Hvad er sandheden om babymad?

Verden er fuld af sandheder; ting vi opfatter som værende sande og dermed i overensstemmelse med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen. Men hvis en sandhed er i overensstemmelse med tingenes virkelige væsen, hvordan kan der opstå modstridende meninger, holdninger, standpunkter og endda sandheder inden for samme virkelighed? Denne problemstilling ønskede jeg at se nærmere på under besvarelsen af mit speciale, der netop handler om, hvordan Dansk Vegetarisk Forening (herfra DVF) konstruerer sandheden om sundhed, da det viser sig, at deres sandhed står i strid kontrast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Jeg har desuden undersøgt, hvordan DVF bruger sprog og diskurs som magt, og hvordan tiden, vi lever i, giver denne problemstilling grobund.
Foto: Image Source
Foto: Image Source
Specialet undersøger med en diskursanalytisk tilgang pjecen “En vejledningspjece om vegetarisk og vegansk ernæring til gravide, ammende, spædbørn og småbørn”, for at kortlægge de sproglige og diskursive virkemidler DVF bruger for at formidle deres sandhed om ernæring til denne målgruppe.
 
En sproglig analyse viste, hvordan DVF bruger særligt tre virkemidler til at formidle deres sandhed; for det første har de opbygget teksten statisk og beskrivende, for det andet har det brugt sproglig universalitet, som gør det svært at sætte spørgsmålstegn ved deres udsagn, og for det tredje har de undgået en direkte involvering af læseren, hvilket kan have betydning for magtforholdet mellem DVF og læseren.
 
Foruden de sproglige virkemidler bruger DVF også diskursive virkemidler i fremstillingen. Her er der også tre hovedpointer, nemlig at fremhæve vegetarisk og vegansk mad som nærende, at skabe et diskursivt fællesskab med fælles værdier og retningslinjer at leve efter og sidst at fremhæve sig selv som en kompetent og vidende aktør inden for feltet.
 
Analysen viser på det sociale praksisniveau med udgangspunkt i teorierne fra Foucault, hvordan disse virkemidler bliver anvendt som magt på to forskellige måder. DVF anvender styring gennem appel, hvilket DVF gør i dette materiale ved at bruge sproget og diskurser til at fremstille den vegetariske levevis som sund og helbredsfremmende og dermed appellere til læserens fornuft og ønske om at leve sundt og længe og styring gennem formning af subjekt, der handler om at få subjektet til at handle som DVF ønsker af egen vilje. Dette opnår de i dette materiale ved at opbygge en etik, som omhandler en række retningslinjer om kost og andre ting, som læseren skal følge for at være en del af det diskursive fællesskab, som DVF tilbyder.
 
Diskussionen om den veganske levevis har aldrig været så hot, som den er lige nu. Og flere og flere skærer ned på eller helt udelukker animalske produkter fra deres liv. Men hvordan er en alternativ livsstil, der på visse punkter endda strider direkte mod de offentlige myndigheders anbefalinger, blevet så populær?
 
Her må der være mange ting, der spiller sammen, men i specialet søges dettes mysterium delvist besvaret ved at kigge på Bauman og hans teorier om det postmoderne samfund. Strukturerne har ændret sig, og autoritet er ikke længere noget, der er givet, men noget der konstrueres, netop via sprog og diskurs.
 
Desuden er sandheder ikke så faste, som vi går og bilder os selv ind. De er relative og kulturelt og historisk forankret, de kan derfor være modstridende, samarbejdende eller bare leve parallelt i fredelighed. Og når det er aktuelt at tale om disse mange sandheder, er det, fordi vores opfattelse og forståelse af sandhederne er med til at forme magtstrukturer og vores forståelse af og færden i verden.
 
Specialet er skrevet af Katrine Ursbak ved Københavns Universitet ved Sprogpsykologi, og blev bedømt til karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job