Nina Østergaard Borris er en af de få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Hun har skabt økonomiske resultater på sin korte tid som CEO, men er mere ukendt i den brede offentlighed. Hun har således kun siddet i CEO-rollen siden maj 2022 – før da var hun COO og medejer i USTC. Nina Østergaard siger ikke så meget til medierne, men er optaget af grøn omstilling. Spørgsmålet er, om hun formår at omsætte ord til handling. En knap så heldig mediesag har været et datterselskab, som ulovligt har solgt brændstof til Syrien. Men med den mængde fossile brændstoffer, familien Østergaard Nielsen sælger, er det også svært at holde styr på det hele. USTC’s kommunikationschef, Jonas Søndergaard, giver hende følgende kommunikative skudsmål:
“Når man som Nina Østergaard Borris bogstavelig talt er vokset op i USTC-koncernen, har siddet i virksomhedens bestyrelser i årevis og oven i købet er medejer, så har man en helt unik position til at tale om virksomhedens kultur og værdier. Den erfaring og indsigt er hun utroligt god til at aktivere, når hun kommunikerer, og det giver hendes budskaber og levering et ekstra lag af autenticitet. Det er naturligvis et vigtigt parameter i forhold til den eksterne kommunikation, hvor hun tegner virksomheden, men er i virkeligheden et mindst lige så stærkt asset i forhold til intern kommunikation. Som relativt nyudnævnt CEO har generationsskiftet, som USTC-koncernen gennemgår i disse år, været et gennemgående emne. Her har Nina været utroligt dygtig til at kombinere behovet for kontinuitet og respekt for den forrige generations bedrifter med energien og de nye strømninger, som følger med et nyt lederskab. Hun har samtidig været en af de primære drivkræfter bag en række opkøb af markante virksomheder og dermed de seneste års hurtige vækst af koncernen, og hun har været skarp til at kommunikere vækst og sætte de økonomiske resultater i det rette perspektiv. Ninas kommunikationsstil er meget i øjenhøjde med publikum, uanset om det er til et bestyrelsesmøde, en townhall eller et interview. Hun har et stort overblik og intellektuelt overskud, som gør hende i stand til at kommunikere klart, med empati og en god portion humor.”
Deborah Dunsire. Foto: Lundbeck.
Deborah Dunsire minder i stil og væremåde om en rar bedstemor. Hun har været god til at forhandle en tung lønpakke på plads, men det kniber mere med at omsætte det til indtjening i H. Lundbeck. Siden hun tiltrådte i 2018 har aktionærerne haft et årligt negativt afkast på 6,6 %. Intet tyder på, at det vil ændre sig fremover. Lundbeck er og bliver et one-trick pony company. Pille-pipelinen halter, og der langt op til den geniale storebror Novo. På den kommunikative front har Deborah Dunsire haft fokus på diversity og hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund med at få et job i Danmark. Meget ærligt og skarpt vinklet, i forhold til hun selv har udenlandsk baggrund. Respekt for det.
Ester Baiget, Novozymes
Ester Baiget. Foto: Novozymes
Ester Baiget, der efterfulgte den godmodige Peder Holk Nielsen, er i fuld gang med at revitalisere Novozymes. Det er der også behov for. Virksomheden har stort set ligget underdrejet, siden man splittede den ud fra Novo Nordisk i 2000. Så mens aktionærerne i Novo Nordisk er blevet forgyldte, har Novozymes været i et ræs mod bunden, fordi der er blevet investeret for lidt og på de forkerte tidspunkter. Ester Baiget har både øget omsætning og overskud og har været et friskt pust på den danske biotech-scene. Hun virker både sympatisk og dygtig, men mangler nok, modsat Deborah Dunsire, at finde netop det, hun skal stå for i woke-kapitalismens store supermarked af politisk korrekte holdninger.
Find hende på LinkedIn her.
Google hende her.
Jais Valeur, Danish Crown
Jais Valeur. Foto: LinkedIn
Jais Valeur er en rigtig kødmand. Hans held er, at verden lidt endnu vil have mere kød. Spørgsmålet er bare, om det er i Danmark, det skal produceres, for alt tyder på, at vi skal have færre dyr. Jais Valeur siger, at landbruget vil være klimaneutralt i 2050, men heldigvis er Jais ikke længere CEO til den tid. Det store spørgsmål er, hvordan Jais, som gigantisk kødproducent, vil navigere inflation og energikrisen på den korte bane. På den lange bane er det mere spørgsmålet om kødspiseriets sociale og klimapolitiske status. Vice President, Group Communications, fra Danish Crown har følgende kommentar:
“Jais har selv introduceret ideen om, at det bliver med oksebøffer som med champagne. De skal kun nydes en gang imellem. Som formand for klimapartnerskabet blev han de facto talsmand for hele fødevareindustrien, hvor han viser sit talent for at kunne samle. Han er stærkt bevidst om virksomhedens rolle som samfundsaktør og stiller op til debatter – også om en mere planterig fremtid. Han kommer til at holde fast i den grønne omstilling af Danish Crown, også selvom vi i øjeblikket oplever setbacks.”
Følg ham på LinkedIn her.
Google ham her.
Mads Nipper, Ørsted
Mads Nipper. Foto: LinkedIn.
Ukraine-krigen ramte Mads og Ørsted hårdt og hurtigt. Mads Nipper kom ud i sin første større kommunikationskrise, da han ikke kunne komme fri af russernes gas, før russerne selv løste problemet for ham. I Gazprom-sagen blev hans personlige brand ramt af folkets vrede, og han fik ikke formidlet de juridiske og kontraktmæssige problemer godt nok. Det var dårlig krisestyring, men det ser han ud til at have lært af. Han har ikke mindst erkendt og er stået frem med, at det var dårlig kommunikation.
Hans vigtigste læring af Gazprom-sagen er, at tavshed også nogle gange er guld. Man skal og kan ikke overkommunikere sig ud af alle problemer, lyder moralen. Han har tydeligvis derfor været mere stille siden sidst. Mads Nipper er en rigtig sælger, og nogle gange oversælger han også sine budskaber, men med Ørsted kan det næsten ikke gå galt, hvis han oprigtigt er blevet klogere af Gazprom-krisen. Han er en af C25’s helt store superbrands og en bred kommunikatør, som kan tale om alt fra sin kristne tro til grøn omstilling. Han er superaktiv på LinkedIn og en likeable person med en rar, jysk social udstråling. Han får energi af at være sammen med andre mennesker, og omvendt.
Følg ham på LinkedIn her.
Google ham her.
Anders Holch Povlsen, Bestseller

Anders Holch Povlsen. Foto: Bestseller Presse.
Anders Holch Povlsen får helt utroligt mange omtaler, selvom han i praksis aldrig udtaler sig i medierne. En selfmade mangemillionær, som får kredit for at have bygget det op selv. Under coronaen forlød det, at virksomheden var illikvid, men det kom man sig hurtigt over, og nu ser det ud til, at man kan gå på vandet. Bonuspoint for at lægge hus til luksusbageren Hart på Holmen. Ekstra bonuspoint for at kæmpe for naturen i Skotland, længe før det blev smart.
Han er ikke på LinkedIn.
Google ham her.
Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark

Jørgen Holm Westergaard. Foto: Energi Danmark Presse.
Google ham her.
Cees ‘t Hart, Carlsberg
Der er kun tre CEOs i Danmark, der tjener mere end Cees ’t Hart. Foto: Getty Images
Cees 't Hart er umulig at blive klog på, for han siger stort set aldrig noget, der kan gøre, at vi lærer ham at kende. Det er egentlig ærgerligt, for Carlsberg er en af vores legacy-virksomheder, og det kunne være rart at vide, hvad manden stod for. Ikke mindst, fordi virksomheden står for meget for mange danskere. Som nationalt klenodie på linje med Lego, Novo og Mærsk burde Carlsberg og Cees fylde mere i Danmark. Her har Cees 't Hart underperformet. Håndteringen af Carlsbergs sidste dages hellige exit fra Rusland var heller ikke god. Først da ærkerivalen og tvillingefirmaet Heineken trak sig ud, kunne Carlsberg tage beslutningen.
Det er kun blevet endnu værre, efter det er kommet frem, at Carlsberg, som ellers lovet, ikke har givet penge til Ukraine fra frasalget af det russiske bryggeri. Not good. Og langt fra det historiske niveau for det pæne selskab.
Ukraine-washing råber Berlingske. Det sejler, og når der sker noget kommunikativt, er det for sent, for lidt og for usynligt. Den nytiltrådte kommunikationschef har endnu ikke gjort en positiv forskel, som gør en forskel. Probably the Best Beer in the World, but definitely not the best communicator.
Følg han på LinkedIn her.
Google ham her.
Peder Tuborgh, Arla Foods
Peder Tuborgh. Foto: LinkedIn.
Find ham på LinkedIn her.
Google ham her.
Kræn Østergaard Nielsen, Coop
Kræn Østergaard Nielsen. Foto: LinkedIn.
Kræn Østergaard Nielsen er en værdig udfordrer til Per Bank fra Salling, men når kampen er slut, går det, som det plejer. Salling har igen og igen vundet over Coop. Det kan selv ikke Kræn Østergaard ændre på. Coops CEO ligner en brugsuddeler, på en både sympatisk og solid måde. Kræn Østergaard har med snilde navigeret i den hyperpolitiske organisation og virker som en sympatisk realist. Den moderne CEO skal være politiker. Den moderne Coop-CEO skal være alle politikeres politikertalent. Det meste kan manden fra A til Z. Respekt herfra.
At drive supermarkeder i Danmark med overskud er endnu sværere end at drive et flyselskab. Specielt, når det er en folkelig forening. Den umulige opgave er blot blevet endnu sværere med inflation og den eksplosive energikrise. Det bliver spændende at se, hvordan det politiske naturtalent sælger supermarkedets sammenbrud som bæredygtig forretningsmodel fremover.
Følg ham på LinkedIn her.
Google ham her.
Jesper Hjulmand, Andel
Jesper Hjulmand. Foto: LinkedIn.
Jesper Hjulmand er energibranchens svar på Djengis Khan. Han spiser alt og alle og får på forunderlig vis lov til at blive ved – selvom hans virksomhed ikke tjener nogen penge. Hvornår begynder journalisterne at forholde sig kritisk til det? Lidt usynlig, men energikrisen vil sætte spot på forretningen og manden. Andels kommunikationschef, Rikke Harbo Trikker, ser dog hverken usynligheden eller underskuddet som et problem. Læs blot her svaret til placeringen:
“Andels kommunikation er ikke baseret på CEO-synlighed. Vi udlever vores strategiske aktiviteter og mål gennem en række stærke brands – Clever, Fibia, Andel Energi og Energi Danmark – og vi har administrerende direktører og faglige eksperter som talspersoner, som bærer vores dagsordener ud. I kommunikationen fokuserer vi på at understøtte koncernens vigtigste strategiske indsatser, det vil sige Andels rolle i den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet. Hvad angår årsresultatet for 2021, så steg vores omsætning massivt, og driftsindtjeningen blev fordoblet. Men da vi er aktionærer i Ørsted, blev resultatet påvirket markant af aktiens massive fald, hvilket medførte en negativ urealiseret kursregulering på -8,6 mia. kr.
Følg ham på LinkedIn her.
Google ham her.
Jesper Lund, Lars Larsen Group
Jesper Lund.
Det er ikke let at træde i Lars Larsens fodspor, så man må formode, at virksomhedens marketingbudget er øget noget, når nu man ikke længere kan bruge direktøren proaktivt som salgsunderstøttende virkemiddel. Til gengæld kan virksomheden fortsat tjene penge. Jesper Lund gør det godt. Mindre synlig og brandet end the founding father, men on brand og udstråler Lars Larsen-karma fra top til tå. Et tilbud, hverken du, jeg eller ejerne kan sige nej til.
Følg ham på LinkedIn her.
Google ham her.