Sådan takler fem organisationer valget
Hvordan gør man politikere lydhøre over for budskaber om langsigtede erhvervspolitiske tiltag i en valgkamp, der er præget af temaer om høj inflation og energipriser? Fem interesseorganisationer fortæller om deres kommunikationsstrategi.
Ligger public affairs-indsatsen stille under valget, eller er det tværtimod vigtigt at kommunikere om sine mærkesager netop nu? Svarene divergerer, når man spørger fem forskellige interesseorganisationer, der her fortæller om deres kommunikationsstrategi.
Morten Langager, direktør for politik, analyse og kommunikation i Dansk Erhverv
Foto: Dansk Erhverv / PR
Hvordan griber I interessevaretagelse an under valget?
”Vores interessevaretagelse foregår først og fremmest mellem valgene via den dialog, vi har med partierne. Både før, under og efter valget sætter vi fokus på fire store udfordringer, der kan løfte både virksomheder og det offentlige,” siger Morten Langager, der er direktør for politik, analyse og kommunikation i Dansk Erhverv.
De fire temaer er: at øge arbejdskraften, at sætte turbo på den grønne omstilling, fremme velfærdssamfundet via et styrket privat og offentligt samarbejde samt at styrke forskning og udvikling.
”Derudover har vi lanceret en kampagne om, at Danmark er en virksomhed. Det vil nogle måske opfatte som provokerende, men pointen er, at når det går godt i virksomhederne, er der råd til at investere i den øvrige del af samfundet,” siger Morten Langager.
Vi skal huske at tale om, hvordan vi tjener pengene, ikke kun om, hvordan vi bruger dem.
En del af kampagnen er, at Dansk Erhverv indkalder de 179 folketingsmedlemmer til "MUS-samtaler", hvilket man kan læse mere om på en dedikeret valghjemmeside. En vigtig del af Dansk Erhvervs valgstrategi er desuden at få taletid i medierne.
”Vores administrerende direktør, Brian Mikkelsen, har allerede været i mange medier med vores budskaber, som han også gentager i videoer på LinkedIn,” siger Morten Langager.
Dansk Erhverv afholder også seks valgdebatter i forskellige regioner med besøg fra flere af "topkandidaterne", ifølge Morten Langager.
Den direkte interessevaretagelse over for politikerne er heller ikke sat på pause under valget.
”Vi er i løbende kontakt med politikerne, og det kører i allerhøjeste grad også under valgkampen, hvor vi giver dem input til, hvordan de kan fremme dagsordenen om, at vi skal huske at tale om, hvordan vi tjener pengene, ikke kun om, hvordan vi bruger dem.”
Når der skal skrives regeringsgrundlag, forbereder Dansk Erhverv sig på, hvordan organisationen kan spille ind med sine budskaber.
Vi har været med til at rykke politikerne, så der er mere fokus på erhvervslivet i dag.
Selvom flere eksperter peger på, at det bliver svært for erhvervslivet at trænge igennem med den langsigtede erhvervspolitiske dagsorden i en tid med høj inflation og energikriser, er det ikke Morten Langagers oplevelse.
”Nej, for erhvervslivet er en del af løsningen på samfundets udfordringer, også når det gælder energipriser. For eksempel bliver vi ikke fri af Putins gas uden stabile energiløsninger. Så jeg kan ikke se, at erhvervslivet bliver trængt tilbage," siger han og tilføjer:
"I al beskedenhed har vi også været med til at rykke politikerne, så der er mere fokus på erhvervslivet i dag, end for bare 3-4 år siden, og kun få partier vil i dag beskatte erhvervslivet.”
Thomas Jepsen, direktør for public affairs og kommunikation i Green Power Denmark
Foto: Thomas Steen Sørensen.
Hvordan griber I interessevaretagelse an i en valgkamp?
”Vi har jo et bredt samarbejde med politikerne, fordi vores dagsorden om energi går på tværs af partiskel, og der har været mange brede forlig på området," siger Thomas Jepsen, direktør for public affairs og kommunikation i Green Power Denmark.
”For os handler det om at sikre, at det er klart for alle, at energi ikke bare er klima, men også sikkerhed og fordelingspolitik. Grøn strøm er den billigste energi, der gør os fri af Putins gas," tilføjer han.
Green Power Denmark håber dog stadig på, at klimakampen ikke forsvinder som valgtema. Den er nemlig afgørende for mange af organisationens medlemsvirksomheder på sigt.
”Det folketing, der vælges nu, er det sidste, der kan træffe beslutninger i forhold til 2030-agendaen, for om fire år er vi for tæt på til, at de kan nå at blive til vindmøller. Det er vores hovedbudskab i år.”
Indtil for nylig talte man om realkreditlån ved spisebordet, nu er det elpriser.
Hvordan vil I trænge igennem med jeres budskaber?
”Vi giver alle partier mulighed for at komme ud med deres budskaber i forhold til klima på vores egne platforme og sociale kanaler, uanset om de er til højre eller venstre," siger Thomas Jepsen og tilføjer:
"Derudover kommunikerer vi bredt til borgere og forbrugere om elmarkedet og elpriser. Vi vil gerne bidrage til, at flest muligt forstår, hvordan elmarkedet fungerer.”
Og det er der interesse for, mener Thomas Jepsen.
”Indtil for nylig talte man om realkreditlån ved spisebordet, nu er det elpriser.”
Generelt vil Green Power Denmark kommunikere med fakta frem for følelser.
”Når en valgkamp går i gang, ryger nuancerne som noget af det første. Vi mener, at debatten har brug for fakta, ordenlighed og data, frem for at vi kommer med holdninger på detaljeområder.”
Selvom det er svært at få ørenlyd, forsøger Green Power Denmark at stille sig til rådighed for både medier og politikere i håb om, at det lykkes.
Når det gælder Green Power Denmarks budget i valgkampen ønsker Thomas Jepsen ikke at blive konkret, men siger:
”Vi smider gerne annoncekroner efter indhold, der opstår, som vi synes er godt, men vi arbejder ikke med et på forhånd afsat annoncebudget.”
Et eksempel på indhold, der ifølge Thomas Jepsen har fungeret for Green Power Denmark, er en explainer-video, der forklarer, hvorfor gaspriserne resulterer i højere elpriser. Dem er der flere på vej af, fortæller han.
Heidi Robdrup, politisk direktør i Lederne
Foto: Lederne / PR
Hvordan griber I interessevaretagelse an i en valgkamp?
”Når der er valgkamp, fylder den politiske dialog meget, og den vil vi gerne tappe ind i på en utraditionel måde ved at invitere indenfor i maskinrummet,” siger Heidi Robdrup, politisk direktør i Lederne, med henvisning til den faglige organisations kampagne i annoncer og sociale medier med budskabet ”Sæt X ved Lederne”.
Den fremhæver organisationens fire mærkesager fremført af de fire fagpersoner, som står i spidsen for dem i det daglige, hvilke er afbilledet på valgplakater. De gælder, at arbejdsstyrken skal øges, at alle unge skal i job eller uddannelse, ligestilling samt bæredygtig ledelse.
Den tilgang til interessevaretagelse er ny for Lederne, fortæller Heidi Robdrup.
”Kampagnen er udviklet og lavet af os selv i et kreativt og bredt samarbejde på tværs af organisationen. Det gør den meget autentisk og ærlig,” siger hun og fortsætter:
”En del af det, vi arbejder for politisk, er ofte usynligt, fordi det foregår i råd og udvalg, altså i lukkede fora. Men nu går vi åbent ud med det på valgplakater.”
Vi har lagt vægt på mærkesager, der peger på løsninger på længere sigt.
Nogle eksperter peger på, at erhvervslivet får svært ved at trænge igennem med langsigtede budskaber om for eksempel øget arbejdsudbud og grøn omstilling for klimaets skyld. Det gør det kun endnu vigtigere, at man som interesseorganisation prøver at fremme dem, mener Heidi Robdrup.
”Vi anerkender fuldt ud, at der er nogle akutte kriser vedrørende energipriser og inflation, som rammer vores medlemmer, men vi har lagt vægt på mærkesager, der peger på løsninger på længere sigt,” siger hun og tilføjer:
”Det er en selvstændig pointe, at vi ikke kun fokuserer på løsningerne lige nu og her, men også på, hvad der redder vores medlemmer ud af miseren på lang sigt, så politikerne ikke i en valgkamp får lovet nogle hovsaløsninger, som sender os et forkert sted hen.”
Selvom dagsordenerne om ligestilling og bæredygtig ledelse er langt fra dagligdagen i virksomhederne lige nu, ifølge en Voxmeter-måling fra august, stemmer det godt overens med de ønsker, Ledernes medlemmer har, fortæller Heidi Robdrup.
I stedet for traditionelle pressemeddelelser hver gang der er faldet et politisk udsagn eller et udspil, så har vi det lange lys på.
En medlemsundersøgelse fra september blandt 1279 ledere i den private sektor, om hvad energipriser og inflation betyder for dem, viser, at 15 pct. bliver nødt til at gå en smule på kompromis med den grønne omstilling, mens 23 pct. omvendt har fremskyndet deres investeringer i det.
”Derfor kan vi ikke genkende, at grøn omstilling er på vej ud i kulden for ledere. Den dagsorden er knyttet til bæredygtig ledelse,” siger Heidi Robdrup, som også fortæller, at Lederne griber kontakten med medierne anderledes an i dette valg.
”I stedet for traditionelle pressemeddelelser hver gang der er faldet et politisk udsagn eller et udspil, så har vi det lange lys på.”
Annoncer i aviserne med Ledernes fire mærkesager vil forhåbentlig starte samtaler mellem medlemmer, potentielle medlemmer og andre interessenter, lyder det fra Heidi Robdrup, som mener, at de er investeringen værd.
Andreas Bach Mortensen, områdedirektør for public affairs og kommunikation i Landbrug & Fødevarer
Foto: Landbrug & Fødevarer
Hvordan griber I interessevaretagelse an i en valgkamp?
”Den gode interessevaretagelse er jo i høj grad sket før valgkampen, for den er svær at lave i en travl valgkamp, hvor de politiske udspil allerede er lavet. Det har vi selvfølgelig gjort med en løbende god og konstruktiv dialog med politikerne.”
I modsætning til nogle af de interesseorganisationer, der har mere snævre interesser, kommer landbruget i høj grad til at være på agendaen i løbet af valget, forventer Andreas Bach Mortensen, områdedirektør for public affairs og kommunikation.
”Vi er jo et erhverv, der er til debat,” siger han.
Vi laver en del besøg, der menneskeliggør nogle af de emner, der debatteres politisk.
Det kom til udtryk i Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget 4. oktober, hvor hun lovede at indføre en CO2-afgift på landbruget, ligesom der for så sent som et år siden blev indgået en bred politisk landbrugsaftale.
”Der er meget efterspørgsel fra politikerne for at komme ud og opleve en bedrift eller en fødevarevirksomhed, så vi laver en del besøg, der menneskeliggør nogle af de emner, der debatteres politisk.”
Selvom den politiske interessevaretagelse er sværere, når først valgkampen buldrer afsted, holder Landbrug & Fødevarer stadig kontakten varm til diverse politiske interessenter, fortæller Andreas Bach Mortensen.
”På et fagligt tungt område som landbrug og fødevarepolitik er der behov for løbende sparring om temaer, der dukker op i løbet af valgkampen. Politikere er jo generalister, men de kommer ud i mange specifikke debatter om alt fra ældrepleje til landbrug.”
Hvordan prøver I ellers at trænge igennem med jeres budskaber?
”Vi vil meget gerne komme med faglige analyser, som for nylig, hvor vi viste, i hvor høj grad fødevarebranchen og landbruget er presset af de stigende energipriser, så debatterne om for eksempel fødevarepriser bliver kvalificerede,” siger Andreas Bach Mortensen og tilføjer:
”Men vi vil også gerne gøre ting med et glimt i øjet.”
Ved Folketingets åbning forærede Landbrug og Fødevarer alle politikerne en æske med biokul, der er lavet af halm og restprodukter fra landbrugsproduktionen, og som har potentiale til at formindske landbrugets klimabelastning.
”Det er en måde at konkretisere landbrugsaftalen fra et år siden med et produkt, der er skabt med en pyrolyseproces, så de husker den.”
Debatten om land og by kommer til at fylde meget i valgkampen, og den prøver vi at bidrage til.
Derudover er ”alliancedannelse” en vigtig del af Landbrug & Fødevarers public affairs-arbejde både før, under og efter valg.
”Debatten om land og by kommer til at fylde meget i valgkampen, og den prøver vi at bidrage til, fordi vi mener, at høj inflation og energipriser har en regional slagside,” fortæller Andreas Bach Mortensen.
Den debat er aktualiseret af Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, men allerede før, det var dannet, havde Landbrug & Fødevarer en alliance med Landdistrikternes Fællesråd, hvor de i fællesskab bringer meningsmålinger om spørgsmål, der vedrører landdistrikterne.
”Fødevareklyngen står for hver 10. arbejdsplads i land- og yderkommunerne, så det er en vigtig dagsorden for os generelt og i valgkampen.”
Sabrina Drevsfeldt Theil, chef for public affairs, kommunikation og ledelsesbetjening i Dansk Arbejdsgiverforening
Hvordan griber DA interessevaretagelse an i en valgkamp? Sparer I på krudtet, eller er I meget aktive?
"Vi sparer ikke på krudtet, men arbejder for de private arbejdsgiveres interesser, fuldstændig som vi gør resten af året. En valgkamp er naturligvis meget vigtig i forhold til den politik, der bliver ført i de kommende år, og derfor forsøger vi selvfølgelig at påvirke den offentlige debat, hver gang vi får muligheden," siger Sabrina Drevsfeldt Theil i et skriftligt svar.
Hun erkender, at det ikke bliver nogen nem sag at tale arbejdsgivernes og erhvervslivets sag i en valgkamp.
"Vi er ærgerlige over, at mangel på arbejdskraft og behovet for reformer ikke var et af temaerne i partilederdebatten. I vores øjne bør det være et af de absolut vigtigste temaer i dansk politik både nu og i de kommende år," siger hun og tilføjer:
"Vi mangler i den grad hænder både i det private erhvervsliv og den offentlige sektor, og hvis vi ikke får løst det med effektfulde reformer, kommer det til at ramme os alle sammen."
Vi har ikke planlagt særlige gimmicks eller andet, men vil bruge godt, gammeldags rugbrødsarbejde og stærke argumenter.
Hvordan vil I trænge igennem med jeres budskaber i valgkampen?
"Først og fremmest vil vi fremføre de stærke argumenter, som vi synes, vi har, når der er gode anledninger til det. Det gælder både direkte over for politikere og i den offentlige debat i de traditionelle medier og på sociale medier. Vi har ikke planlagt særlige gimmicks eller andet, men vil bruge godt, gammeldags rugbrødsarbejde og stærke argumenter."
Gør høj inflation og energipriser det sværere at trænge igennem for jer i denne valgkamp end i andre?
"Det er absolut en udfordring, som vi også så under den første partilederdebat, hvor partilederne med ja/nej-skilte skulle tilkendegive et nemt svar på komplekse spørgsmål," siger Sabrina Drevsfeldt Theil og fortsætter:
"Det er da bekymrende for os, at det på mange måder kan være svært for politikerne at svare nej til måske umiddelbare populære synspunkter, som at staten skal afbøde de stigende energipriser, eller sygeplejerskerne skal have mere i løn, selvom der er mange gode argumenter for, at politikerne faktisk burde gøre noget andet eller blande sig helt udenom."
Vi tror også på, at i hvert fald nogle politikere vil lytte.
Ikke desto mindre er det i et vist omfang en valgkamps logik, at politikerne hurtigt kan komme til at love vælgerne for mange ting, som faktisk er skadeligt for samfundet og økonomien, mener Sabrina Drevsfeldt Theil.
Hun påpeger, at det netop i en tid med høj inflation og stigende energikriser samt en række andre udfordringer er endnu farligere for politikerne at afgive de løfter.
"Vi tror også på, at i hvert fald nogle politikere vil lytte. Og det er jo ikke kun de private arbejdsgivere, som peger på, hvor vigtigt det er med reformer for at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft," siger hun og tilføjer:
"Her er vi helt på linje med for eksempel kommunerne, og for kort tid lavede vi et fælles opråb med KL om den sag, som heldigvis fik meget opmærksomhed i medierne og i debatten."
