MeToo på Nomas vinkort
MeToo-opgøret med magtmisbrug og krænkende adfærd har atter ramt restaurationsbranchen. Det skyldes denne gang den tidligere tjener Lisa Lind Dunbar. Hun har brugt sin Instagramprofil som platform og har ad den vej nået både Deadline og Femina. Nu har hendes vidnesbyrd haft sin første konsekvens i branchen.
af Mikkel Skov Petersen
Med Instagram- og meme-aktivisme har den tidligere tjener Lisa Lind Dunbar formået endnu engang at rette fokus på restaurationsbranchens arbejdsmiljø i et MeToo-perspektiv.
Det er ikke første gang, det sker. Et par måneder efter Sofie Lindes historiske tale i august 2020 skabte Mette-Marie Nørlev, der ligeledes er tidligere tjener, opmærksomhed om både egne og andres oplevelser med magtmisbrug og krænkende adfærd i restaurationsverdenen.
Mette-Marie Nørlev brugte ligesom Lisa Lind Dunbar sin Instagramprofil til at rette fokus mod et betændt arbejdsmiljø. Og ligesom for Lisa Lind Dunbar vandrede Nørlevs historie fra Instagram til de traditionelle medier.
Men så var det, som om mediernes MeToo-opmærksomhed atter koncentrerede sig om deres egen branche og afsløringer om kendte mediepersoner.
Man kan derfor diskutere, hvilken reel forandring Mette-Marie Nørlevs aktivisme medførte. For omkring en måned siden samlede Lisa Lind Dunbar så stafetten op, og hendes vidnesbyrd har allerede haft en konkret konsekvens for en feteret, men anonym naturvinsbonde.
Et af de første memes med kritik af restaurationsbranchen, som Lisa Lind Dunbar delte på Instagram.
Et kendt problem – ny arena
Det er i sig selv ikke nogen nyhed, at der er store problemer med sexisme og krænkende adfærd i hotel- og restaurationsbranchen. I 2019 viste en undersøgelse fra 3F, at hver tredje elev i branchen har oplevet sexchikane.
I 2018 viste en undersøgelse fra Arbejdstilsynet, at knap hver tiende kok og tjener havde oplevet sexchikane inden for det seneste år.
Det nye er, at fokus på problemet flytter sig fra fagforeningers pressemeddelelser og branchemedier som FødevareWatch og ud i mainstream.
Det skyldes indlysende, at den anden MeToo-bølge, som Sofie Linde kickstartede, ikke har lagt sig igen, som den første gjorde, og at MeToo dermed er slået fast som mere eller mindre samfundsdagsorden.
Og så skyldes det, at Lisa Lind Dunbar har brugt en personlig fortælling og en tværmediel tilgang i sin aktivisme for at rette opmærksomhed mod problemet.
Fra Instagram til Deadline
I midten af januar begynder Lisa Lind Dunbar at dele sine oplevelser fra sin tid som tjener. Hun fik sit første job som 14-årig og nåede at arbejde ti år i branchen. Hun bruger Instagram som platform, hvor hun deler tekster om sine oplevelser med sexisme fortalt via Stories og opslag med memes.
I første omgang er publikum for hendes vidnesbyrd altså hendes eksisterende følgere via det flygtige og fragmenterede format, Stories er.
Det er altså ikke i sig selv noget, der sender chokbølger gennem en sexistisk branchekultur.
Men Dunbars beretninger vækker ikke bare genklang hos hendes eksisterende følgere. Nye følgere kommer til, og andre brugere deler deres tilsvarende oplevelser med Dunbar.
Hun deler de tilsendte beretninger anonymt under overskriften “On the menu”.
Nu befinder Lisa Lind Dunbar sig omtrent samme sted, og med samme historie, som Mette-Marie Nørlev før hende: En troværdig stemme med ekstraordinære beretninger fra en ordinær branche, som har skabt resonans hos andre med tilsvarende oplevelser.
Dunbars aktivisme står samtidig her over for det forhold, at Instagram-aktivisme har sine klare begrænsninger. Hvis aktivismen begynder og slutter på Instagram, så skaber den næppe forandring i den fysiske verden.
Brugen af Instagram i vid udstrækning passiv konsum: Scrolling og liking. Instagram-aktivisme kan ganske vist skabe opmærksomhed hos følgerne, og har man mange følgere, så kan man naturligvis skabe opmærksomhed hos mange.
Det vil dog være opmærksomhed i de bestemte demografiske segmenter, der er mest talrige på platformen. Det er fx ikke i udpræget grad beslutningstagere på medieredaktioner.
Men så indtager Lisa Lind Dunbar en ny platform. 20. januar får hun bragt et essay hos kulturmagasinet Atlas. Der står ikke noget afgørende nyt i hendes essay i forhold til, hvad hun har berettet på Instagram, men den er anderledes delbar, og den rammer et nyt publikum, herunder journalister.
Nu er hendes Instagram-aktivisme og den opmærksomhed hun har formået at skabe i stedet blevet historien.
Den 29. januar bliver Lisa Lind Dunbar inviteret i Deadline, 5. februar i Kulturen på P1, og 7. februar lægger Femina spalter til.
Ringen er sluttet. Aktivismen begyndte på Instagram og bevægede sig via Atlas til Deadline, og så tilbage til Instagram med deling af teaser fra Deadline.
Noma reagerer
Lisa Lind Dunbars essay i Atlas skal vise sig at få konsekvenser ude i den fysiske verden.
Det er siden Sofie Lindes tale, hvor hun omtalte “en stor tv-kanon” opstået en præcedens om ikke at navngive konkrete krænkere, når kvinder beretter om deres oplevelser med sexisme og grænseoverskridende adfærd.
De eneste undtagelser er umiddelbart Anna Thygesen, der navngav Michael Dyrby, og kvinderne, der navngav Naser Khader.
Lisa Lind Dunbar lader da også de mænd, der har opført sig sexistisk og grænseoverskridende over for hende, være anonyme. Det gælder også i hendes omtale i essayet af en populær naturvinsbonde:
“Særligt er beretninger om en ekstraordinært succesfuld naturvinbondes serie af overgreb gået igen. Her har fortvivlende mange delt deres beretning om, hvordan vinbonden har voldtaget, chikaneret, stalket og/eller krænket dem seksuelt på anden vis. Og hvordan det endda figurerer som common knowledge i branchen, at vinbonden er kendt som krænker. Vidnesbyrdene har blotlagt, hvordan en af landets største naturvinsimportører, i holdspil med en magtfuld og indflydelsesrig sommelier fra en prominent, dansk Michelin-restaurant, velvidende om vinbondes krænkelser under hans jævnlige publicity-besøg i København, ufortrødent har fortsat promovering af og samarbejde med vinbonden. Ingen sulfitter, men fuld af overgreb, ikke?”
På trods af anonymiteten har anklagerne ifølge Frihedsbrevet fået konsekvenser for den pågældende vinbonde. Mediet skriver, at forhandlere og spisesteder som vinbonden.dk, Vin de Table, itsjustwine.dk, Bottega Barlie, Safari og Den Vandrette er stoppet med at forhandle vinbondens produkter.
Også Noma bekræfter over for Frihedsbrevet, at de har taget den pågældende bondes vin af menukortet.
Hvad der begyndte som personlige beretninger på Instagram om oplevelser med sexisme i restaurationsbranchen, afspejler sig således godt en måned senere i vinkortet på verdens bedste restaurant.
