Det er ikke sværere at kommunikere i dag. Man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden
Troværdighed
Anna Thygesen er praktiker og får tingene gjort, som hun selv siger. Og et af de vigtigste værktøjer i hendes værktøjskasse er ærlighed.
”Jeg arbejder sammen med Den Blå Planet, hvor det på nuværende tidspunkt er vigtigt at få folk til at forstå, at de mangler penge. Måden at gøre det på er at erkende, at de er på røven! Det var det, vi gik ud og gjorde. Du er nødt til at være ærlig i din kommunikation og sige, at hvis der ikke er nogen, der kommer ud og besøger os, så må vi lukke! Vi sagde, at hvis der ikke kommer nogen og besøger os, så bliver vi til et fiske-spa. Det er til at forstå. Det er ærlig snak. Det er et stratetisk greb, som man skal turde at gøre,” forklarer hun.
Andrea Plovgaard Frederiksen ser også troværdigheden som en afgørende faktor i al kommunikation.
”Det er bedre at droppe noget i et tilbud, fordi du godt ved, at virksomheden egentlig ikke har brug for det, du tilbyder. Og det kan da godt være, at du drømmer om at tage en eller anden efteruddannelse, men hvis de nye kompetencer, du opnår ved at tage et kursus, ikke rigtig er relevant for andre end dig selv, så bliver det svært at komme igennem med, fordi troværdigheden mangler,” siger hun.
Af samme grund afskyr Anna Thygesen tom snak, som man ofte finder på hjemmesider:
”Sådan noget hjemmesidekommunikation: ’Vi er ærlige.’ kan der stå. Er det fordi, I tror, at målgruppen ellers ville tro, at I var uærlige og ville stjæle fra dem? Det er sådan noget floskelkommunikation eller ikke-kommunikation. ’Vi har de bedste medarbejdere’. Hvordan kan man vide det? Hvorfor skulle I ansætte dårlige medarbejdere? Konkurrenterne siger det samme, så hvad skal det gøre godt for? Det er ligegyldig kommunikation. Forklar, hvorfor I er de bedste. Det er den gamle læresætning: ”Show it don´t tell it.” Meget banalt og enkelt, men alligevel svært for mange at gennemføre. Der skal ikke være sprækker mellem det, man siger, at man gør, det, man rent faktisk gør, og det, markedet forventer, at man gør. Det gælder både, hvis du er en virksomhed, og hvis du er en medarbejder, der vil opnå noget.”
Er verden blevet mere kompleks?
Mange er af den opfattelse, at verden er blevet så kompleks, at det er blevet nærmest umuligt eller meget sværere at kommunikere. Det er Anna Thygesen ikke enig i.
”Måske bliver verden mere kompleks, men måske skal man bare være bedre til at risikovurdere og se ud over, hvad man plejer at gøre. Se udover, hvad man gjorde for tre eller fem år siden. Det er ikke sværere at kommunikere i dag, man kan bare ikke slippe afsted med så meget bullshit, som man kunne for nogle år siden. Det bliver gennemskuet og opdaget hurtigt. Når man kun kan finde ud af at gøre tingene, som man plejer, og ikke tør prøve noget nyt og følge med tiden, så kalder man det komplekst! Det er noget fis. Komplekst er, når man skal udvikle klimaløsninger, som ikke koster noget og som kan implementeres hurtigt. Det er ikke komplekst at kommunikere, hvis man ellers vil og kan se ud over sin egen næse.”
Her minder Andrea Plovgaard Frederiksen om, hvad det egentlig er for nogle værdier, som retorikken bygger på.
”Retorikkens fader Aristoteles sagde, at det kun er gode mennesker, der kan gøre gode talere – det er måske en sandhed med modifikationer, men hovedpointen er, at et menneske, der interesserer sig for de mennesker, vedkommende skal hjælpe, vil have større succes.
Det er svært at gøre i praksis, men hvis du kun kigger ind og glemmer at kigge ud, så bliver det ekstremt svært at kommunikere overbevisende.”
Hvis du kun kigger ind og glemmer at kigge ud, så bliver det ekstremt svært at kommunikere overbevisende
Husk billederne
En sidste ting, som Andrea Plovgaard Frederiksen ser som et vigtigt element i effektiv kommunikation, er, at det for mange er svært at sætte eksempler, historier, billeder og sanser i spil.
”Det er meget vigtigt. Ellers drukner vi og zoner ud. Det eneste, der holder os fanget, er billeder og historier og konkrete elementer. Jeg havde en direktør for en skole inde, som skulle fortælle noget om, hvordan de flyttede en gruppe unge fra at være ikke-uddannelsesparate til at være mere uddannelsesparate. Han kunne have brugt tal, fakta og uddannelsesministeriets regnemodeller. I stedet var hans argumentation fire unge mennesker, som han have taget billeder med af. De cases og deres historier gjorde talen nærværende. Så sluttede han af med nogle konkrete tal, der viste, at der var flere eksempler end de fire enkeltstående cases. Det kan vi forstå. Problemet er ofte, at du ikke ved, hvad du selv vil. Hvad er dit mål, og hvad er det for en forandring, du gerne vil skabe i verden. Det er der overraskende mange, der slås med – også folk, der har holdt taler i mange år. De ved, hvad de vil sige, men ved ikke, hvad der skal til. Mange er enormt gode til at informere, men glemmer, hvad de gerne vil have, vi skal huske eller gøre med de informationer, vi har fået,” fortæller Andrea Plovgaard Frederiksen.
”Kommunikation er enkelt, hvis man er ærlig, tænker sig om og prøver at se sin sag fra flere sider. Det er et problem for mange og derfor, at jeg har så meget at lave. Der er åbenbart stadig brug for den lille dreng i Kejserens nye klæder,” slutter Anna Thygesen.
Denne artikel er genbragt med tilladelse fra KomMagasinet – Magasinet for fagforeningen Kommunikation og Sprog.