Interview med Thomas Torp
Organisationer på gyngende grund

”Jeg har hele tiden tænkt, at hvis organisationsverdenen skal have et spark bagi, så er det godt, at det er mig, der gør det. For der er ingen, der kan beskylde mig for ikke at bryde mig om organisationerne.” – Thomas Torp

Skrevet af
Foreninger og interesseorganisationer står på en brændende platform i en verden under konstant forandring. Hvis de skal overleve i fremtiden, kræver det nyt fokus og en god, professionel og omstillingsparat ledelse. Den problematik tager Thomas Torp fat på i sin nye bog “God Organisationsledelse”.
Danmark er et unikt land, når man taler foreninger og interesseorganisationer. I vores lille land med knap 6 millioner indbyggere findes der cirka 80.000 af slagsen. Det er rigtig mange foreninger, og flere af dem har tilmed en relativ stor samfundsmæssig betydning og indflydelse. 
Men der blæser nye vinde i foreningsland. Medlemmerne er ikke længere så loyale, som de var engang – specielt ikke, hvis fokus rettes mod interesseorganisationerne. For en generation siden var det for livet, når unge meldte sig ind i et politisk parti eller en fagforening. Mange foreninger og organisationer er derfor presset af samfundsudviklingen. God ledelse betyder derfor mere end nogensinde.
 
Thomas Torp er administrerende direktør i erhvervsorganisationen Grakom. Han har tidligere haft topstillinger i PFA, Dansk Ejendomsmæglerforening, Ejendom Danmark og har været pressechef og chef for politisk-økonomisk afdeling i Det Konservative Folkeparti. Han har 35 års erfaring med forenings- og organisationsledelse og er aktuel med bogen “God Organisationsledelse” – en debatbog, der skal motivere organisationsledere, og en bog proppet med praktiske værktøjer og konkrete anbefalinger og modeller for god organisationsledelse.
 
”Folk er blevet meget mere individualistiske i deres foreningsvalg. Det er naturligvis positivt, fordi folk i langt højere grad end tidligere generationer træffer individuelle valg, der viser, hvad de står for, og hvad de gerne vil være en del af. Folk er ikke længere præget af, hvad deres forældre gjorde. Vi lever et liv, hvor der er så mange ting, du kan bruge tid, kræfter og penge på, så du gider ikke at være medlem af noget, der ikke skaber værdi for dig,” siger Thomas Torp, da Kforum møder ham til en snak om hans nye bog.
 
”Vi lever i en tid, hvor det er frivilligt på et helt andet plan, end det var engang. Dine kollegaer er fløjtende ligeglade, om du er medlem af en fagforening eller ej. Og de, der er medlem af en fagforening, er ikke nødvendigvis medlem af den samme, bare fordi de arbejder samme sted og har samme jobfunktion. Det handler om, at du skal have værdi for dine penge. Du melder dig kun ind og bliver kun så længe, du føler, at du får noget konkret, der har værdi for dig personligt. Begreber som ’solidaritet’ er glemt for længst. Unge i dag er slet ikke bevidste om, at det velfærdssystem og de goder, vi har på arbejdsmarkedet, i høj grad findes takket være et stort arbejde gennem årtier fra fagbevægelsen,” siger Thomas Torp. 
 

Et kærligt spark

Bogen er i bund og grund en kritik af en verden, som Thomas Torp selv holder rigtig meget af.

 
”Jeg har hele tiden tænkt, at hvis organisationsverdenen skal have et spark bagi, så er det godt, at det er mig, der gør det. For der er ingen, der kan beskylde mig for ikke at bryde mig om organisationerne. For ikke at respektere deres betydning og deres rolle i vores samfund. 
 
Jeg har arbejdet med organisationsledelse i omkring 35 år, hvilket er meget for en mand på 51 år. I bund og grund lever og ånder jeg for den verden, og organisationer har stadig en meget vigtig rolle at spille i samfundet,” siger han.  
 
Bogen sætter særligt fokus på interesseorganisationer, der oplever et helt særligt pres i disse år.  
 
”Uanset hvilken del af foreningslivet vi taler om, så betyder det rigtig meget for danskerne.
 
Vi er et foreningsland. Man siger jo, at to danskere ikke kan mødes uden at stifte en forening. Vi har cirka 80.000 foreninger i Danmark. Det har været en del af vores samfund i 150 år. Det er noget, der påvirker vores demokrati og hele den måde, som vi har indrettet vores demokrati på,” fortæller Thomas Torp og fortsætter:
 
”Vi har et meget harmonisk politisk system i Danmark. Når du får magten, så tager du ikke hele magten, men deler den typisk med nogle andre, hvilket du er nødt til, fordi der sjældent er et parti med absolut flertal. Og hvis der endelig er et parti, der har flertal, så er det dårlig stil, hvis du bare kører derudad uden at søge enighed. Det er blevet en måde at omgås hinanden på.
 
Vi søger kompromiser. Det betyder, at vi får en harmonisk samfundsudvikling, hvor der ikke er de helt store udsving.”
 
Og hele den måde, at gøre tingene på ligger på mange måder rodfæstet i vores fælles foreningskultur.
 
”Det politiske system lytter til befolkningen gennem foreningerne. Interesseorganisationerne er danskernes stemme på den politiske arena. Det er foreningerne, der taler folks sag. Og deres stemme bliver hørt ved forhandlinger. Hvis interesseorganisationerne forsvinder, så er der ikke nogen til at tale for de interesser. Det er en af mine bekymringer. Og for at sige det, som det er, så er der mange foreninger, der ikke gør deres arbejde godt nok, og derfor har trange kår,” siger han.  
 

Verden forandrer sig

”Vi har en situation, hvor realiteterne rundt omkring foreningerne forandrer sig. Medlemmerne forandrer sig. Det gælder også i erhvervsorganisationerne, hvor virksomhederne forandrer sig. Det sker med lynets hast. Det, du troede var din medlemsbase i din brancheforening, kan smuldre, fordi medlemmerne begynder at producere noget andet eller levere nogle andre services. Så melder de sig ud, fordi de pludselig føler sig bedre hjemme i en anden forening,” fortæller Thomas Torp. 

 
Han pointerer, at organisationer i den verden, vi lever i, er tvunget til at forholde sig til de forandringer, der sker, og så gøre noget ved dem. Vi kan ikke ændre på virkeligheden, men vi har pligt til at følge med den. 
 
”Et eksempel er Journalistforbundet, som har taget kommunikatører ind, hvilket de ikke havde i gamle dage, og flere og flere af deres medlemmer bliver freelancere, hvilket igen stiller nogle andre krav. I gamle dage var alle medlemmer ansat som journalister i dagspressen eller i DR, og hvis du begyndte at arbejde i kommunikationsbranchen, så kom du ikke sådan lige tilbage til journalistfaget. Dengang var grænserne meget optrukket. Sådan er det langt fra i dag, så DJ er et fint eksempel på et forbund, der, som mange andre, konstant skal udvikle sig og omstille sig for at blive ved med at have værdi for deres medlemmer.”
 

Den hellige treenighed

I bogen peger Thomas Torp på tre ting, der ifølge ham er essentielle, hvis du skal overleve som organisation i fremtiden. Det er ekstremt vigtigt, at du som leder i en organisation formår både at være politisk, forretnings- og foreningsorienteret.

 
Thomas Torps hellige treenighed for overlevelsen af en organisation i fremtiden. 
 
”Du skal være politisk orienteret, fordi du beskæftiger dig med politisk interessevaretagelse. Du er nødt til at have de rette politiske kompetencer. Du skal forstå det politiske system og evne at spille konstruktivt ind i det, så du kan skabe nogle politiske resultater. 
 
Og så skal man være forretningsorienteret. Det er her, det ofte kniber lidt for foreningerne. Foreningsledere bliver rekrutteret i samme univers som offentligt ansatte embedsmænd i statsadministrationen. Det er sådan nogle ligesom mig, cand.oecon.er., cand.polit.er., jurister osv. De er ikke uddannet til at være forretningsorienterede. Men det bliver de nødt til at være.
 
Du bliver simpelthen nødt til at have den kompetence. I kraft af, at medlemmerne i højere grad er begyndt at stille krav om, at de skal have noget af værdi, begynder de at opføre sig som kunder. Af samme grund bliver du nødt til at levere de ting, der konkret har værdi for kunderne, ellers finder de bare en anden butik. Du skal have de rigtige produkter, du skal kunne reklamere for dem og sælge dem.
 
Du er også nødt til at sørge for, at du har en stærk økonomi i organisationen, og du skal hele tiden tænke på, hvordan du kan skabe nogle flere indtægter. De kommer ikke længere bare af sig selv, fordi folk melder sig ind som unge og først stopper med at betale, når de ligger i graven. 
 
Sidst, men ikke mindst, så skal du være foreningsorienteret, for der er naturligvis forskel på at drive en forening og en virksomhed. I en organisation er kunderne medlemmer og betaler for at være med. De har en tilknytning og en vis grad af loyalitet.
 
En forening er et demokratisk styret system. Det bliver du som leder nødt til at respektere. Du er faktisk nok nødt til at elske det en smule. Hvis du er direktør i en stor virksomhed, og du træffer en beslutning, så kan du sætte folk i gang med at udføre. Du har en ledelsesret.
 
Når du træffer beslutninger i en forening, så er du afhængig af, at du har frivillige medlemmer til at implementere det ude i virkeligheden – til at bakke det op og gøre noget ved det. Og de kan bare sige nej! Så du skal kunne motivere dem til det,” forklarer Thomas Torp.  
 

Fik selv ny værktøjskasse

Bogen “God Organisationsledelse” består af to dele. Den ene beskriver den brændende platform, som organisationer og foreninger står på. Den anden del er værktøjsdelen. 
 
”Da jeg havde været i Grakom et stykke tid, fik jeg selv lyst til at se mig om efter noget litteratur, der kunne give mig noget inspiration. Noget om udviklingen af interesseorganisationer, men det gik op for mig, at der ikke var noget. Jeg har over tid udviklet mine egne modeller og min egen filosofi om, hvordan jeg synes, tingene skal gøres, så jeg tænkte, at når jeg nu ikke kunne finde noget, så kunne jeg måske starte med at skrive mine egne tanker ned: Skrive det ned, som jeg selv gør – eller troede, at jeg gjorde.
 
Jeg havde jo en klar fornemmelse af, at det var rigtigt, det jeg skrev – det var sådan, man skulle gøre. Men når jeg sad der og skrev om aftenen, så var jeg også nødt til at forholde mig til, om det var et udtryk for det, jeg selv gjorde, når det kom til stykket. Og var det så det? Nej, det var det så ikke helt. Så jeg har brugt Grakom som et laboratorium. For når jeg nu sad og beskrev, hvordan tingene skulle gøres, så skulle jeg jo også selv gøre det. Så jeg har lavet forandringerne i Grakom løbende i de tre år, hvor jeg har skrevet bogen,” siger Thomas Torp.  
 

Gjorde sig selv klogere

Thomas Torp håber, at han med sin nye bog kan inspirere andre ledere, men har ikke nogen forventning om, at hans svar er de eneste rigtige. 
 
”Det har været vigtigt for mig at skrive en bog, der indeholder en masse konkrete værktøjer, som man kan bruge. Det er måske, fordi jeg er vokset op i et håndværkerhjem?
 
Noget, de fleste organisationer kan bruge, er, at bogen kan bevidstgøre deres udfordringer. Hvis du læser bogen og reflekterer over den, så afslører du med garanti nogle af dine svagheder, og det er positivt. 
 
Personligt havde jeg en forestilling om, at jeg havde fuldstændig styr på, hvordan jeg skulle gøre tingene, fordi jeg havde prøvet det så mange gange. Jeg havde jo mine modeller. Men når man skal skrive det ned og beskrive det, så andre kan bruge det, bliver man tvunget til at gennemtænke alt. Det nytter jo ikke noget, hvis det stritter i hver sin retning. Der var også huller, som jeg ikke havde tænkt på. Jeg er klart blevet klogere af at skrive mine egen bog, så om ikke andet er der kommet dét ud af den,” slutter han.

Relaterede artikler

Den kompetente k-rådgiver - Det kommer ikke som nogen overraskelse, at viden og færdigheder inden for kommunikation er fundamentale for den kompeten...
Sådan foregår den gode jobproces - Hvis du vil have dit drømmejob, skal du forberede dig til jobinterviewet, ligesom du forbereder dig til vigtige møder el...
Er danske virksomheder altid skurke? - Over det seneste årti er danske virksomheder blevet meget bevidste om deres eksterne kommunikation i takt med, at omverd...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Global PR Manager

Frist: As soon as possible

SoMe-specialist

Frist: 12. maj

Pressechef

Frist: 7. maj
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.