Lad ikke din tale blive gæsternes tissepause

Mens du tænker, kan jeg fortælle om en episode for del år siden, hvor jeg selv var gæst ved et stort, smukt bryllup. Her sad jeg ved siden af en mand, der kom fra et helt andet land end Danmark. Vi havde det ret så fornøjeligt og havde meget at tale om, viste det sig. Men hver gang samtalen for alvor havde fat, blev vi afbrudt.

Toastmasteren slog på glasset og annoncerede den ene tale efterfulgt af den anden. Undervejs lænede min måbende bordherre sig ind mod mig og spurgte hviskende: Er det en særlig dansk skik, at alle skal stille sig op og sige noget hele tiden? Og ja. Det er det måske nok. Til runde fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og jubilæer er det normalt, og også forventeligt, at de nærmeste rejser sig op og siger et par ord. Ofte bliver det til mange ord, og nogle gange også alt, alt for mange uden hoved, hale eller rød tråd.

Hvert et minut er et minut, man stjæler fra festen, samtalerne og den frie bevægelighed. Så meget desto mere grund til både at gøre sig umage og fatte sig i korthed.

Lad dig dog ikke slå ud, for med forberedelse og øvelse kan alle holde en god tale. Der er mange taler, der beriger og underholder os. Den korte, præcise tale, der giver os nye perspektiver på festens hovedperson. De pinlige afsløringer, de sjove anekdoter, de stærke billeder og de rørende bekendelser, der giver tårerne frit løb.

Den private tale er væsensforskellig fra den officielle tale, hvor du taler på vegne af en regering, en bestyrelse, et parti eller en forening – ofte for et meget stort publikum. I den private tale taler du kun på vegne af dig selv. Det er også det, der gør den private tale svær for mange – og grænseoverskridende for flere! I den private tale taler du direkte til én – måske to – personer, du holder af. Og så er der alle gæsterne som vidner, som dit andet publikum.

I denne type tale har du ofte noget personligt på spil, og derfor er det også en tale, som er meget svær at få andre til at skrive for dig eller hjælpe dig med. Kun du kender den følelse, den anden person vækker i dig. Kun du kender alle de historier og minder, der betyder noget for netop jeres relation.

Den private tale kan være et dyrebart minde, og den kan være med til – under vidners påhør – at besegle dit venskab eller din kærlighed til et andet menneske. Derfor er det en god tradition, dansk eller ej.

Men hvis du vil undgå at holde den tale, som giver gæsterne anledning til at liste sig væk til en ryge- eller tissepause, kommer her nogle gode råd og virksomme greb til at forberede og skrive den tale, som fastholder tilhørerne, og som man også kan huske dagen derpå.

Giv dig god tid til at få en god idé

Idéfasen er vigtig, og ofte er det den mest krævende fase. Kig på billeder fra gamle dage, læs mails og breve fra forrige årtusinde, søg inspiration i andres taler for eksempel på YouTube. Hav altid notesbog og pen eller mobilen på dig; den bedste idé kommer ofte dumpende, mens man sidder i bussen, keder sig til et møde eller står i badet, og så er det bare med at få den skrevet ned hurtigst muligt. Når først ideen er der, går skrivefasen ofte ret smertefrit.

Find et tema

Idéfasen fører direkte over i dit valg af tema. En god tale er sjældent én lang opremsning med alt godt fra havet, tværtimod har langt de fleste taler godt af at være bygget op over et tema. Det er absolut ikke et krav, men det kan hjælpe både dig og dit publikum, hvis der er en rød tråd gennem hele talen. Et tema kan være alt muligt, fra mad, livsglæde eller glemsomhed til hestevæddeløb, folkedans eller firsermusik.

Temaet kan være noget, der er meget karakteristisk for den person, du taler til. Jeg husker en tale til en 40-års fødselsdag. Talen var forholdsvis kort og tog udgangspunkt i fødselarens meget fremtrædende karaktertræk, nemlig kompromisløshed. Det blev blandt andet illustreret således:

“Der er et fast udtryk, der hedder “at gå på kompromis”.

Det betyder, at man accepterer noget, der ikke lever op til ens idealer eller oprindelige krav og forestillinger.

Det gør du aldrig.

Det kommer til udtryk i forbindelse med stort set alt. Men lad mig starte med MAD. For her er du ABSOLUT kompromisløs.

Buffeter, for eksempel. Dem afskyr du. Du væmmes ved dem. Og du spiser ALDRIG fra dem. Lige meget hvor sulten, du er. Buffeter er fyldt med børnebakterier og uhumskheder. Og folk står og rager nede i olivenskålen med deres klamme fingre.”

Herefter fortsatte talen med kompromisløsheden i venskaber, børneopdragelse og boligindretning.

Et tema kan også være noget, der binder dig sammen med den person, du taler til. Jeg holdt tale for min far, da han fyldte 60 år. Sådan en far-datter-relation kan være ret så kompliceret og skal ikke nødvendigvis eksponeres i en festtale. Men her kom temametoden mig til undsætning, for noget, som min far og jeg altid har haft sammen, er sproget. Og det blev så temaet gennem talen – lige fra højtlæsningen i barndommen til galgenhumoren og de sære ord, vi sammen opfandt.

Og så kan et tema også være noget, der går igen og på tværs i jeres relation gennem alle årene. Hvis du skal holde tale for en gammel barndomsven, kan det være nemt at falde i fælden med at ville have alt med fra de mange år, og så er vi nemt ude i en opremsning, som hurtigt vil kede tilhørerne og måske ligefrem få dem til at føle sig udenfor. Måske har I været på mange rejser sammen, og så kan du vælge et par rejser ud fra lejrturen til charterferien og gennem disse rejser illustrere jeres venskab. Men pas på med ikke at blive for indforstået, for så kobler du dit publikum fra.

Når du har fået greb om dit tema, og når du har fundet begivenheder, episoder, citater og andet gods frem, som du vil bruge i talen, er det tid til at gå i gang med at skrive. Og bare skriv derudad. Du kan altid slette med hård hånd bagefter.

Indledningen: Porten til et publikum, der lytter

Om man vil begynde med “Kære brudepar” eller “Elskede Marianne” er lidt en smags- og temperamentssag. Man kan også vælge bare at gå direkte til makronerne. En god indledning slår temaet an. En god indledning får gæsterne til at kigge op, lægge bestikket og slå ørerne ud.

Den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt i 2015 i anledningen af Dronning Margrethes 75-års fødselsdag en tale, der indledtes således:

“For 75 år siden gik en familie tur ved Langelinie i København. Far og mor med den lille i barnevognen. De hilste hjerteligt på dem, de mødte. Og der blev hilst tilbage med varme og respekt.

En avis beskrev det sådan her.

”Næsten daglig færdes Kronprinsesse Ingrid i Byens Gader med sin lille Datter Prinsesse Margrethe i Barnevogn. Der var Storm og Kulde i går morges, men straks da solen brød igennem det onde Vejr, tog Kronprinsessen på Langelinie.”

Symbolikken var ikke til at tage fejl af. Den lille prinsesse var forårssolen, der brød gennem den onde storm. Danmark blev besat den 9. april 1940. Prinsesse Margrethe blev født kun en uge efter. Og den kongelige familie blev for mange danskere et samlingspunkt, der holdt modet oppe under krigen.”

Det er lidt snyd at bruge dette eksempel, for her talte statsministeren jo netop på vegne af regeringen og det officielle Danmark, og her har der været en taleskriver på spil. Men jeg kunne ikke dy mig, for det er stærke sager, stærke billeder, der kommer frem i denne indledning til en tale, der handler om folkets dronning. Genkendelige hverdagsbilleder med den nybagte familie, der går tur i København, bliver et symbol på håb, på lys i mørket i en svær tid.

Vær konkret: Brug eksempler og billeder

Noget, der nemt klæber til hukommelsen, er helt konkrete ord, gerne jordnære hverdagsord. Det kan være med til at danne tydelige billeder i modtagernes hoveder.

Hvis du hørte kronprinsesse Marys meget personlige tale til kronprinsen, da han fyldte 50 år, vil du måske huske ordet ’lycra’, som blev sagt op til flere gange i talen Jeg tror, at Mary ønskede at fortælle, at hendes mand både er en sportsmand, og at han er helt nede på jorden. Samtidig ville hun også sige, at hun elsker ham uanset, hvordan han ser ud:

“Lycra eller ej. Jeg lærte dig at kende i shorts og T-shirt, og jeg husker meget tydeligt, første gang du gik fra casual til galla.”

Talen blev holdt til gallamiddagen på Amalienborg, hvor alle var klædt i deres pæneste tøj. På den måde trådte lycra-billedet endnu mere tydeligt frem og skabte en kraftfuld kontrast til det officielle liv, kronprinsparret også lever.

Fra min egen gemmer har jeg gravet den tale frem, som jeg holdt for min mand til vores bryllup. Talens tema var, at han havde forvandlet mit liv fra mørke til lys og introduceret begrebet livsnydelse. Det illustrerede jeg blandet andet således:

“Den dag du kom ind i mit liv, da stoppede en lang cykeltur op ad bakke i regnvejr med barnesæde og tunge Nettoposer.”

Og med disse ord er det blevet tid til at gå tilbage til begyndelsen: For er du kommet i tanke om en tale, du kan huske? Hvis du kan sige ja, så overvej, hvorfor du kan huske netop den tale. Hvis der ikke dukker nogen taler op i din hukommelse, ja, så er det en god anledning til at løfte talernes niveau i din omgangskreds: Skab billeder, vær konkret, tal til sanserne, og fat dig i korthed.

Faktaboks: dødssynderne

Undgå for alt i verden at indlede med, at du “ikke er den store taler”. Det er en kliché, som ikke tilfører talen noget godt overhovedet.
Begræns dig. Man har sjældent fået klager over, at en tale var for kort. En god tommelfingerregel er, at talen ikke skal vare længere end fem minutter. Og den må gerne være endnu kortere.
Brug ikke din taletid på at promovere dig selv. Der er ikke noget mere dræbende end en tale, der handler om taleren selv. Du holder en tale til et andet menneske, som er midtpunkt på denne særlige dag. Derfor skal talen handle om det menneske, selvfølgelig med inddragelse af dig selv, når det er relevant.
Pas på med at blive for indforstået, så du hægter alle de andre gæster af. Grav dig ikke ned i alle detaljerne fra en fest på Kreta i 1998, hvor I foretog jer alle mulige bizarre ting, som kun I og et par andre gæster kan se det sjove i.
Kig ikke ned i talepapiret under hele fremførelsen af talen. Bliv fortrolig med dit talemanuskript. Læs det igennem nogle gange hjemmefra, og øv dig gerne foran spejlet, din kæreste, veninde, eller hvem du nu har i nærheden og er tryg ved. Det virker mere oprigtigt, hvis du har overskud til at kigge op fra papiret og være nærværende over for tilhørerne. Og husk at holde pauser undervejs.