Hvilken type podcast skal du lave?
Hvad egner sig til podcast?

Her kan du læse om en stribe af de klassiske programtyper, der findes, og hvilken slags fortællinger de egner sig til.

Skal man lave en podcast, kan det gøres på mange måder. Der er nemlig mange forskellige typer podcasts med hver deres styrker. Her kan du læse podcast-eksperterne Dorte Palle og Tor Arnbjørns overvejelser om dette.

Noget af det første, man skal gøre sig klart, når man begynder at arbejde med podcast, er hvilken type program man har tænkt sig at lave. Er det et program, hvor man krænger sin sjæl ud uge efter uge, et aktualitetsprogram, eller er det i højere grad et panelprogram, hvor man diskuterer emner med et hold indbudte gæster?

Er det, man drømmer om, at udkomme med en ugentlig reportage eller et samtaleprogram, hvor man sammen med en af sine venner tager et emne under behandling i en lidt munter ramme – eller noget helt sjette? Måske vil man gerne blande det til et helt særligt miks, som aldrig er hørt før. Lige meget hvad er det en gode ide at forholde sig til de forventninger, der er hos lytterne.

Hvilken type program tror de, at de får serveret i deres ører? Og hvad er det for en kontrakt, man laver med dem, når de downloader programmet? Bliver den alt for svær at forstå, kan det være vanskeligt at få andre end ens familie og allernærmeste til at lytte med. Derfor skal man lægge sig fast på programtypen fra starten.

 


Kforums podcast er en klassisk samtalepodcast med fokus på kommunikation. En såkaldt talk. Her taler Morten Gade med Andreas Gylling Æbelø, der er administrerende direktør i AIDS-Fondet. Hør den her.

Undervejs, når man har sendt i en længere periode, kan man vige fra den og for eksempel lave en udsendelse, hvor man tager på reportage i stedet for at være i studiet, eller hvor man en dag sender uden gæster, selvom man normalt har et panel. Lytterne kan godt rumme ændringer, hvis de grundlæggende ved, hvad det er, de lytter til. 

I det følgende kan du læse om en stribe af de klassiske programtyper, der findes, og hvilken slags fortællinger de egner sig til.



De nørdede talks blomstrer i podcastland
Talks er noget af det, som virkelig har fået en opblomstring, efterhånden som podcasts er blevet mere og mere populære og lyttede. Det er den slags programmer, der er flest af, formentlig fordi det også er en af de letteste måder at komme i gang med at lave podcasts. Talks er en gruppe mennesker samlet i en samtale om noget, som virkelig interesserer dem, og som de ved noget om.

Talks adskiller sig fra et klassisk interview ved at være mere sludrende i fortælleformen og lyder langt mere som et middagsselskab end et forhørslokale. Som lytter oplever man at sidde med ved bordet og bliver ofte inddraget i form af en appel til at byde ind og komme med input via sociale medier – både til udsendelsens indhold og til kommende udsendelser. De fleste af denne type udsendelser er uden fast længde, hvilket forstærker følelsen hos lytteren af at være med i en entusiastisk snak om et emne, som sker i en lille lukket klub.

Værtsrollen er mindre interviewende og langt mere søgende, end den er i et klassisk interview. Her er plads til lange spørgsmål og en søgende tone, og værter indgår gerne i diskussionen og forsøger ikke at være objektive. Gæsterne består ofte af et fast panel og er hevet ind for deres faglighed og deres formidlingsevner. Der er typisk to-tre gæster ud af et lidt større panel, og de roteres enten efter et fast mønster, eller fordi de ved noget specifikt om dagens emner.

Talks er centrerede omkring en form for aktualitet og udkommer på fast basis. Det kan være det nyeste om musik hver fredag eller tendenser inden for ledelse eller iværksætteri som Berlingske Medias Succes Kriteriet med Ane Cortzen som vært. Mange af disse talks er lavet af større medieorganisationer; fx har britiske The Guardian podcasts inden for litteratur, politik, science og fodbold, hvilke alle opdaterer lytterne på seneste udvikling i hvert af ovenstående emner.

 

"Det er samtalen og den gode tone, der er den primære fortælleform, og selvom værterne ofte træder ud af en traditionel objektiv rolle og mener noget, er det stort set aldrig på bekostning af den gode tone."

 

Herhjemme er markedet i sagens natur begrænset af det danske sprogområdes størrelse. Men efterhånden som podcastformatet bliver modent, vil vi se flere og flere af disse programmer fra de større medieorganisationer, som jo allerede har journalister gående, der beskæftiger sig med emnerne og derfor ikke har ret store ekstraudgifter ved at lave en podcast. Dagbladet Information har allerede etableret sig med Radio Information, der vender ugens vigtigste begivenheder med hjælp fra avisens skribenter og en fast vært.

Disse programmer minder i deres emnevalg om klassiske broadcast-programmer, som man har kunnet høre i årevis på fx DR P1, der har faste ugentlige magasinprogrammer om skønlitteratur, videnskab og teknologi. Men som nævnt er der sket en udvikling af formen i podcastuniverset, hvor programmerne er blevet langt løsere i deres struktur og henvendelsesform.

Et af de områder, hvor denne slags udsendelser er allerstørst, er inden for fodbold, hvor der efterhånden findes en hel underskov af talks, der på hver sin vis dissekerer ugens gang i fodbold og ser frem mod den kommende weekend. Disse findes både i mere objektive klæder, som fx Mediano, der drives af professionelle sportsjournalister med faste eksperter i form af tidligere landsholdsspillere og et generelt højt niveau af både faglighed og udgivelser.

Men også spillefirmaer har lanceret deres egne podcasts, og en stribe fodboldklubber har også fået deres egne udsendelser, hvor man går helt tæt på holdet og giver lytterne et ofte temmelig nørdet indblik. Også fanklubber kommer med deres ikke altid helt objektive bud på tingenes tilstand.

Et andet emne, der er meget fokus på i podcastland, er politik, hvor fx en podcast som Borgen Unplugged uge efter uge går tæt på Christiansborg og giver lytterne et indblik i Christiansborgs indre liv. Det er også i denne genre, at man finder de politiske podcasts, hvor partierne selv har en ugentlig dagsorden, de gerne vil af med og gør det via samtaler med udvalgte meningsfæller.

Stort set alle disse talks er ens i deres grundstruktur. Det handler om, at man som lytter får noget viden om et aktuelt emne, som ofte er for smalt eller nørdet til, at der var plads til det i det traditionelle mediebillede. De går i dybden og bruger eksperter til at belyse emner, hvor man af og til får en fornemmelse af, at intet er for småt til at blive vendt og analyseret, og at vi som lyttere får følelsen af at komme med ”bag om” begivenhederne.

Det er samtalen og den gode tone, der er den primære fortælleform, og selvom værterne ofte træder ud af en traditionel objektiv rolle og mener noget, er det stort set aldrig på bekostning af den gode tone. Langt det meste er optaget enten ”live on tape” eller med et minimum af redigering. Varigheden for de fleste talks ligger på 40-60 min.

En talks-variant er de stigende antal “bag om”-udsendelser – de såkaldtes extended brand versions. Det er programmer, der hylder forskellige universer og ofte har udspring i tv-serier. Fx havde DR stor succes med podcasten Meget Mere Matador, der fulgte den ugentlige genudsendelse af TV-serien Matador og gav lytterne mulighed for at høre endnu mere om universet. Bag om-udsendelserne deler form og aktualitetskriterier med talks, men er gået all in på begejstring og hyldest.

Hvis man lytter med på en af disse udsendelsesrækker, er det, fordi man er fan af serien, den handler om, og bare gerne vil vide mere og tilbringe lidt længere tid i seriens univers. Der findes en hel stribe udsendelser på dansk, hvor TV-serier som fx Klovn og Den store bagedyst hyldes og tales igennem, til amerikanske podcasts om store streaming-hits som TV-serien House of Cards eller West Wing Weekly eller hvad som helst, som har seere nok til, at der er lyttere til en bag om-podcast. Vi ser også fænomenet inden for musik, hvor podcasts som Song Explorer gennemgår et enkelt nummer minutiøst.

 

Succes Kriteriet med Ane Cortzen udgives af Berlingske Business i samarbejde med Nordea.

Sludrende samtaler om alt og intet
De mere underholdende samtaler er en anden af de helt store hits inden for podcast. Det er her, man finder udsendelser med gode venner, kærestepar eller kolleger, der taler om alt eller intet. Det kan være personligheder, man bare gerne vil være i stue med, morsomme kvinder og mænd eller folk med noget på hjerte.

Fælles for disse samtaler er, at de foregår mellem to faste værter, der kender hinanden på forhånd. Eksempler kan være Sitter med Signe Lindkvist og Iben Hjejle eller Mørkeland med Camilla og Kristine, der måske meget sigende for den yngre generation af podcasters ikke præsenterer sig med efternavne.

I nogle tilfælde handler det primært om den gode stemning snarere end at formidle viden. Et af de gode og mest lyttede eksempler på denne type programmer er podcasten Anders og Anders, der med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen som de gennemgående værter er en viderebygning af det univers, de to opbyggede som værter på programmet De Sorte Spejdere på DR’s P3. Formen er stadig den samme løse og sludrende tone, og det gode selskab er kernen i programmet.

Genren er en videreudvikling af meget af det broadcast-radio, der laves på fx musikkanaler som P3, P4 og de kommercielle kanaler som Nova. Men hvor samtale og interview på traditionel broadcast-radio stort set altid har et afsæt i en aktuel dagsorden, tager podcastsamtalerne nærmere afsæt i værternes oplevelser og følelser. Der inviteres ofte gæster med i podcastsamtalerne. De optræder snarere for at bidrage til den gode stemning med deres personlighed end som interviewede medvirkende.

 

"Det er en mulighed for journalisterne, der har skrevet en historie om dagens udvalgte emne, at øse ud af deres viden."

 

En anden variant af podcastsamtalerne er de mere vidensbaserede samtaler. Her er afsættet en indsigt, værterne gerne vil formidle, men formen er stadig langt løsere og lettere, end den ville være på en broadcast-kanal, hvor der er begrænsede mængder af tid og plads til rådighed, og alt derfor skal redigeres stramt og passe på minuttet.

Den slags overvejelser behøver man ikke have, når man laver podcasts, og det skinner igennem i udsendelserne. Et af de mest lyttede eksempler i denne genre er podcastserien Kongerækken, hvor de to værter startede med at gennemgå Danmarks kongerække og løbende har udvidet serien til også at handle om Danmarks krige og andre historiske begivenheder.

 

Anders & Anders Podcast produceres af Pineapple Entertainment.

Nyhedspodcasts – hv-spørgsmål og højt tempo
Nyhedspodcasts er en lidt selvmodsigende kategori, da podcastmediet ikke sender direkte som fx en radioavis. Podcasts har været præget af længerevarende udsendelser, god tid og et totalt fravær af gule bjælker og andre breaking news-signaturer, men efterhånden som der er kommet flere og flere lyttere, er der også flere, især etablerede medieorganisationer, der er begyndt at eksperimentere med at udgive nyheder som podcasts. Samtidig er det et område, hvor de traditionelle avishuse ser en mulighed for at genbruge eller videreudnytte deres stof som en ekstra service til abonnenterne eller for at komme i kontakt med en ny lyttergruppe.

Fælles for nyhedspodcast er, at de udkommer på hverdage og leverer nyheder med overblik og analyse i højsædet. Det er her, man som lytter kommer med bag om nyhedsstrømmen eller et spadestik dybere, end man gør det andre steder. Det er en mulighed for journalisterne, der har skrevet en historie om dagens udvalgte emne, at øse ud af deres viden. Set fra et modtagerperspektiv er de beslægtede med de såkaldte ”explainer”-formater på nettet, hvor komplicerede sager forklares i dybden med fx infografikker, billeder og tidslinjer.

De er kendetegnet ved at tage døgnets vigtigste begivenheder under behandling og er på den måde langt skarpere redigeret end f.eks. Politiken.dk eller andre websites, hvor nyhederne udkommer hele tiden. De fleste nyhedspodcasts varer 10-20 min. og tager et enkelt eller to emner op og beskæftiger sig længe med det, redaktionen har valgt. Derudover starter eller slutter mange af dem med et overblik over dagens/døgnets vigtigste nyheder; derved bevarer de både podcastmediets traditionelle lidt drøvtyggende tilgang til formidling samtidig med, at de giver overblik og opdatering til lytteren.

Nyhedspodcasts er generelt noget kortere end de langt mere almindelige talks og udkommer til gengæld hyppigere. Genren er især drevet frem af New York Times’ The Daily, der som navnet antyder, udkommer hver dag og tager dagens vigtigste begivenheder under behandling. Der  findes forskellige danske aflæggere, blandt andre Politikens Du lytter til eller nichemediet Altinget: Ajour.

DR har også kastet sig ind i kampen om podcastlytternes gunst og forsøger sig i stigende grad med redigering af eksisterende stof, som Orientering Kort, et 12-15 minutters nedklip af to timers Orientering, som udgives hver dag med nye speaks og introduktioner fra værterne for at markere over for lytterne, at det er en særlig produktion og ikke ”bare” en sammenklipning af noget eksisterende. At der er et marked for den slags stof, er den digitale avis Zetland bevis for. De har med så simpelt et greb som at lade skribenterne læse deres artikler op på meget kort tid skabt en stor lyttersucces.

Ressource- og arbejdsmæssigt er nyhedspodcasts mere krævende end talks. De er klippet skarpere, og det kræver arbejdstid at finde lydklip frem, vinkle interviewene skarpt og sætte det hele sammen i en lækker pakke med underlægningsmusik. 

De fleste nyhedspodcasts arbejder med et meget højere tempo end de tidligere nævnte talks og er mere redigerede. Der arbejdes også med lydklip af hovedpersonerne fra pressemøder, arkiver eller andre billedskabende lyde, der skaber dynamik og tempo i udsendelserne. Værtsrollen er også langt mere traditionel journalistisk, hvor der sludres mindre og bruges langt mindre tid på udenomsinformation.

I stedet er vi tilbage i et traditionelt univers med hv-spørgsmål og skarpe dagsordener fra journalisterne. Det er ikke her, afsenderne forventer, at lytterne vil blive hængende i al evighed, hvis ikke emnet interesserer dem. Det er således en balance mellem form og indhold på en helt anden måde end i talks, hvor man groft sagt forventer, at lytterne synes stort set alle detaljer og analyser om et givent emne er interessante.

 

Ajour-podcasten fra Altinget.

Dokumentaren – den filtrerede virkelighed
En anden traditionel genre, der lever glimrende i podcastland, er dokumentaren. Både DR og Radio24syv har faste ugentlige dokumentarpodcasts. DR’s P1 har i generationer været førende på feltet, og nu har P3 også efter svensk forbillede lanceret sin egen podcast med stærke udsendelser som Mig & Markus. De er kortere end almindelige dokumentarer, serielle og henvender sig til en yngre målgruppe i tonen og klippetempoet.

 

"Dybden ligger i skildringerne af personer og miljøer. Missionen er at nuancere det almene nyhedsbillede eller den gængse opfattelse. Den behøver ikke være et facit, men er åben for fortolkning. Vi kalder det for “Virkeligheden på vrangen.”


Mange organisationer eksperimenterer med genren, som Radio Glad dokumentar og lydfortællinger. Flere dagblade har også lanceret podcastdokumentarer, som Stop stenkasteren fra Fyens Stiftstidende eller Politiken Dokumentar, der i begyndelsen arbejdede sammen med Third Ear, blandt andet på den fremragende Historien om Lukas. 

En klassisk dokumentar er en sagsfremstilling, hvor emner og problemstillinger med samfundsmæssig væsentlighed dokumenteres, såledest de ikke kan drages til tvivl. Målet er at informere og oplyse. Dokumentaren beskæftiger sig med aktuelle eller centrale kulturelle, sociale, politiske eller kunstneriske personer, miljøer og hændelser. Den er observerende og bygger på kendsgerninger og optagelser af virkeligheden. Her er det journalisten, der formidler objektivt.

Men der findes andre dokumentariske fortælleformer, der er bredt benyttede, når man arbejder med lyd. Det er en vanskelig opgave endeligt at genreopdele dokumentaren. Norsk Wikipedia definerer radiodokumentaren som “virkeligheden set gennem et temperament”; en definition, der ligger tæt op af sloganet til P1’s tidligere Reportagen: “virkeligheden filtreret gennem et  temperament”. Dybden ligger i skildringerne af personer og miljøer. Missionen er at nuancere det almene nyhedsbillede eller den gængse opfattelse. Den behøver ikke være et facit, men er åben for fortolkning. Vi kalder det for “Virkeligheden på vrangen.”

Hvis man rykker os over mod den mere fortællende dokumentar, kan man definere det som, at dokumentaristen også fortolker og bearbejder forskellige virkelighedsopfattelser eller fuldstændig ensidigt vælger at fokusere på en bestemt vinkel eller del af sandheden. I podcastdokumentaren, som i dokumentarfilm, fremstår virkeligheden ikke uformidlet, men gør indtryk i kraft af dokumentaristens mere kreative tilgang. De kan være politiske, propagandistiske, poetiske eller personlige.

 

Stop stenkasteren er en ny podcastserie fra Fyens Stiftstidende.

Feature – den menneskelige vinkel på samfundsmæssige problemstillinger
Featuren er en auditiv genre, der bruger et dokumentarisk optræk og kan gribe til fiktionens virkemidler. Målet er at give lytterne information og indsigt i vigtige træk i samfundet eller menneskelivet gennem oplevelse og indlevelse. I featuren forsøger fortælleren at gestalte begivenheder, miljøer og personer, så lytteren får en oplevelse af at være til stede – og også gerne bliver berørt. Man fortæller historier fra virkeligheden med dramaturgi, flere lag og den dobbelte historie.

 

"Det bliver på den måde en historie i flere lag. Og en dobbelt historie i kraft af, at den både fortæller det enkelte barns personlige historie og giver det større samfundsmæssige perspektiv."

 

Et eksempel på den dobbelte historie er DR P1’s Når fogeden banker på, hvor tilrettelægger Anne Røgilds i reportage følger en foged i Roskilde, når han skal ud at sætte lejere på gaden. Samtidig krydses der med interviews fra nogle af de beboere, der står over for at skulle sættes på gaden. Historien fortæller både noget om det samfund, vi lever i – demonstreret gennem fogeden, der bare prøver at passe sit arbejde og udføre de ordre, han har fået – og samtidig fremkalder den de enkelte skæbner og de personlige konsekvenser, de oplever.

Når man skal producere en feature, er det et godt udgangspunkt at vælge en konkret ramme som omdrejningspunktet for udsendelsen. For eksempel en reportage fra en begivenhed, der er central og symbolsk for emnet. Hvis man vil fortælle en historie om, at mange børn i Danmark ikke har råd til at holde jul, så kan man udvælge en reportage, hvor et barn skal med sin mor ind at hente den julekurv, som de har skrevet sig op til.

Reportagen kan deles op i forskellige scener, som undervejs i udsendelsen fungerer som tilbagevendende motor, og som også har den dramaturgiske udvikling med en start, midte og slutning. Indimellem kan det krydses med interviews, hvor barnet fortæller om, hvordan det er at modtage hjælp, og hvordan klassekammeraterne reagerer, når de hører om det. Vi kan også krydsklippe og høre kammeraterne eller moren fortælle deres version.

Det kan krydres med fakta-speaks, der giver tal og info; der kan laves et interview med en ekspert, der sætter problemstillingen ind i en videnskabelig kontekst, for eksempel en psykolog, der forklarer, hvilken effekt det har på børn at lide afsavn, og udsendelsen kan også indeholde et interview med en ansvarlig politiker.

Alle byggesten kan sys sammen (monteres) med reallyde og musik. Til sidst kan man lægge et mere poetisk lag, hvor barnet sidder i egne tanker og drømmer sig hen, mens det skriver ønskeliste over gaver, der ikke bliver råd til. Det bliver på den måde en historie i flere lag. Og en dobbelt historie i kraft af, at den både fortæller det enkelte barns personlige historie og giver det større samfundsmæssige perspektiv.

En feature behøver ikke være aktuel. Den vil fortælle om et fænomen, en tendens eller en problemstilling. Udgangspunktet kan være den menneskelige vinkel, der derigennem udfolder en samfundsmæssig problemstilling. Featuren er mere eksperimenterende i sin form, hvilkett giver et spillerum i formidlingen. Et frirum – en legeplads. Men samtidig har en feature en ret stram struktur, der gør den forholdsvis enkel og hurtig at producere.

Du kan lytte til Når fogeden banker på her.

Dorte Palle og Tor Arnbjørn har sammen skrevet "Podcastbogen"  som kan købes her. Derudover kan du lytte til deres podcast som, gennemgår bogens emner her.

Relaterede artikler

Kan du høre lyden af mere lyd? - Radiomediet har gennem sin snart 100-årige historie flere gange været erklæret død, døende eller på vej til at blive ers...
Sådan bryder du lydmuren - Det er ikke kun muligt for dem med store økonomiske overarme og flotte lydstudier at producere veltilrettelagt og intere...
Gør dit brand lyttevenligt - Corporate podcasts har i nogle år fået lov til at lide en stille død sammen med den corporate-blog, som ingen læser. Mås...
Kforum Lyd: Sådan fjerner man stigma - Kforums podcastserie tager livtag med alt, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen. I hvert afsnit taler vores vært,...
Kforum Lyd: Sådan snakker du med unge - Kforums podcastserie tager livtag med alt, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen. I hvert afsnit taler vores vært,...
Podimo: podcasts med et pricetag - Mange øjne i mediebranchen hviler på den nyeste podcastplatform. For er der forretning i at udgive lyd og sælge det som ...
Joker – 'bare en indiefilm med et stort marketingbudget' - Endnu en oprindelseshistorie, i dette tilfælde en superskurks, er blevet filmatiseret. Jeg taler selvfølgelig om den all...
Hvor er de danske podcasts' svar på Thomas Blachman? - Podcasts er alle vegne i disse år. Ikke desto mindre står det sløjt til med den kreative selvkritik blandt en hel del pr...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

72 JOB

Senior Communication Consultant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.