Tillid er et fundamentalt element i opretholdelsen af relationer, samfundets institutioner og organisationer. Som Luhmann har lært os, er ethvert system potentielt uhyre kompleks, og ingen handlinger kan ske, med mindre kompleksitetsreducerende teknikker iværksættes. Tillid er den bedste teknik til at reducere kompleksitet og skabe sammenhæng. Man kan ikke rationelt beregne sig til alt; man er nødt til at have tillid. Tillid er en langt mere effektiv, hurtig, økonomisk og grundig teknik til at skabe handlinger og interaktioner end fx rationelle kalkuler. Og hvis man ikke har tillid, holder man sig gerne helt væk – paralyseret af uendelige rationelle overvejelser. Lav grad af tillid er derfor altid et problem lige meget, hvilken organisationstype man befinder sig i. Lad os se, hvad tillidsdiskursen siger i år ud fra Edelmans tillidsbarometer.

Tillid til de etiske

Folk har tre gange så meget tillid til de organisationer, som de finder etiske, over for dem, de finder kompetente. Ny matrix fra Edelman-rapporten giver et ret interessant billede ud fra parametrene etik vs. kompetence, hvor hhv. stat, NGO, medier og virksomheder indplaceres. Ikke overraskende boner virksomheder mest ud på kompetence og NGO mest på etik. Ret problematisk befinder staten sig som både uetisk og inkompetent.

 

De fire institutionstyper fordelt på akserne kompetencer over for etik.

Det gælder vel også i DK? Tab af tillid til, at det offentlige kan løse voksende opgaver med ulighed og den demografiske udvikling, og mangel af tro på, at det offentlige har etik, når flere og flere sager kommer frem om medarbejdere, der tager af kassen. Fx den seneste sag om kommunaldirektøren fra Struer, der er anklaget for mandatsvig.

 

 

Kommunaldirektøren fra Struer, der er anklaget for mandatsvig. Et eksempel, som placerer det offentlige i et rum af manglende kompetence og etik.

 

Integritet, purpose og pålidelighed er udtryk for etik og langt vigtigere end evner, der udtrykker kompetence.

Tillidsklasseforskelle skaber polarisering

Vi har set en række nye klasseforskelle komme til syne, mellem unge og den gamle boomer-generation, mellem lavtuddannede og højtuddannede og mellem massen og den informerede gruppe af mennesker. De nye tillidsbrud står ifølge Edelman på disse akser. Vi har set alle mulige former for radikalisering af holdninger, hvilken i høj grad er faciliteret af den algoritmiske medieboble-virkelighed, vi lever i, hvor man aktivt skal opsøge alternative, kritiske medier for at skabe nuancerede billeder. Det er let at havne i kritiske bobler, hvor man kan tabe tilliden til institutioner, virksomheder, politikere, osv., hvis man ikke er aktiv. Det bliver et stort demokratisk problem de kommende år.

  

Forskellen i tillid mellem den informerede og den såkaldte masse. 

Tab af tillid til den kapitalistiske samfundsmodel 

Den kapitalistiske samfundsmodel er under beskydning – senest i et omsiggribende essay i The New York Review of Books. Det er den samme model, der har skabt vores overflods- og forbrugssamfund, som nu skubber os mod den store klimakatastrofe samtidig med, at forskellen på rig og fattig i stort set hele verden bliver større. Ikke noget at sige til, at folk taber tilliden til den kapitalistiske model, men hvad skal der mon sættes i stedet?

 

 

Et flertal har nu tabt tilliden til kapitalismen.

Tab af tillid til arbejdssituationen

Folk taber også tilliden til, at de kan beholde deres job. Interessant i forhold til så mange andre lignende modeller er det, at teknologisk automatisering ligger noget lavt her. Det mest truende for folk er den voksende gig-økonomi, hvor medarbejdere i stigende omfang arbejder for sig selv som daglejer uden fast kontrakt. Det gælder både bunden, hvor en voksende gruppe tager sig af fx el-løbehjul om natten, og toppen, hvor anerkendte journalister flytter fra artikel til artikel.

 

 

Flest er bekymrede over, gig-økonomien tager deres faste arbejde.

Tab af tillid til teknologi 

Folk taber også tillid til, at teknologien kan redde dem. Går vi nogle år tilbage, var det velkendt, at vi kunne tage til Silicon Valley og komme hjem med fornyet gåpåmod og tro på, at vi går en bedre verden i møde, hvor teknologien kan redde udfordringerne. Den tro taber flere og flere – specielt i Danmark, hvor vi vitterligt lever Langt fra Silicon Valley. Teknologien kan ikke redde demokratiet, for Trump bruger den til at skabe fake news, og vi kan ikke bruge de store internettjenester til at videndele, for de er kun til at for høste os som simple dataproduktionsenheder. Teknologien kan heller ikke redde klimaet, selvom regeringen satser på det. Og teknologien skaber falskhed, seneste falske, syntetiske mennesker. Hvad kan vi have tillid til? Så dystopien står også tværet ud over den teknologiske udvikling.

 

 

Flere og flere taber tilliden til, at teknologien er under kontrol.

Kunder stemmer mere med pengepungen (når man spørger dem) 

Edelmans barometer er jo baseret på surveys. Og vi ved alle, at når man spørger folk, får man ikke sandheden at vide om adfærd. Man får måske valid viden om holdninger, men bestemt ikke om adfærd. Det er i det lys, vi nok også skal tage tallene om belief-driven buyers. Flere og flere forbrugere siger, at de vil stemme med pengepungen og dermed påvirke udviklingen, men vi ved også, at det ser anderledes ud, når man skal betale dobbelt pris for sin flybillet eller gå på kompromis med sin mode og velfærd.

 

 

Ifølge Edelman er flere forbrugere etisk opmærksomme.

Tillidsudviklingen de sidste 20 år

Helt ærligt: Historien er lidt den samme hvert år. Tilliden er lav, og det er en katastrofe. Er det den overordnede historie stort set hvert år, er der alligevel interessante nuancer, der fortæller noget om tiden, vi lever i. Det er fx ret interessant at se, hvordan CEO’en allerede i 2002 stod for fald som personen, der kunne redde organisationens image, når flere i dag taler om CEO-aktivisme som svaret på tidens problemer. Interessant er også svingningerne mellem organisationstyper; om det er staten eller virksomheder, folk stoler mest på. De sidste par år er tilliden blevet udfordret af tab af sandheder, specielt eksemplificeret ved fake news-fænomenet og dets afskygninger. I år er fokus så på kompetencer og etik, som tidligere vist. 

 

Hvad står der mon i 2021?