Indsigter fra Communication Monitor 2021
Hvad er kommunikation ifølge 2.664 k-folk?

Foto: European Communication Monitor

Skrevet af
2.664 kommunikatører fra 46 lande har besvaret årets store undersøgelse fra European Communication Monitor. Det handler stadig om tillid og digitalisering. Men hvad der måske er mest interessant: Bæredygtighed og social ansvarlighed er faldet betydeligt. Hvorfor? Er det pandemiens skyld? Tager vi i øvrigt en danskervinkel, så har danske afdelinger ingen digitaliseringsstrategi sammenlignet med andre lande. Danske kommunikatører har mindre lyst til at fortsætte med videomøder, og så lægger danske kommunikatører bare generelt lavere på samtlige fem kategorier over arbejdsopgaver. Spørgsmålet, der står tilbage og blafrer i vinden, er: Hvad laver danske kommunikatører egentlig?
 
Læs undersøgelsen fra European Communication Monitor i sin helhed. 
 

Strategiske issues mod 2024

På toppen er stadig spørgsmålet om at skabe og opretholde tillid til ens organisation. Ifølge undersøgelsen er der forskel på, om man kommer fra det private eller det offentlige. Det er fx et langt vigtigere issue for offentlige institutioner (tænk bare Skat) end private virksomheder (tænk Novo Nordisk). Nok også, fordi det offentliges værdi er notorisk pakket ind i suverænitetsafgivelse og dermed tillid, hvorimod det private stadig kan nøjes med bare at sælge et efterspurgt produkt (lidt endnu). Sammenligner man i øvrigt med Edelmans tillidsbarometer, er konklusionen lidt fortegnet, at det er private virksomheder, der skal redde os fra korrupte og magtsyge stater.
 
Det er interessant, at nummer 2 på listen handler om nye måder at skabe indhold på. Det er ellers et punkt, der har været på vej ned og mistet sin vigtighed over de seneste par år. Den mest oplagte forklaring er, at nu hvor kommunikatører i en lockdown ikke kan lave fysiske events og gå-hjem-møder, som de plejer, hvordan skabes så tilsvarende digitale varianter? Så mon ikke vigtigheden her kravler ned igen, når vi snart er back to normal?
 
Figur 1. De vigtigste issues frem mod 2024 ifølge europæiske kommunikatører.
 

Forandringen over tid 

Et interessant billede får vi altid ved at kigge på sammenligningen over tid, som vist i figur 2. 
 
Siden 2018 har vi set nogle store udsving. For det første spørgsmålet om at koble forretningsstrategi og kommunikation, der var langt nede, men nu er oppe igen på niveau med klimaspørgsmålet. Set over tid var 2018/19 altså en outlier, og vigtigheden af den forretningsstrategiske kommunikation er nu på sit “rette” niveau. Det forandrer sig nok aldrig. Det er den gamle sang om, at kommunikation skal op på direktionsniveau. Faget, personerne, der vælger faget, og kompetencerne, der læres på faget, skal nok gentænkes meget, før det reelt bliver en new normal.
 
Mest mærkværdigt er det dog, at klimaspørgsmålet har slået et voldsomt knæk. Overraskende, men måske naturligt set i sammenhæng med COVID-19, der generelt har flyttet agendaen væk fra klima som det altoverskyggende tema. Tænk bare på, hvor Greta Thunberg blev af.
 
Figur 2. De fem vigtigste issues sammenlignet over tid siden 2007. Pludselig er klima ikke en skyrocker mere.
 

Har I overhovedet en digital strategi?

Digitalisering af kommunikationsarbejdet fortsætter ufortrødent, og Communication Monitor opererer med digitalisering af tekniske systemer i form af 1) teknologi, hvor man fx vælger at bruge nye programmer som fx Zoom og 2) digitalisering af nye opgaver (via fx robotter) eller digitalisering af sociale systemer i form af forandrede måder at gøre ting på ift. 3) organisatoriske strukturer eller 4) ift. at kompetenceudvikle medarbejdere. 
 
En pointe, der er tydelig helt generelt, er, at private virksomheder og bureauer er meget bedre til at gennemføre digitaliseringsforandringer. De er længere fremme på beatet. Det er dog tvivlsomt, om det også er tilfældet i Danmark, hvor det offentlige er verdensmestre i digitalisering – men det viser undersøgelsen ikke noget om.
 
Tager vi dog danskervinklen på det, vi kan se i undersøgelsen, er det slående, hvordan danske kommunikatører på samtlige fire parametre ligger betydeligt under sammenlignelige europæiske lande. Se figur 3. Ingen andre lande er i nærheden af at ligge så lavt. Vi får i undersøgelsen ingen svar på hvorfor. Har danske kommunikatører misforstået spørgsmålet, eller ligger vi simpelthen bare markant lavere end alle andre europæiske lande ift. digitaliseringsstrategi på samtlige parametre, fordi kompetencerne, pengene eller lysten mangler?
    
Figur 3: Danske afdelinger har ingen digitaliseringsstrategi. Hvorfor? 
 

Videomøder 

Det er selvfølgelig ingen overraskelse, at alle nu bruger videomøder, såvel internt som eksternt. Det er måske lidt sjovt at se, hvilke systemer der bliver brugt mest. Figur 4 viser, at Microsoft Teams sidder på cirka halvdelen af markedet. Og Zoom er den anden store spiller. Trist for Skype, der engang var den førende tjeneste.
 
Figur 4. Halvdelen bruger Teams til videomøder.
 
Hvordan ser fremtiden så ud for videomøder, når vi engang er back to normal? Ser vi specifikt på den eksterne kommunikation med stakeholders, så er Danmark igen i bunden. Figur 5 viser, at Danmark ligger lavest på spørgsmålet om, hvor effektivt og let videomøder er med stakeholders. Det er ikke i Danmark, vi finder den største forandringsparathed i hvert fald.
 
Figur 5. Parathed over for videomøder er lav i Danmark.
 

Hvad laver danske kommunikatører egentlig? 

Communication Monitor har valgt at definere kommunikationsarbejdet ud fra 5 kategorier: 1) kommunikation, hvor man fx laver pressemeddelelser, 2) coach, hvor man fx hjælper med at skrive taler, 3) rådgiver, hvor man fx rådgiver om samfundstrends, 4) ledelse, der siger sig selv og 5) ambassadøropgaver, hvor man påvirker stakeholders. Det interessante opstår, når man ser på, hvordan de forskellige lande svarer. Her ligger Danmark konsekvent lavt på alle fem kategorier (figur 6). Et spørgsmål står tilbage: Hvad laver danske kommunikatører så egentlig?
 
I spørgeskemaet spørges der, hvor stor en del af ens tid, man bruger på hver af de fem kategorier. Danskerne svarer konsekvent meget lavere end fx englænderne, der i gennemsnit ligger dobbelt så højt. Måske er svaret, at de bare arbejder mere derovre. Et mere reelt svar får vi ikke, og jeg kan kun gisne. Det er hermed et oplæg til en undersøgelse: Hvad laver danske kommunikatører brudt ned time for time i løbet af en arbejdsuge?
 
Figur 6. Danmark ligger markant lavere end fx England. Hvad laver danskere egentlig? 
 

Hvor skal man rejse hen for at tjene penge?

Er du glad for dit arbejde, men træt af din løn? Hvor skal du så rejse hen? I figur 7 ses lønniveauer i Europa. Sandsynligheden for at tjene mange penge er størst, hvis du tager til Schweiz. Til gengæld skal du være glad for, at du ikke arbejde i virksomheder hos vores nordiske venner. Såvel Norge som Sverige og Finland har en del lavere lønninger.
 
Figur 7. Danmark ligger højst blandt lønninger i Norden. 
 

Bliv ved din læst 

Kaster vi det store lys på undersøgelsen, lærer vi, at danske kommunikatører ikke har for travlt med at lægge strategier og i øvrigt ikke gider så meget digital forandring og pjat med nye videomøder. Tager vi med i betragtning, at danskere er kendt for ikke at gide rejse ud i verden for at søge lykken, så er det nærliggende at konkludere, at den danske kom-skomager bliver ved sin læst.

Relaterede artikler

Derfor er ekspert- og forskningskommunikation vigtig - I et samfund, hvor vi diskuterer begreber som fake news og alternative facts, er det vigtigt at holde fast i, at noget v...
Informationsbankerot - Tilliden falder. Den sang har vi hørt før. Infodemic, COVID-19, BLM, MeToo, minkskandaler. Listen er lang både globalt o...
IT-succes kan ikke bare måles på likes - Når digitaliseringen måles på hastighed og likes, risikerer vi at overse en gruppe af digitalt udsatte, som ikke er dus ...
Influencere, fake news og kampen for synlighed - Danske PR-folk er forretningsorienterede og med på det digitale beat. Samtidig er de udfordrede af den teknologiske udvi...

Giv din stemme

15 stemmer
3,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

60 JOB

Communications & Brand Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.