Hvordan man styrer en lokalkampagne
Bevar Fuglereden: fem erfaringer fra en lokalkampagne

Skrevet af

Freja Wedenborg
Journalist

1 artikler

0 indlæg

Kampagnen Bevar Fuglereden gik på 16 dage fra nedrivningsvarsel af et elsket lokalværtshus til landsdækkende medieomtale, proteststorm og enstemmig opbakning til bevaring på Rådhuset. Her er 5 erfaringer fra medinitiativtageren til kampagnen Freja Wedenborg.
I Nordvestkvarteret i København har vi i årtier måttet lægge gader til den ene nedrivning af fine, gamle huse efter den anden. Særligt slemt har det været i kvarteret omkring Provstevej, hvor jeg bor. Et kvarter, som ellers er præget af en fin blanding af industri og bolig og mange karakteristiske, lave huse fra dengang, området var udstykningslandsby i 1800-tallet.
 
Husene har et særligt udtryk med hjørnetårne, hvilket er kendetegnende for kvarteret, og ét af de huse, der blev revet ned, blev af samme grund genopført i Den Gamle By i Aarhus, fordi den er et klassisk udtryk for den tids arkitektur.
 
I stedet for de nedrevne huse bliver der opført nye betonbyggerier med såkaldte ungdomsboliger til opskruede priser, som regel med dispensation fra områdets lokalplan til at bygge højere og tættere, end man egentlig må, så boligkvadratmeterne kan maksimeres. Der er stor udskiftning i beboermassen på de dyre og små boliger, og det lægger pres på sammenholdet i kvarteret, hvilket ellers er sådan lidt landsbyagtigt, hvor alle kender alle, holder gadefester sammen og den slags.
 
Men i forrige uge lykkedes det for første gang at stoppe en planlagt nedrivning og redde et af de gamle 1800-talshuse  – dét, hvor værtshuset Fuglereden ligger.
 
"Nogle gange skal det bare gå lidt hurtigt, og så må man gå lidt på kompromis."
 
Det skete, da Københavns Teknik- og Miljøudvalg for første gang afviste en ansøgning om dispensation til at rive Fuglereden ned og opføre nye ungdomsboliger med tættere bebygning, end lokalplanen tillader. Embedsmændene på rådhuset — altså Teknik- og Miljøforvaltningen – havde ellers som sædvanligt indstillet til, at dispensationen skulle gives. Men denne gang stemte samtlige politikere i udvalget altså imod.
 
Ovenikøbet bad de også forvaltningen forberede en bevaring af bygningen, og i sidste uge blev der så givet midler til en ny, bevarende lokalplan for hele Provstevej-området  –  noget, som lokaludvalget herude har ønsket sig i mange år.
 
Beslutningen kom efter nogle intensive måneder med en lokal kampagne, som stort set uden ressourcer gik viral, fik hundredevis af borgere til at engagere sig i sagen og altså til sidst mundede ud i, at et enstemmigt udvalg på rådhuset stemte for sagen.
 
Der gik få timer fra, at vi her i kvarteret første gang hørte om nedrivningsplanerne, til en kampagnegruppe var nedsat. Efter to dage var kampagnen i luften. Efter fire dage i lokalavisen. Efter seks dage i flere landsdækkende medier. Efter 16 dage kunne lokalavisen skrive, at der på rådhuset var flertal imod nedrivningen.
 
Og da høringsfristen udløb, havde kommunen modtaget 314 indsigelser mod planerne. De samlede udgifter? 0 kroner.
 
Jeg har her forsøgt at sammenfatte nogle erfaringer fra Fuglereden-kampagnen, som jeg tænker måske kan være interessante for andre. Her tænker jeg især på dig, der selv er i gang med en bolig- eller græsrodspolitisk kampagne uden store ressourcer.
 
Virksomheder og organisationer, som har et reelt kampagnebudget, skal selvfølgelig betale professionelle for logo- og kampagnestrategier og ikke springe over med hjemmestrikkede løsninger.
 
1. Stærkt sammenhold
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at når kampagnen overhovedet kunne blive en succes, er det, fordi vi allerede har et godt og stærkt sammenhold i vores kvarter. Vi laver gadefester sammen hvert år, og mange af os har tidligere lavet fælles beboeraktioner, som byhaven Autoparken, og har kendt hinanden i mange år.
 
Til daglig har vi en gruppe på Facebook, som mange lokalområder har, hvor vi slår op, når der er fundet en bortløben kattekilling, bliver holdt loppemarked og den slags.
 
Det var i den gruppe, at Lærke fra Provstevej skrev i et opslag den 17. april, at hun havde fået et høringsbrev om byggeplanerne på grunden. Vi begyndte at skrive sammen i gruppen om at lave et fælles udkast til høringssvar, og efter et par timer besluttede vi os for at oprette en fælles Messenger-tråd. Her var vi hurtigt 11, og det var os, der blev kernen i kampagnegruppen.
 
Et af de stærkeste elementer i kampagnen var den store fællesånd blandt de lokale. Kilde: Freja Wedenborg
 
Fordi mange af os allerede kendte hinanden i forvejen fra gadefester osv., og fordi vi havde en helt klar og enkel sag at samles om, blev kampagnearbejdet fra starten meget lige til at koordinere. Vi behøvede ikke at bruge tid på lange møder og diskussioner om grundlag; det var bare at gå i gang.
 
2. En god historie
Derudover er historien om Fuglereden bare en rigtig god fortælling.
 
Det lille lokalværtshus, der har ligget 21 år i et københavnerkvarter, der er ved at blive gentrificeret; den fine gamle bygning fra 1886, der skal tromles af nyt betonbyggeri; den flinke værtshusvært, der som en af de eneste i kvarteret har overenkomst; stamgæsterne og værtshuskatten Felix, der står til at miste deres faste tilholdssted, og de lokale beboere, der er gået sammen for at redde det.
 
Gentrificeringsfortællingen kan mange sikkert genkende fra andre steder i København, og det gav relevans ud over vores lille kvarter.
 
Den virale opmærksomhed omkring sagen startede lidt tilfældigt med, at jeg skrev et opslag på Facebook fra min egen profil, hvilket hurtigt fik en del rækkevidde. Det var den 19. april.
 
 
Derefter gik det hurtigt med omtaler i lokalavisen Nordvest LIV, 22. april, TV 2 Lorry, 23. april, Politiken, 24. april, BT, 26. april og mange flere. Der var på intet tidspunkt behov for opsøgende pressearbejde; historien solgte så at sige sig selv. 17 større medieomtaler af sagen blev det i alt til.
 
Omtale i adskillige aviser og især den lokale avis har hjulpet kampagnen gevaldigt. Kilde: ugeavisen.dk
 
Den massive presseomtale fik hurtigt flere lokalpolitikere på banen. 3. maj  – 16 dage efter, at vi i kvarteret første gang talte sammen om sagen  – kunne lokalavisen skrive, at de fleste af Teknik- og Miljøudvalgets politikere bakkede op, og det gav kampagnen yderligere vind i sejlene.
 
3. Genkendeligt visuelt udtryk
En anden komponent er, at det hurtigt lykkedes at give kampagnen et meget genkendeligt visuelt udtryk. Her fik vi en del foræret, da huset med Fuglereden allerede skiller sig ud på vejen med sin lyserøde farve og ikoniske udtryk. 
 
Samme dag, som vi havde nedsat vores kampagnegruppe, tog jeg et par billeder af huset – ikke stor fotokunst, bare med min iPhone.
 
Sådan ser Fuglereden ud. Dette er også det billede, som blev brugt i udviklingen af et logo for kampagnen. Kilde: Freja Wedenborg
 
Det ene af billederne brugte jeg en app til at lave om til en illustration (der findes flere gratis, men jeg brugte en, der hedder Clip2Comic), og så downloadede jeg et ark med rammer fra Shutterstock og satte det hele sammen i min gamle, skraldede version af inDesign.
 
Og igen! Det bedste ville selvfølgelig være at hyre en professionel illustrator og grafiker  – som vi har flere af i kvarteret  –og ikke begive sig af med den slags app-skruebrækkeri, jeg lige har givet opskriften på her. Men nogle gange skal det bare gå lidt hurtigt, og så må man gå lidt på kompromis.
 
 
Logoet, som Freja lavede på kort tid, blev det officelle varemærke for kampganen. Kilde: Freja Wedenborg
 
Jeg kunne i hvert fald se, at logoet hurtigt blev populært. Da jeg efter et par timers arbejde var færdig, lavede en anden i kampagnegruppen det til et badge, man kan sætte på sit profilbillede, andre trykte i dagene efter klistermærker med det og hængte dem op i kvarteret, og nede på Fuglereden blev der lavet T-shirts til alle.
 
4. En slags SoMe-strategi
Digitalt havde kampagnen tre elementer: Messenger-tråden, hvor de aktive kunne koordinere arbejdet, Facebook-siden Bevar Fuglereden til støtter og kommunikation udadtil samt brug af den eksisterende Facebook-gruppe for de lokale beboere.
 
Det stod ret tidligt klart, at det gav mest mening at koncentrere kræfterne om Facebook. Det er her, flest lokale i kvarteret er, og det var dem, vi skulle aktivere til at sende høringssvar ind. Jeg beskæftiger mig i andre sammenhænge meget med at bekymre mig over Facebook og digital sikkerhed, men lige her var det vigtigste at være dér, hvor målgruppen er.
 
Simple is better.
Facebook-siden Bevar Fuglereden brugte vi til at dele artikler og nyheder om sagen, opfordringer til folk om at sende høringssvar ind, handlingsanvisninger og den slags. Jeg gjorde en del ud af at invitere alle, der reagerede på sidens opslag, til at like den, og siden fik hurtigt over 1.000 følgere.
 
Mange begyndte at skrive ind til siden med fortællinger om, hvad Fuglereden har betydet for dem og så videre. Mange af fortællingerne delte vi videre  –  med tilladelse  – og siden var på den måde også med til at opbygge følelsen af community omkring sagen. Vi brugte ikke på noget tidspunkt sponsorerede opslag eller lignende.
 
Til gengæld brugte vi den eksisterende beboergruppe for Provstevej-kvarteret til at holde lokalområdet opdateret om sagens udvikling, opfordre dem til at dele særligt vigtige opslag og den slags. Sammen med Fugleredens stamgæster blev de på den måde en slags ambassadører for kampagnen.
 
 
5. Nemme handlemuligheder
Centralt var det også, at kampagnen gav nogle meget nemme handlemuligheder for dem, der var utilfredse med nedrivningsplanerne.
 
I første omgang satte vi alt ind på at få så mange lokale beboere som muligt til at lave høringssvar til kommunen, hvilke jo er garantien for, at de bliver vedlagt til politikerne, når de skal behandle sagen.
 
Opslag, der blev sat op i opgangene hos de høringsberettigede. Kilde: Freja Wedenborg
 
Høringsfristen var den 7. maj, altså kun små tre uger efter høringsbrevet var sendt ud, og Nordvest er ikke typisk det kvarter, hvor flest beboere skriver den slags.
 
Vi lavede et argumentpapir, som vi delte i vores beboergruppe og på kampagnesiden; vi satte opslag op på opgangene og gentog opfordringen til at sende høringssvar ind inden fristen,på alle vores Facebook-opslag.
 
Her er et af de mange eksempler på, hvordan de lokale skabte opmærksomhed på nedrivningen og kampagnen. Kilde: Freja Wedenborg
 
Og det virkede. Da høringsfristen var overstået havde 314 sendt svar ind til kommunen – et højt tal for Nordvest. Samtlige var imod nedrivningen.
 
Herefter flyttede vi hovedfokus til at styrke synligheden maksimal blandt politikerne. Nu opfordrede vi i stedet til at dele og engagere sig på siden for at øge opslagenes rækkevidde.
 
Samtidig voksede flere andre skønne initiativer frem, hvilket vi i kampagnegruppen slet ikke havde forestillet os. En gruppe aktivister lavede et støttebanner 1. maj, hvilket vi selvfølgelig også delte, andre startede en underskriftsindsamling, og en stamgæst lavede sågar en støttesang.
 
Det var det! 24. august var vi to fra kampagnegruppen, der sammen med en repræsentant fra Bispebjerg Lokaludvalg fik foretræde på rådhuset til Teknik- og Miljøudvalgets møde. Få timer efter kom resultatet.
 
 
Jeg håber, du kan bruge vores foreløbige erfaringer. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du vil vide mere.
Bloggen her er en forkortet udgave af det oprindelige indlæg. Indlægget kan læses i sine fulde længde her.

Relaterede artikler

Er Facebook fucked? - Det formodes, at mere end 400 brands i løbet af juli måned indstillede deres annonceaktiviteter på Facebook for derved a...
Danske mestre i krisekommunikation - I en tid, hvor alle og enhver forsøger at gøre sig bemærket, er det lykkedes AGF at skære igennem larmen og blive en int...
Hjertet på rette sted? - Sommerens sager om Hjerteforeningens P.S. I Love You-kampagne og de såkaldte ”hjertekvinder” har vist, hvordan grænsen m...
Budskaber, der smitter - Corona har over de sidste seks måneder forandret hverdagen for os alle – i både stort og småt. I politiet har de skullet...

Giv din stemme

12 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Digital Kommunikatør og projektleder

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent, udviklingsleder

Frist: 30. september

Kommunikationschef

Frist: 27. september

Studentermedhjælper

Frist: 24. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.