Ellemanns SoMe-handicap

Med over 80.000 nye følgere er statsminister Mette Frederiksen under corona-lockdown stormet frem på Facebook. Med 212.000 følgere har hun netop passeret tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og er nu størst på Facebook. I kontrast står Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens community stille på 21.000 følgere.
Ellemann har brug for et frisk pust på Facebook. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Ellemann har brug for et frisk pust på Facebook. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Hvilken strategi skal Jakob Ellemann-Jensen vælge for at slå Mette Frederiksen?
 
Ny medie- og ny politisk virkelighed
Med over tre millioner danske konti er Facebook ikke bare par excellence massemediet i Danmark – det er også en direkte adgang for danske politikere til det danske vælgermarked. 
 
Sammen med Facebooks staying power er der opstået en ny virkelighed, hvor politikere er blevet til influencers, og hvor partier flytter sig fra at være medlemspartier til at være sociale medie-partier.
 
Samtidig har Danmark fået en regering, som fører en politisk strategi, der passer godt til denne nye virkelighed. Strategien er ifølge Kristian Madsen fra Politiken udtænkt af Tony Blairs tidligere stabschef Jonathan Powell.
 
Her handler politik nok så meget om at prime sine intentioner – tingene behøver ikke at være færdige, men kan sagtens fungere, når bare vi tror på dem, jf. ambitionen om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030. Samtidig er det et centralt punkt i strategien, at man som politiker ikke løber efter mediernes dagsorden, men holder fast i at kommunikere sine egne signaturintentioner.
 
Det første element gør det svært for oppositionen – oppositionspolitik er med den tyske politiker Franz Josef Strauß’ ord sammenligneligt med at sømme en budding til væggen. Og betydningen af det andet element er de gamle medier uvillige til at indse.
 
Eksempelvis efterlyste Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, i en leder under overskriften ”Så svar dog” noget andet end blot skriftlige svar fra regeringen. En efterlysning, han fik opbakning til i en leder af Mette Østergaard i Berlingske; ”For en gangs skyld har Ekstra Bladet ret”.
 
Men det, som de gamle medier undlader at konkludere, er, at partierne og politikerne ikke behøver dem mere. Politikerne kan selv kan gå direkte ud på vælgermarkedet via sociale medier.
 
At være dygtig til at skabe relationer på Facebook passer altså utroligt godt til ”intentionernes politik”.
 
Partiernes styrkeposition
Figuren nedenfor viser de gamle medlemspartier versus de nye mediepartier. I forhold til mandattal har de nye mediepartier skabt en langt større platform på sociale medier end de gamle medlemspartier (A, V, C, RV og SF). Især Venstre ligger lavt i forhold til mandattal – både målt på parti og partiformand.


 
Mette fra Aalborg
På Facebook har Mette Frederiksen fundet sin kommunikationsposition som ”Mette fra Aalborg”. Om det er Bruxelles eller partilederdebat, hun fortæller os om, husker hun at være hyggelig og relaterbar. Hun har også forstået, at Twitter ikke er vælgernes favorit, men derimod Slotsholmens intranet. I stedet satser hun klogt på Facebook og Instagram.


 
Closeup
Og så husker Mette Frederiksen ligesom Pernille Vermund og Pia Olsen Dyhr, at nærvær kan visualiseres på Facebook. Med et closeup-billede kommer de helt tæt på os. De ser ind i kameraet – direkte på mig.
 
 
Closeup vs. partidesign
Jakob Ellemann-Jensen er ikke relaterbar, når hans samtale med os – som nedenfor – er pakket ind i generisk partikommunikation. Når kommunikation henvender sig til os i flertalsform og overordnede budskaber, øger det distancen og skruer ned for læserens forpligtelse til at høre efter. Til gengæld kunne partiet have været afsender, men uden Ellemanns ansigt.
 
 
 
Oppositionsleder eller statsministerpotentiale?
Monsterhjulet viser en række arketypiske kommunikationspositioner. Helt klassisk kan udfordreren fx være Pia Kjærsgaard, som udråber indvandrere til at være monsteret og den danske befolkning til at være offeret, hvorefter Anders Fogh kunne træde ind på scenen som helten, der strammede, og reddede danskerne. Win-win for begge parter. Alle positioner kan noget, men kun heltepositionen hænger sammen med statsministerrollen.
 
 
Med den nærværende ”Mette fra Aalborg” har Mette Frederiksen fundet sin måde at kommunikere helterollen på.

Men hvilken position skal Jakob Ellemann-Jensen tage som leder af oppositionen? Hvis han vil forblive i opposition, vælger han udfordrerens rolle. Vil Jakob Ellemann-Jensen derimod udvise statsministerpotentiale vælger han heltens – og overlader rollen som udfordrer til fx ordførerne.
 
Ellemann
Hvordan ser Jakob Ellemann-Jensens helterolle så ud? Ud fra de historier, der virker på Jakob Ellemann-Jensens sociale medier, ligger svaret lige for. Han skal være Ellemann.

Kommunikationspositionen omfatter at kommunikere ud fra de værdier, der ligger i en familie – fra nærvær til dårlig humor, og som vi alle kan relatere os til. Jo mere personlig du er, jo mere universel bliver du.

Så hvor Mette Frederiksen er ”Mette fra Aalborg”, er Jakob Ellemann-Jensen nødt til at blive ”Ellemann”.

 
 
Ellemann #1
”Han har arvet sin fars, Uffe Ellemann-Jensens, politiske tæft og talegaver bare uden arrogancen og den til tider bedrevidende attitude.” – chefredaktør Jan Schouby, Stiften.
 
Det er vigtigt, at ”Ellemann” bliver bredere end til et spørgsmål om en sammenligning med Uffe Ellemann-Jensen. Heldigvis for Jakob findes MOR, Alice Vestergaard.

Et billede, der indeholder person, opbevarer, ung, mandAutomatisk genereret beskrivelse
 
Og at være likeable er ikke det samme som, at man ikke må være underfundig og fed på Facebook.
 
”Ellemann” er en position, hvor Jakob Ellemann-Jensen ligesom ”Mette fra Aalborg” har fundet ud af at gøre sig selv relaterbar.
 
Ellemann #2
Samtidig er Jakob Ellemann-Jensen nødt til at omfavne ”Ellemann” og leve med sammenligningen med Uffe Ellemann-Jensen. For både når det går godt og ikke, vil folk kunne finde noget, ”som Uffe gjorde”. Det er også at vise, at man er bevidst om, at mange unge meldte sig ind i Venstre i 80’erne og 90’erne pga. Uffe.
 
Historien om EM på hjemmebane til sommer havde derfor været skarpere fortalt med nedenstående kommentar og billede, som en bruger gav i kommentarfeltet til Jakob Elleman-Jensens opslag.
 
 Et billede, der indeholder indendørs, mand, vindue, bordAutomatisk genereret beskrivelse
 
Ellemann #3 – langt fra Borgen
En historie på sociale medier begynder med billedet – dernæst teksten. I opslaget nedenfor til venstre er historien personlig og fin og i overensstemmelse med ”Ellemann”. Det er bare ikke sikkert, at vi nogensinde når så langt, fordi billedet er generisk og kunne have været tillykke med hvad som helst. Et autentisk billede af Jakob Ellemann-Jensen i uniform havde været lige i skabet.
 
Et billede, som samtidig ville vise, at Jakob Ellemann-Jensen er en af de få personer i Folketinget, som har haft et liv langt fra Borgen – ligesom alle os andre.

 
Ellemann #4 – inspiration
En af de bedste statsledere til at kommunikere på sociale medier er New Zealands premierminister, Jacinda Ardern. Hendes valg af sprog og billedstil viser, at hun har forstået, at det kun er Facebooks platform, som er gratis – ikke netværket. Hun formår at vise empati med os – helt ned til detaljen, hvor hun respekterer sine læseres tid.
 
 
Ellemann #5 – NOT
Tal aldrig til os i tredje person. Det dur ikke, hvis man vil have et fællesskab med sine følgere. Det svarer til, at Mette Frederiksen havde lavet opslaget om sin søns fødselsdag med indledningen: ”Som formand har jeg besluttet mig for at lave kanelsnegle til Magne”.


 
Ellemann #6 – Pas på gamle formænd
I konceptet ”Ellemann” er det snarere gamle formænd end gamle farmænd, man skal være opmærksom på. Tidligere formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen har en langt større rækkevidde på Facebook, end Jakob Ellemann-Jensen har. Her kan han gå direkte ud til danskerne.
 
Det betyder, at kurven bliver lidt stejlere for Jakob Ellemann-Jensen i forhold til at iscenesætte sig selv som formand.
 

 
Ellemann #7 – partiet
For at styrke partiformanden er partiet nødt til også at stå stærkere på sociale medier. Venstre er kun 6.-største parti på Facebook, hvilket ikke matcher rollen som ledende oppositionsparti.
 
Men Venstre kan gøre noget, som ingen af de andre gamle medlemspartier endnu har gjort – og som de nye mediepartier ikke har medlemsbase til. Venstre kan lade medlemmerne få ordet.
 
På sociale medier kan medlemmerne fortælle deres historie om, hvorfor de hører til i Venstre: Hvad Venstre betyder for dem.

 
Ellemann #8 – partiet og Ellemann
”Humans of New York” er et succesrigt koncept på sociale medier, hvor mennesker, som lever i New York, fortæller deres historie.

Et forslag til Venstre kunne være at kombinere ”Humans of New York”-tilgangen med deres eget genkendelige visuelle udtryk. Det er et koncept, hvor hovedpersonen er alle de mennesker, som udgør Venstre. Hvor vi hører om, hvad Venstre betyder for dem.
 
Det er en tilgang, som fortælles uden V-logo, men ved en genkendelig partiblå bjælke. Det er medlemmerne, som fortæller. Konceptet udnytter, at Venstre er et medlemsparti med en 150-årig historie, ikke et nyt og flygtigt medieparti uden dybe rødder.
 

 
Ellemann #9 – i virkeligheden ved du det godt …
I virkeligheden ved Jakob Ellemann-Jensen det godt, for alt, hvad jeg har påpeget her, gør han allerede på Twitter. Det er ”Ellemann”. Problemet er bare, at danskerne som sådan ikke er på Twitter, men på Facebook og Instagram.
 
 
Hvis Jakob Ellemann-Jensen skal finde fodfæste, skal han starte med at finde følgere.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også