Verdens bedste præsident

Det skorter ikke på politikere, der gennem årene har forsøgt at frame sig selv som den nye JFK. En plan, der dog kan give bagslag, hvis der ikke er grundlag for sammenligningen.
Spørg bare Dan Quayle, vicepræsidentkandidat i 1988, der prøvede at sidestille sig selv med Kennedy, hvortil modkandidaten Lloyd Bentsen svarede: ”Senator, you are not Jack Kennedy.”
 
 
Det kan man grine af i dag, men de er langt fra de eneste, der har brugt John F. Kennedy som den moderne tids ultimative målestok for en politiker.
 
Siden 1963 har mangen en politiker forsøgt at sætte sig selv op på en piedestal, der kan måle sig med den, som eftertiden har sat JFK op på. Langt de fleste er røget hurtigt ned igen. Men myten om manden JFK lever videre. Her 100 år efter han blev født, diskuterer vi fortsat hans person, hans politik og hans eftermæle. I den anledning er vi en lille gruppe politiske nørder, som har dannet Kennedy Klubben, hvor alle er velkomne til at diskutere med.
 
Man kan diskutere, hvordan Kennedy ville have klaret sig, hvis han havde været politiker i dag. Før Trump ville Kennedys mange affærer, hans skrantende helbred og faderens mafia-forbindelser have belastet ham. Men efter Trump? Alt er muligt. Ligesom Trump ville Kennedy have mestret Twitter. Med hans kortfattede, tørre humor, flair for 'snappy comebacks' og mestring af det skrevne ord ville det være faldet Kennedy naturligt.
 
Det er dog mere Barack Obama, som sammenligningen kalder på, end Trump. Hvad Obama var for de sociale mediers æra, var Kennedy for tv’et. Den famøse debat med Nixon i 1960 er gået over i mediehistorien som et eviggyldigt råd til folk, der skal på skærmen: Sig aldrig nej til makeup.
 
Kennedy var den første politiker til at forstå, hvad tv-mediet kunne. Han gav medierne adgang til sin valgkamp og til Det Hvide Hus i en hidtil uset grad, fx ved at indføre de live-sendinger fra pressebriefing-rummet, som stadig finder sted (ikke mindst i House of Cards). 
 
Screendump af Frank Underwood fra House of Cards, sæson 3.
 
Hvorfor er Kennedy relevant den dag i dag? Ikke blot fordi han satte nye standarder for, hvordan man fører valgkamp. Eller fordi hans taler var og er stadig myrekrybende gode. Men fordi alle præsidenter – og mange andre politikere – siden har målt sig selv i forhold til Kennedy. Hvordan kan jeg få noget af den præsidentielle aura, som hvilede over Kennedy? Her giver vi opskriften på, hvad Kennedy lykkedes så godt med, og som politikere af i dag kan lade sig inspirere af.
 
1. Onelineren
Der fandtes allerede onelinere før Kennedy kom til, men JFK udviklede fænomenet til perfektion. Tænk bare på sætninger som 'Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country' eller 'Ich bin ein Berliner'. Kan du udtænke en catchy oneliner, der indkapsler din vigtigste pointe, er sandsynligheden for, at folk husker dine ord bagefter, meget større.
 
2. Moonshot
Det har du helt sikkert hørt før. Men det var ikke desto mindre Kennedy, der opfandt begrebet. Et begreb, der på fineste vis illustrerer, hvad han stod for, og hvad han troede på. Han tænkte stort, han turde sætte barren højt. Han havde modet til visioner.
 
Lad os sende en mand til månen, lød Kennedys opfordring, med den forrygende tilføjelse: Ikke fordi det er let, men fordi det er svært. Formuleret på den rigtige måde kan et moonshot virkelig tage kegler kommunikativt og være med til at engagere tilhørerne.
 
We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard.
 
3. Hold fokus
Kennedy havde en særlig evne til at skære et budskab ind til benet. Han havde som oftest et klart budskab i hver enkelt tale, han holdt. Eksempelvis havde den bedste tale, han nogensinde holdt, ét budskab alene – nemlig fred.
 
Der ville komme andre dage og andre taler, hvor man så kunne tale om andre ting. Men det handlede om at holde fokus, forklare folk, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og så kommunikere sit budskab klart og tydeligt. Det var Kennedys grundfilosofi gennem hele hans præsidentskab, og det virkede gang på gang.
 
4. Dyrk en ydre fjende
Kennedys embede var præget af Den Kolde Krig, og derfor var det som oftest Sovjetunionen, Kennedy brugte som billedet på det, USA ikke var eller skulle være. På den måde kunne han konsekvent kommunikere, hvilket Amerika han selv ønskede, samtidig med at han i Sovjetunionen havde en ydre fjende, som han konsekvent kunne bruge kommunikativt til at distancere sig fra.
 
Tænk bare på, hvordan Kennedy i sin Berlintale gang på gang gennemhullede ideen om, at kommunisme kunne fungere som styreform. Nej, lød det gang på gang fra Kennedy. Kom til Berlin og se, hvis I skulle være i tvivl.
 
John F. Kennedys Berlin-tale, hvor han siger de berømte ord: "Ich bin ein Berliner".
 
Den ydre fjende – i det her tilfælde kommunismen – var med til at styrke Kennedys egne pointer om, hvad han selv stod for.
 
5. Tag ejerskab til fortællingen om dig selv og din familie
Du har sikkert set billeder af både JFK, Jackie, deres to børn og resten af Kennedy-klanen. Du har sikkert set endda rigtig mange billeder af dem. Forklaringen på dette? At Kennedy-familien gerne ville have, at du så rigtig mange billeder af dem. Hvorfor?
 
Fordi det var med til at styrke fortællingen om dem som de unge, smukke, rige og visionære, der levede en glansbillede-tilværelse, som de fleste kun kunne drømme om.
 
Præsident John F. Kennedy med sin kone, førstedame Jacqueline Bouvier Kennedy, deres datter, Caroline, som sidder på ponyen, og sønnen John Jr. Kilde/Getty Images.
 
Samtidig styrkede det Kennedys fortælling om familieværdier, religion og den slags, når alle kendte hans egne familiære forhold. Det skabte også følelsen af at komme helt tæt på præsidenten og hans familie. Selv om det i virkeligheden var de færreste, der nogensinde kom helt tæt på hverken JFK eller Jackie, så havde mange amerikanere følelsen af at være det. Samtidig med at det skete på en måde, som Kennedy-familien styrede 100 procent.
 
6. Brug ny teknologi, før den rammer dig
Et nyt medie var i høj grad med til at sikre Kennedy den spinkle sejr i 1960, nemlig tv-mediet. På det tidspunkt var mediet fortsat nyt, der blev fra den skrevne presse set lidt skævt til det, og det var ikke for alvor blevet en integreret del af præsidentdækningen før 1960.
 
Kennedy og hans far Joe havde imidlertid fanget, at det nye medie rummede kolossale muligheder, og omfavnede det derfor fra starten. Joe Kennedy havde i sine yngre dage arbejdet i Hollywood og vidste, hvor vigtig udstråling var på et kamera, og hvor skånselsløst et format levende billeder samtidig kunne være.
 
Kennedy forstod tv-mediet langt bedre end sin modstander, Richard Nixon, og da den første tv-debat i amerikansk historie blev sendt, var det med en selvsikker Kennedy siddende over for en svedende Nixon. Begge de herrer havde fået tilbuddet om makeup. Et tilbud, de begge afviste.
 
Kennedy spillede imidlertid med skjulte kort, da han havde sin egen makeup-artist med, uden at Nixon vidste det. Folk, der så duellen i tv, mente efterfølgende, at Kennedy havde vundet, mens de, der havde hørt den i radioen og dermed ikke havde set Nixons ubehag, mente, at han havde vundet.
 
Den første valgdebat i 1960 mellem Kennedy og Nixon, hvor førstnævne 'outshiner' sidstnævnte ikke med ord, men med sin fremtoning, kropssprog og tv-make up.
 
1960-valget var det første rigtige tv-valg i USA, og netop fordi Kennedy forstod tv-mediet på en helt anden måde end Nixon, endte han med at vinde til slut. Læren af dette er, at man som politiker skal omfavne nye medieformer i stedet for at vende dem ryggen. Det giver en fordel og kan afgøre valg. Se bare på Kennedy i 1960 – eller Obama i 2008 med sociale medier.
 
7. Hav fokus på værdierne
For Kennedy var mod en vigtig værdi. Han udgav før sin præsidenttid bogen ”Profiles in Courage”, på dansk ”Mænd af mod”, som indbragte ham den fornemme Pulitzer-pris. Den dag i dag er "Profiles" et stilstudie i politisk kommunikation, når den er bedst.
 
I bogen fortalte Kennedy, der på det tidspunkt var senator, historien om nogle af de folk, der som ham havde slået deres folder på Capitol Hill, og som ifølge Kennedy havde udvist politisk mod. Det kunne være ved at gå mod strømmen, tænke ud af boksen, sætte barren højt eller noget helt fjerde. Det afgørende var, at de havde udvist politisk mod. Smart tænkt af den unge Massachusetts-senator.
 
For hvis han bare havde sat sig og skrevet en bog om, hvad han forstod ved politisk mod, havde de fleste ret hurtigt haft et rendezvous med deres morgenmad. Det ville blive ulideligt at læse. Men ved at pakke det ind i fortællinger om andre kunne han formidle sine budskaber gennem store personer og deres store bedrifter.
 
På den måde blev det både medrivende, nærværende og effektivt. Det kan lyde let i dag, men det er lige så relevant nu, som det var dengang. Og selv om det er mere end 60 år, siden "Profiles" udkom, kan den varmt anbefales. Både som læseoplevelse og som inspiration.
 
100 år er gået, siden John Fitzgerald Kennedy kom til verden. Hans vigtigste arv er fortsat hans ord. Og hans mod. Modet til visioner. For visioner går aldrig af mode. Man skal bare turde kommunikere dem. Og turde stå ved dem. Det gjaldt for Kennedy den gang – og det gælder i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job