TV 2's Daft Punk-deroute

Noget ældes med ynde. Andet ældes som mælk.

TV 2’s “pisk-en-stemning-op”-video til stationens 25-årsjubilæumsfest i 2013 hører til sidstnævnte sure og klumpede kategori.

I kølvandet på sidste uges dokumentar #Metoo: Sexisme bag skærmen om den sexistiske og seksualiserede virksomhedskultur på TV 2 har videoen over weekenden fået en renæssance på sociale medier. Her har den gået en regulær “walk of shame”.

Videoen er da også forsøgt fjernet fra bl.a. Vimeo, men sådan leger vi jo ikke på internettet. Så her er den: et dokument over den seneste uges mest omtale virksomhedskultur.

Vi skider højt på etiketten

Get Lucky af Daft Punk featuring Pharrell Williams var et af sommeren 2013’s monsterhits. TV 2-videoen er langt hen ad vejen en kopi af sangens officielle musikvideo – herunder med to hjelmklædte musikere i baggrunden.

I front for det fiktive band finder vi på guitar daværende nyhedschef Michael Dyrby.

På sang finder vi tidligere direktør Merete Eldrup, nuværende direktør Anne Engdal Stig Christensen og tidligere kommerciel direktør Flemming Rasmussen.

Sidstnævnte stoppede i august efter 20 år på TV 2, fordi “den gensidige tillid ikke længere er til stede”, som bestyrelsen så diskret formulerede det.

Bandet har selskab af unge kvindelige dansere, der er yderst letpåklædte i en parafrase på Playboy Bunny-kostumet – dog med en slags Mickey Mouse-ører. Her afviger videoen fra den originale musikvideo, hvor der kun optræder fire musikere.

Endelig optræder studieværterne Karin Cruz, Cecilie Beck, Divya Das og Natasja Crone som både dansere og flirtende groupies for rapperen Clemens, der gæsteoptræder undervejs.

Og så er der teksten, der synges i videoen:

“Spring op, spring ud, giv gas mand. Det nu du viser, hvad din krop kan. Shake your booty, ryst rumpetten. Vi skider højt på etiketten.”

Det er Michael Dyrby, der synger sidste linje, mens de letpåklædte dansere gør en brav indsats med numserysteriet.

Og omkvædet:

“Vi er her kun for at feste. Vi fester kun for én nat. Vi smider kjole og hat.”

Da videoen er i kassen, tager musikerne i baggrunden hjelmene af, og Jes Dorph og tidligere sportschef Morten Stig Christensen træder frem. Dorph siger til Christensen:

“Hende der havde ikke så mange krøller. Meget lækker røv. Ku’ jo stå og kigge på den. Hvad synes du?”

Foto: Skærmbillede fra den omtalte video.

Kvinden uden så mange krøller er Anne Engdal Stig Christensen, TV 2’s nuværende direktør, der er gift med Morten Stig Christensen.

En tragikomisk, retrospektiv kommentar

Christian Groes er kønsforsker og antropolog og medvirkede som ekspert i dokumentaren #Metoo: Sexisme bag skærmen. Christian Groes har også set videoen.

“Videoen er lavet til en intern brug. Det er en joke til et internt arrangement. En producent er blevet bedt om at lave noget sjovt. Med alt det, vi nu ved om TV 2, står den i dag i andet lys, men også dengang var den plat,” siger Christian Groes og fortsætter:

“I dag fremstår videoen som en tragikomisk, retrospektiv kommentar. Det er svært ikke at le af, hvor absurd den fremstår. De medvirkende kvinder har ikke haft en intention om at medvirke til sexisme, men det virker helt bizart med det, vi ved nu.”

“Som intern kommunikation virker det usmart. Det virker stærkt upassende med ledende figurer på en mandsdomineret arbejdsplads, der medvirker til det. Selvom der er sket meget siden, var videoen også lummer dengang,” siger Christian Groes og tilføjer:

“Jes Dorph er ude at sige, at han blev instrueret i, hvad han skulle sige, men det er problematisk uanset. Det var også upassende dengang.”

I dokumentarfilmen peger Christian Groes på, at en virksomhedskultur begynder med ledelsen. Det er ledelsen, der slår tonen an for kulturen på arbejdspladsen.

“Den her video er et problematisk signal at sende. Blandt filmens publikum er nyansatte unge mænd med karriereambitioner, og de vil spejle sig i de mandlige lederskikkelser. De unge kvinder vil tilsvarende spejle sig i den kultur, videoen viser. Videoen fortæller, at det er sådan man gør her. De mænd, der tegner kanalen, viser, at det er ok,” siger Christian Groes.

“Uanset om vi har nutidens briller på eller ej, så lægger tekst og billeder op til grænseløshed. Vi ved i dag, at netop grænseløshed har været en stor del af problemet på TV 2. Så den, der har skrevet manuskriptet til videoen, har tilsyneladende haft en god fornemmelse for kulturen på stedet,” siger kønsforskeren og fortsætter:

“Det virker, som om videoen afslører mere om kulturen på TV 2, end de har været bevidste om. Man kan sige, at den er fuld af freudian slips.”

Foto: Skærmbillede fra den omtalte video.

Anmeldelse af en anmeldelse

Det var måske mod hensigten, at videoen slap ud i offentligheden i 2013. Dengang blev den også forsøgt fjernet – med henvisning til nogle rettigheds-issues – men har altså alligevel overlevet frem til i dag.

At den slap ud, betød, at Kforum kunne anmelde den. Siden dengang har to #MeToo-bølger gjort de fleste klogere på respekt for grænser, og der tegner sig antydningen af et fælles sprog om seksuelle overgreb og personlige grænser.

Det er derfor også interessant at se, hvad Kforum betonede i anmeldelsen dengang – og hvordan anmeldelsen fremstår i dag.

Overordnet set vurderede Kforum videoen dengang ud fra dens humoristiske kvaliteter. Og dommen var hård: “En forbløffende lav standard for humor på TV2”, skrev redaktionen.

Og så er der alt det, vi ved i dag, men som dengang var ukendt for de fleste uden for Kvægtorvet i Odense: den grænseoverskridende kultur og seksualiseringen. Sangteksten gav fx tilsyneladende ikke mening for redaktionen:

“Teksten er uden et klart budskab og umulig at huske, og dermed helt uden forankring i virksomhedens vision. Hvad vil TV2 vise, at kanalen står for? At kunne ”fyre den max af” med et par lækre lår som rekvisit? I så fald ikke en imponerende vision for en virksomhed, der skal leve af at levere kreativ og nyskabende underholdning.”

I dag bliver videoen set og hørt i en helt anden kontekst, og det er tydeligt, at sangen ikke handler om en vision, men afspejler en temmeligt indgroet kultur. Budskabet går nu rent igennem, og teksten brænder sig fast.

Og så er der de medvirkende:

“Videoen er bygget op omkring genren ”direktøren-på-slap-line-til-firmafesten”, som er en klassiker inden for intern kommunikation. Her byttes der for en aften om på rollerne, og chefen trækkes ned fra toppen for at være aftenens hofnar. Genren kan fungere inden for en virksomheds rammer, hvor den knyttes til en bestemt begivenhed.”

Ved genlæsning i 2021 er det påfaldende, hvor stor overensstemmelse der faktisk er mellem rollerne i videoen og de senere beretninger om særligt mandlige lederes adfærd.

Kforums anmeldelse berører ikke videoens repræsentation af kønsroller, jf. de letpåklædte danserinder og Dorph og Stig Christensens afsluttende dialog. Det nærmeste, vi kommer, er påpegningen af det påfaldende i de fire kvindelige studieværters optræden:

“I et lækkert supplement optræder fire af stationens kvindelige nyhedsværter som tøserne med de lækreste stænger, der smyger sig rundt om MC Clemens i rollen som Big Daddy Cool.”

Det er marketings skyld

Når to af de medvirkende i videoen i dag skal forholde sig til den, går turen direkte til håndvasken.

“Men sådan er det, når ting bliver set i et andet lys. Det var ikke det, der var intentionen, og jeg var ikke langt inde over, hvordan det skulle bygges op. Det var nogen i marketing, der lavede den,” siger tidligere direktør Merete Eldrup til Berlingske.

“Der var lavet en tekst på forhånd, som jeg skulle sige, og det blev taget i bidder, så jeg anede ikke, hvad de andre lavede. Hvis man skal rette skytset mod nogen, så er det manuskriptforfatteren,” siger Jes Dorph til Ekstra Bladet.

Typisk manuskriptforfattere og/eller marketing sådan at lede hæderkronede tv-stationer på afveje.

På et punkt havde TV 2 dog en heldig hånd i produktionen. Som nævnt var sangen Get Lucky et af årets store hits. Et andet megahit fra 2013 var Robin Thickes Blurred Lines. Teksten i denne sang har siden mødt kritik for i bedste fald at negligere seksuelle overgreb. I værste fald at glorificere dem.

En del af omkvædet på Blurred Lines går fx:

I know you want it (hey)

I know you want it

You're a good girl (hey, hey)

I dag kan TV 2 så i det mindste prise sig lykkelige over, at de blandt årets hits valgte den mere dansable Get Lucky.