Nedlæg journalist-uddannelserne
Journalistik er et vigtigt håndværk, men det er ikke en videnskab og kan derfor ikke stå alene. Journaliststuderende er hverken i stand til at gennemskue politikere eller andres bullshit. Anne Lea Landsted, lektor i journalistik, tager de journalistiske uddannelsers faglighed op til diskussion.
af Anne Lea Landsted
"Journalisterne bør holde sig langt væk fra journalistuddannelserne og studere noget ordentligt. Ja, faktisk burde man lukke de journalistiske uddannelser, så de, der sidenhen bliver journalister, først har taget en rigtig uddannelse om noget".
Sådan skrev Martin Krasnik i sin bog Fucking jøde, der udkom for lidt over et år siden.
.jpg)
I sin bog Fucking jøde fra 2014 langer Martin Krasnik også ud efter journalistuddannelserne
Fagbladet Journalisten tog emnet op kort efter – det samme gjorde Lixen, SDU's blad for journaliststuderende, og så døde debatten desværre. For Martin Krasnik har ret. Vi fører os ofte frem som eksperter, uden at have ret meget andet end vores eget ego at have det i. Journalistik er et håndværk – et vigtigt håndværk, men det er ikke en videnskab og kan derfor ikke stå alene. I hvert fald ikke længere.
Det kunne til nød gå dengang, man havde tid til at fordybe sig i et særligt område på redaktionerne. Det privilegium har de færreste journalister i dag. Med løbende deadlines er det ikke længere tilstrækkeligt at kunne male med brede penselstrøg, man er også nødt til at have et akademisk eller andet erfaringsfundament at hvile fødderne på, hvis man ikke skal risikere at blive løbet over ende af spindoktorer, eksperter, politikere og amatørerne på de sociale medier.
Der mangler solid basisviden
Jeg har i seks år undervist i journalistik på BA uddannelsen i Odense. Her er der og har altid været fokus på håndværket og nyhedsvinklen. Et halvt år med nyheder og vinkling på skrift, et halvt år med nyheder og vinkling på radio og et halvt år med nyheder og vinkling på TV – indimellem suppleret med videns- og refleksionsfag, men som Martin Krasnik siger i et interview med fagbladet Journalisten, så er det ikke nok at proppe lidt akademiske fag sidelæns ind i uddannelsen. Der er brug for en solid basisviden om noget.
”Den opgave, journalister har, er for vigtig til, at man kan klare det med en mellemlang uddannelse. Vi beskæftiger os med samfundsforhold, økonomi og svære etiske og politiske spørgsmål, som man er ret dårligt klædt på til at perspektivere med den uddannelse, journalister har i dag.”
Samtidig er de studerende blevet yngre. Hvor de fleste af dem tidligere havde været ude nogle år eller læst noget andet, kommer mange af dem i dag direkte fra gymnasiet, og den tendens vil formentlig fortsætte efter skiftende regeringers krav om, at de unge skal hurtigt i gang. Det frygter jeg i sidste ende kan komme til at gå ud over den kritiske og undersøgende journalistik, med mindre vi laver uddannelsen helt om.
Den amerikanske professor Anya Schiffrin, der er direktør for medier og kommunikation på Columbia University’s School of International Affairs opremser i en artikel en række afgørende punkter, hvor pressen svigtede under finanskrisen. Blandt andet levede pressen ikke op til sin rolle som vagthund eller forholdt sig kritisk til sine kilder.
Sagen om New York Times
Samme tendens ser vi på andre områder. Da New York Times sidste efterår skrev om syriske familier, som var blevet fængslet i Kolding, bragte fagbladet Journalisten en historie med overskriften: Dansk politi hængt ud i USA med tvivlsom historie.
Spørgsmålet er, om det ellers så respekterede New York Times her gengiver tingene korrekt, skrev Journalisten, og citerede sekretariatschef Lisa Dissing fra Syd- og Sønderjyllands Politi for at sige:
Politiet var journalistens eneste kilde. Senere kunne New York Times bringe en video, som familien havde filmet i fængslet, og så ændrede politiet pludselig forklaring og beklagede. Journalisten på New York Times havde sat sig ind i tingene, det havde journalisten på Journalisten tydeligvis ikke – han købte uden videre autoriteten – i dette tilfælde politiets forklaring.
Vidoe fra fængselscelle i Kolding. Kilde: New York Times
Samme oplevelse af mikrofonholderi havde mange af de nye politikere i Alternativet op til valget sidste år. De mødte op til interviews forberedte til tænderne, men blev ofte overraskede over, hvor lidt journalisterne havde sat sig ind i tingene. Og så var det jo bare at læne sig tilbage i stolen og slappe af, som en af dem udtrykte det, da jeg mødte ham til en reception senere.
I dag kommer man ikke langt med kun en basisuddannelse i journalistik – heller ikke selvom den foregår på et universitet. Som Sara Maria Glanowski, der er uddannet på SDU, siger i Ritzaus 150 års jubilæumsblad, så er man stadig bare generalist, når man er færdig - selvom man er uddannet på SDU, der bryster sig af at være en akademisk journalistuddannelse.
Nedlæg journalistuddannelserne og gør journalistik til en overbygning
Som underviser plejede jeg at sige, at der ikke findes dumme spørgsmål, men indimellem er jeg alligevel blevet overrasket, som da en studerende ville vide, hvad en tillidsmand er og en anden spurgte, hvad antisemitisme betød, fordi jeg tog det for givet, at det var noget, man for længst havde lært i grundskolen eller gymnasiet.
Hvis vi skal sikre et nogenlunde niveau i journalistikken fremover, er vi derfor nødt til at hæve barren for, hvor meget de unge skal vide, inden vi træner dem som journalister. Og her er det ikke nok at satse på studerende, der har fået 12 i gennemsnit i gymnasiet eller liste lidt flere akademiske fag ind i de allerede eksisterende uddannelser. Der skal meget mere til.
Generalisternes tid er forbi, og hvis man skal overleve som journalist i en stadig mere presset mediebranche er større viden nøgleordet. Derfor: Nedlæg grunduddannelserne i journalistik på SDU og DMJX og erstat dem med en overbygningsuddannelse – som i USA. Det kunne være en to-årig kandidat – som den nye cand. mag i journalistik på SDU, hvor adgangskravet er, at man som minimum har en BA i noget andet. Eller en et-årig tillægsuddannelse, som den, der i dag tilbydes til folk, der allerede har en kandidatgrad.
Danmarks medie- og jounalisthøjskole. Foto: Polfoto/Thomas Emil Sørensen
På den måde sikrer vi, at de studerende rent faktisk ved noget, inden de går i gang med at lære håndværket. Det er ikke sikkert, at de ender som eksperter i deres fag, men de begynder med et fundament – en viden og nogle metode-erfaringer, de kan trække på, hvad enten de har studeret antropologi, økonomi, jura, dansk eller historie. Så kan man for min skyld sagtens proppe relevante akademiske fag som etik, offentlighed i forvaltningen og mediejura ind i overbygningen også.
Det vigtigste er, at de nye journalister bliver i stand til at gennemskue politikere og andres bullshit. Det er de ikke i dag.
