Effektivisering er klimaløsningen

Mere grøn energi er fundamentalt for at slippe af med den sorte. Sådan har meldingen længe lydt fra internationale klimaorganer. Men selvsamme aktører skriger nøjagtigt lige så højt efter mere energieffektivisering – kunsten at bruge energien mere effektivt, så vi netop ikke behøver at producere så meget af den grønne slags. Ifølge FN’s klimapanel afhænger den grønne omstilling af “significant improvement of energy efficiency”. EU-Kommissionen har sågar anbragt energieffektivisering på en grøn piedestal med devisen “energy efficiency first”. Det Internationale Energiagentur titulerer på lignende vis løsningen som “the first fuel” i den grønne omstilling.

Energieffektivisering er med andre ord en bærende klimaløsning. Men herhjemme er det svært at få øje på. Danmark har f.eks. en national strategi for vedvarende energiløsninger som Power-to-X, elektrificering og grøn gas, men ingen strategi for energieffektivisering. EU-Kommissionen beskriver ligeledes det danske bidrag til EU’s samlede mål for energieffektivisering som ”meget uambitiøst”. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har endda selv erkendt, at energieffektivisering er “et overset værktøj i den grønne værktøjskasse”. Tager vi et kig på mediebilledet, tegner der sig et lignende mønster. I 2022 blev “vedvarende energi” nævnt ti gange oftere end “energieffektivisering” i de danske medier.

Hvorfor? Hvordan kan det være, at energieffektivisering – stik mod videnskaben – indtager en birolle i den danske klimadebat og –politik? Der findes sandsynligvis ikke et simpelt svar. Men en del af svaret kan ligge i argumentationen. For hvordan argumenterer interessenter egentlig for energieffektivisering over for politikere og meningsdannere i Danmark, og fremstår disse argumenter tilstrækkeligt grønne og overbevisende i den verserende klimadebat? Det har jeg undersøgt i mit retorikspeciale, hvor jeg har taget udgangspunkt i aktuelle udtalelser og indlæg i medierne fra prominente interessenter på området. Specialet munder ud i tre konkrete forslag til en mere målrettet argumentation for energieffektivisering. Disse forslag vil jeg gerne dele her, fulgt op af tænkte eksempler på, hvordan forslagene kan praktiseres.

Væk med haglgeværet – frem med elefantbøssen

Der er mange fordele ved at energieffektivisere samfundet. Det mindsker ikke bare det fossile energiforbrug. Energibesparelser giver også økonomiske besparelser. I et sikkerhedspolitisk perspektiv mindsker det desuden behovet for at importere energi fra lande uden for EU. Mere energieffektive bygninger kan desuden føre til et sundere indeklima og dermed øge trivslen og velfærden.

Ja, der er mange gode argumenter for at gå energieffektivt til værks. Og de benyttes da også alle i stor stil, oftest i kombination med hinanden. Ved første øjekast virker det som en fornuftig fremgangsmåde. Jo flere gode argumenter, jo bedre, ikke?

Ikke nødvendigvis. Ét kraftfuldt argument slår ofte hårdere end en håndfuld små af slagsen. Skal du nedlægge en okse, gør syv spredte skud med haglgeværet ikke den store skade. Et enkelt skud til hjertet med elefantbøssen er derimod dødbringende. Som Christian Kock, min forhenværende professor, dogmatisk pointerede: “Ram ét sted. Og ram hårdt.”

I klimadebatten mener jeg derfor, det fremstår langt mere overbevisende at koncentrere sin argumentation om, hvorfor energieffektivisering er vigtigt for lige netop klimaet – og i mindre grad økonomi, sundhed og sikkerhed. Jeg taler ikke for at blæse på pengepung, velfærd og tryghed, men blot moderere omfanget af disse argumenter. Ellers risikerer de at fjerne fokus fra hovedargumentet: At vi skal energieffektivisere for klimaets skyld.

Én af udfordringerne ved energieffektivisering er i den forbindelse, at mange ikke opfatter det som en decideret klimaløsning, men nærmere som en løsning på energikriser og som et sparetiltag. Se blot på den pludselige politiske opmærksomhed på at spare på energien under den aktuelle energikrise. Det er selvfølgelig positivt, men så snart energikrisen har lagt sig, frygter jeg, at politikere og borgere igen vil smide det energieffektive mindset bagest i den grønne kø.

Hvis vi i klimadebatten fortsætter med at vinkle energieffektivisering som en flerdimensionel løsning, er det svært at skabe en rodfæstet forståelse for, at det først og fremmest er en klimaløsning – og ikke blot et redskab i omstillingen. Over for meningsdannere og politikere, der ønsker at promovere sig som grønne frontløbere, må det primære sigte derfor være at insistere på, hvorfor energieffektivisering er en vaskeægte klimaløsning. Det kræver, at vi skærer ned på de mange andre (ganske vist gode) argumenter for at energieffektivisere. Ram i stedet med klimaargumentet. Og ram hårdt! Her følger et eksempel:

Vi skal energieffektivisere samfundet, fordi klimaet har brug for det. Med vedvarende energi kan vi få bugt med en bid af den sorte energi. Men ikke alle bidder. Derfor skal det sorte energiforbrug ned. Og derfor skal vi energieffektivisere. Renovér, og isolér vores bygninger – det får bugt med en bid af den sorte energi. Udnyt overskudsvarme, og udrul fjernvarme – det får bugt med en bid til. Digitalisér vores energisystem – det får bugt med endnu en bid. Det er egentlig meget simpelt: Energieffektivisér – det er en klimaløsning, der får bugt med mange bidder af den sorte energi.

Gør løsningen billedlig og håndgribelig

Vedvarende energi er let at identificere. Let at forestille sig. De hvide, roterende vindmøller i horisonten. De mørkeblå, glinsende solceller på skråtagene. Nogle ser måske endda de meterbrede skorstene fra atomkraftværkerne for sig. Pointen er, at det tydeligt fremtræder for øjnene, hvad vedvarende energi er og gør for den grønne omstilling.

Det kan derimod være svært at forholde sig til energieffektivisering som en fysisk, håndgribelig og ikke mindst grøn løsning. Vi mangler rettere sagt et stærkt, grønt objekt at identificere løsningen med. Det vækker ikke den store grønne begejstring at forestille sig en varmepumpe i baghaven. Det er tilsvarende svært at forholde sig til, hvordan en omgang rockwool på loftet bidrager til at holde indlandsisen tyk. Så vi må gå kreativt til værks og selv skabe de rette billeder af, hvilken direkte indvirkning det har på klimaet at energieffektivisere samfundet. Med en billedlig kobling bliver det langt mere håndgribeligt og forståeligt, hvorfor energieffektivisering er en grøn no-brainer. Det kan f.eks. formuleres ved at male et billede af, hvor meget grøn energi der faktisk går til spilde i vores forbrug:

Lige nu har vi travlt med at hejse vindmølle på vindmølle for at skaffe nok energi til den grønne omstilling. Men alligevel hælder vi det halve af det grønne guld ud ad vinduet igen, fordi samfundet ikke er tilstrækkeligt energieffektivt. Store energislugere som offentlige bygninger, fabrikker og boliger lækker kilovis af energi hvert eneste sekund, hvilket vi lige nu “løser” ved blot at øse mere ned i halsen på dem. Lad os da i stedet få lappet hullerne i skroget, så vi faktisk bruger den dyrebare energi, som vindmøllerne leverer.

Skab den rette debat

Engang handlede klimadebatten om, hvorvidt klimakrisen overhovedet er reel. Nu er vi heldigvis blevet klogere og er derfor gået skridtet videre. I dag debatterer vi i stedet, hvordan vi løser klimakrisen. Det er nogenlunde samme (langsommelige) overgang, vi er vidne til nu. Overgangen fra at diskutere, hvorvidt det er nødvendigt at energieffektivisere, til hvordan vi gør det.

Vi skal altså skubbe på for at etablere en debat om, hvordan vi skal energieffektivisere samfundet. Det kan naturligvis ikke gøres, før der er udbredt konsensus om behovet for at gøre det. Men der er en risiko for, at vi ender med at bremse overgangen, hvis vi kun fokuserer på at italesætte behov og glemmer implementering. Og den tendens er af og til at spore. Derfor er det vigtigt at kombinere de to aspekter. Følg nærmere bestemt altid op med et forslag til, hvordan vi kan energieffektivisere, efter du har gjort det klart, hvorfor det er nødvendigt:

Energieffektivisering er en afgørende løsning i den grønne omstilling. Uden et lavere energiforbrug får vi aldrig nok grøn energi til at redde klimaet. Så hvordan bærer vi os ad? Jeg foreslår at begynde med landets bygninger, hvis energispild er et regulært festmåltid for gråspurvene. Det får vi hurtigst af vejen ved at renovere og isolere bygningerne, forsyne dem med moderne varmekilder og digitalisere deres energisystem. Vi kan tage hul på projekterne allerede i morgen. Skulle vi ikke se at komme i gang?

De tre forslag er selvsagt ikke nogen endelig formel på et mere energieffektivt fokus i klimadebatten. Der er intet quickfix. Men jeg mener helt bestemt, at en del af opskriften er at gentænke den gennemgående argumentation for løsningen. Jeg har med mit speciale forsøgt at udpege nogle af de grundlæggende principper, vi bør have for øje i processen.

Hele specialet kan læses her