Rød love – blå vrede

Mette Frederiksen har brugt Facebook til at sende hjerter til Nordjylland. For kort tid siden har hun fået de borgerliges pis i kog med et billede af en makrelmad. Vi har tidligere set, hvordan Støjberg kunne få halvdelen af landet til at elske hende og gøre den anden rasende med et billede af en kage. Facebook kan kort sagt både mobilisere enormt meget kærlighed og enormt meget vrede. Men hvem er bedst? Hvem spreder mest kærlighed og vrede?

Engagementet på en politikers opslag giver et meget retvisende billede. Og det tætteste vi kommer på en objektiv vurdering af, hvilken politiker der rent faktisk får/spreder mest kærlighed på Facebook, er den specifikke reaktion til lige præcis det formål: ❤️. Ligeledes kan man måle vrede med 😡.

I nedenstående tabel får du det fulde overblik over alle politikere i Danmark. Du kan se præcis, hvor mange ❤️- og 😡-reaktioner de har fået i alt siden valget, og hvor stor en andel de to reaktioner udgør af alle reaktionerne på politikerens opslag. Slutteligt kan du se hver politikers ‘reaktionsprofil’ (hvor stor en andel de seks forskellige reaktioner udgør af samtlige reaktioner) i en søjle. Sortér tabellen ved at trykke på kategorierne i toppen.

Statsminister-Mette og SoMe-Mette

Den politiker, der har fået ubestridt flest kærlige reaktioner, er statsminister Mette Frederiksen. Siden folketingsvalget i 2019 har hun fået næsten 600.000 kærlige reaktioner – over dobbelt så mange som den med næstflest kærlige reaktioner.

10,7% af alle reaktionerne op Mette Frederiksens Facebookopslag var kærlige.

Men hvorfor? Et er selvfølgelig, at hun har flest følgere. Flere følgere = flere reaktioner. Men det kan ikke forklare alt. Mette Frederiksen er også enormt dygtig til at udnytte sin platform som mere end blot en folkevalgt politiker: Hun er en verdensklasse-influencer.

På ren influencermanér lægger hun nemlig utrolig meget vægt på at fortælle historien om mennesket Mette – frem for politiker-Mette, frem for den Mette, der skal sælge et produkt. De opslag, hun får flest hjertereaktioner på, er alle opslag, der fortæller en historie om hendes privatliv.

Man kan altid diskutere, om det er statsministerens job at dele billeder af makrelmadder eller meget belejlige videooptagelser af jubel, når Danmark vinder kvartfinalen i en sport, vi selv har opfundet. Men der kan ikke være to holdninger om, at det er effektiv, kløgtig og veludført kommunikation.

Facebook kan aldrig – særligt for offentlige figurer med over 250.000 følgere – blive til det, Erving Goffman kalder “backstage”; et sted, hvor man kan hvile og slappe af, være sit sande jeg. På en sådan platform, hvor man altid kan vælge, hvad man siger, hvornår og til hvem man gør det, vil det altid være iscenesat. Det vil altid være det, Goffman kalder “frontstage” – et offentligt rum, hvor man spiller en rolle, man selv har skabt.

Men vi længes efter oprigtighed – det menneskelige. Politik kan være besværligt – uoverskueligt. Når forbindelsen til hinanden knækker, kan politik endda også blive bittert og vredt. Først når man ser hinanden – føler et personligt bånd – kan det blive kærligt. Det er også derfor, statsministeren deler så meget ud af sit privatliv – for at skabe et personligt og privat bånd til sine vælgere. Det er derfor, hun så vidt muligt forsøger at iscenesætte sin frontstage, som var det hendes backstage.

God karma, Carøe

Når det så er sagt, er Mette Frederiksen ikke den politiker, der relativt set spreder mest kærlighed. Statsministeren har mange følgere og poster meget hyppigt (næsten en gang om dagen, hver dag siden FV19). Naturligvis får hun også flere reaktioner.

Tager man højde for dette og i stedet ser på, hvor stor en andel af reaktionerne på samtlige opslag siden folketingsvalget der var et hjerte, er det 26-årige nyvalgte folketingsmedlem fra SF Astrid Carøe, der topper listen. Hele 15,5 % af reaktionerne på hendes opslag var kærlige.

Hele 15,5% af alle reaktionerne på Astrid Carøes opslag var kærlige.

Så hvad gør Carøe, som ingen andre gør? Selv siger hun til Kforum, at det er ikke noget, hun tidligere har lagt mærke til, men det gør hende glad at vide. For hende handler det ikke kun om likes. Som hun siger: “Det har ikke været en del af mine overvejelser, om opslaget vil generere en masse hjerte-likes.”

Carøe mener, at svaret kan ligge i, at hun er meget løsningsorienteret: “Jeg tænker faktisk en del over mine opslag på Facebook. Det er vigtigt for mig, at det i stor grad handler om politik, og at jeg kommer med politiske løsninger, når jeg italesætter noget uretfærdigt.”

Det kan meget vel være svaret. Men sandheden er nok, at Carøe topper listen primært af to andre årsager. For det første skriver hun mest om meget værdipolitiske og følelsesladede emner. Det fremtvinger naturligvis følelsesmæssige reaktioner. Dernæst har hun ikke den største følgerskare. Med andre ord: En lille, men loyal gruppe af følgere, der må antages at have et mere personligt bånd til politikeren.

Det er bemærkelsesværdigt, at den eneste borgerlige politiker blandt de 10 mest kærlighedsspredende i Danmark er Søren Gade fra Venstre.

Men der er jo mange andre, der også skriver om værdipolitiske emner – store og små politiske profiler. Så hvorfor er det lige Astrid Carøe, der relativt set spreder mest love? Undertegnedes bedste bud er, at det aldrig er nogens skyld, når Carøe beskriver et problem. Der er aldrig et os og et dem – et gode og et onde.

Selv når hun poster et opslag, hvor hun starter med at skrive, at hun er både vred og ked, får hun ikke en eneste vred reaktion – næsten kun kærlighed. Det kan være, fordi hun ikke giver sine følgere muligheden for at være vrede på nogen specifik.

Du ved, hvad de står for

I den anden ende af ‘Facebook-følelsesspektret’’ er selvfølgelig vrede. Og der er ingen, der gør danskerne mere vrede på Facebook end politikere fra Dansk Folkeparti.

Den politiker, der har fået flest vrede reaktioner, er Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Han har fået næsten 500.000 vrede reaktioner. Ikke en overraskelse, hvis man spørger Skaarup selv.

“Det kommer på ingen måde bag på mig. Et er, at vi er et oppositionsparti, der skal bide regeringen i hælene, og derfor lægger vi også retorikken derefter. Dernæst er jeg retsordfører og deler de sager, som jeg synes er helt uhyrlige. Eksempelvis om bandekriminalitet osv.”

25,9% af alle reaktionerne på Peter Skaarups Facebook-opslag siden valget har været vrede.

En anden årsag til, at Peter Skaarup har fået flest vrede reaktioner, er, at han også er den politiker, der poster klart mest. Siden folketingsvalget har han skrevet mere end 1.600 opslag, svarende til 2,6 om dagen – over 6 gange mere end gennemsnittet. Det giver selvfølgelig flere reaktioner.

Men hvorfor er de vrede?

En forklaring kan være, modsat for Astrid Carøe, at han skriver opslag, hvor der er en klar skurk. Meget ofte ved hans følgere præcis, hvem de skal rette deres vrede imod: Om det er indvandrere eller Mette Frederiksen.

Det er kort sagt lettere at være vred på en person eller en gruppe af personer, end det er at være sur på en idé eller et lovforslag. Når Skaarup retter sine opslag mod specifikke folk eller grupper, vil det til enhver tid tiltrække flere vrede reaktioner, end når Astrid Carøe fokuserer på brede tendenser og løsninger.

Om det ene er bedre end det andet, er en subjektiv vurdering. Men det er værd at bemærke, at Peter Skaarup har over 30 gange flere følgere – og siden valget har han fået over 100 gange flere reaktioner – end Astrid Carøe.

Det vrede Danmark, du kender

Peter Skaarup er også den nuværende politiker med den vredeste reaktionsmasse – den største andel af vrede reaktioner.

Han er kun overgået af partifællen og tidligere MF’er Kenneth Kristensen Berth, der heller ikke er synderligt overrasket over den store andel af vrede reaktioner.

Kenneth Kristensen Berth topper listen som politikeren der relativt set spreder mest vrede.

“Jeg har det nok med at lægge sager op, hvor jeg har stærke synspunkter, og ikke ting, hvor det er mere la-la. Jeg tror også, de fleste vil være enige om, at jeg altid siger tingene meget klart, så det ikke er til at misforstå. Det kan måske afføde “vrede smileys”,” skriver Kenneth Kristensen Berth i en e-mail til Kforum.

“Når jeg skriver på Facebook, er det afgørende for mig, at man kan mærke mig som person, og at budskabet ikke er til at tage fejl af.”

Blå vrede og rød kærlighed

På individuelt niveau kan det være svært at danne et generelt billede. Men vi fandt alligevel, at de politikere, der spreder Facebook-kærlighed, primært tilhører rød blok, mens de politikere, der spreder Facebook-vrede, primært tilhører blå blok – mere specifikt Dansk Folkeparti.

Kan man derfor sige, at der er mere god karma i rød blok og mere vrede og surhed hos de blå?

Inddeler vi politikerne efter blok – og summer reaktionerne på samtlige opslag siden folketingsvalget i ‘19 – bekræftes den umiddelbare tendens. Politikere fra rød blok spreder mere kærlighed, mens de borgerlige spreder mere vrede.

Ifølge Sine Nørholm Just, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, “peger det på to helt grundlæggende appelformer – til henholdsvis positive og negative følelser.”

Sander Andreas Schwartz, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, pointerer, at især to ting, alt andet lige, må formodes at have afgørende betydning for tendensen.

“Først og fremmest er blå blok i opposition, så deres rolle er i øjeblikket at kritisere og brokke sig over alle de beslutninger, som regeringen træffer, således at de kan positionere sig som et bedre alternativ til næste valg. Du kan også se i din data, at vreden ligger på sit højeste lige efter valget og stiger dramatisk fra juni til juli, så det kan være en sandsynlig forklaring på noget af fordelingen.”

Dernæst peger Sander Andreas Schwartz på coronakrisen.

“Corona har skabt en masse vrede. Her har rød blok forsøgt at positionere sig, med Mette Frederiksen i spidsen, som samlingspunkt for Danmark imod pandemien. Dette er muligvis forklaringen på høje mængder love, sammen med det faktum, at folk støtter op om de regeringsbærende partiers retning. Omvendt kan de blå partier rumme de borgere, der er utilfredse med regeringens håndtering af krisen og trætte af nedlukninger og restriktioner, som i øvrigt passer godt sammen med de mere højreorienterede holdninger til frihed, statsregulering og fri handel.”

Er vreden ved at koge over?

Der har været en del snak om tonen i debatten på de sociale medier. Alle og enhver kan skrive hvad som helst til hvem som helst – på præcis den måde, de vil.

Siden folketingsvalget har de danske politikere i alt fået over 1,8 millioner vrede reaktioner. Mere end en fordobling blandt de samme politikere i en tilsvarende periode før valget. Der er kort sagt en klar tendens til, at vreden breder sig.

Men hvad mener dem, der spreder henholdsvis mest kærlighed og vrede selv?

Astrid Carøe, politikeren, der spreder mest kærlighed, ser med stor bekymring på tonen i den offentlige debat på Facebook. “Faktisk er tonen på sociale medier noget af det, der tidligere har skræmt mig allermest i det politiske arbejde,” siger hun til Kforum.

“Og sådan tror jeg desværre, det er for mange unge kvinder, der overvejer at gå ind i politik. Jeg synes simpelthen, folk skriver så grimt til og om hinanden, og det kan stadig godt slå mig lidt ud, hvis jeg får grimme beskeder ind, når jeg f.eks. har været i pressen eller lavet et Facebookopslag, der har skabt meget debat.”

Hun understreger dog, at det ikke er hendes opfattelse, “at det er almindeligt, at politikere har en meget hård tone på Facebook.”

Peter Skaarup, politikeren, der spreder mest vrede, ser intet problem med tonen på Facebook: “I det store hele synes jeg, tonen er god blandt danske politikere på de sociale medier.”

Han understreger, at selvom man er uenig, så skal det jo være sådan, at man kan være professionel og stadig behandle hinanden pænt. “At være enige om at være uenige kommer man længst med, skældsord kommer man sjældent langt med i en konstruktiv samtale.”

“Når det så er sagt”, fortsætter Peter Skaarup, “så ser jeg nogle gange, at partitilhængere kan have en mere kedelig tone – også over for hinanden. Det er noget, jeg ville ønske, folk ville tænke mere over – i bund og grund måske lade være at skrive noget, man heller ikke ville sige face-to-face! Man kan jo godt ytre sig og få sin mening frem uden at bruge skældsord og andre grimme termer.”

The power of love

Det borgerlige parti, der får den største andel af love, er Nye Borgerlige. Det er kort sagt muligt at få love, selvom man har en konfrontatorisk kommunikation. Samtidig må vi blankt konstatere, at Nye Borgerlige stormer frem, mens Dansk Folkeparti bløder i meningsmålingerne.

Man skal passe på med at konkludere alt for meget baseret på denne umiddelbare data – men det virker altså til, at folk søger mod dem, der spreder kærlighed frem for vrede. Eller i hvert fald dem, man selv føler spreder kærlighed.

Hvor Peter Skaarup og Kenneth Kristensen Berth peger på alt, hvad der er galt, og alle dem, der er gale, deler Mette Frederiksen og Astrid Carøe ud af sig selv og deres løsninger.

Om det er opskriften på politisk succes, må tiden vise. Indtil videre må vi konstatere, at det er opskriften på SoMe-succes.

Metode

Man kan måle succes på Facebook på uendeligt mange måder. Forskellige metoder tilgodeser forskellige politikere med et forskelligt antal følgere. Når vi går i gang med at vurdere, hvilke politikere der spreder mest vrede og kærlighed, bliver vi altså nødt til at gøre en række overvejelser om, hvad der rent faktisk konstituerer ‘meget kærlighed og vrede’ på Facebook.

Kigger man udelukkende på antallet af fans, kan vi hurtigt danne et overblik over, hvem der har den største følgerskare. Det skriver vi ekstensivt om i vores ‘Likebarometer’.

Mette Frederiksen er størst på Facebook – større end nogen politiker i danmarkshistorien. Men betyder det også, at hun er den mest elskede politiker – at det er hende, der spreder mest kærlighed? At nogle følger en politiker, er nemlig ikke det samme som, at de er enige med eller kan lide personen.

Engagement på opslag kan derfor give et mere retvisende billede. Og det tætteste, vi kommer på en objektiv vurdering af, hvilken politiker der rent faktisk får/spreder mest kærlighed på Facebook, må være den specifikke reaktion til lige præcis det formål: ❤️. Ligeledes kan man måle vrede med 😡.

Så hvordan bruger vi 😡 og ❤️ til at måle, hvem der spreder mest vrede og kærlighed på Facebook?

Det absolutte antal af 😡- og ❤️-reaktioner er den simpleste måde, hvorpå man kan vurdere, hvilken politiker der spreder mest kærlighed/vrede på Facebook. Her ser man, hvor meget kærlighed og vrede der flyver i luften. Det giver således et godt overblik over kærligheds- og vredesniveauet. Men samtidig vil det naturligvis være dem, der poster mest, der får flest reaktioner. Desto flere opslag, desto flere reaktioner. Desuden får politikere med flere følgere flere reaktioner, da flere ser deres opslag. Vi siger kort sagt noget om niveau, men negligerer, hvor stort et publikum man taler til – og dermed den relative mængde af kærlighed og vrede ift. følgerskaren.

Andelen af alle reaktioner, der var et ❤️ eller 😡er derfor muligvis den mest retvisende indikator. Her viser vi hvor stor en andel, kærlighed og vrede udgør af den samlede ‘reaktionsmasse’ for en politiker. Hvor meget af stemningen blandt en politikers Facebook-fans, der er kærlig eller vred. Her tager man både højde for antallet af opslag og størrelsen af fanbasen. Ulempen er selvfølgelig, at vi ikke siger så meget om niveau og dermed overordnet relevans.