Velkommen tilbage! Din arbejdsplads er blevet hybrid
Coronapandemien lagde kontorer øde og byttede hæve-/sænkeborde og kantineordning ud med for høje spiseborde og kolleger i små firkanter. Et år senere har krisen lært os, at godt arbejde ikke nødvendigvis er lig med fysisk tilstedeværelse. Og nu bliver den gængse arbejdsplads vendt på hovedet.
af Sofie Stage
Vi står med en unik mulighed for at nytænke vores måde at arbejde – og leve vores liv – på. Og flere virksomheder har allerede meldt ud, at morgendagens arbejdsplads ikke ser ud, som vi kender den. Her kommer den hybride arbejdsplads nemlig på banen; en mellemvej mellem lockdown-hjemmearbejde og dagligt fremmøde på kontoret, hvor man fokuserer på, hvad der gøres, frem for hvor det gøres.
Men hvordan skaber man en hybrid arbejdsplads, hvor man ikke går på kompromis med mental trivsel hos medarbejderne, og hvor kommunikationsvejene ændrer sig – uden information går tabt?
Konsulentvirksomheden Oxford Research er dykket ned i fjernarbejde i Norden og har undersøgt, hvilken betydning fjernarbejde har for arbejdsmiljøet. Resultaterne kan give os vigtige pejlemærker til at sikre en ny form for arbejdsplads, hvor fleksibilitet og distance ikke bliver på bekostning af det gode arbejdsmiljø.
Et fleksibelt arbejds- og privatliv
Fleksibilitet er et nøgleord, når man taler om hjemmearbejde. Der bliver frigivet tid, fordi S-tog-turen er droppet, og medarbejderne har i højere grad friheden til at tilpasse deres arbejdsliv til deres privatliv.
Men fleksibiliteten kan også udviske grænsen mellem arbejde og privatliv, fordi man ikke fysisk flytter sig. Når man arbejder hjemme, er man privatperson og medarbejder samtidig – og det kan belaste medarbejdernes trivsel, fordi arbejdsdagen har tendens til at blive længere, end den burde være.
Individuelt arbejdsmiljø – på godt og ondt
Samtidig står medarbejderen med en ny opgave: at tage ansvar for et godt arbejdsmiljø. Selvfølgelig stiller virksomheden computer, telefon og måske endda skrivebord til rådighed. Men i sidste ende er det medarbejderens opgave at sikre et godt miljø – for det er kun deres. Ved hjemmearbejde deler vi ikke længere arbejdsmiljø, og der er derfor ingen andre, der kan opdage stresssymptomer, udbrændthed eller dårlige fysiske forhold. Det bliver en individuel vurdering, for den eneste, der har indsigt i arbejdsmiljøet, er medarbejderen selv.
… og så ryger de velkendte kommunikationsveje
Hvornår er man tilgængelig? Og hvornår er ens kolleger tilgængelige? Flere deltagere i undersøgelsen melder, at de ofte lader være med at ringe til kolleger fra hjemmekontoret. For de ved ikke, om de forstyrrer. Den synkrone kommunikation er derfor udfordret. I stedet for at få svar på sine spørgsmål med det samme ved at prikke kollegaen på skulderen skal man nu sende en besked – og vente på svar. Det er vi ikke vant til, men det er måske slet ikke så slemt, som det umiddelbart lyder.
For den asynkrone kommunikation kommer med en stor fordel: øget mulighed for fuld koncentration. Man kan ”slukke” for sine kolleger og deres spørgsmål og dykke dybt ned i sine arbejdsopgaver – uden notifikationer fra indbakken, Teams, Slack, eller hvad man ellers bruger. Det kan øge effektiviteten, men det kræver, at man som arbejdsplads er forberedt på længere svartid. Og vi er derfor nødt til at ryste tanken om konstant tilgængelighed af os.
Hvordan lykkes en hybrid arbejdsplads så?
Svaret er en nytænkning af måden, vi kommunikerer med hinanden på internt.
En hybrid arbejdsplads kan se ud på mange måder, og hver virksomhed kan justere sin model, så den passer til organisationen. Måske er der ingen forventninger til, at medarbejderne møder på arbejde – måske er det en 50/50-ordning. Mulighederne er mange.
Undersøgelsen fra Oxford Research viser dog, at hybride arbejdspladser i Norden skal være opmærksomme på de samme elementer for at sikre et godt arbejdsmiljø. Lige meget hvilken model man vælger, skaber fjernarbejde nye muligheder – og nye udfordringer.
For at den hybride arbejdsplads skal lykkes, er den interne kommunikation altafgørende. Oppefra og ned – nedefra og op. Det bliver usynlig lim i en organisation, der ikke længere er bundet sammen af fysisk nærvær.
Med resultaterne fra undersøgelsen kan man komme godt fra start med retningslinjer, klare forventninger og nye overvejelser og aftaler om, hvordan man er leder, medarbejder og kollega. Forventningsafstemninger og løbende (og fastlagte) møder mellem leder, medarbejder og teams er essentielle – både for det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø – så medarbejderen kan mærke retning, tilhørsforhold og kollegial omsorg.
For at opnå en god dialog er der behov for en højere grad af formalisering, end der er på en normal arbejdsplads, hvor den fælles hverdag udgør en naturlig ramme for dialog.
Sagt med andre ord: Skal man sikre et lige så godt arbejdsmiljø som på selve arbejdspladsen, skal man gøre den enkelte medarbejders (hjemme-)arbejdsmiljø til en fælles opgave, der vedrører alle. Og det kræver kommunikation om mere end bare opgaver.
