Modstand under den røde prik

Dagbladet Information har givet brandet en opstrammer. Det omfatter en revitaliseret og skarpere brandfortælling, der omfavner avisens baggrund i modstandsbevægelsen. Med hjælp fra selveste Medina. Det ikoniske bladhoved er strammet op, så det gør sig bedre på små skærme. Justeringen af logoet møder dog også faglig kritik. En faglig uenighed mellem tradition og fornyelse, hvor der henvises til både manchetknapper og hulemalerier. Og så er anti-vaxx'erne blevet sure.
Dagbladet Informations aktuelle kampagne forener modstandsbevægelsen med popkunstneren Medina under den ikoniske røde prik. Illustration: Lasse Lagoni/Scanpix og Alexander Nordahl Jensen/Kforum
Dagbladet Informations aktuelle kampagne forener modstandsbevægelsen med popkunstneren Medina under den ikoniske røde prik. Illustration: Lasse Lagoni/Scanpix og Alexander Nordahl Jensen/Kforum
af Mikkel Skov Petersen
Overskriften er "Modstand siden 1943".

"Siden 1943 har Dagbladet Information kæmpet for et frit og bedre samfund. Vi er Danmarks modstandsavis, men selvom kampen har ændret sig gennem tiden, er den lige så vigtig i dag, og udgangspunktet er stadig det samme: At forstå verden og afsløre de steder, hvor modstanden skal sættes ind”.
 
Sådan lyder teksten, der møder den besøgende på Informations aktuelle kampagne-landingpage. Kampagnen er en genopfriskning af det lille dagblads skabelsesberetning som illegal pamflet under besættelsen. Kampagnen ligger i forlængelse af en opstramning af Informations visuelle og kommunikative identitet.

“Vi har en ubetinget forpligtelse over for Informations historiske modstandskamp,” siger chefredaktør Rune Lykkeberg i avisens egen omtale af opstramningen.
 
Dagbladet Information med opstrammet bladhoved og kernefortælling.
 

En et fundament for modstand

Lasse Lavrsen er bla. kendt fra spalterne hos Information og senere Føljeton. I denne sammenhæng er Lavrsen dog konceptudvikler. Han forklarer:
 
“Internt på Information fylder det meget, at vi er en modstandsavis. Og det ved mediebranchen nok også godt. Men vi har ikke kommunikeret det tydeligt nok bredere ud.”
 
“Vi vil vise, hvad modstand er i dag. Det er ikke ment i samme forstand, som Ekstra Bladet eller Frihedsbrevet siger det. Det er ment som en opbyggelighed, hvor vi klæder folk på til at gøre modstand. Vi bygger et fundament for modstand”, siger Lasse Lavrsen, der har en dobbeltrolle i projektet, der har strammet brandet Information op:
 
“Jeg er tidligere journalist på avisen og kender Information godt, og så er jeg brandudvikler. Jeg har været hovedforfatter på bl.a. Informations nye identitetshåndbog. Den er på 54 sider og indeholder visuelle retningslinjer og brandfortællingen. Den var nødvendig for Information at få lavet,” siger Lasse Lavrsen og forklarer:
 
“Information er knopskudt, og visuelt er det stukket af i alle mulige retninger. Det er blevet uklart, hvem der er afsender på det her.”
 
Referenceteksten i Informations kampagne er denne video, der præsenterer modstandkampen anno 2022.
 

Subbrands samlet under den røde prik

Lasse Lavrsen er indgået i en arbejdsgruppe sammen med grafisk designer Tobias Røder og chefredaktør Rune Lykkeberg.

“Opgaven har været at udvikle identitetshåndbogen, kampagnen og det grafiske. Logoet er blevet genoptegnet, og vi har afklaret, hvad der er vigtigst. Det er prikken, der er vigtigst, og så har vi afklaret, hvordan vi skal bruge prikken,” siger Lasse Lavrsen og fortsætter:.
 
“Brandfortællingen fortæller avisens historie, og hvordan Information kommunikerer. Det er ikke en redaktionel strategi. Det er fundamentet for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Så opgaven har været at fastslå en tone of voice og at samle alle subbrands under prikken. Samtidig har vi slået fast, at hovedorganet er papiravisen, og det skal man kunne fornemme både taktilt og kommunikativt.”
 
Fra arbejdet med at genoptegne Informations ikoniske røde prik. Kilde: Studio Tobias Røder
 

Til kamp for klimaet, bibliotekerne og genbrugsstationerne

Rent sprogligt så er modstand defensiv, mens kampagnevideoen taler om at kæmpe for bl.a. kærlighed og ensartede CO2-kvoter? Altså noget sproglig offensivt?

“Vi valgt at bruge “Kæmp for alt, hvad du har kært”, der er fra sidste strofe i “Altid frejdig, når du går” og er forbundet med modstandsbevægelsen. Information opstod som organ for modstandsbevægelsens kamp for at udbringe det frie ord,” forklarer Lasse Lavrsen og uddyber:
 
“Vi har spurgt os selv: Hvordan ser modstandskampen ud i dag. Hvor er kampen for en bedre verden? Og så peger vi bl.a. på kampen for klimaet, for bibliotekerne og for genbrugsstationerne. Vi bliver måske lidt opfattet som en dommedagsavis. Nu prøver vi at tydeliggøre, at vi er en handlingsavis. Vi bringer journalistik, man kan kæmpe med. I øjeblikket kører der fx en serie om, hvordan samfundet kan se ud på den anden side af kapitalismen.”

Det er næppe kontroversielt at kalde Information en intellektuel avis, der lægger spalter til tidens fremtrædende intellektuelle fra ind- og udland.
 
“Det er meget Runes tankegang, at de intellektuelle ikke skal være nogle, der spiller skak ved siden af verdenshistorien. De skal ind i kampen”, siger Lasse Lavrsen.
 
Information flager med frihedskæmperfane på Folkemødet 2022.
 

Skyggernes død

Tobias Røder er grafisk designer og har bl.a. lavet det oprindelige Radio24syvs logo. Han har stået for den grafiske del af Informations brandopstramning.
 
“Det begyndte med, at Rune Lykkeberg ringede. Han spurgte: Tobias, Informations prik, den kan noget, kan den ikke? Jeg svarede: 100 %”, fortæller Tobias Røder og fortsætter:
 
“Så arbejdede vi på det i et år. Det første, vi fandt på, var “Modstand siden 1943”, fordi vi skulle have noget at stille os på. Derefter arbejdede vi på kernefortællingen, en brandbog og et brandhierarki. Vi kortlagde hele brandets tilstedeværelse, alt fra avisens forside til nyhedsbreve, podcast og masterclass-arrangementer. Ambitionen var fra starten at gøre Informations brand endnu skarpere."
 
Undervejs viste Informations røde prik sig at være deform. Prikkens kurver blev rettet op, og den kom til at fylde et kvadrat. 
 
“Det er enormt praktisk at arbejde med noget, der fylder 100 x 100 px,” siger Tobias Røder, og fortsætter:
 
“Langt henne i processen kom vi så til bladhovedet. Vi forsøgte forskellige ting. Blandt andet med meget små bogstaver og en meget stor prik. Stregskyggerne på det gamle logo gjorde bladhovedet uskarpt at se på. Så vi fjernede dem. Det var som at få briller på. Det står simpelthen skarpere frem.”
 
 
Dagbladet Informations gamle og nye logo. Skyggeeffekten måtte lade livet.
 

“Jeg tror, man på et tidspunkt vil fortryde”

Ikke alle er dog ubetinget begejstrede for ændringen af Informations bladhoved. Ole Munk er designkonsulent og designchef på Kristeligt Dagblad. Han anerkender både opgaven og resultatet, men mener, man er gået for drastisk til værks ved at fjerne skyggeeffekten.

“Opgaven har været at skabe en forenkling med henblik på, at logoet skal være nemmere at aflæse på små skærme. Især på mobiltelefoner. Den amerikanske designer John Maeda har skrevet bogen The Laws of Simplicity, hvor et af hans grundprincipper for at skabe enkelhed (simplicity) er “thoughtful reduction” – eftertænksom, eller klog, reduktion. Det er en god læresætning. Og med Informations nye logo er der tale om en reduktion, da man har fjernet noget,” siger Ole Munk og spørger:
 
“Hvad var de særlige karaktertræk ved Informations oprindelige logo? Bogstaverne er ganske almindelige og minder bl.a. om dem Kristeligt Dagblad bruger. De særlige karaktertræk var den røde prik og en relief- eller skyggevirkning på bogstaverne. Den røde prik er der stadig, men skyggevirkningen er fjernet.” Munk fortsætter:
 
“I 2002 vandt Informations logo Dansk Design Centers Klassikerpris. Så er det en “thoughtful reduction” at fjerne skygge- reliefvirkningen? Det er en reduktion, ja, men jeg mener ikke, den er klog. Reduktionen fjerner en vigtig del af særpræget.”
 
Ole Munk mener, at skyggeeffekten skulle have været bevaret som et særligt karaktertræk på en anden måde.
 
“Det er prisværdigt, at man vil gøre logoet læsbart på små skærme. Det har bare altid været designfagets udfordring at skulle udtrykke sig småt med læsbart på fx manchetknapper eller tændstikæsker,” siger Ole Munk og kommer med et konkret bud:
 
“Hvis man ville bevare skyggen, så kunne man have lavet den så tynd som muligt, nok 1 pixel, og så lavet mellemrummet mellem skygge og bogstav på 1-2 pixel. Med den øvelse kunne man have bevaret skyggeeffekten,” mener Ole Munk og uddyber sin indvending:
 
“Jeg tror, man på et tidspunkt vil fortryde, at man har fjernet genkendeligheden. Ikke dermed sagt, at det er et dårligt logo. Det er udmærket grafisk design, og den røde prik er stadig umiskendelig. Logoet har bare mistet noget historie, der går tilbage til 1945. Det vil ikke overraske mig, hvis skyggeeffekten bliver genindført en gang i fremtiden.”
 
Ifølge Ole Munk er operationen lykkedes, hvis man alene definerer øvelsen som at skulle gøre logoet lettere at læse på små skærme.

“Men der er samtidig gået noget tabt,” siger han.
 
"Prikken er det stærkeste brand i det danske medielandskab. Ja, faktisk i det danske brandlandskab", siger Tobias Røder om Informations signatur.
 

Ud med rejesalaten til forsvar for prikken

Tobias Røder er måske ikke overraskende uenig i Ole Munks indvending. Han mener ikke, at Klassikerprisen fra 2002 er et argument for, at Information ikke kan forny sig.
 
“Hvad betyder det at modtage en klassikerpris? Er det en pris for ikke at forandre sig? Information er da stadig klassisk. De har bare gjort klogt i at forbedre sig. Grundlæggende handler design om at forbedre. Det har vi gjort. Det nye bladhoved står tydeligere frem og fungerer blandt andet godt på små skærme. Hvis du ikke anerkender skærme som den primære nyhedsformidler i dag, har du et problem. Medier og teknologi har siden hulemalerierne sat standarden og rammerne for design,” siger Røder.
 
Ifølge Tobias Røder er det nye bladhoved et forsvar for Informations ikoniske prik.
 
“Det er ikke de tynde skyggestreger, der gør Information til dem, de er. Det har det aldrig været. Det er prikken. Prikken er det stærkeste brand i det danske medielandskab. Ja, faktisk i det danske brandlandskab. Vi har fjernet ornamentikken og rejesalaten, fordi vi forsvarer prikken,” forklarer han.
 
Chefredaktør Rune Lykkeberg adresserer også de visuelle ændringer i avisen:

“Det er vores opgave og bestemmelse at leve op til og føre [Informations historiske modstandskamp, red]. Men vi er ikke kustoder for alle overleverede elementer. Og vi mener, vi kunne gentegne avisens hoved, så vi står klarere og mere offensivt på alle de platforme, hvor vi gør os gældende.”
 
 
Jakob Staalby løfter stolt sløret for, hvem der har speaket Informations video.
 

Sure anti-vaxx’ere

I forlængelse af den opstrammede brandidentitet har Information søsat en både digital og fysisk kampagne. Kampagnens referenceelement er en kampagnevideo. Den er blevet til i samarbejde med tekstforfatter og kreativ direktør Jakob Staalby fra Staalby Solo. Han har senest gjort sig bemærket med skofirmaets Roccamores 8. marts-kampagne.

“Kæmp for friheden. Kæmp for klimaet. Kæmp for kunsten. Og for kærligheden og for en ensartet CO2-afgift”, lyder det blandt andet i videoens speak

“Kampagnevideoen er speaket af Medina. Det var Runes idé. På Information er vi glade for popkultur samtidig med det højpandede. Den er i øvrigt instrueret af Nadia Marquard Otzen, der er datter af vores gamle tegner Per Marquard Otzen,” fortæller Lasse Lavrsen og fortæller videre:
 
“Derudover består kampagnen af plakater i abribus’er i bybilledet. Det er absurd dyrt at få en stor penetration. Belært af tidligere kampagner har vi derfor valgt enkle og færre budskaber. Man kan derfor støde på to forskellige plakater: “Modstand siden 1943” og “Kæmp for alt, hvad du har kært. Planen er at booste kampagnen til efteråret og på sigt bruge prikken mere offensivt. Jo mere flabet, jo bedre,” siger Lavrsen.
 
Jo mere flabet, jo bedre, varsler Lasse Lavrsen om Informations kommende kampagneaktiviteter. Kilde: Studio Tobias Røder.
 
 
Kampagnen udspiller sig naturligvis desuden på sociale medier, og det har bl.a. kastet en overraskende kritik af sig i kommentarsporene.
 
“Vi har fået mange reaktioner ude på sociale medier. Bl.a. er der mange anti-vaxx’ere og Men In Black-typer, der er blevet vrede. De kalder os medløbere, fordi de selv identificerer sig som modstandsfolk. Så der er opstået en kamp om, hvem der er de rigtige modstandsfolk,” fortæller Lasse Lavrsen og tilføjer:
 
“Det er jo lidt sjovt, at det åbenbart er blevet kontroversielt, at en avis, der er født ud af modstandsbevægelsen, kalder sig en modstandsavis.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også