De ti "rarhedsbud"
Bliv en bedre samtalepartner – og rarere at være sammen med

Hvordan bliver man én af dem, som mange synes, er rare?

Hvem har ikke lyst til at være et lidt rarere menneske og en bedre samtalepartner? Her får du ti bud på de bedste værktøjer til at blive netop dét.
De fleste synes nok selv, at de er gode samtalepartnere og rare at være sammen med. Sådan helt grundlæggende. Så kan der selvfølgelig opstå situationer, hvor vi bliver nødt til at være mindre rare, eller vi har måske nogle arbejdsopgaver, hvor vi må skrue bissen på. Men så er det rammerne eller opgaven, som forklarer vores manglende ”rarhed”. 
 
Men andre mennesker derimod: De er ikke altid rare. Nej, de kan bestemt være besværlige at have med at gøre. Og hvis vi skal bedømme dem i forhold til, hvor rare de er, vil der helt sikkert være stor forskel på, hvem vi vil ranke højt, og hvem vi ville sætte lavere på rangstigen. Baseret på alle mulige bevidste og ubevidste årsager. Så spørgsmålet er: Hvordan bliver man én af dem, som mange synes, er rare? Vi kommer her med ti bud på, hvordan du kan arbejde på at blive et rarere menneske og en bedre samtalepartner –lige nu og her.
 
1. Stil spørgsmål
Forskere fra Harvard Business School undersøgte i 2017 mere end 300 samtaler mellem folk, der var ved at lære hinanden at kende enten face-to-face eller online. Undersøgelsen viste, at de, der stillede flest spørgsmål til den anden under samtalen, blev betragtet som mere sympatisk af deres samtalepartnere. Særligt de opfølgende spørgsmål var vigtige. Ifølge forskerne viser denne type spørgsmål nemlig, at personen ikke kun lytter, men også at de er ægte interesserede. Og dermed demonstrerer de omsorg, validering og forståelse for den anden.
 
Dette råd betyder selvfølgelig ikke, at du skal bombardere din samtalepartner med spørgsmål. Men ved at fokusere lidt mindre på dig selv, og hvad du selv har på hjerte, og meget mere på at lære din samtalepartner at kende via spørgsmål, så vil du allerede være på vej til at blive et rarere menneske.
 
2. Lyt aktivt                                  
Hvornår var sidste gang, at nogen virkelig lyttede til dig og svarede på en måde, så du følte dig forstået? Og helt ærligt: Hvornår var sidste gang, du selv lyttede til nogen? Altså lyttede rigtigt uden at tænke på, hvad du selv skulle sige? Ofte lytter vi slet ikke; vi er tit på vej videre – fysisk eller mentalt. At lytte aktivt kræver fokus, og det kan derfor være mentalt krævende. Men udbyttet ved aktiv lytning er “besværet” værd, for dine samtaler bliver mere interessante, når du lytter. Forskere fra Utah University fandt ud af, at folk, der talte med uopmærksomme lyttere, blev mindre veltalende og delte færre informationer. Modsat fik aktive lyttere mere information og flere relevante detaljer – selv når de ikke stillede spørgsmål.
 
Hvordan du lytter, kan altså blive en selvopfyldende profeti: Hvis du lytter med et halvt øre, fordi du ikke synes, den anden værd at bruge tid på, så bliver det sikkert sådan. Modsat: Hvis du lytter aktivt, så er det også mere sandsynligt, at andre vil lytte til dig – dels fordi det ligger i den menneskelige natur at gengælde venlighed, dels fordi aktiv lytning øger dine chancer for, at dine budskaber vækker resonans hos den anden.
 
Lytning er en evne, som skal holdes ved lige, ellers forgår den. Jo flere mennesker du lytter til, jo bedre vil du forstå andre og deres bevæggrunde. Og forståelse skaber bedre og mere produktive relationer til andre mennesker. Så næste gang dine tanker tager på langfart, så bliv opmærksom på, at du er distraheret, og vend dit fokus tilbage på den, du lytter til.
 
At være en god lytter skal vedligeholdes, men evnen er nyttig i alle former for relationer.
 
3. Find noget, I har tilfælles
”Jo mere vi har til fælles med et andet menneske, jo mere har vi tendens til at kunne lide dem”. Dette er en af konklusionerne i bogen The Best Place to Work: The Art and Science of Creating an Extraordinary Workplace,skrevet af forsker Ron Friedman. Ifølge Friedman behøver man ikke have dybe filosofiske overbevisninger tilfælles –og det behøver heller ikke være arbejdsrelateret. Måske er du vild med Tarantinos film, vinterbadning eller noget helt tredje. Mulighederne er endeløse. Hvis man finder ud af, at man har noget tilfælles med en kollega, så vil det ifølge Friedman hjælpe med til at skabe et tillidsfuldt forhold. Og når der er tillid, er der bedre muligheder for et godt samarbejde. Så gå på opdagelse, og find det, du har tilfælles med den anden, og – ikke mindst – husk det i jeres fremtidige samtaler.
 
Og hvis det usandsynlige skulle ske, at du slet ikke kan finde nogen fællestræk, så lad det være en kilde til inspiration. Som kommunikationspersoner har vi som bekendt brug for folk, der oplever verden på en helt anden måde end os selv.
 
4. Smil
”Smil og verden smiler til dig”. En kliché, men sandt. Smil virker indbydende på andre, og når du smiler, er det nemmere for dem at tage kontakt til dig. Og så virker smilet også afstressende på dig selv –også selvom det er påtaget. Et studie fra University of Kansas viste, at deltagere, der skulle løse en svær opgave, havde lavere puls og følte mindre stress, når de smilede undervejs. Så øv dig på at smile, træk dine mundvige opad lige nu.
 
5. Øjenkontakt 
Selvom du står og smiler, tager andre ikke kontakt, før de har fået øjenkontakt med dig. Derfor er det vigtigt, at du kigger på de mennesker, som du møder og omgiver dig med. At du kigger andre i øjnene – og måske et splitsekund længere, end du umiddelbart har lyst til. Det kan godt være lidt grænseoverskridende, men det skaber dybere relationer.

6. Kroppen taler med
Den amerikanske psykolog Albert Mehrabian fandt ud af, at når der bliver kommunikeret følelser og holdninger, bliver tonefald og kropssprog altafgørende, især hvis vi er i tvivl. I en situation, hvor en kollega fx siger: Jeg har ikke noget problem med dig, men samtidig undgår øjenkontakt, står med armene i siden og ikke har en eneste positiv trækning i ansigtet, læser vi ud fra de kropslige signaler, at kollegaen faktisk "har et problem med mig".

Mehrabians undersøgelse viste, at kropssproget betyder 55 %, stemmen 38 % og selve budskabet (ordene) kun 7 %, for opfattelsen af de kommunikerede følelser.Men husk, at hans regel kun gælder, når følelser og holdningerer i spil.
Kroppen taler altså med. Bemærk, at det er helheden, der tæller, dvs. at blot, fordi man sidder med armene over kors, betyder det ikke nødvendigvis, at man er afvisende. Hvis man smiler, og resten af kroppen er afslappet, så er det måske blot et tegn på, at man kobler af i godt selskab. Så vær opmærksom på, hvad du viser med din krop, og hav radaren ude, og læg mærke til, hvad andre viser dig med deres kropssprog.
 
7. Gør, som de gør
Hvis du gerne vil virke rar, så skal du spejle den person, du taler med. Det viser en undersøgelse fra Duke University kaldet The Chameleon Effect. Ja, gør, som din samtalepartner gør, og tal, som hun taler. Spejling forbinder os nemlig til andre mennesker. Det signalerer, at vi er i samklang med den person, vi spejler. Faktisk opfører folk sig gerne forskelligt fra mennesker, som de ikke ønsker at have noget at gøre med. Nøglen her er finfølelse. Hvis man overdriver det, kan det have den helt modsatte effekt: Folk kan føle, at du gør grin med dem. Så hvis den person, du taler med, læner sig frem, så læner du dig også forsigtigt frem. Hvis de bruger et specielt ord, brug samme ord. Men lad være med at kopiere hver eneste bevægelse eller sætning. Det skal være naturligt, ikke forceret.
 
8. Imødekommenhed 
Et imødekommende kropssprog kan se ud på mange måder, men der er nogle typiske træk: Vend hele kroppen mod den, du taler med – ikke kun hovedet. Det gælder både, når du sidder, og når du står. Drej kroppen, og vis, at du er til stede. Det kan være mere udfordrende, hvis man sidder til møde rundt om et bord. Men de små tegn tæller: Drej hovedet mod den, der taler, læn dig lidt frem på stolen, drej skuldrene mod personen, og kig direkte på den talende. Så viser du med hele din krop, at du lytter. Hvis personen taler for længe eller for meget, kan du også bruge dit kropssprog. Måske kigger du ned på notepapiret, vender dig mod de andre ved bordet eller sætter dig tilbage i stolen. Hvis du gør det i kort tid, er det en antydning. Hvis du gør det i lidt længere tid, vil det stadfæste, at nu er taletiden brugt op.
 
9. Hav et formål
Vi går ofte til møder og fester uden at tænke nærmere over, hvilke forventninger vi har, eller om der er noget bestemt, vi gerne vil have ud af det, vi deltager i. Men et klart ’hvorfor’ kan hjælpe dig i mange sammenhænge – både privat og arbejdsmæssigt. Overvej derfor, hvad du gerne vil have ud af dit næste møde: Vil du fx gerne have et ’go’ til at gå videre med et samarbejde eller en plan for næste skridt? Men husk, at du ikke kun skal have målet for øje; du skal også være rar at arbejde sammen med. Hvis samarbejdet skal blive til noget, skal de andre kunne lide dig. Studier viser nemlig, at vi er mere tilbøjelige til at vælge et ’loveabel fool’ frem for en ’competent jerk’, når vi vælger samarbejdspartner.
 
Privat giver det også god mening at tænke over sine forventninger, inden man tropper op til en reception, middag eller fest. Hvis du ønsker at møde nye venner eller tale om emner, der ligger dig på sinde, så må du selv gøre noget for, at det rent faktisk sker. Hvis du fx ønsker samtaler om andet end vejret, så kan du finde på emner, du har lyst til at tale om, som passer ind i sammenhængen. Men husk at være åben for andres ønsker, og hvad der sker i øjeblikket.
 
10. Lær af det, hvis det ikke går efter planen
Hvis du oplever, at samtalen tog en anden drejning, end du havde håbet; hvis der bliver helt stille, efter du fortalte en historie, eller hvis din entusiasme ikke blev gengældt, så brug din frustration konstruktivt. For det er nemlig her, der er mest læring af hente. Tænk over, hvad der skete i samtalen. Kunne du have gjort noget andet: smilet mere, spurgt mere, talt mindre eller lyttet mere nærværende, mens de andre talte? Og hvis du synes, du gjorde alt det rigtige, så havde din samtalepartner måske en dårlig dag. Du kan kun ændre dig selv, resten er ikke op til dig.

Relaterede artikler

De 10 bedst kommunikerende borgmestre - Borgmestrene i de danske kommuner kommunikerer i mange forskellige retninger og repræsenterer mange interessenter. Hvem ...
Skriv lettere end du tror - Det behøver ikke være så svært at skrive. Du kan blive en hurtigere og bedre skribent, hvis du inddeler din skrivning i ...
Derfor griner vi - Der er nu ikke noget som et godt grin. Latteren har mange vigtige sociale funktioner mellem mennesker. Den kan inkludere...
Sådan svarer du på kritiske kommentarer - Du kender det måske. Du sidder til internt møde, og pludselig begynder notifikationerne på din smartphone at vælte ind. ...
Hvilke kommunikationsroller har du? - Som medarbejder i dag er du en af virksomhedens strategiske kommunikatører, og næsten uanset hvilket job du har, forvent...
Det nye gluten: dopamin - I Silicon Valley forsager nørderne onani, arbejde og alt, der føles godt. Det kaldes dopaminfaste. Men har det overhoved...
Kommunikér med dine live-events! - Mange live-events falder til jorden med et brag, fordi arrangørerne tror, at det er noget, man ikke behøver at forberede...
Kommunikér med kroppen - Sådan holder du et godt oplæg. Kroppen kommunikerer konstant. Og ofte kommunikerer den også noget, vi ikke ønsker, den s...

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Communication Specialist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.