Hvis du gerne vil leve
Vaxxien er den nye selfie

Illustration: Kforum/Getty

Skrevet af

Bent Fausing
Professor

9 artikler

2 indlæg

En corona-selfie: en vaxxie! Man kan blive vaccineret mod corona. Der er delte meninger om vaccinen. Men hvis man er for, så tager man ikke blot en injektion med vaccinen, man tager også en corona-selfie, en vaxxie, som den hedder. Man tager en vaxxie for at vise, at det ikke er farligt at blive vaccineret. Vaxxien er en af de første neologismer i 2021. Ordet er nyt, men det føjer sig både ind under og står lidt for sig i den store selfie-sammenhæng.
Som både selfie og alle undergenrerne er ordet "Vaxxie" formet omkring diminutivendelsen -ie, ligesom i usie, healthie, buttie, felfie osv. En diminutiv består af et rodord, der er blevet ændret for at formidle en mindre grad af rodbetydningen for at aktivere en følelse af intimitet eller kærlighed. Det er de sidstnævnte, der er væsentlige i forbindelse med selfies og andre former, inklusive vaxxies.
 
Selfie og selv-medierne 
En selfie er et fotografi af en selv taget af en selv, oftest fra 2010 med en smartphone. En smartphone kan vende kameraet rundt, så man kan tage et billede af sig selv. Kameraet bliver holdt ud i armslængde; det giver både nogle begrænsninger og muligheder, som også kendetegner vaxxies. Fokus er på ansigtet, og så det der ellers kan være med på skærmen, når kameraet er holdt i armslængde, dvs. måske et par andre personer og lidt interiør.
 
Tidligere havde man kunnet tage selfies ved at vende hele kameraet rundt, via selvudløser eller i en fotoautomat. Men her mangler en afgørende del, som er med til at kendetegne en selfie, nemlig de sociale medier, hvor selfien kan deles med andre. Smartphonen muliggjorde ikke kun hurtig optagelse med skærmen, der kunne vende, den muliggjorde også direkte deling på et socialt medie. Denne deling på et socialt medie er også en væsentlig del af en vaxxie. Det sympatiske billede af personen, der har taget imod vaccinen, skal påvirke til en positiv holdning til vaccine, som man tager den. Det enkle budskab er, at ved hjælp af vaccinen kan ’jeg’ leve videre.
 
Kilde: Getty
 
Dette ’jeg’ er essentielt i hele udviklingen af selv-medier siden renæssancen. Hvor mennesker tidligere havde været underlagt en øvrighed og en Gud, blev det nu selvrådende subjekter og individer. Denne frisættelse fører til, at bogmediet, det lille maleri (modsat det vægstore trommesalsmaleri) og spejlet bliver opfundet og udvikles videre mod masseproduktion i de efterfølgende århundreder. Karakteristisk for disse tre medier er, at subjektet er centralt. Individet ser på det lille maleri tæt på i intim afstand; sådan er det også blevet malet. Bogen er skrevet af en person, mest af alt om et subjekts gøren og laden, og i spejlet kan vi tage os selv i øjesyn. Hvordan ser jeg ud? Hvordan vil jeg gerne se ud, hvordan adskiller jeg mig fra andre? Det gør vi frem for alt via vore ansigter.
 
I flere hundrede år sker der ikke noget i udviklingen af selv-medierne, men i 1839 med opfindelsen af fotografiet sker der noget med hensyn til koncentration omkring ansigtet og reproduktion. Det næste væsentlige stop i selv-mediernes udvikling er TV i 1929, der atter accentuerer ansigtet (’talking head’) og formidlingen af det, der nu sker live. Det er vigtigt for selfien og dermed vaxxien: Det er lige nu, jeg blev vaccineret, og nu deler jeg det. Næste stop i udviklingen af selvet og mulighederne for at betragte sig selv er internettet, computeren og de sociale medier, og alle tre dele bliver samlet i smartphonen i 2010. Samme år kommer et nyt socialt medie, Instagram, der tilbyder ikke kun redigering af billeder med filtre eller manuelt, men også direkte upload til det sociale medie.
 
Herved stiger udbredelsen af selfies markant; de udgør en lodret stigende kurve i statistikken fra oprettelsen af Instagram og opfindelsen af smartphonen samme år. Denne stigning er fortsat indtil nu. Time Magazine gør selfien til et af de tolv mest markante ord i 2012, og i 2013 gør Oxford Dictionary det til årets ord. Brugen af ordet var steget 17.000 %.
 
Selfie og vaxxie 
Ordet selfie optræder første gang i 2002, da en fuld australier kommer hjem og uploader et billede på en online platform og undskylder, at billedet er uskarpt, men det er bare en selfie. Ordet vinder indpas som hashtag på Flickr, Myspace, Facebook og får en definition i Urban Dictionary. Efter 2010 og den voldsomme stigning i udbredelsen af selfies via smartphone og Instagram sker der også en stigning i udbuddet af selfies i form af en række undergenrer som de tidligere nævnte med -ie-endelsen. Vaxxie er 2021 tilføjelsen til denne liste. Vaxxie føjer sig på en række områder ind under en selfie og adskiller sig på en række områder. 
 
Selfien var og er knyttet til subjektet og det, der definerer subjektet. Man betoner det udadvendte, det spontane, det uhøjtidelige, det, der sker nu, Man opsøger ikke kun sin subjektivitet, men også grænserne for den. Hvor går grænsen for mig, og hvor langt kan jeg overskride grænserne og stadig være mig? Man leger med sig selv, sine udtryk og andres modtagelse.
 
Kilde: Getty
 
Efter et år med en dødelig pandemi og en sygdom, man ikke kan se, og derved en fjende, der truer subjektet overalt, er selfien tilbage i sin gamle form med optimisme og spontanitet. Det sker via en vaccine, der sikrer subjektets fortsatte liv. Vaxxie er både den traditionelle selfie, der undersøger subjektet, og en beredskabsselfie eller public service-selfie, der baner vejen for, at man tager vaccinen. Det er oftest celebriteter, der viser vejen frem for subjektets fortsatte liv. Blandt politikere er Joe Biden og Kamala Harris, der modtog deres vaccinationer i live-TV, Nancy Pelosi og Alexandria Ocasio-Cortez, andre celebriteter har været Bill Gates, Arnold Schwarzenegger, Joan Collins og Alan Alda. At der ikke er nogen aldersgrænse for selfies og selfieformer, er hermed også fastslået. 
 
Kilde: Northcarolinahealthnews.org
 
Formen i vaxxien er direkte med en læge eller sygeplejer, der giver injektionen, eller vaxxien er taget lige efter indsprøjtningen med eller uden læge eller sygeplejer, men med et tydeligt plaster, hvor injektionen er blevet givet. De fleste er taget ved, at personen har holdt armen ud med smartphonen; på enkelte ser det ud til, at en tredje person er brugt som facilitator for optagelsen af vaxxien. Ansigterne kigger lige frem og ind i linsen mod os og tilskynder til vores interaktion og deltagelse; vi skal gå ind i og deltage i en ny fortælling. Ansigterne udstråler glæde, sikkerhed og determinisme. 
 
“Come with me if you want to live”
’Come with me if you want to live’, gør som jeg, hvis du gerne vil leve, siger Arnold Schwarzenegger med et citat fra en af hans Terminator-film i den video, der blev optaget, da han fik sin injektion med coronavaccine i sin bil. Grundelementet fra selfien er dermed markeret. Subjektets integritet er stadig temaet i denne sidste udgave af selfien, vaxxien. Hvis du ikke tager vaccinen, forsvinder du, fordi du kan dø. Hvis du fortsat vil være et intakt og helt subjekt, skal du tage vaccinen.
 
Reaktionerne over for vaxxies er forskellige. Konservative har kaldt dem for ’dydssignaler’, andre har kaldt dem ’pralende’, fordi ikke alle kan få vaccinen nu. De fleste ser dog vaxxien som en moralsk hjælper, der optimistisk peger på en vej frem og et vigtigt element i en etisk og sundhedsmæssig oprustning. Til det udadvendte og optimistiske i selfien er kommet beredskabet og motiveringen til at tage imod vaccinen i vaxxien.  
 
Fotografier er meget virksomme til overtalelse i forbindelse med behandling af sygdom. Man kender det fra koppevaccinationer omkring 1900, hvor man fotograferede et barn med og et uden kopper ved siden af hinanden. I 1956 bliver Elvis Presley fotograferet, da han fik en polio-vaccination efter at have optrådt i et Ed Sullivan TV-show. Tidligere billedbårne sundhedskampagner havde ofte slået på skrækken og alvoren med grædende børn, der blev vaccineret, og den formanende læge. Med Elvis Presleys polio-vaccination var det celebriteten, der modigt og tilfreds viste vejen fremad for andre, i dette tilfælde ungdommen. 
 
Kilde: Getty
 
Vaxxien samler altså både det farefulde, der kan ramme, og pointerer samtidig subjektets overlevelse og integritet. Det er set før i udviklingen af selfien, ikke mindst i undergenren disaster-selfie. 
 
Disaster-selfien viser personen intakt efter ulykken. Personen har taget en selfie, der viser personen selv sammen med den ødelagte bil, det nødlandede fly eller togulykken. Ved siden af ødelæggelsen ser man altså det intakte og hele subjekt, der stadig er i live trods ulykken. ’Jeg’ overlevede, jeg er stadig et helt individ, et subjekt. Disaster-selfien kan vise personen i omgivelser, der er farefulde og ødelæggende. Krig, nedbrudte atomreaktorer og ødelagte huse er baggrundstæpper for det intakte subjekt, men også en forsikring om, at subjektet netop er uberørt i de ødelagte omgivelser. Det er væsentligt, at disse farer og ødelæggelser er synlige; det er pandemiens coronatrussel ikke. Vi ved ikke, hvor sygdommen er. Ved at opsøge den synlige fare leger man faren ud, ligesom børn, der leger krig, enten sammen i leg eller enkeltvis ved computerskærmen for derved at overkomme og beherske en fare og forblive helt subjekt.
 
Under pandemien er der statistisk ikke blevet lavet færre selfies, men et væsentligt karakteristikon blev taget væk; man kunne ikke se ansigtet i offentligt rum mere, man fik facemask-selfien i stedet. Men det mest afgørende er, at det stof, selfien lever af, det udadvendte, vennerne, skolekammeraterne, kollegerne, selskaberne, rejserne og festerne var der ikke mere. Det var billeder af en selv i isolation og karantæne, eventuelt sammen med andre, man godt måtte være sammen med. Med vaxxien var selfien tilbage i sin gamle form: en person og en anden. Det er igen optimismen, grænseløsheden og subjektets helhed, der nu bliver betonet. Lige nu kan vaxxien, som fremhæver sundhed, glæde og optimisme, være med til positivt at forme den offentlige reaktion på og fortælling om vaccinerne.
 
Billeder af sygdom
Valget af billeder, der skal offentliggøres i forbindelse med sygdom og vaccination, er væsentligt, som jeg angav. Vaccinerelaterede oplysninger på Twitter deles dobbelt så meget, hvis de inkluderer et billede, og et billede sætter ofte tonen for, hvordan en sådan besked modtages. Men løsningen er ikke ligetil. I en undersøgelse var forældre, der fik vist fotografier af børn, der var syge med mæslinger, fåresyge eller røde hunde, mere tilbøjelige til at tro, at vacciner havde farlige bivirkninger. Undersøgelser godtgjorde, at sygdomsbilleder, selv når de var beregnet til at demonstrere konsekvenserne af ikke at vaccinere, utilsigtet kunne styrke associationer i retning af, at vacciner førte til sygdom. Omvendt kunne vaxxien, som fremhæver sundhed, glæde og optimisme, positivt forme den offentlige reaktion på vaccinerne. 
 
 
Mennesker oplever i narrativer, også coronapandemien. Fra at være en fortælling, der var knyttet til forbud, restriktioner, frustrationer og død, kunne man med vaxxien ændre narrativet mod optimisme, heling og håb. 
 
Kært barn
Før betegnelsen vaxxie blev dannet i starten af 2021, prøvede man med andre udtryk. Man havde hashtaggene #FauciOuchi, #VaccineSelfie eller #IGotMyShot. Man landede på den gemytlige og intime -ie-form igen, vaxxie. Lidt afledt havde facemask-selfien været fremme allerede det meste af 2020. 
 
Fælles for alle betegnelserne er, at subjektet kan overleve og markere sig i forhold til katastrofen på den nye og mere usynlige form for baggrundstæppe, som pandemien er. Men betegnelserne indgår også – som børns lege, eventyr, computerspil og sange – som en rituel og symbolsk overlevelse af ulykken og tilintetgørelsen af subjektet. ’Jeg’ er intakt, men se, hvad der kunne være sket ’mig’. Med pandemien og mange dødsfald og ukendte følgevirkninger er der brug for optimisme. 
 
På den ene side beredskabet og public service, at forme en positiv indstilling til vaccinen, på den anden side det egentlige og substantielle budskab fra selv-medierne og selfies om fortsat at være subjekt. ’Jeg’ har taget vaccinen, og ’jeg’ er derved et intakt og helt subjekt og vil fortsætte med at være det på grund af vaccinen. 
Imellem beredskabs- og public service-budskabet og den glade optimisme viser vaxxien et universelt udsagn om subjektets ønsker og håb: At vi er her for at leve – og skal leve videre.
 
Henvisninger:
Anne Blythe “Get a vaccine, share a ‘vaxxie’, Alan Alda suggests” i: North Carolina Health News December 23, 2020. 
Bent Fausing ”Se selfie! Selfies og jagten på anerkendelse” i: K-forum 5. juni 2013. 
Bent Fausing “Self-media. The self. the face, the media and the selfies.” i: Triade. Communicao, cultura e media, vol 3, no. 1 2015 (engelsk/portugisisk) 
Bent Fausing “FACE TIME. Rembrandt, selfies og selvmedier” i: K-forum 19. august, 2019. 
Yoo Yung Kim “The Rise of COVID-19 Vaccine Selfies on Social Media” i: Psychology Today December 23, 2020 
Brit Trogen “Go Ahead, Share Your Vaccine Selfie.” i: The Atlantic January 14, 2021 
 

Relaterede artikler

FACE TIME. Rembrandt, selfies og selvmedier - Selvom selfien er ny, er selvportrættet ikke. Med kameraet i smartphonen brød selfien frem og blev allemandseje. Men all...
Instagrimt er instacool - En halvspist donut efterladt i supermarkedets afdeling for rengøringsmidler, eller fire uforklarlige citroner og et styk...
Cleanfluencers giver dig ren samvittighed - En influencer er ellers noget, de fleste forbinder med en glansbilledlig montage af det rigtige tøj, den æstetiske bolig...
5 veje til endnu bedre gåture - Under pandemien er gåturene blevet en vigtig form for adspredelse, motion og samvær. Her er fem forskellige former for i...
Bør du – etisk set – lade dig vaccinere mod COVID-19? - Lad os blive enige om følgende etiske princip: Som udgangspunkt bør vi prøve at undgå, at mennesker bliver alvorligt syg...
Hvilket jeg-hader-corona-segment tilhører du? - I april sidste år lavede antropolog Christian Groes et overblik over, hvordan vi hver især reagerede forskelligt på coro...
Vaccine FOMO breder sig stik for stik - I takt med at antallet af vaccinerede stiger, er et nyt fænomen fulgt med: Vaccine FOMO! Frygten for at gå glip af ikke ...
7 gode svar til din vaccineskeptiske ven - “Jeg ved ikke, om jeg vil vaccineres.” Står du klar med en nyttig respons, hvis du hører disse ord? I så fald kan du ...

Giv din stemme

212 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

57 JOB

Kommunikationsspecialist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Account Executive

Frist: 7. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 30. september kl. 12.00

Communications Assistant

Frist: 26. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.