Energiselskab henter presseansvarlig hos Horesta

Andels nye media relations manager kommer fra en stilling som pressechef i arbejdsgiverforening.
Philip Olesen skifter oplevelsesindustrien ud med energisektoren. Foto: Horesta
Philip Olesen skifter oplevelsesindustrien ud med energisektoren. Foto: Horesta
af Mikkel Skov Petersen
Philip Olesen skifter titlen som pressechef hos hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverforening, Horesta, ud med titlen som media relations manager hos Danmarks støreste energiselskab, Andel. Det skriver MediaWatch.
 
“Det har været spændende, lærerigt og intenst at medvirke til at sætte dagsorden på vegne af de fantastiske turisme- og oplevelsesvirksomheder, som skaber rammerne om de øjeblikke, vi alle sammen holder af og aldrig glemmer,” skriver Philip Olesen på LinkedIn.
 
Han tiltrådte den nye stilling mandag den 27. februar.
 
“Jeg glæder mig til noget helt nyt og helt andet, når jeg skal være presseansvarlig/Media Relations Manager for Danmarks største elnet. Jeg ser frem til at fortælle om solceller, ladestandere, vindmøller og al den infrastruktur, der skal være med til at gøre noget ved en af de største udfordringer, som verden står over for,” skriver Olesen på LinkedIn.
 
Philip Olesen har tidligere været kommunikationsrådgiver i Horesta, skriver MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også