Infografikken, der gik viralt
Coronakurven

Coronakurven er et eksempel på, hvordan infografikker kan være den mest tydelige form for krisekommunikation. (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Coronakurven er historien om, hvordan en kurve kunne sende en hel befolkning frivilligt i lockdown. Det grønne scenarie ser trods alt bedre ud.
Det er onsdag d. 10. marts i Spejlsalen på Christiansborg. Statsministeren har indkaldt til pressemøde om udviklingen af COVID-19 og de løbende tiltag, regeringen vil iværksætte for at inddæmme smitten i Danmark.
 
Ved sin side har statsminister Mette Frederiksen sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, der efter en kort status på situationens alvor pludselig trækker en planche fra Statens Serum Institut frem.
 
Planchen, som er en infografik, tegner med sine komplementærfarver et tydeligt billede af scenarierne for henholdsvis en hurtig og voldsom smittespredning uden foranstaltninger fra myndighedernes side og en smittespredning over længere tid.
 
Pressens kameraer zoomer ind på planchen, og seerne kan observere sundhedsministerens fingre følge de bueformede kurver, mens han forklarer betydningen af de to scenarier.
 
Den stiplede linje i midten af diagrammet slår en tyk streg under budskabet, som nu står klart for enhver. Der skal gøres noget for inddæmme smittespredningen, hvis vi skal undgå det, der er sket i Norditalien. Og det skal gøres nu.
Et billede, der indeholder tekstAutomatisk genereret beskrivelse
 
Intet som en infografik
Effekten af grafikken er øjeblikkelig. Billederne af Heunicke og den dramatiske infografik går hurtigt viralt på nettet og fuldbringer budskabet af den krisehåndtering, som regeringen har praktiseret under coronakrisen.
 
Ministeren med Danmarks mest berømte grafik i hånden bliver symbolet på effektiv kommunikation og en påmindelse om, at øjet husker bedre end øret.
 
Det er velkendt, at infografik er et stærkt kommunikativt redskab. Den kan anskueliggøre problemstillinger, så de bliver forståelige for enhver.
 
Grafen er så tydelig og enkel, at den kan aflæses på flere meters afstand uden smittefare, og effekten bekræftes i én blandt mange kommentarer på ministerens LinkedIn-profil: ’Denne figur siger det hele – og hvorfor vi skal tage det seriøst. Tak for visualiseringen!’.
 
En god infografik handler om at vise forskelle og gøre dem tydelige. Set i det lys må COVID-19-grafen betegnes som en enorm succes.
 
Blandt eksperter i fora som Infografik Danmark på Facebook er der bred enighed om, at den har været med til at få det vigtige budskab ud til befolkningen: Corona skal tages alvorligt.
 
Den opstiller to meget klare versioner af fremtiden. Et dårligt scenarie, der pædagogisk er farvet rødt, som kan have ubegribelige negative konsekvenser for samfundet og alle, der bor i det. Og et bedre scenarie, der pædagogisk er farvet grønt, som viser os den bedste vej frem i en i forvejen svær situation. Infografikken pensler altså situationen ud sort på hvidt.
 
Givet, COVID-19 er mere kompliceret end blot to scenarier. Men infografikken har paradoksalt nok ikke til formål at informere borgerne om alle de måder, COVID-19 kan ramme samfundet på. Den tjener derimod et langt mere nobelt formål: at få folk til at forstå situationens alvor.
 
Hvad bygger den på? 
Det er lidt overraskende, hvor stor gennemslagskraft grafikken har haft i medierne og på SoMe. Et nærmere kig på kurverne viser nemlig, at den ikke er baseret på rå og valide data. Originalen kan spores helt tilbage til CDC (Centers For Disease and Control) i 2007 og er siden da blevet modificeret i adskillige medier.
 
Der er ingen rå målbar værdiangivelse på x- og y-aksen, og kildeangivelsen varierer også i de versioner, der efterfølgende bliver kopieret i medierne. Som et kuriøst appendix til ‘flatten the curve’ er den stiplede linje, der angiver sundhedsvæsenets normale kapacitet, tilføjet af den amerikansk professor Drew A. Harris, nærmest som en løs idé for at gøre de originale kurver mere interessante.
 
Til mediet Fast Company, der har gennemgået grafikkens tilblivelse og forandring gennem adskillige grafikeres hænder, udtaler professoren: "I added an extra line to it. Apparently, that made all of the difference."
 
Et billede, der indeholder tekstAutomatisk genereret beskrivelse
Under normale omstændigheder vil enhver redaktør råbe vagt i gevær og erklære undtagelsestilstand på redaktionen eller i kommunikationsafdelingen, hvis et diagram ikke er baseret på valide data. Men det er netop pointen med denne øvelse.
 
At det simpelthen handler om at fortælle historien på en enkel og forståelig måde. Og når vi ved, brugerne opfatter infografikker som troværdige, fordi det er et arrangement af visuelle elementer og tekst, hvad kan så gå galt? Ikke meget.
 
Hvordan bruger de den i andre lande?
Heunicke er ikke den første minister, der har gjort brug af ‘flatten the curve’-grafikken, men han ser foreløbigt ud til at være den person fra en statslig myndighed, der har brugt den med størst succes.
 
Prøv at sammenligne Heunickes optræden med den japanske minister Katō, der under et pressemøde d. 25. marts gjorde brug af samme grafik. Budskabet er det samme, men hvor Katōs version fremstår rodet og overlæsset, er Heunickes version langt mere tydelig i sit formsprog.
 
Farverne brænder sig ind på nethinden, og på pressemødet ugen efter, d. 16 marts, behøver Heunicke blot at nævne de to scenarier i grøn og rød, før grafikken sidder på nethinden af tilhørere. Nu husker vi, hvad han taler om. Fordi vi har set grafikken. Og fordi den er så enkel og tydelig.
 
 
Spoofs og parodier
Når en grafik, et foto eller andre visuelle virkemidler brænder igennem i et stadigt tættere mediebillede, sker der ofte det, at brugerne begynder at fremstille egne versioner enten i form af memes eller plagiater med en humoristisk tilgang til emnet. Hvem kan kigge på nedenstående spoof uden også at tænke på den originale grafik?
 
Et billede, der indeholder dyrAutomatisk genereret beskrivelse
Behovet for at visualisere den usynlige fjende COVID-19 er enorm i en krisesituation, hvilket medierne også har indset. Hvordan forklarer man læserne, hvad de skal gøre, hvis de har symptomer på corona uden at overbelaste sundhedsvæsenet? Hvilke symptomer skal man holde øje med?
 
Et kig på nedenstående procesdiagram fra DR illustrerer på fineste vis styrken ved infografik. Det tager lang tid at fortælle i tekst, hvad du skal gøre i tilfælde af symptomer på COVID-19, uden at læserne mister orienteringen, men i DR’s grafik bliver det tydeligt, hvad man skal gøre.
 
Et billede, der indeholder tekst, skærmbilledeAutomatisk genereret beskrivelse
 
På samme måde med symptomerne på COVID-19. Det er nemmere at forstå, når man kan se det som i B.T.’s enkle og informative grafik. Man kan se det.
 
Nødvendig markør 
I en tid, hvor medieforbrugerne bliver mere og mere visuelt orienterede og knap nok orker at læse bagsideteksten på en mælkekarton, må læren af ‘flatten the curve’ være, at i krisesituationer kan det være nødvendigt og helt på sin plads at gøre brug af enkle og tydelige visuelle markører for at få budskabet frem.
 
Coronakurven er med andre ord, et tydeligt eksempel på hvordan man med visuel grafik kan skabe en folkestemning. Det er et eksempel på hvordan man kan gøre en kompliceret ting mere enkel. Og et eksempel på, hvordan infografikker kan være den mest tydelige form for krisekommunikation.

Relaterede artikler

Her er coronakrisens k-superhelte - Coronavirussen lægger samfundet ned, og de ekstraordinære begivenheder kræver handlekraftige myndigheder, virksomheder o...
Virkelig værd at læse om virussen - Hvad er virkelig værd at læse om coronavirus? Lad os finde, dele og læse de mest interessante historier om COVID-19. All...
Modstå din indre hamstrer - Kan det betale sig at hamstre? Hvad nu, hvis alle andre gør det? Selv for den dydigste samfundsborger prikker billederne...
Internettet fælleskrammer - Når vi nu ikke kan mødes i den fysiske verden, så kan vi mødes på internettet og fælleskramme i memes. Der er jo sådan s...
Smittespredning er også et samfundsvidenskabeligt spørgsmål - Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser, at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Sociokulturel...
Medierne er samfundets lim - En ny og reel sygdom udfordrer nu skærmslukkernes forretningsmodel. For coronakrisen viser om noget, at virtuel kommunik...
Hvad kan identitetspolitik lære os om coronakrisen? - Identitetspolitik og forsøgene på at mindske smitten handler begge om at ændre andres adfærd til det fælles bedste. Meg...
Virusvisualisering - Coronakrisen fylder alt i disse dage, og det kan virke overvældende. Forskellige budskaber flyver om ørerne på os. Det k...
'Vi skal stå sammen ved at holde afstand' - Aldrig har så mange statsleder sagt det samme til så mange mennesker på så kort tid. I tale efter tale, i nation efter n...
Kampen om coronafortællingen er begyndt - De sidste uger har budt på adfærdsændrende krisekommunikation fra regeringen. Men i mandags tippede vægtskålen: Mette Fr...
Mette skaber SoMe-engagement som aldrig før - Siden Mette Frederiksen og hendes hær af coronakrigere trådte frem i Spejlsalen og lukkede store dele af Danmark ned, ha...
Din coronareaktion afhænger af din personlighedstype - Mennesker handler og ser vidt forskelligt på hinanden under en pandemi, der kan ses som en undtagelsestilstand karakteri...

Giv din stemme

16 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

68 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

kommunikationschef

Frist: 1. november

Teamleder til Kommunikation

Frist: 1. november

Presseansvarlig

Frist: 1. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.