Lad dem spise kage!
Støjberg har gjort det igen. Hendes ræve(lag)kage raserer de sociale medier og deles frenetisk af både tilhængere og modstandere. Hun provokerer med sin othellolagkage og udnytter billedets flertydighed til at sige “gå hjem, brune ikke-danskere”.
af Hanne Roer
Hvad pokker, bliver hun allerede 50, tænker jeg først ved synet af Inger Støjbergs frugtpyntede othellolagkage og skynder mig at klikke hen til hendes Facebook-profil. Det var så ikke hende – der i givet fald har held med at kamuflere sin alder med sit gulerodsfarvede hår a la modedronningen Vivienne Westwood – der fyldte 50.
Støjberg fejrede derimod stramninger i udlændingepolitikken.
Inger Støjbergs Facebook-opslag.
Først lidt billedanalyse: Billedet virker som click bait ved at antyde en personlig begivenhed. En glad Inger Støjberg læner sig frem mod tilskueren med den fristende lagkage, tallerkenerne er stillet frem, og y-stolene står parat. Hun indrammes af store dannebrogsvinduer.
Vinduet til højre danner et kors, der repeterer korsformen i dannebrogsflaget på lagkagen, så der opstår en opadgående linje i billedet. Hun er centreret i et normalperspektiv, der signalerer orden, mens den opadgående diagonal tilfører dynamik og giver perspektivet et forsvindingspunkt i himlen udenfor, øverst til højre i billedet.
Lyset vælder ind, og hun er lidt uklar på grund af modlyset. Hun smiler imødekommende, som var det en reklame for Føtex’ bagerafdeling. Det er ikke luksuøs Vivienne Westwood-stil, men en low budget reklameæstetik, der minder om Instagram-billeder og bageglade bloggere. Et amatørbillede, der i farver og komposition virker helt hverdagsligt og trygt – ja, lige så hyggeligt som var det Mette Blomsterberg herself i et af de evindelige 10-minutters sukkerglinsende indslag på DR.
Mette Blomsterberg og Inger Støjberg - begge med hyggelig bagedyst-feeling.
En negativ morale
Opslag på de sociale medier består tit af billeder med en ledsagende tekst. Det er en gammel retorisk cocktail, der blev rendyrket i barokkens emblemer, hvor en opbyggelig moralsk sentens illustreres med et symbolsk billede. Men Støjbergs tekst er overraskende, grænsende til det chokerende. Den forankrer ikke billedet, men afløser det, med Roland Barthes’ (slidte men nyttige) begreber. En forankring kunne for eksempel have været en oplysning om, at ministeren kan lide Den store bagedyst, mens en afløsning drejer fortolkeren ind på et helt andet område, end billedet lægger op til.
Moralen er her, at stramninger af flygtninge og indvandreres vilkår skal fejres med kaffe og kage. Det er ikke en opbyggelig morale, rent semantisk, uanset om man er enig med den førte politik eller ej. Det er en negativ framing, der fremhæver begrænsninger af disse menneskers vilkår som noget positivt.
Støjberg kunne have rammesat situationen positivt, hvis hun for eksempel havde skrevet, at hun fejrede fædrelandet eller den tilbejlede danskhed ved at begrænse indvandring – mens lyset falder ned over hende og Dannebrog.
Der er en spænding mellem billedets glade fødselsdagsscenarie og tekstens truende budskab. Billedet er en illustration af Freuds das Unheimliche: Indbygget i den hjemlige hygge er en truende uhygge. Det lange kommentarspor viser, at jeg langt fra var den eneste, der fik kagen galt i halsen. Som en anden Marie Antoinette tilbyder ministeren kage til dem, der knap nok har råd til brød.
Eller er det hendes tilhængere, der skal have kage som en ond spejling af Venligboernes arrangementer for flygtninge? Eller er det bare endnu en dag på kontoret, hvor bureaukraten i bukser og blazer afslører sin banale ondskab?
Manifest og latent retorik.
Det er rigtig mange, der tager opslaget bogstaveligt og glæder sig over budskabet; Støjberg er som bekendt den mest populære minister i regeringen. Mange er enige i, at stramningerne er en fest værd, og at Inger leverer, hvad regeringen lover. Skulle nogen få anfægtelser ved tanken om små flygtningebørn, lægger opslaget op til, at det kan tolkes humoristisk, jævnfør Støjbergs forsonlige smil. Hun vil altid kunne hævde, at det er bare er humor (grove karikaturtegninger og vitser bruger også ofte afløsning).
Det er nu med vitser som med billeder: Man kan sige de mest provokerende ting uden at rigtig at sige dem. På det denotative niveau viser billedet bare en glad minister, der serverer kage i sit kontor, men på det konnotative niveau er der et væld af mulige betydninger (Barthes igen!).
Billeder kan bruges til at antyde meget provokerende og yderligtgående ting, for betragterne kombinerer selv elementerne og drager deres slutninger ud fra dem. Man kan opfatte indvandrere som dem, der truer den hjemlige hygge, mens andre kan slutte, at det uhyggelige er folk som Støjberg og hendes fans med deres indre svinehunde. Billedet kan sige alt muligt uden at sige det direkte.
En othellolagkagekamp
Men er det sjovt? Tja, hvis man gerne vil provokere ”politisk korrekthed” – som højrefløjen har muntret sig med i årevis – så er Støjbergs opslag en veritabel guldgrube. Farverne i billedet skaber endnu en spænding, hvor den brun-hvide lagkage står i kontrast til det røde-hvide flag. Lagkagen er en othellolagkage, a true Danish classic, som en blogger skriver til sit amerikanske publikum.
I England eller USA ville kagen for længst have fået et nyt navn, for navnet henviser jo til Shakespeares tragedie af samme navn om den ulykkelige maurer Othello, der af den onde Iago narres til at dræbe sin elskede Desdemona. Kagen er brun og hvid ligesom en neger (i datidens logik).
Kagen siger ”neger”, og dermed siger Støjberg det også, ligesom Søren Espersen insisterer på at have ret til at ytre n-ordet. Mere end 100 år efter opfindelsen af othellolagkagen bruger vi i Danmark stadig navne på kolonial(!)-varer og billeder, der skaber et romantisk billede af kolonitiden og bygger på et racistisk menneskesyn. Tænk FDB’s Cirkelpige, asiaten på Atamonflasken, eller den nu hedengangne restaurant Congo, der for ganske få år siden var helt sort indvendig …
Atamonflasken, som den stadig ser ud.
Støjberg kaster en lagkage i synet på de såkaldt "politisk korrekte", Venligboere og kunstnere som Jeanette Ehlers, der i disse dage udstiller med et racismekritisk værk på Den Franske Ambassade. Og lagkagen er nok også rettet mod dem, der gør nar af hendes hår og kalder hende en skinke. Smask!
