sandhed med modifikationer, men hovedpointen er, at et menneske, der interesserer sig for de mennesker, vedkommende skal hjælpe, vil have større succes.
 

Det er svært at gøre i praksis, men hvis du kun kigger ind og glemmer at kigge ud, så bliver det ekstremt svært at kommunikere overbevisende.”

 

Hvis du kun kigger ind og glemmer at kigge ud, så bliver det ekstremt svært at kommunikere overbevisende

 

Husk billederne

En sidste ting, som Andrea Plovgaard Frederiksen ser som et vigtigt element i effektiv kommunikation, er, at det for mange er svært at sætte eksempler, historier, billeder og sanser i spil.


”Det er meget vigtigt. Ellers drukner vi og zoner ud. Det eneste, der holder os fanget, er billeder og historier og konkrete elementer. Jeg havde en direktør for en skole inde, som skulle fortælle noget om, hvordan de flyttede en gruppe unge fra at være ikke-uddannelsesparate til at være mere uddannelsesparate. Han kunne have brugt tal, fakta og uddannelsesministeriets regnemodeller. I stedet var hans argumentation fire unge mennesker, som han have taget billeder med af. De cases og deres historier gjorde talen nærværende. Så sluttede han af med nogle konkrete tal, der viste, at der var flere eksempler end de fire enkeltstående cases. Det kan vi forstå. Problemet er ofte, at du ikke ved, hvad du selv vil. Hvad er dit mål, og hvad er det for en forandring, du gerne vil skabe i verden. Det er der overraskende mange, der slås med – også folk, der har holdt taler i mange år. De ved, hvad de vil sige, men ved ikke, hvad der skal til. Mange er enormt gode til at informere, men glemmer, hvad de gerne vil have, vi skal huske eller gøre med de informationer, vi har fået,” fortæller Andrea Plovgaard Frederiksen.
 

”Kommunikation er enkelt, hvis man er ærlig, tænker sig om og prøver at se sin sag fra flere sider. Det er et problem for mange og derfor, at jeg har så meget at lave. Der er åbenbart stadig brug for den lille dreng i Kejserens nye klæder,” slutter Anna Thygesen. 

 

Denne artikel er genbragt med tilladelse fra KomMagasinet – Magasinet for fagforeningen Kommunikation og Sprog. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job