JP/POLs superpinlige superforsinkede farvel til prostitution

Ifølge de seneste oplysninger fra JP/POLs administrerende direktør, Stig Ørskov, så har koncernen netop solgt hele massageannonceforretningen til ”en ikke-substantiel pris til en operatør på massage-annoncemarkedet”. Det er en sejr! Det er udtryk for, at man endelig har bøjet sig fra presset fra os i Fonden Safe and Alive og mange andre NGO-stemmer, som i årtier har påpeget urimeligheden i, at landets største mediekoncern tjener millioner på annoncer for bl.a. handlede kvinder. Så i den forstand er der solgt ud! Når særligt JP/POL har været skydeskive for min og andres kritik, så skyldes det selvfølgelig også det hykleri, som kom til udtryk i forskellen mellem koncernens værdigrundlag og den konkrete forretning.

Avisen Politikens mål er angiveligt at være organ for den højeste oplysning. Jyllands-Posten voksede ud af grundlæggernes ide om en avis, der er værdig i Jylland. Det er de over 100 år gamle rødder og det værdimæssige fundament, JP/POL-mediekoncernen står på. JP/POL som paraplybrand blev skabt, da Politikens Hus 1. januar 2003 fusionerede med Morgenavisen Jyllands-Posten og dannede selskabet JP/Politikens Hus. Værdighed og oplysning er missionen, men en uværdig forretning er vokset frem. De ærværdige værdier har båret de to førende dagblade helskindet gennem både krige og kriser. Ja, det er deres værdier og oplysende rolle i samfundet, som er det eneste argument for, at de samtidig får millioner og atter millioner i mediestøtte. Det har personligt længe undret mig, hvorfor staten egentlig giver mediestøtte til en mediekoncern, som tjener penge på kvindehandel.

Idealerne viste sig dog at være langt fra virkeligheden. I de seneste årtier er et nyt forretningsområde vokset frem, hvilket indtil for nylig har levet i skyggen efter devisen ”den, der lever skjult, lever godt”. Jeg tænker her på den svulmende millionforretning, som udgøres af de offline- og navnligt onlinemassageannoncer, som Danmarks største mediekoncern i regi af Ekstra Bladet fik bygget op i takt med internettets udbredelse. De færreste er formentlig klar over, at Danmarks største onlineportaler for prostitution, EscortGuide.dk og MassageGuide.dk, i mange år har delt adresse med Politikens Hus på Rådhuspladsen – indtil for få dage siden! Idealer kom et sted fra, men pengene et andet, indtil for en uge siden overhørte man frejdigt de kritiske stemmer, såsom røster fra Dansk Kvindesamfund. For JP/POL har ifølge Dansk Kvindesamfund et juridisk og moralsk ansvar for at sikre sig, at de ikke tjener penge på udnyttelse af kvinder.

Prostitution er ikke ulovlig, lyder det evige forsvar, men det er rufferi, kvindehandel og hvidvaskning

Som Ekstra Bladets nu fhv. chefredaktør Poul Madsen med koncernledelsens fulde opbakning i årevis og gang på gang har gentaget i sit forsvar for forretningen, så er prostitution ikke ulovligt. Deri har han ret! Derimod er både medvirken til rufferi, hvidvaskning og kvindehandel klart ulovligt, og som en af koncernens egne journalister, Olav Hergel, dygtigt har afdækket i en artikelserie i Politiken, så går der en rød tråd fra annoncerne på JP/Politikens Hus’ onlinemassageside og direkte til Låsby-Svendsen-agtige huse med bordeller, hvor udenlandske kvinder med en historik som handlede udbyder sig selv til spotpris. JP/Politikens Hus har endda gjort en dyd ud af at facilitere betaling ”ved stalddøren” med ikke-sporbare kontakter, således at bagmændene ikke kunne spores ad den vej. Heller ikke modtagelsen af kontant betaling er isoleret set ulovlig, hvilket JP/Politikens talspersoner ivrigt har påpeget, men den er dog påfaldende bekvem, hvis man vil sikre, at forretningen kører for enhver pris og uden utidig indblanding og nysgerrige spørgsmål.

Det seneste års heftige debat, hvor jeg bl.a. tidligere på året blev truet med injurielovgivningen og risikoen for fængselsstraf af koncernens bestyrelsesformands advokat, blot fordi jeg påpegede velkendte forhold publiceret i koncernens egen avis, Politiken, har tydeligvis rykket og presset JP/POL.

I erkendte den fhv. chefredaktør som sin sidste embedsgerning da også, at ”tiden var løbet fra annoncerne”, og de derfor ville ophøre. I hvert fald i Ekstra Bladets trykte del, som udgør den mindste, men mest synlige del af forretningen. Bag de store overskrifter var det derimod fortsat uklart, præcis hvilke planer mediekoncernen havde for den kommercielt langt, langt tungere online del af forretningen. Altså de onlineportaler, hvor millioner for alvor tjenes.

I et interview i egen avis, Ekstra Bladet, blev det forsøgt udlagt, som om afviklingen skete på baggrund af en større moralsk og etisk erkendelse hos både redaktøren selv og hans chefer i koncerndirektionen og bestyrelsen. Det har naturligvis bibragt offentligheden den opfattelse, at afviklingen måtte omfatte både print- og onlineannoncerne. Forretningsetisk er der jo ingen principiel forskel, og alt andet lige må den tungeste del af forretningen jo derfor udgøre det største forretningsetiske problem.

Hvorfor kører annoncerne stadig?

Men hvorfor kører onlineannoncerne stadig på fuld kraft her små tre måneder senere? Det ved vi nu!

I en artikel tidligere på ugen i Fagbladet Journalisten forsøgte mediet ellers forgæves at få koncerndirektør Stig Ørskov til at svare på det meget simple spørgsmål, om forretningen bliver afviklet eller afhændet, som i forsøgt solgt med profit til en tredjepart. For hvis forretningen blev afviklet, som offentligheden har fået indtryk af, hvorfor så ikke være åben omkring det?

For tre måneder siden udtalte Stig Ørskov følgende til Journalisten: “Det er ikke kun massageannoncerne bagerst i Ekstra Bladet, som nu bliver afviklet. Det gælder også de annoncer, man kan finde på sites som Side6.dk og EscortGuiden, der ejes af JP/Politikens Hus.” Nu ved vi, hvorfor koncerndirektøren ikke ville svare på Fagbladet Journalistens nærgående spørgsmål. Forretningen blev ikke afviklet, men afhændet i nattens mulm og mørk. Salgsprisen vil man ikke ud med, udover at den er ikke-substantiel.

For ofrene for kvindehandel kan det jo være ligegyldigt, hvem der ejer de sider, som de facto fungerer som bagmændenes markedsplads. Derfor er salget også kun en halv sejr. Men det rejser jo alligevel en række principielle spørgsmål. For har JP/POL og Stig Ørskov med et hemmeligt salg ikke solgt ud i mere end en forstand?

Med et salg i det skjulte skummer JP/POL lige fløden på de handlede kvinders ulykke en sidste gang. Har der været opbakning til den disposition i ejerfondene? Hvorfor er handlen foregået i hemmelighed? Har offentligheden, abonnenterne og læserne ikke krav på ren besked? Skylder man ikke også offentligheden og myndighederne at redegøre for, hvordan hvidvaskningstematikken er blevet håndteret? Danske Banks hvidvaskningsetiske komité har for godt et år siden vendt tommelfingeren nedad og smidt JP/POL ud af banken. På Nordeas hjemmeside kan man i en pressemeddelelse udsendt i november, efter afsløringen af Nordeas overtagelse af massageforretningen, læse følgende:

”Hvis vi finder bevis for, eller har mistanke om, økonomisk kriminalitet eller menneskehandel, eller vi konstaterer, at en kunde beskæftiger sig med ulovlige eller på anden vis uetiske forretningsaktiviteter, går vi i tæt dialog med kunden og er klar til at iværksætte de nødvendige tiltag."

"Menneskehandel er naturligvis helt uacceptabelt, uanset om prostitution er lovligt i det pågældende land.”

På den baggrund vil mit kvalificerede gæt være, at JP/Politikens Hus har fået enten det gule eller det røde kort fra Nordea. Nordea har næppe en hvidvaskningsetisk standard, som ligger markant under Danske Banks, hvor der i længden er plads til de dubiøse transaktioner, som Danske Bank har smidt på porten.

Så med handlen sender man så også en ”hvidvasknings-sorteper” videre til den nye køber og dennes bankforbindelse. Men hvem er køberen, hvilken bank sidder nu med sorteper, og har både JP/POL og Nordea spillet med helt åbne kort i den handel?

Interesserer man sig ikke bare for kvindehandel og hvidvaskning, men også for magt og etik i den danske medieverden, så er der flere ubesvarede spørgsmål. Hvem styrer f.eks. reelt JP/Politikens Hus, og hvilke værdier styrer koncernledelsen efter her i år 2021? Var de fine ord, arven, ordentligheden, selvforståelsen og værdierne bare skueretter, som i sidste ende må vige for hensynet til det højest mulige afkast? Ja, hvor meget sælges onlineprostitutionsforretningen for, og er det prisen værd? Spørgsmålene hober sig op, men svarene fra organet for den højeste oplysning blafrer i vinden!