Når QAnon bliver uenig med sig selv

– “Aiganysh, vi taler sammen via Google Meet. Jeg ved ikke, hvor du befinder dig. Er du i Holland?”

– ”Ja …”

– “Hvor i Holland? Jeg vil gerne skrive i min artikel, i hvilken by du befinder dig, mens vi taler sammen.”

– ”… nej, det er ikke nogen god ide.”

Aiganysh Aidarbekova har været ansat hos den undersøgende journalistikgruppe Bellingcat, der er specialiseret i faktatjek og open source-efterretninger, siden august 2018. Hun arbejder som digital efterforsker og træner for Bellingcat i Bishkek, hovedstaden i den centralasiatiske republik Kirgisistan, hvor hun udfører undersøgelser af online datamateriale.

Hun har ledet workshops for Bellingcat i løbet af de sidste par år i Europa, Australien, Kaukasus og Centralasien. Før Bellingcat arbejdede Aiganysh Aidarbekova, der er uddannet økonom, med økonomisk forskning i Kirgisistan.

Aiganysh Aidarbekova er en Kirgisistanbaseret forsker/datatræner, der har arbejdet for Bellingcat i fire år. Hun er især interesseret i og arbejder med, hvordan statsstrukturers åbne data kan bruges til at opdage korruption.

Da jeg indledningsvis i interviewet spørger ind til, hvorfor Bellingcat er lokaliseret i Holland og ikke i London, hvor grundlæggeren Elliot Higgins oprindeligt stammer fra, bliver svarene fra Aiganysh Aidarbekova en smule uklare.

Og det er der en god grund til.

”Vi er potentielle mål”

Bellingcat, der siden 2014 har gjort sig internationalt bemærket med en opsigtsvækkende fact-finding research, har rystet adskillige regimer og deres tilhørende efterretningstjenester.

Og organisationens ansatte er ifølge Aiganysh Aidarbekova opmærksomme på, at de er potentielle mål for lande, Bellingcats arbejde gennem årene har kompromitteret. Derfor rutter de ansatte hos Bellingcat ikke med oplysninger om, hvor de befinder sig eller arbejder.

”Internt taler vi om vores sikkerhedssituation, og vi har sikkerhedsprocedurer, som vi følger,” fortæller Aiganysh Aidarbekova, der dog pointerer, at det mest er den digitale sikkerhed, som Bellingcat fokuserer på:

”Vi er meget opmærksomme på ikke at blive hacket eller modtage phishing mails. Ligesom mange kritiske journalister rundt omkring i verden kan være potentielle mål, så er vi også godt klar over, at det samme kan vi være. Når man laver kritisk forskning eller journalistik, så sætter man sig automatisk i en farezone, og det er vi klar over.”

Fra deep state til kill-team fra Kreml

Organisationen Bellingcat, som Kforum beskrev sidste år i artiklen Bellingcat er den eneste journalist, Putin frygter, er en hollandskbaseret undersøgende journalistikgruppe, der er specialiseret i faktatjek og open source-efterretninger. Gruppen beviste i 2013, at den syriske diktator Bashar al-Assad affyrede kemiske våben mod sit eget folk, og de viste i 2016, hvem der stod bag nedskydningen af fly MH17.

Og i 2018 afslørede Bellingcat et "kill-team" fra Kreml og fatalt ydmygede dermed den russiske præsident, og tidligere KGB-officer, Vladimir Putin.

Elliot Higgins grundlagde organisationen Bellingcat i 2014. Bellingcat er bl.a. kendt for afsløringen af, hvem der skød det hollandske passagerfly MH17 ned over Ukraine og var også involveret i afdækningen af mordforsøget på politisk aktivist Aleksej Navalnyj, som blev forgiftet i 2020.

Nu har Aiganysh Aidarbekova undersøgt, hvilken rolle den globale konspirationsbevægelse QAnon spiller i krigen i Ukraine.

”QAnon er jo det her lidt skøre sted, hvor de kaster rundt med mange teorier på internettet. QAnon er i opposition til regeringer, som de ofte kalder for ”deep state”.

Og den amerikanske del af QAnon mener, at det nuværende Ukraine er under amerikansk kontrol, og at amerikanerne ønsker at sprede COVID-19 som biovåben blandt den ukrainske befolkning, fortæller Aiganysh Aidarbekova.

Blandt andet derfor ser de Putin og russerne som befriere, der vil redde den ukrainske befolkning fra ”deep state”. Og ikke kun redde den ukrainske befolkning, men os alle sammen – også uden for Ukraine.

Men selv for konspirationsteoretikere, der ellers dagligt er i stand til forklare store sammenhænge, kan verden være et svært sted at rumme og forstå. For den russiske del af den verdensomspændende QAnon-bevægelse ser anderledes på krigen i Ukraine end deres amerikanske storebrødre.

Den russiske QAnon-fraktion ser ud til at være opsat på fred mellem Rusland og Ukraine, og de er ret sikre på, at Putins krig er fortsættelsen af den amerikanskbaserede kamp mod den sataniske ”deep state”-"cabal", som QAnon mener, Zelenskyj og hans liberale ideer er vogtere af.

QAnon mod QAnon

Siden QAnons fremkomst i amerikansk politik har QAnon affødt bevægelser rundt om i verden. Det nøjagtige antal QAnon-tilhængere er uklart, men gruppen har en stor tilhængerskare online.

”Den traditionelle del af QAnon mener, at verden er styret af en magtelite, eller, som de kalder det, en ”Cabal”, der består af pædofile, der også drikker blod fra børn,” siger Aiganysh Aidarbekova. ”Jeg troede, at det samme også gjaldt for QAnon-tilhængere i Rusland. Faktisk troede jeg, at mange af de vilde QAnon-ideer stammede derfra. Men sådan forholder det sig ikke.”

I forhold til krigen i Ukraine ser de russiske QAnon-tilhængere ukrainerne som brødre og argumenterer for, at der ikke bør være nogen krig mellem Ukraine og Rusland.

Et opslag fra september 2021 fra en britisk QAnon-kanal, der roser den russiske præsident, Vladimir Putin.

”Russerne kender folk fra Ukraine, de har venner eller familie der. Det betyder en hel del. De ved godt, at Ukraine ikke er styret af lille sekt af demokratiske politikere fra USA, der alle sammen er pædofile. De russiske QAnon-tilhængere lever åbenbart ikke i den samme informationsboble, som de amerikanske QAnon-tilhængere gør,” siger Aiganysh Aidarbekova, der mener, at det giver god mening, at den russiske QAnon-fraktion går i den direkte modsatte retning end deres amerikanske moderorganisation:

”QAnon er per definition modstander af regeringer og mainstream media. I Rusland er Putin lig med regeringen, og de russiske medier argumenterer for invasionen, så på den måde er det logisk, at de russiske QAnon-tilhængere automatisk indtager en anti-Putin tilgang til krigen. Og på samme måde i USA. De amerikanske QAnon-tilhængere er per definition også modstandere af den amerikanske regerings politik og argumenter i forbindelse med krigen i Ukraine, så de ser derfor Putin som befrieren.”

QAnon i koma

Aiganysh Aidarbekova tror, at de russiske QAnon-tilhængere lige nu er i en choktilstand eller post-krigstraume. De stoppede i midten af marts med at poste på internettet og virker til at være forvirret og rådløse.

Et opslag på Telegram: "Kære Gud, red Rusland og Ukraine. Vi velsigner hinanden, tilgiv os alle for vores synder: Sådan skal det være!"

”De troede ikke på, at krigen ville komme. Helt op til den 24. februar benægtede de, at der ville komme en russisk invasion. Det kom virkelig bag på dem. Jeg tror, at de er i en tænkeboks lige nu og prøver at finde ud af, hvad der sker, for at finde en mening i det, som giver mening for dem – altså i en QAnon-sammenhæng. Jeg tror virkelig, at krigen har påvirket dem – rent mentalt,” fortæller Aiganysh Aidarbekova.

Det er en eksistentiel krise for de russiske konspirationsteoretikere, der ifølge Aiganysh Aidarbekova gør det svært at være QAnon-tilhænger i Rusland, fordi den store globale QAnon-fortælling siger, at Putin er en frelser, der befrier verden fra ondskab, mens det, de russiske QAnon-tilhængere oplever i deres hverdag, ikke stemmer overens med den fortælling.

Er QAnon en trussel mod freden i Europa?

– Nu er den amerikanske del af QAnon stadig en del af de politiske stemmer i den offentlige samtale om krigen i Ukraine. Ser du QAnon eller konspirationsteorier som helhed som en trussel mod demokratiet?

”Personligt mener jeg, at de store konspirationsteorier er en trussel for demokratiet. Konspirationsteorier er meget udbredte i USA, hvor der sågar er QAnon-tilhængere, der bliver valgt til politiske positioner. I Tyskland er QAnons teorier også meget udbredte, ofte i forbindelse med diskussionerne om COVID-19-regulationer, og i det hele taget med nogle af de højreradikale konspirationer, der ofte kredser om migrationsemner,” udtaler Aiganysh Aidarbekova og peger på mere information og uddannelse som en slags modgift:

”Helt grundlæggende tror QAnon-tilhængere ikke på regeringer. Så skal man gøre noget ved alt det her, så må man finde ud af, hvordan denne mistillid kan modarbejdes. Uddannelse og information er nok vejen frem, tror jeg. Man skal nok passe på med at lovgive imod dem, for det ville bare understrege deres pointe om, at regeringer undertrykker friheden,” siger Aiganysh Aidarbekova.

Hun er optimist i forhold til fremtiden og tror, at borgerjournalistik og det arbejde, som Bellingcat foretager, hjælper med at hæve informationsniveauet, så befolkninger er bedre klædt på til at forstå igangværende krige eller andre former for politisk højspændte situationer.

Men for at Bellingcat stadig er her om ti år og muligvis vokser, kræver det goodwill – økonomisk goodwill.

”Vi lever af donationer, og derfor er det livsvigtigt for Bellingcat stadig at tiltrække nye donatorer og få de gamle til at fortsætte med at donere. Vi håber at blive større, for vi er ikke så mange i dag, og vi vil gerne have nye kollegaer fra andre dele af verden, som vi ikke dækker så meget af i dag. Det kunne være folk fra Asien eller Afrika,” slutter Aiganysh Aidarbekova – fra et sted i Holland…

Aiganysh Aidarbekova er taler på KOM22 på The Plant 5. maj 2022, hvor hun vil tale om borgerjournalistik i den digitale tidsalder.