Only Inger-fans
Hvad er den ultimative hadegave til en ravkædebeklædt kulturradikal, offentligt ansat Louisiana-klubmedlem i Kartoffelrækkerne? En par(kød)middag med The Selsings? Et weekendophold på Lars Tvedes private yacht med trendy trendoplæg om dealflowet i hans tre venturefonde? En spinningtime med Pernille Vermund på hendes tømmerflåde? Næppe svaret.
Et frisk godt, ondt alternativt bud på den bedste hadegave til en kulturradikal er et fast abonnement på Inger Støjbergs nye medie: Inger.dk. Formedelst 25 kr. pr. md. kan man her komme helt tæt på blå bloks enfante terrible. Her har Inger samlet en sand perlerække af hadevideoer, hvor specielt tell it all-videoen om Ingers berømte og berygtede strammerkage vil få centrum-venstres haters helt op i det røde felt. På det nye martyriummedie vil man fremover kunne følge rigsretssagen tættere, end hun holder sin elskede Cola Light.
En genistreg inden for politisk spin
Mediemediestuntet er en spingenistreg udsprunget af lige dele nødvendighed og nytænkning. Nødvendigt, fordi hun mangler penge til retssagen. Det er dog langt fra den vigtigste og eneste grund. Inger Støjberg har længe kæmpet for fri adgang og dækning af rigsretssagen. At skabe sit eget rigsretssagsmedie er derfor både den logiske konsekvens af kampen og en final politisk kapitalisering af samme. Nu skal Inger ikke blot stå at fryse uden for Højesteret og svare på kritiske spørgsmål, hvilket lugter lidt af at være skyldig og giver en ramme af retssamfund, som ikke rimer på folkedomstol og justitsmord. Nej, hun har nu opfundet sin egen 24/7-platform til at frame og udvælge, hvad der er sandt og vigtigt i sagen.
Tilbage står Inger Støjberg som en badass motherfucker, som selv skaber den mediedækning, hun ønsker. Ja, ved at skabe sit eget mikromedie siger hun implicit, at de etablerede mediers dækning er fake news og heksejagt.
På Inger.dk kombineres to af tidens hotteste trends digitalt: kendisindhold og digitalt abonnement i en og samme røde knold i nakken.
Robin Hood i stiletter
Hun står også tilbage som Robin Hood i stiletter, der har tilkæmpet sig et narrativ om, at hun kæmper for de stakkels barnebrude – et ord, hun bruger i flæng – så de kan finde glæde i de danske værdier, begynde til badminton om tirsdagen og måske med tiden nyde en rød bøf. Alle de referencer, historier og ikoniske billeder får os forhåbentlig til at glemme, at hun er endt i en rigsretssag, fordi en kommission har konkluderet, at hun har begået noget dybt ulovligt. Det lykkedes for Trump at opbygge samme narrativ om, at han kæmpede for de rigtige sager, og det derfor retfærdiggjorde løgn og ulovlige metoder. Indtil det ikke lykkedes længere.
Ingers nye OnlyFans-model
Inger.dk er tydeligvis inspireret af internettets røde hjørne, hvor sitet OnlyFans er blevet en kæmpesucces ved at sælge abonnementer på erotisk indhold. Kalkulen er her, at hvis OnlyFans kan gøre det med erotik, kan det vel gøres med polariserende politik til hendes die hard-Only Inger-fans. Her kombineres to af tidens hotteste trends digitalt: kendisindhold og digitalt abonnement i en og samme røde knold i nakken. What’s not to like, hvis du surfer rundt på nettet døgnet rundt i blindt had og frygt for masseindvandring?
På et mere abstrakt plan er Inger.dk en del af de-/replatforming-kampen, hvor vi ser flere og flere højrepolitikere blive smidt ud af eksisterende sociale medier og søger at skabe deres egne platforme, fra Trump til Oath Keepers. Her er ens udsmidning og eget medie blevet machobeviset på, at man er i opposition med stort O.
Tendensen er nemlig, at politikere helst vil tale alene, uafbrudt uden kritiske spørgsmål, og det sker bedst på nettet i små lukkede bobler. Det kaldes med et fint ord de nye refeudale offentligheder, hvor masserne blot liker løs på alt fra Mette Frederiksens vinduespudseri til Vermunds kavalergangsselfier.
Internettet er tydeligvis blevet et splinternet af narrowcasting, hvor man samler sin egen lille menighed og målgruppe om sit stærkt polariserede brand ud fra Trumps zero fucks given-devise om, at du skal være uvenner med næsten alle, for at de sidste Only Inger-fans elsker dig. Altså, et klubmedie for Ingers folk. Hun kalder selv mediet en folkeklub. Et trist budskab for Kartoffelrækkernes fortabte sønner, rockbandet Folkeklubben, som nu må mødes og drikke tude-cortadoer på emmerys i Eckersbergsgade for at finde et nyt og bedre politisk korrekt regnbuenavn.
Klubmediets styrke er også dets svaghed. Godt politikerhåndværk handler om såvel at fastholde som opildne og erobre tvivlerne. Altså prædike for de frelste og bede for de vantro. Som for Trump er faren for Inger, at mediet ikke lykkes med at tale til andre end hendes die hard-fans og dermed ikke flytter den brede konsensus om rigsretssagens moralske habitus og berettigelse i det danske samfund. Hun risikerer altså, som Trump, at overinvestere online i en lille gruppe af vælgere, som elsker hende i forvejen, uden at vinde midten.
.png)
Mindefremkalende videoindhold på Inger Støjbergs hjemmeside Inger.dk.
Sølvpapirshatssignal
Det nye fokus på at gå sin egen vej mediemæssigt er også et sølvpapirshatssignal. Det har en snert af, at nu er det blevet helt kuk-kuk, og Inger er gået 110 % ind i den epistemiske kamp, hvor hun ikke længere anerkender en fælles politisk virkelighed og rigsretssagen som institution. En farlig vej for en rigsretssag er i grænselandet mellem partipolitik og retssamfundets ubesmittede grundpille. Endelig er politik og penge altid en farlig cocktail. Specielt, hvis Inger.dk kom til at fremstå som et plat forsøg på at tjene penge på egne ulovligheder og x-faktor. Det går slet ikke. Specielt, hvis 25 kr. for alvor skal gøre ondt som en hadegave til en ravkædebeklædt kulturradikal, offentligt ansat Louisiana-klubmedlem i Kartoffelrækkerne.
Kan hun holde fast i narrativet?
Den seneste rigsretssag varede i to år. To år er lang tid at holde en folkeklub kørende med små videoer om, hvor speciel, unik og helt særlig en situation lille gæve Inger Støjberg er blevet bragt i af det røde danske folketing. Allerede efter retsmøde +10 kræver det Burning Man-vild fantasi at engagere alle os, der lige nu af forskellige årsager følger Inger-brandet tæt. Tiden vil vise, om det lykkes for hende at fastholde både fans og “den sværm af journalister”, hun omtaler på sin hjemmeside, ved det, der godt kan gå hen at blive en virkelig lang, tør, paragraffokuseret seance.
Artiklen har været bragt i Berlingske i en forkortet version.
