IP-rettigheder (Taylor's Version)
Total Taylor Swift World Domination

I disse dage dominerer Taylor Swift endnu engang hitlisterne – denne gang med et album der først udkom i 2012 og en hævntørstig mission. Foto: Getty Images

Skrevet af

Anita Zhao
Redaktionsassistent

7 artikler

0 indlæg

Taylor Swift dominerer i øjeblikket hitlisterne og internettet med sit album Red (Taylor’s Version), der er en genindspilning af Red fra 2012 samt en håndfuld bonustracks. Taylor Swift er midt i en mission om at få retten til at eje hele sit musikalske livsværk – og Kforum ser nærmere på, hvad popdronningen kan lære os om musikindustriens greb på kunstnerens intellektuelle ejendomsret.
Lige så længe som musikindustrien har løbet rundt, har pladeselskaberne profiteret på at være en moderne genfortælling af H. C. Andersens 1837-eventyr Den Lille Havfrue. I årtier har spirende musikere med en drøm om et andet liv solgt sin stemme – eller rettere sagt rettighederne til indspilningerne af den – i bytte for en pladekontrakt med en søheks. Alt dette uden at skænke langtidskonsekvenserne en tanke.
                     
De seneste par år har vi dog set et brud med denne tradition, for flere og flere musikere er begyndt at kæmpe for retten til at eje deres stemme, og forrest i optøjerne går Taylor Swift.
 

En (bitter)sød countrydrøm

 
Fortællingen om Taylor Swift startede som eventyret om en ung, blåøjet blondine fra Pennsylvania, der for alt i verden ville flytte til Nashville og være countrystjerne på lige fod med Dixie Chicks og Faith Hill. En 14-årig Taylor Swift kom i 2004 et skridt tættere på at få opfyldt sin drøm, da Scott Borchetta fra det nyopstartede indie-pladeselskab Big Machine Records tilbød hende en pladekontrakt. Med et pennestrøg traf den nu 15-årige Taylor Swift et par måneder senere en beslutning, der ville forfølge hende langt ind i sit voksenliv. For med underskriften fik hun en fod indenfor i en benhård branche, men samtidig fraskrev hun sig rettighederne til sine masters – altså indspilningerne af hendes plader.
 
Ingen, inklusive hende selv, kunne have forudset den verdensomspændende megasucces, Taylor Swift ville blive, hvilken fra 2005 til 2018 kan måles i seks multi-platinum albums, flere stadionturnéer og en fanbase, der tilbeder hende som en religion.
 
I 2018 forlod hun Big Machine Records til fordel for Republic Records og Universal Music Group, der ville give hende ejerskab over sine fremtidige masters. Og før hun ved af det, sælger Borchetta i juni 2019 pladeselskabet – og rettighederne til Swifts første seks albums – til Ithaca Holdings, et holdingselskab ejet af musikmanageren og -entreprenøren Scooter Braun, til den nette sum af 300 mio. US dollars. Braun er kendt for at have været manager for artister som Justin Bieber, Ariana Grande og Kanye West, hvoraf sidstnævnte relation også har en dramatisk forhistorie med Taylor Swift.
 
Taylor Swift, som i en længere årrække har prøvet at købe rettighederne til sin egen musik, fortæller i et længere Tumblr-opslag sin side af sagen og beskriver Brauns køb af hendes livsværk som sit “worst case scenario”.
 
https://taylorswift.tumblr.com/post/185958366550/for-years-i-asked-pleaded-for-a-chance-to-own-my
 
Konflikten mellem Taylor Swift, Scott Borchetta og Scooter Braun optrappes yderligere, da de to sidstnævnte blokerer Swift fra at optræde med musikken fra sin tid ved Big Machine Records før tidligst november 2020. Det er på dette tidspunkt, Swift beslutter sig for at genindspille de album, hun udgav under Big Machine Records.
 
https://taylorswift.tumblr.com/post/189068976205/dont-know-what-else-to-do

 

Retten til egen kunst

 
Til åbent skue diskuterer Taylor Swift, Scott Borchetta og Scooter Braun frem og tilbage om rettighederne til Taylor Swifts musik. Og pludselig gør Taylor Swift spørgsmålet om intellektuel ejendom vedkommende for resten af verdenen.
 
Diskussionen om IP-rettigheder (Intellectual Property) har cirkuleret i musikindustrien, længe før Taylor Swift koblede det op på konkrete aktører.
 
Når spirende artister, som Taylor Swift i sin tid, underskriver en pladekontrakt, underskriver mange det, man kalder en standard royalty deal, hvor pladeselskabet sikrer produktionen, pressen og distribueringen af musikken. I retur får pladeselskabet copyright-rettighederne til indspilningen, og musikeren betales med et forskud for albummet samt en mindre procentvis andel, når musikken videredistribueres og sælges. Konsekvenserne for at underskrive denne slags aftale kommer så senere i musikernes karriere, idet de indser, at en musiker uden rettighederne til egne masters er en, der ikke har medbestemmelse i, hvad musikken bliver brugt til og optræder i kommercielt. Desuden er det bad-for-business at underskrive en kontrakt, der sikrer, at alle andre end dig selv bliver velbetalt for dit arbejde.
 
Der er dog veje, hvoraf man kan tage retten til sin kunst tilbage. Enten kan man købe den tilbage – hvis man altså får lov. Ellers kan man, hvis man selv har skrevet teksten og melodierne til musikken, efter en kontraktuelt bestemt periode genindspille sine sange – hvad Taylor Swift nu gør. Det er dog de færreste, der vælger at gøre dette, da det er omkostningsfuldt, både i tid og penge – og man kan ikke være sikker på, at det er en profitabel investering.
 

If you don’t own your masters, they own you


Det er langt fra første gang, en musiker har råbt op om umedgørlige kår i musikbranchen. I 90’erne lagde Prince sig også ud mod sit pladeselskab, Warner Bros. Records, i en større protestaktion, hvor han skrev “Slave” på sin kind under sine koncerter og brugte snedige kneb i forsøg på at komme uden om sin pladekontrakt – dog uden held. Prince ytrede sig passioneret i medierne og fortalte sine kolleger i musikbranchen: “If you don’t own your masters, they own you”.
 
 
Prince til koncert i London 1995 med "Slave" markeret på kinden. Foto: Getty Images.
 
 
 
 
Også Paul McCartney har brugt store dele af sin karriere på at advokere for retten til at eje den musik, man har skabt. I 80'erne opkøbte Michael Jackson rettighederne til The Beatles’ fulde katalog.
 
Det var aktører i musikindustrien som Prince og McCartney, der banede vejen for at unge artister som Taylor Swift kunne tage kampen op flere årtier senere. 
 
I sin takketale for prisen Woman of the Decade ved Billboard Music Awards tager Taylor Swift et øjeblik til at advokere for musikeres rettigheder til egen musik. Talen er blevet set over 3 mio. gange på YouTube. 
 

En PR-popdronning regerer

 
Mange har forsøgt at skabe opmærksomhed om musikbranchens manglende evne til at kompensere musikere retfærdigt, men Taylor Swift er den første, der har kunnet udnytte sin platform på sociale medier til at skabe opmærksomhed om sin sag. Dette er formodentlig også, hvorfor hun er den første af dem, der har forsøgt, som har formået at få stor mainstream-opbakning.
 
I forbindelse med udgivelsen af albummet Red (Taylor’s Version), som er genindspilningen af albummet fra 2012, har Swift lanceret vidtgående internationale kampagner, der er svære at undgå. Red (Taylor’s Version) er nemlig ikke bare et album. Albummet har både merchandise, et TikTok-efterårsfilter og en Starbucks-latte i sit navn.
 
 
Men ingen kampagne er vildere end den, hendes fans – de selvudnævnte swifties – har ført i Swifts navn.
 
På samtlige sociale medier opfordrer Taylor Swifts fans, at man på Spotify skjuler Swifts originale albums og i stedet streamer albums markeret med “(Taylor’s Version)” i solidaritet med Swifts frihedskamp.
 
 

Denne Twitter-tråd beskriver alle de trin, du skal igennem for at sørge for, at Scooter Braun ikke får indtjening på Taylor Swifts musik. Via @swifferupdates på Twitter
 
 
Og det virker.
 
Tidligere i år udkom Taylor Swift med sit første genindspillede album, Fearless (Taylor’s Version), og data viser, at i uge 42 af 2021 blev det nye album streamet 9 mio. gange, mens det gamle fik 6 mio. streams.
 
Grafen viser, hvordan Fearless og Fearless (Taylor’s Version) har performet, siden Fearless (Taylor’s Version) udkom. Kilde: Billboard, Oktober 2021.
 

Fremtidens industri

 
Sagen om Taylor Swift viser, at der er en forbrugervillighed og et marked for musikere, der vil eje deres egne masters. Det er nok de færreste musikere, der har den samme oprørskhed, som Taylor Swift har udvist i denne rettighedskrig, men pladeselskaber må nok fremover lade sig bøje for unge artister, der har lært en ting eller to af Taylor Swift.
 
2021’s nye popstjerne Olivia Rodrigo er en af dem, der har ladet sig inspirere af Taylor Swift. Hun gjorde det nemlig til et afgørende forhandlingspunkt, at hun fik lov at beholde rettighederne til sine masters, da hun skrev pladekontrakt med Interscope Records.
 
I forbindelse med digitaliseringen dukker flere muligheder for distribuering op, end kunstnere førhen har været vant til. Flere musikere er nemlig begyndt at sælge deres musik gennem NFT’er – Non-Fungible Tokens. Kort sagt er NFT’er en form for kryptovaluta, men i stedet for at symbolisere penge repræsenterer NFT’er en aktiv, der kan være kunst, musik eller tv-serier. NFT’er gør det muligt for kunstnere at bevare kontrol over salget af deres kunst og samtidig skabe en profit, der går til skaberne og ikke unødvendige mellemled.
 
Over det seneste år har musikere som The Weeknd og Kings of Leon brugt NFT’er til at distribuere deres musik. Hvor The Weeknd auktionerede en ikke-udgivet sang samt noget visuel kunst væk, udgav Kings of Leon som det første band nogensinde et helt album som en NFT.
 
Før streamingtjenester kom til, var en pladekontrakt essentiel, for at man kunne få sin musik ud i verdenen, derfor fik pladeselskaberne oftest overhånden i kontraktforhandlingerne. Men nu er der andre boller på suppen.
 
Frigørelsen af kunstnerne gennem NFT’er samt det øgede fokus på ejerskabet af masters medfølger en stigende demokratisering af musikbranchen. I fremtiden kan man forvente, at musikere bliver mindre og mindre afhængige af pladeselskaber og de svære forudsætninger, de skaber, for at musikere kan skabe profit på deres kunst.
 
Om man er fan af Taylor Swift eller ej, må man give hende et anerkendende blik for det omkalfatrende signal, hun har sendt til de etablerede i musikindustrien og de artister, der er nye i spillet. Taylor Swift har endnu engang taget verdenen med storm, og denne gang er det ikke blot historier om ulykkelig kærlighed, hun fortæller – med genindspilningen af sin musik fortæller hun om at kæmpe for retten til at eje sin kunst – og at gå op i det, der står med småt. Og som sædvanlig lytter omverdenen med. 

Relaterede artikler

Hvis Britney var en mand? - Det er et af de spørgsmål, der har fyldt debatten, siden popikonet Britney Spears leverede en gruopvækkende tale i rette...
#FreeBritney freed Britney - I denne uge takkede hovedpersonen #FreeBritney-bevægelsen for, at hun endelig efter 13 år igen er et frit menneske. #Fre...

Giv din stemme

13 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Content creator

Se alle job Indryk job

Job

Digital kommunikationsrådgiver

Frist: 8. december

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Studentermedarbejder

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.