Engang var det åh så smart at arbejde med sociale medier, som i dag bedst er blevet den nye tobaksindustri – er det ikke samme vej, det kommer til at gå med bæredygtighed og grøn omstilling?

Nej. Det tror jeg bestemt ikke. Forhåbentligt bliver det mere almindeligt at arbejde med. Det bliver jo mere og mere udbredt efterhånden, som flere og flere virksomheder skubber på. Det er jo fedt og det, der skal til. Forhåbentligt går det hen og bliver så kedeligt og leverpostejsagtigt, at der ikke er nogen journalister, der gider spørge ind til folk, der arbejder i en bæredygtig virksomhed, fordi det er så normalt.

Tidligere var det de store koncerner, der gjorde danskerne stolte, og dem, man ville arbejde for. Nu er det “do good”-organisationer som Røde Kors og Clever. Hvor tit har du selv kvalme over det?

Du får sikkert kvalme over mit svar, men jeg er virkelig stolt af at være en del af holdet. Det er en fed arbejdsplads på alle mulige måder – fra et fedt produkt til en fed kultur. Det helt vilde er jo, at i takt med, at der er drøn på skiftet til elbiler, og virksomheden er vokset eksponentielt, så har Clever ændret organisering, så vi nu er en netværksbaseret virksomhed, hvor vi ikke har nogen chefer. Beslutningerne bliver ikke truffet i toppen, men af dem, der arbejder med tingene i hverdagen. Det gør, at vi rykker hurtigere. Det kan altså noget. 

Flemming Møldrup, partner og strategisk rådgiver for ansvarlighed og bæredygtighed, kommunikation og branding i rådgivningsvirksomheden Märk:

Er det ikke lidt for helligt at arbejde med grøn omstilling? 

Om det er helligt? Jeg tænker, det er nødvendigt at arbejde med grøn omstilling. Nu omstiller jeg jo ikke personligt, men rådgiver virksomheder om, hvordan de skal løse den kommunikation, der følger med deres grønne omstilling. Det er jo også en fortælling, der skal omstilles og ikke bare produktionsmetoder. For mange virksomheder er også låst i et fortællingsspor, som måske peger mere tilbage end frem. Og den metode bærer de med sig ind i deres grønne omstilling og trætter forbrugerne med forblommede historier om impact og grønne ambitioner og om, at det altid har være virksomhedens drøm at være grøn og ikke noget, de lige har fundet på. Eller følt sig presset ind i. Og så hidser de Forbrugerombudsmanden op og ødelægger det for alle de andre. Så det er nødvendigt at arbejde med grøn omstilling#REKLAMEPLADS#

Er det fedt at være så enormt politisk korrekt? 

Altså, hvis det er mig, du taler om og til, så opfatter jeg ikke mig selv som politisk korrekt. Men de fleste kender mig jo som livsstilsekspert i tv og ikke som rådgiver for virksomheder. Og i den første rolle kan jeg måske opfattes som både naiv og politisk korrekt. Men i den anden rolle er jeg det bestemt ikke. Det første job fylder 10 % af min tid, og det sidste den resterende. Men det er der ikke mange uden for erhvervslivet, der ved eller gider sætte sig ind i. Men politisk korrekt? Igen, jeg tror mere, jeg er nødvendighedens talsmand. Der skal ske noget. Vi skal gøre noget. Jeg tror på, at det er virksomhederne, der sidder med nøglen til de nødvendige forandringer, vi står overfor, og det er der ikke meget politisk korrekt-ness i. Det er mere benhård rådgivning og mange møder, hvor man ofte skal få en ledelse til at se verden og virksomheden fra en anden vinkel. 

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk og egoistisk at berige sig selv på at redde verden? 

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk og egoistisk at skrive onlineartikler om at gøre verden til et bedre sted eller udgive et onlineforum for k-folk? Uden egentlig at gå ud i verden og gøre sig nyttig. Lidt som med anmeldere, der altid ved lidt bedre, altid er lidt kritisk og altid synes, tingene skulle være gjort på en anden måde. Og når de så selv udgiver en bog, så ender de med at tilbagekalde den, fordi den er plagieret og fuld af faktuelle fejl. Ej, det var bare for sjov. Jeg synes ikke, jeg redder verden, hvis vi igen taler om mig. Jeg interesserer mig for de problemer, der er i, at virksomheder skal omstille sig og flytte deres fokus til at have ambitioner på samfundets vegne og ikke kun på shareholdernes. Det kommer der en masse problematikker ud af, og det er fedt at få lov til at være med til at løse dem. Og så er det klart, at jeg som far til en datter og et par bonusbørn jo gerne vil gøre mit for at rette op på nogle af de fuckups, der tårner sig op foran de næste generationer. Pengene? Jamen, de er jo meget rare at have, men de driver jo ingenting. Ikke for mig i hvert fald. 

Engang var det åh så smart at arbejde med sociale medier, som i dag bedst er blevet den nye tobaksindustri – er det ikke samme vej, det kommer til at gå med bæredygtighed og grøn omstilling?

Hahaha... jeg vidste ikke, at SoMe er den nye tobaksindustri. Modig betragtning i et k-forummagasin. Jeg tror ikke, det kommer til at gå sådan med bæredygtighed og grøn omstilling. Bæredygtighed er forresten et lorteord. Ansvarlighed er meget bedre og forpligter meget mere. Bæredygtig er, når du reklamerer med, at din emballage nu er af genbrugsplast. Ansvarlighed er, når du arbejder med at fikse hele din værdikæde. Det første er fortid. Det sidste er fremtiden. Derfor tror jeg heller ikke, der går mode i at arbejde med det her – for det er superkomplekst. Og der findes ingen nemme løsninger. Dem fanger Concito og Forbrugerombudsmanden. 

Tidligere var det de store koncerner, der gjorde danskerne stolte, og dem, man ville arbejde for. Nu er det “do good”-organisationer som Røde Kors og Clever. Hvor tit har du selv kvalme over det?

Fremtidens virksomheder er som NGO’er, og NGO'er får svært ved at forblive relevante i fremtiden. Hvis virksomhederne tager det fulde ansvar på sig og handler ud fra en samfundsambition, kommer de til at løse flere problemer, end de skaber. Og ingen virksomhed kommer nogensinde til ikke at sætte aftryk på verden, som Yvon Chouinard siger, og når de først accepterer det, så kan de begynde at arbejde med at sætte så lille et aftryk som muligt. Der findes ingen målstreg i det her. Kun hårdt arbejde. Derfor bliver virksomhederne også meget spændende steder at arbejde og arbejde for.

Og jeg er ligeglad med, hvem der gør hvad. Jeg er mest interesseret i forskellen, de gør. Egentlig får jeg kun kvalme, når virksomheder siger mere, end de gør, når de i store glittede kampagner bilder os ind, at de redder verden – for eksempel ved at bruge genbrugsplast som materiale, men ikke fortæller os hvor meget, hvor det kommer fra og alt det der. Det giver mig kvalme... hahaha.