JesToo
Så blev Jes Dorph fyret fra TV 2. En udrensning som konsekvens af TV 2’s interne advokatundersøgelse. En MeToo-oprydning, hvor kulturbærende ikoner fyres før ny TV 2-dokumentar om TV 2’s sexkultur. Som rutineret mediemenneske sørger Jes nu at styre og vinkle fyringen som et justitsmord med et kæmpe jeg-er-offer-interview i Politiken. Helt eller skurk? Anne Kirstine Cramon tegner sagen og generationskonflikten op. De gamle siger helt på Facebook. De unge siger skurk og jubler over et nødvendigt, forsinket kulturskift på TV 2.
af Anne Kirstine Cramon
I efteråret iværksatte TV2 en ekstern undersøgelse, hvor medarbejderne blev opfordret til at indberette krænkende handlinger, uønsket seksuel adfærd og en usund kultur i virksomheden. TV 2 har siden MeToo-opblomstringen i Danmark og et par MeToooo-bommerter, hvor kanalen i efteråret ikke lod de af kanalens ansatte, der havde underskrevet et meget omtalte støttebrev til Sofie Linde, dække MeToo uden at disclaime, at deres underskrift figurerede på brevet.
Det skete samtidig med, at Jens Gaardbo, der i december blev fyret på baggrund af den samme kulturundersøgelse, som også blev Jes Dorphs endeligt, uden videre var vært på den udgave af presselogen, hvor det føromtalte støttebrev blev diskuteret. TV 2 har med andre lige nu et stort behov for at vise – både indadtil og udadtil – at de tager opgøret med en rådden kultur seriøst.
Og har man sagt A, må man også sige B. TV 2 har i hvert fald vurderet, at Jes Dorphs sager er så grelle, at de ikke kan lade ham være stationens ansigt udadtil fremover. Og man har desværre lige så lidt ret til at være frontfigur på et af Danmarks mest populære programmer, som man har ret til et fedt køkken.
Rundt om i kommentarsporene, der bringer nyheden om tv-darlingens fyring, er det høtyve og fakler, der findes frem. Der er fortørnelse over, at en 18-20 år gammel sag kan føre til en fyring. Mange taler om en hånd på låret og et klap i røven, og der er, som vi også har set i tidligere sager, en ekstremt stor fordømmelse af de kvinder, der har indberettet deres oplevelser i TV 2’s uvildige undersøgelse.
Det er værd at huske på, at det ikke er de kvinder, der har deltaget i undersøgelsen, der er skurkene – hvis der da er en skurk. De har sådan set bare gjort det, deres arbejdsgiver bad dem om, nemlig at rapportere deres oplevelser – også i et historisk perspektiv. Beslutningen om at pille JPD af skærmen er udelukkende TV 2’s.
Jes Dorph er uden tvivl en stor seermagnet og meget afholdt af mange seere. I Politiken kalder han sig selv for en gammel bjørn, man kan skyde ned i skydeteltet for at vise, at man tager afstand til fortiden, mens TV 2 til samme avis fortæller, at de mener, at han har opført sig krænkende i en grad, som er uforsonlig med hans rolle som tv-stationens ansigt udadtil. I det hele taget taler TV 2 og Jes Dorph om sagen på forskellige niveauer, fordi den ene part, TV 2, taler om et opgør med en kultur, som de mener, JDP har været med til at repræsentere, mens den anden part, JDP, taler om, hvad der lyder som et temmeligt uskønt undersøgelses- og fyringsforløb.
Rent kommunikationsmæssigt gør Dorph det til UG med kryds og slange. Han fortæller selv historien på sin egen Facebookprofil og i Politiken. Han har dermed sat sig i førersædet og styrer, hvor historien kører hen, og hvilke oplysninger der lægges vægt på. Man kan se i kommentarsporene, at der i hvert fald heftigt bliver diskuteret, at en hånd på et lår for 18-20 år siden ikke er noget at skrive hjem om. Han har tydeligvis sat scenen, og det bliver svært at nuancere sagen yderligere.
Det har dog den ulempe, at der rettes umanerligt meget skyts mod de to kvinder, der har indberettet. Og ser man på de store vredesudgydelser, der foregår, er der ikke så meget at sige til, at de fleste kvinder, der har oplevet krænkelser på arbejdspladsen, lader være med at stå frem. Man orker simpelthen ikke Bent, Karsten, Jytte, og hvad de ellers hedder, der i en inkvisitorisk heksejagt og anfald af hævngerrig blodtørst, omtaler de to kvinder, der har indberettet JPD i lidet flatterende gloser, som ikke tåler gengivelse her. Tog man udsagnene der alvorligt, ville det være nærliggende at tænke, at TV 2 ville være lukket inden ugen er omme, fordi alle seere simpelthen havde boykottet kanalen.
Men den gode nyhed for TV 2 er, at et Facebook-kommentarspor ikke nødvendigvis er udtryk for en folkeafstemning. Den er et udtryk for holdningen blandt dem, der anvender Facebook som debatmedie, og det er alt andet lige det lidt ældre segment. Folk under 40 sidder ikke og kyler om sig med vanvittige udsagn efterfulgt af 46 emojis og lige så mange udråbstegn i kommentarsporet på Ekstra Bladets Facebookside. Det er nu engang en disciplin, der er forbeholdt den lidt ældre generation. For den yngre generation er det at kommentere på et medies kommentarspor pinligt på linje med den fulde onkel, der stiller sig op til familiefesten og holder en improviseret tale.
MeToo-debatten er helt overordnet set en debat, hvor polerne er hårdt trukket op, og det lader til, at der er en generationskløft, der afgør, på hvilken side af sagen man står. Hos den ældre generation taler man om, at sagerne forældes, at en hånd på et lår ikke betyder noget, at man skal gå til Politiet i det øjeblik, man er udsat for en krænkelse, mens den yngre generations argumenter handler om, at MeToo er et opgør med en dårlig kultur, og at der pinedød er nødt til at blive luget ud i rækkerne, hvis en ny kultur skal accepteres.
Der hviskes lige nu i krogene om, at der er en dokumentar på vej på TV 2. Den kan måske komme med en mere tilbundsgående forklaring på, hvad det er, der er gået så galt på TV 2, at der nu er behov for at fyre folk, der i start-nullerne har krænket kolleger. Ekstra Bladet har endda skrevet om den. I dokumentaren har ledelsen angiveligt givet en gruppe journalister frie tøjler til at bore i kulturen på TV 2 i forhold til sexisme og MeToo-sager. Hvis og såfremt den kommer, kan den måske bringe nye perspektiver til bordet. De højprofilerede fyringer af nu JDP og tidligere Gaardbo skal måske i det lys ses som krisestyring og forebyggelse, så ledelsen kan sige, der er ryddet op, og kulturbærende seniormedarbejdere er væk, når dokumentaren løber over skærmen.
Det er ikke særligt sandsynligt, at de vrede Facebook-brugere kommer til at have indvirkning på TV 2’s forretning. Det, der lige nu foregår i mediernes kommentarspor, rækker nok ikke længere end en sur kommentar sendt ud fra den stationære PC i et hjem med røvballegardiner, for den Facebook-kommenterende generation er dovne, når det kommer til aktivisme. Forargelsen rækker nok ikke længere end til i aften, hvor husalteret igen skal danne midtpunkt for samværet i hjemmet. Lidt groft kan man sige, at MeToo-modstanderne er lidt som Dansk Folkepartis vælgere. En uddøende race.
Og det er nok heller ikke særligt sandsynligt, at TV 2’s sponsorer trækker deres reklameblokke på kanalen, for de ved godt, at det ville være at stille sig på den forkerte side af historien, hvis man i 2021 er imod MeToo. Derfor JesToo.
