Malene Møller Hall er næstformand i og medstifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab. 

Hvad er Dansk Kina-Kritisk Selskab?

“Dansk Kina-Kritisk Selskab er en forening, der har til formål at bekæmpe Kinas stigende negative indflydelse i Danmark samt at formidle viden og kritik af Kinas krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati.” Sådan lyder vores formålsparagraf, som er skrevet i vores vedtægter. Og det er simpelthen dét, som vi ser som vores fornemmeste opgave. At ændre den gængse holdning og synet på Kina blandt befolkningen. Dertil håber vi, at det vil munde ud i, at politikerne ændrer deres ageren og gøren og laden. Men Rom blev som bekendt heller ikke bygget på en dag. 

Vi kæmper for at ændre holdningen til Kina blandt befolkningen, hos politikerne og i medierne, hvorfor vi både arbejder med en PR- og en PA-tilgang. Her mener jeg, at vi både arbejder aktivt i form af kampagner, demonstrationer, konferencer og lignende, men også via de relationer, som mange af os i bestyrelsen besidder på baggrund af mange år i ungdomspolitik og politik.

Dertil arbejder vi ligeledes på vores synlighed i medierne. Vi prøver at være synlige i de fleste slags medier, og Thomas Rohden, vores formand, har været i stort set alle dagblade og en række af nyhedsindslag, interviews og radioprogrammer. 

Hvor stor en forening er I og hvad er jeres eksistensberettigelse? 

Vores forening holder for nuværende næsten 400 medlemmer. Da vi blev stiftet tilbage i februar, var vi godt og vel 50, så der er sket en del siden da. Vores eksistensberettigelse er, at en masse mennesker ikke kender til de grusomheder, som foregår i Kina, og vi mener, at både medier og politikere har været for dårlige til at formidle det – eller også har de blot ikke haft interessen, hvilket om muligt er værre.

Vi prøver ihærdigt på at give os selv en stemme i debatten, at gøre os synlige og velkendte, og jeg synes faktisk, at det så småt er ved at lykkes. Når der er nye optøjer i Hong Kong, ringer medierne til Thomas Rohden for at høre, om han har en kommentar. Det samme gør sig gældende ved de seneste nyheder, som har fundet vej til de danske medier om Konfucius-universiteter, politisamarbejde, overvågningsalgoritmer osv. 

Når I står med et politiske budskab som kerne, hvilke kommunikationsudfordringer står I så overfor?

Der er over 7.000 kilometer mellem Danmark og Kina. Det er de færreste danskere, der har besøgt Kina, og der er endnu færre, der har set landets politiske ”hotspots”. 

Det er derfor en kæmpe kommunikativ udfordring at gøre Kina nærværende, så danskerne får sympati for demokratibevægelsen i Hong Kong eller de undertrykte muslimer i Xinjiang-provinsen, fordi mennesker generelt har svært ved at sympatisere med noget så langt væk. Det, der er nærværende, er vigtigere, om jeg så må sige. 

Derudover er et af vores største problemer, at vores politiske modstandere og sympatisører gemmer sig. Det er meget svært at få Kina eller Kina-positive stemmer i tale, fordi emnet er så tabubelagt på grund af de handelsmæssige implikationer, en skadet relation muligvis kan forårsage. Der kommer simpelthen økonomiske interesser i klemme, og det bliver et spørgsmål om økonomi over for en til dels ukendt krænkelse af menneskerettigheder.

Det gør det svært at skabe en god mediehistorie med to parter, der i uenighed står op imod hinanden, fordi vi mangler den del, som udelukkende bakker op om en mere kritisk linje. Ret skal dog være ret – der er personer, som har været gode til at italesætte det. 

Hvad har I lært, virker og ikke virker som forening, når det kommer til at kommunikere jeres politiske budskab?

Folk skal kunne se problemerne og have dem skarpt skåret til. At befolkningen i Hong Kong bliver frarøvet deres demokrati, og at deres politiske ledere uden grund smides i fængsel, er noget, folk kan forstå. Især hvis de kan se nogle vilde videoer eller billeder, som ‘beviser’ det.

Det er derimod lidt sværere at forklare, hvordan Kina gennem handelsrelationer aktivt skaber selvcensur – det er alt for abstrakt; den almene dansker kan ikke forholde sig til det, og det er måske heller ikke lige så spændende.

Derudover er de klare modsætninger noget, der virker godt kommunikativt. Thomas Rohden har f.eks i sine taler og indlæg forsøgt at tegne et billede af muslimer i de kinesiske koncentrationslejre og så stille dette direkte over for Danmark, der jubler over at få en panda.

Eller han sammenligner interneringslejrene med holocaust og fremhæver massevoldtægter, tvangsaborter mm. Alt det følelsesladede, som kan røre noget i folk. Og så fungerer modsætninger godt til at fremhæve absurditeten i den danske Kina-politik. For er pandaer virkelig så meget værd, at vi vil lade folk torturere for at bevare det? Det er sat på spidsen, men det er et spørgsmål, der er værd at stille, og som virker. 

11. april 2019 slog Zoologisk Have i København dørene op for gæster, som ville ind at se Xing Er og Mao Sun. Sidenhen har de været vidt omdiskuteret og i fokus for en lang række kritik. En kritik, som Dansk Kina-Kritisk Selskab godt kan se sig enig i. Kilde: Zoo.dk

Hvordan påvirker I dansk politik?

Vi påvirker dansk politik ved at komme med en ucensureret holdning til Kina. Vi har ingen politiske overvejelser i form af en regeringsmagt, som vi kan miste, eller stemmer, vi kan tabe, eller en politisk linje, som vi skal tage hensyn til.

Vi er bestående af medlemmer fra hele det politiske spektrum og har derfor kun retfærdigheden for øje. Vi behøver ikke tænke over populistiske mærkesager, for vi har kun ét emne, vi skal formidle: en kritik af Kina og deres krænkelser. Det er til at forholde sig til, og vi kommer ikke til at skifte mening i øst og vest. Linjen er klar. 

Hvordan har I mærket COVID-19 påvirke jeres forening?

Vi har ikke kunnet holde de konferencer, demonstrationer og happenings, som vi gerne har villet. Vi havde planer om et stort årsmøde på Christiansborg her i oktober/november, men har set os nødsaget til at aflyse det. Det samme har gjort sig gældende for andre arrangementer. Det gør, at vi ikke helt kan inddrage og aktivere vores medlemmer så godt, som vi gerne ville – og heller ikke kan gøre os synlige i så høj grad. 

Efterhånden ved de fleste danskere godt, at Hong Kong er undertrykt, og uighurerne er i “genopdragelseslejre”. Er der noget, som er gået under radaren?

Jeg er i tvivl, om den gængse dansker godt ved, at Hong Kong er undertrykt, og at uighurerne er i interneringslejre; lad os bare kalde en spade for en spade, men jeg håber, at du har ret – og det er noget, jeg ikke så ofte siger til folk! 

Så skulle det være, at Kina er med til at sprede propaganda via deres Konfucius-institutter. Også danske uddannelsesinstitutioner er faldet i denne fælde og har ladet undervisningsmateriale, der er udarbejdet af Kinas propagandaafdeling, komme ind på danske læreanstalter.