Er du en aggressiv lytter?

Bliver du udsat for aggressiv lytning i møder af din chef og kolleger? Eller gør du det selv? Aggressiv lytning er, når man næsten ikke kan vente med at afbryde, en overvældende trang til at overtage ordet og fremture med sit eget. Det er uhøfligt, pisseirriterende og fuldkommen helt og aldeles nedbrydende for en god samtale.
Det kan være ubehageligt, og mest af alt respektløst. En aggressiv lytter siger implicit: “Det, du siger, er ligegyldigt”. Foto: Getty
Det kan være ubehageligt, og mest af alt respektløst. En aggressiv lytter siger implicit: “Det, du siger, er ligegyldigt”. Foto: Getty
af Katrine Thielke
Aggressiv lytning er et problem, fordi det teknisk set slet ikke er at lytte – det er en metode til at bruge det, der bliver sagt, som en trædesten til at positionere sig selv og egne ideer.
 
Aggressiv lytning kan ske både i skrift og i tale. Måske kan du genkende det fra pressede møder på din arbejdsplads, og du har sandsynligvis set det i flere kommentarspor på sociale medier. Det er nemt at se, når det sker, for det er der, hvor du tænker: “Det er jo ikke en samtale! Det er bare en masse mennesker, der råber i munden på hinanden uden at forsøge at forstå de andre!”
 
Hvad kan du gøre, når du bliver aggressivt lyttet på? Kan du vende samtalen til noget mere positivt? Eller er det bedre at give tilbage med samme mønt?
 

Sådan kan du genkende aggressiv lytning

Vi kan alle komme til at gøre det, derhjemme og på arbejde. Så du kan sikkert genkende nogle af disse tegn på aggressiv lytning:
 
  • Du afbryder andre med ordene “Ja, ja, ja, men….” og med dine jaer mener du i virkeligheden “Ti nu stille, her kommer det vigtige”.
 
  • Du kan mærke en indre kløe og irritation, når andre taler, og du kan næsten ikke vente, til det bliver din tur
 
  • … faktisk tænker du, at det er bedst for alle, hvis du lige afbryder og får opklaret verdens sande sammenhæng, LIGE NU.
 
  • Du suger gentagende gange luft ind, mens andre taler, for at markere, at du er klar til at tale nu.
 
  • Du søger efter nøgleord i det sagte, som du kan bruge til at stoppe den andens tale og starte din egen: “Nu siger du ressourcer, det er jo sådan, at…”
 
  • Du synes, det, andre siger, er ligegyldigt, kedeligt eller dumt, og du synes, de burde lytte mere til dig.
 
Når du bliver udsat for aggressiv lytning, føles det som en nedvurdering. Foto: Getty
 
Det kan være ubehageligt og mest af alt respektløst. En aggressiv lytter siger implicit: “Det, du siger, er ligegyldigt”.
 

Hvorfor lytter nogle aggressivt?

Aggressiv lytning lyder ucharmerende, og det er heller ikke et særligt smukt træk at gøre det. Hos nogle mennesker kan det blive en dårlig vane i et stresset arbejdsmiljø, i en meget konkurrencepræget kultur eller i en sammenhæng, hvor det er meget vigtigt at hævde sig – måske på bekostning af andre.
 
Det er vigtigt at vide, at aggressiv lytning sjældent er en bevidst strategi. Det er et udtryk for stress, pres og måske dårlig opdragelse.
 
Den aggressive lytter er i en situation, hvor de, sandsynligvis fejlagtigt, mener, at det vigtigste lige nu er at høre dem og deres meninger, og alle andre bare forstyrrer. Det er en egoistisk insisteren på sin egen agenda.
 
Aggressive lyttere mener det ikke ondt. De er bare endt i deres egen rille og har brug for hjælp til at komme ud af den. 
 
Faktisk, hvis man spørger aggressive lyttere, hvorfor de fremturer på bekostning af andre, vil de sandsynligvis sige, at de har gode intentioner! Der er noget vigtigt, de må have frem, og de andre lytter ikke nok på dem!
 

Vi har negative rollemodeller: politikere

Nogle af de bedste aggressive lyttere er politikere i en tv-debat.
Her vil præmissen være, at man skal “vinde debatten” og skære de andre i skiver i samtalen. Ikke for at være træls, men fordi man som politiker har et vigtigt budskab, man vil have ud til befolkningen.
 
Og det er vigtigt at bemærke: Politikere taler sjældent MED hinanden i den offentlige debat, de taler TIL offentligheden.
 
Det betyder, at vi lærer, at politikere og andre meningsdannere, der er gode til at komme ud over rampen, er en succes. De er negative rollemodeller, fordi de er gode til aggressiv lytning: Afbryde, holde ordet, fange deres modstandere i en uheldig formulering, der skal gås i rette med, bruge enhver sætning som et godt afsæt til at positionere egne meninger.
 
Man taler i mødefacilitering om at være pausestærk. Det, at man kan lade være med at sige noget, når der er stille i rummet, for at give plads til dem, der har brug for at tænke sig om, inden de tager ordet.
 
Mange af vores politikere er det modsatte af pausestærke. De er trænet i at være stærke i at afbryde på det rette tidspunkt og holde fast på ordet – ved at hæve stemme og intensitet og blive ved at tale hen over den anden, der havde ordet.
 
Derved viser de, at aggressiv lytning er et udtryk for styrke og status.
 

Sådan forebygger du negativ lytning hos dig selv

Når man selv forfalder til aggressiv lytning, kan det være, fordi man har en følelse af, at dem man taler med, mangler viden og information, eller fordi de slet ikke har forstået, hvad det er, der er vigtigt lige nu.
 
Hvis du føler, at du bliver nødt til at mase dit budskab ind ved hele tiden at afbryde og overtage samtalen, så tving dig selv til at tænke mere taktisk.
 
Al forskning viser, at jo stærkere en overbevisning en person har, jo mindre modtagelige er de for fakta. Og jo mere du fremturer, jo mere føles det som et angreb, og det kan godt være, de giver dig ret for at få fred – men du har ikke rigtig overbevist dem!
 
Med andre ord: Du vinder ALDRIG med aggressiv lytning.
 
Så når du tager dig selv i at køre frem med det tunge verbale skyts, så stop op.
 
Husk, at vejen til at overbevise nogen, er at forstå dem først. Så du skal i gang med at lytte rigtigt, ikke bare aggressivt.
 
Sådan gør du, hvis nogen lytter aggressivt på dig
Det er en god idé at prøve at bryde den aggressive lytning. Gør det nænsomt, så du ikke skaber en konflikt. Den aggressive lytter kan være presset og er ikke bevidst om, hvad vedkommende gør.
 
Prøv at sige:
  • “Jeg er i tvivl om, vi taler om det samme. Vil du ikke fortælle mig, hvad denne samtale er om, fra dit perspektiv?”
 
  • “Jeg vil gerne lige opsummere, hvad du har sagt – opsummér det sagte neutralt). Vil du måske fortælle, hvad du hørte mig sige? Så vi er sikre på, at vi taler om det samme.”
 
  • “Jeg er lidt i tvivl om, du forholder dig til det, jeg har sagt – vi kører lidt i ring her.”
 
  • “Jeg kan mærke, at du gerne vil overbevise mig. Hvis du skal sætte dig i mit sted, hvad ville du så mene, var det bedste argument, du kunne komme med?”
 
  • “Jeg synes, den her samtale er svær.”
 
Udover det kan du vise din samtalepartner, hvordan du gerne vil have, at en samtale skal forløbe. Hold pauser, hold øjenkontakt, læn dig ind, opsummér det sagte, og tjek din egen forståelse, så din samtalepartner føler sig hørt.
 
Når man er i selskab med en aggressiv lytter, kan man godt have tendens til at tænke: “H/n siger, som h/n han gør, fordi h/n er vildt irriterende og uhøflig!”. Altså, man tænker, at ens samtalepartner ER på en bestemt måde.
 
Prøv i stedet at huske, at stort set alle mennesker siger, som de gør, fordi de har en god intention. 
 
De vil det godt, men teknikken fejler.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også