Slut med parfumeret nonsens i intern kommunikation

Tendensen inden for intern kommunikation er en bevægelse fra “his master's voice” til øget transparens. Ny dansk undersøgelse peger på, at det giver uddannede journalister muligheder for at boltre sig fagligt.
Ny dansk undersøgelse peger på, at journalistuddannede i intern kommunikation har grund til at smile. Uafhængighed og kritiske spørgsmål bliver nemlig mere efterspurgt. Illustration: Arendse Malene Lund/Dreamstudio AI
Ny dansk undersøgelse peger på, at journalistuddannede i intern kommunikation har grund til at smile. Uafhængighed og kritiske spørgsmål bliver nemlig mere efterspurgt. Illustration: Arendse Malene Lund/Dreamstudio AI
af Mikkel Skov Petersen
Journalistuddannede, der arbejder med intern kommunikation, oplever en lige så høj grad af redaktionel frihed som på en avisredaktion.
 
Ja, faktisk kan et job med intern kommunikation i en kommunikationsafdeling sammenlignes med at arbejde som journalist på et lokalt medie.
 
Ovenstående er blandt udsagnene i en ny kvalitativ undersøgelse fra DMJX, som lektor Helle Tougaard, der er uddannet journalist og bl.a. har arbejdet på JP, og docent Vibeke Thøis Madsen, der er er ph.d. i intern kommunikation, står bag. 
 
Undersøgelsen er baseret på interviews med 12 journalistuddannede, der enten arbejder i en privat virksomhed, en offentlig institution eller i en NGO.
 

Skærer gennem parfumeret nonsens

Kan journalister bidrage til virksomheders og organisationers interne kommunikation med deres professionsforståelse, der bl.a. handler om at “tingene skal på bordet, ærligt og redeligt”?
 
“Det oplever vores respondenter, at de kan. De bruger deres journalistiske kunnen og erfaring i intern kommunikation. De kan skære gennem parfumeret nonsens og alt det rosenrøde og ind til benet”, fortæller Helle Tougaard og tilføjer:

“Et par stykker peger også på, at der er friere rammer i intern kommunikation end i ekstern. Der er mere strategi i det eksterne.”
 
Flere og flere virksomheder kan se værdien af at have et åbent kommunikationsklima, hvor medarbejderne tør gøre opmærksom på fejl, komme med forslag mv., og det starter med, at organisationen går forrest i forhold til at skabe transparens og være åben i sin kommunikation.
 
“Det fund i undersøgelsen, jeg hæftede mig mest ved, er, at deltagerne svarer, at de godt tør stille kritiske spørgsmål til direktøren. De tør godt udfordre ledelsens forslag til, hvilke historier der skal fortælles. De tør godt foreslå, at de måske hellere skal fortælle om det, medarbejderne snakker om. De tør godt gå kritisk til ledelsen,” supplerer Vibeke Thøis Madsen og fortsætter:

“Det handler måske om, at hvis de har arbejdet på en avis, så er de vant til at interviewe politikere. De er ikke bange for at udfordre magten. Derfor tør de også sige det, hvis de synes, et forslag til en historie er kedelig. De kan se det fra medarbejdernes perspektiv, og det kan være med til at højne relevansen.”
 
Vibeke Thøis Madsen har et bud på baggrunden for denne oplevelse hos respondenterne:
 
“Flere og flere virksomheder kan se værdien af at have et åbent kommunikationsklima, hvor medarbejderne tør gøre opmærksom på fejl, komme med forslag mv., og det starter med, at organisationen går forrest i forhold til at skabe transparens og være åben i sin kommunikation. Derfor ser vi denne trend med, at særligt nogle større virksomheder samt offentlige organisationer skabe en mere kritisk intern kommunikation,” fortæller hun.
 

Fra “his masters voice” til øget transparens

Helle Tougaard og Vibeke Thøis Madsens undersøgelse er født af to spørgsmål, der krydser hinanden. Vibeke Thøis Madsen er interesseret i den udvikling i retning af øget transparens, som intern kommunikation gennemgår i disse år.
 
Helle Tougaard er interesseret i, om og hvordan journalisters professionsforståelse – defineret som autonomi, altruisme og esoterisk viden – kan komme i spil i intern kommunikation. Det skulle vise sig, at denne kobling var underbelyst i forskningen.
 
“Da vi kiggede på forskningen, så overraskede det os, at der en del forskning om journalister i ekstern kommunikation – pressearbejde osv. Og så var der en lille smule fra, da de første medarbejderblade kom, og der blev der ansat journalister, der havde erfaring med magasiner. Dengang var det mere “his master's voice”,” fortæller Vibeke Thøis Madsen.
 
Ifølge forskeren er der “siden sket et skred i k-afdelingerne, hvor man er begyndt at bruge mere krudt på intern kommunikation.” Det betyder samtidig, at flere journalistuddannede har fået job i feltet.
 
Der er sket et skifte fra, at medarbejderne skal spændes for en vogn. Medarbejderne er jo ikke småtbegavet, så de ser igennem lyserøde fortællinger
 
“Det er en udvikling, der er sket over de sidste 20 år. Nogle af frontløberne herhjemme var Jyske Bank, der gav deres k-afdeling et frihedsbrev til at kigge kritisk på tingene. Det var Anders Dam, der indførte det, fordi han syntes at medarbejderbladet var for kedeligt. En tilgang som flere sidenhen har taget til sig.,” siger Vibeke Thøis Madsen.
 
Særligt over de seneste fem-ti år har udviklingen ifølge Vibeke Thøis Madsen taget fart. Og det er en udvikling, der på mange stræk er vand på uddannede journalisters mølle.
 
“Der er sket et skifte fra, at medarbejderne skal spændes for en vogn. Medarbejderne er jo ikke småtbegavet, så de ser igennem lyserøde fortællinger. De kan godt se, hvad der sker i virksomheden, og hvis der er et misforhold i forhold til det, ledelsen fortæller, så skaber det mistillid,” fortæller hun og uddyber:
 
“Så udviklingen er, at i stedet for at ville kontrollere kommunikationen, så vælger flere virksomheder at være transparente. Hvis der er udfordringer, så lægger de dem frem, hvor de tidligere holdt kortene tæt ind til kroppen. Transparens skaber tillid, så flere vælger at være mere åbne og transparente.”
 
Helle Tougaard supplerer:

“Vi har været til konference om intern kommunikation i Wien med forskere fra bl.a. Europa og USA. Der var tendensen, at der sker noget på feltet. Under corona skete der en udvikling, hvor medarbejderne ville have ren besked. Det er vores vurdering, at det også handler om at holde på medarbejderne, der forventer ærlighed og åbenhed.”
 

Ligheder mellem redaktion og intern k-afdeling

Men ikke nok med, at de journalistuddannede tør gå kritisk til arbejdsgiver, de oplever også en stor frihed til at gøre det.
 
“Tilbagemeldingen i vores interviews er, at der ikke er stor forskel på at arbejde på en avis og med intern kommunikation i en k-afdeling. De, der har arbejdet på en avis, fortæller, at der også er redaktionelle retningslinjer. Der er måske noget, der f.eks. er en JP-historie, og noget, der ikke er en JP-historie. Så det er heller ikke helt frit på en avis,” siger Vibeke Thøis Madsen.
 
Eller som Helle Tougaard sammenfatter:
 
“Man arbejder jo inden for en ramme.”
 
Faktisk kan man ifølge en respondent trække direkte paralleller mellem at arbejde på et medie og med intern kommunikation.
 
“En af respondenterne peger på, at arbejdet med intern kommunikation er ligesom at arbejde på en redaktion i et lokalsamfund. Det er lidt ligesom at være journalist på et lokalmedie,” siger Helle Tougaard.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job