Etisk erklæring - ja tak!
Undskyldninger, eftertanke, selvrefleksion og så forhåbentlig opstramninger, transparens og måske et nyt løfte. Det håber jeg kommer ud af kommunikationsbranchens andel i Falck-skandalen.
af Elisabeth Geday
Eftersmagen af Falck-skandalen er besk, navnlig for kommunikationsrådgivere i den private branche. Indtil for kort tid siden kunne jeg med stolthed kalde mig en ”advicer” efter flere års ansættelse i virksomheden for snart længe siden, men det kniber lidt med stoltheden i disse dage.
Jeg blev ærligt talt noget overrasket over de (u)artigheder, som afdækkes i Konkurrencerådets afgørelse i Falck-sagen. Jeg troede, at negative campaigning var absolut no-go i pæne kommunikationsvirksomheder som Advice.
Men til min overraskelse opererer Advice med begreber som ”almen relevans” og ”i offentlighedens interesse”, når de vurderer kunders særlige ønsker om opgaveløsninger. Hvem er Advice til at afgøre det? Hvordan kan den vurdering ske, når Advice samtidig skal leve af kunden?
Elisabeth Geday, kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden. Foto: Agnete Schlichtkrull ©.
Falck-hjælp er ikke i almen interesse
Jeg stiller et stort spørgsmål ved, om det er i ”offentlighedens interesse” at hjælpe Falck i forbindelse med offentlige udbud, alene fordi konkurrencen om ambulancedrift i Danmark er så beskeden. Det er vel snarere i vores fælles interesse, at vi ikke betaler for meget for ambulancedriften eller kørslen med patienter, fordi en enkelt virksomhed sidder hårdt på markedet.
Hvad giver en positiv samfundsmæssig vurdering adgang til fra den ellers lukkede del af den kommunikationsfaglige værktøjskasse? Giver den adgang til opposition research, til negative historier om konkurrenter eller til skjult støtte til private Facebooksider? Jeg håber det ikke, og hvis det er tilfældet, så ønsker jeg ikke at være kunde i butikken.
Kan det ikke tåle at stå på forsiden af et medie – så drop det!
Det er helt sikkert uretfærdigt, at Advice er blandt de første, der får enden på komedie i en sag om etik i rådgiverbranchen. Jeg kan komme i tanker om andre virksomheder, som jeg nok ville se på først, når etikken i branchen skal undersøges.
På den anden side er det vel ikke helt overraskende. Advice er blandt de allerstørste med ”250 kunder og 3.000 opgaver om året”, som Espen Højlund berettede i TV Avisen 21.30 i onsdags. Der må være noget, der går galt en gang i mellem.
Det kender jeg fra min egen arbejdsplads, Region Hovedstaden, hvor vi håndterer flere end en halv million indlæggelser på vores hospitaler hvert år og tager imod mere end 1 million opkald på Akuttelefonen 1813. Selvom patienterne kan være trygge ved den behandling, de får, så kan menneskelige fejl ikke udelukkes. Men der hører ligheden med Advice og Falck-sagen så også op.
Større transparens og bedre etik
Fordelen ved at være en offentlig (regional) organisation er, at vi ved, at alt, hvad vi foretager os, skal kunne bestå ”Ekstrabladstesten”. Kan det ikke tåle at stå på forsiden af et medie – så drop det!
I begyndelsen er det besværligt altid at skulle veje sine handlinger og ord på en guldvægt – uanset om det er i en mail til en kollega i regionen eller over en kop kaffe på tankstationen – men efterhånden bliver det en vane. Og nu, på mit fjerde år som offentligt ansat, er jeg glad for, at det er sådan, det er. For min egen skyld og for skatteborgernes.
Den private rådgivende kommunikationsbranche bør blive langt mere transparent i sin gøren og laden. Som indkøber og kunde vil jeg gerne have en deklaration af forretningsetikken vedhæftet, når kontrakten på en opgave underskrives – uanset om det er Advice, LEAD, Operate, Rud Pedersen, Primetime eller en anden virksomhed, der er tale om.
Fortæl os, at I ikke planter negative historier om konkurrenter i medierne, at I ikke hjælper foreninger eller privatpersoner uden at fortælle det tydeligt, at I ikke gør jer til dommere over den offentlige interesse, og at I i det hele taget undlader at foretage jer (eller rådgive om) handlinger, som I ikke selv vil lægge navn til offentligt. En sådan etisk erklæring kunne passende være et krav, hvis man som kommunikationsvirksomhed vil byde ind på et offentligt udbud.
Et nyt ”kommunikatørløfte”
For et stykke tid siden foreslog jeg, at kommunikationsuddannede – ligesom læger – skulle aflægge et højtideligt løfte, når eksamensbeviset blev overrakt. Lægen lover ”at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse”.
Det er oplagt, at kommunikationsrådgiveren må love at tjene demokratiet og sandheden, men et løfte om at undlade at sværte andre til i anonymitet eller gemme sig bag andres identitet kunne passende også komme med i et første udkast.
Den beske smag fra Falck-skandalen skal skylles ud af kommunikationsbranchen. Vi har brug for en synligt god moral, større transparens og en vilje til at lade sig se efter i sømmene.
