Hvem stoler danskerne på?
Her er Danmarks mest troværdige faggrupper

Jordemødre, læger og sygeplejersker topper igen troværdighedsanalysen. (Claus Bech/Ritzau Scanpix)

For 11. år i træk har vi i Radius CPH gennemført vores årlige analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Er der noget nyt under solen, tænker du måske. Ja og nej er svaret. Læs med her, og bliv opdateret på tendenserne i top og bund.
Et repræsentativt udsnit af danskerne har nu for 11. år i træk vurderet troværdigheden blandt 26 faggrupper i vores årlige Troværdighedsanalyse. Her beder vi danskerne om at vurdere faggrupperne på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget lav troværdighed, og 5 er meget høj troværdighed.
 
Tallene taler sit tydelige sprog. Jordemødrene er for tredje år i træk den mest troværdige faggruppe, mens politikerne igen i år fastholder deres placering i bunden. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten.
 
Vent, hvad taler vi om?
Lad os lige starte med at kridte banen op. For hvad vil det sige, når vi taler om troværdighed? Hvad er det?
 
Troværdighed er kommunikationens X-faktor. Det er den komplekse, let uhåndgribelige og ikke mindst dyrebare størrelse, vi stræber efter, når vi kommunikerer. Den faktor, der gør, om budskabet går ind eller ej. Det gælder, uanset om afsenderen er en privat virksomhed, en brancheorganisation eller et politisk parti. Det betyder imidlertid ikke, at troværdighed er en flygtig opfattelse – det er noget, der stikker dybt. Som begreb ligger det tæt op ad det at have legitimitet eller ’license-to-operate’.
 
I vores undersøgelser kan vi også se, at troværdighed handler om integritet, autenticitet og saglighed. Om viden, ærlighed og moral. Og om udstråling og karisma.
 
Velfærdssamfundets varme hænder topper listen
Lad os så se lidt på topscorerne i dette års måling. De har nemlig det til fælles, at de er velfærdens såkaldte ”varme” hænder.
 
 
Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen.
 
Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på listen, mens også soldater, landmænd og buschauffører har oplevet en positiv stigning i troværdighed. Nederst på listen ligger politikere, bilforhandlere, journalister og ejendomsmæglere.
 
Artiklen fortsætter under grafen
 
Undersøgelsen baserer sig på svar fra 1.973 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år. Analysen er gennemført i perioden 5.-27. juli 2019. Pilene i kolonnen til højre indikerer, om ændringen i faggruppernes troværdighed fra 2018 til 2019 er statistisk signifikant på 0,05-niveauet. De grønne pile indikerer, at troværdigheden for faggruppen er øget, mens de røde pile indikerer, at troværdigheden for faggruppen er faldet.
 
Hvad kan vi tolke ud af det?
 
En hel del. Resultaterne i årets analyse understreger nemlig en klar tendens, som kendetegner de sidste 11 års troværdighedsanalyser: Danskerne har stor tiltro til de offentlige erhverv og i særlig grad de omsorgs- og servicefag, der varetager de helt nære velfærdsopgaver. Omvendt har danskerne lille tiltro til de faggrupper, der har mulighed for at høste personlig eller økonomisk gevinst i deres virke.
 
Politikerne skraber bunden (igen), men der er (måske) lys for enden af tunnellen
Nederst på listen er der ikke meget nyt under solen. Ejendomsmæglere, journalister, bilforhandlere og politikere udgør den nederste top-4. Kun en enkelt gang i løbet af de 11 år, vi har gennemført analysen, har danskerne fundet en faggruppe mindre troværdig end politikerne. Det var i 2009, hvor ejendomsmæglerne løb med sidstepladsen.

Grafen viser udviklingen i politikernes troværdighed 2009-2019. Troværdigheden måles på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget lav, og 5 er meget høj.
 
Nuvel, ikke alt er tabt for politikerne. For selvom de igen i år kan finde sig selv allernederst på Troværdighedsanalysens rangliste, så viser en særskilt måling, som vi foretog under årets valgkamp, at det godt kan lade sig gøre at flytte på danskernes oplevelse af politikerne. For mens politikernes nuværende troværdighed på 2,12 ud af 5 ligger lige så lavt som sidste års måling, så steg politikernes troværdighed faktisk under valgkampen. Her målte den 2,3, hvilket er en statistisk signifikant stigning på 10 procent.
 
Hvad kan vi så lære af det?
 
Et par ting mener vi. Først og fremmest har det betydning, at politikerne prioriterer den direkte kommunikation til vælgerne.
Især TV-debatterne synes at gøre indtryk på os. Faktisk viser vores særskilte valgundersøgelse, at det er debatterne på TV, som flest danskere lægger mærke til, når det kommer til de politiske partiers kampagner. Lidt over halvdelen af danskerne har set en eller flere TV-debatter i valgkampen, og lidt flere end hver tredje siger, at debatten i nogen, høj eller meget høj grad har påvirket, hvilket parti de vil stemme på.
 
Tal fra befolkningsundersøgelse gennemført den 29. maj-3. juni 2019 blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år.
 
Hvorfor øger det troværdigheden, når politikerne er i mere direkte kontakt med vælgerne?
 
Det kan blandt andet hænge sammen med, at kommunikationen er lettere at forstå, og at de rent faktisk taler politik frem for at tale taktik. Og sidst men ikke mindst, at vælgerne faktisk møder politikerne mere direkte – både ’in persona’, på tv og via sociale medier. Men nu vi taler politik, så bød valgkampen jo også på en masse ultimative krav fra partierne. Det er imidlertid en risikabel strategi i forhold til troværdigheden på den lange bane. Den risikerer nemlig at lide alvorlige knæk, når virkeligheden venter på den anden side af valget.
 
Og ganske rigtigt – bedst som vi troede, at alt var lutter lagkage, så blev politikerne i vores seneste måling banket tilbage på plads. Selvom troværdigheden steg under valgkampen, så er den altså nu faldet tilbage til sidste års lave niveau.
 
 
Det bør give stof til eftertanke for politikerne. Det at kunne erkende fejl og holde, hvad man lover, har stor betydning for troværdigheden. I vores valgundersøgelse svarer to tredjedele af danskerne da også, at de ultimative krav er en dårlig idé, fordi partierne risikerer at love en masse, de ikke kan holde.
 
I sidste ende handler troværdighed ikke om at imponere med vilde resultater, men om at vise, at man kan leve op til det, man lover. Kun 16 procent af danskerne er helt enige, enige eller delvist enige i, at politikerne oftest holder, hvad de lover.
 
Tal fra befolkningsundersøgelse gennemført den 29. maj-3. juni 2019 blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år.
 
Hvad med os selv?
Hvor på listen er kommunikationsrådgiverne, tænker du måske så. Sidst vi inkluderede den faggruppe i analysen var i 2012, og her var den placeret i den bløde mellemklasse – ikke helt ulogisk i nærheden af bankrådgiverne og pensionsrådgiverne, der – ligesom os – lever af at sælge rådgivning. Til gengæld kunne vi ad omgange se, at kommunikationsrådgivere er den faggruppe, som suverænt flest respondenter svarede ’ved ikke’ til i rundspørgen. Noget tyder altså på, at danskerne ikke er sikre på, hvad vi laver. Den kender de fleste af os vist godt fra snakken med sidemanden til familiefrokosterne.
 
Hvad kan man gøre?
Det var lidt om top og bund og os selv.
 
Men hvordan omsætter man egentlig troværdighed til noget, man kan arbejde med i praksis?
 
Her er fire bud:
1. Gør det, du siger ,og sig det, du gør: Vær transparent i dit virke, og sørg for at levere på dine løfter, hvad enten det er håndværkerens aftalte pris, provisionsordningen for bankrådgiveren eller sygehuslægens løfte om opfølgning på et patientforløb.
 
2. Sæt ord på dit bidrag: Forklar tydeligt, hvad du laver – og hvorfor det giver mening for dem, du laver det for. Vi ved, at netop beundring af håndværket eller arbejdet samt opfattelsen af, hvor vigtig faggruppen er for samfundet, har afgørende betydning for opfattelsen af troværdigheden. Brug derfor energi på at tydeliggøre jeres bidrag.
 
3. Dyrk evnen til at erkende fejl: Du skal evne at udøve selvjustits og være i stand til at håndtere sager, der kan true fagets troværdighed med klarhed og handlekraft – og ud fra et skarpt kodeks, der er funderet i, hvad der er fagets kerne. På almindeligt dansk vil man sige, at I skal opføre jer ordentligt. Og endnu vigtigere – begår I fejl, så skal I være i stand til at erkende dem. Evnen til at erkende fejl har stor betydning for troværdigheden.
 
4. Se dig selv udefra: Den afgørende forudsætning for at få noget ud af de tre råd ovenfor er, at du evner at se dig selv udefra og ikke bliver trukket ’ned’ i faglig selvforståelse. Det er for sygeplejerskens eller lægens vedkommende patientens eller de pårørendes briller; det er for folkeskolelærerens vedkommende elevernes og forældrenes briller, og det er for politikernes vedkommende befolkningens briller. Hvis du evner at sætte dig i modtagerens sted, så får du den nødvendige indsigt i muligheder og udfordringer, når det handler om jeres omdømme.
 
Nå ja, og mens vi har jer, så lad os da så lige benytte lejligheden til at aflive myten om, at al omtale er bedre end ingen omtale. Vi kan se i vores analyse, at negative mediehistorier er gift for troværdigheden. Og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at de negative historier har større negativ betydning, end de positive historier har tilsvarende positiv betydning. Al omtale er altså ikke bedre end ingen.
 
 

Relaterede artikler

Hvem er Danmarksmester i presse? Absolut Arla - Firmaet Aalund måler hvert år pressearbejdet i de største danske virksomheder. For 15. år i træk deler 264 erhvervsjourn...
Den troværdige vej til troværdig reklame - Uanset om du kalder det retorik, manipulation, propaganda, salg, PR eller reklamer, det er din opgave at overtale. Dit s...
Troværdigheden bløder - Naser Khader er endt i mudderkamp med Stig Matthiesen, da de begge bebrejder hinanden for plagiering i deres bog "Hjerte...
Lunde fisker efter troværdighed - Esben Lunde Larsen og hans ministerium har brug for ny troværdighed. Hans departementschef Henrik Studsgaard, der hele t...
Årets k-folk: Brænd alt ned, og start forfra! - Her er Kforums uforskammede, uforudsigelige og udskældte liste over årets kommunikatører. Ofte efterlignet, aldrig kopie...
Skal vi så skilles nu? - Falck-skandalen har fået en række journalister til atter at ytre mishag over at dele fagforbund med kommunikationsfolket...
Få styr på håndværket, eller bliv en god leder - Kommunikation er arbejdsmarkedets roterende centrum, men det, branchen har allermest brug for lige nu, er specialister o...
De 10 mest profitable K-bureauer - Her er de bureauer, som år efter år tjener mere med færre medarbejdere til en bedre løn. Det kan man kalde win-win-win. ...

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

SoMe Manager

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Senior Change Management

Frist: 3. oktober

Webredaktør

Frist: 2. oktober

Tilbudskonsulent

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.