Befolkningen vil have organisationer som aktivister – a la Patagonia.
Diskussion fra BledCom
Kan man have for meget tillid? Det er en underforstået præmis, at desto mere tillid, desto bedre. Interessant er det derfor, at den årlige, store kommunikationskonference BledCom, der er organiseret via Communication Director, præsenterede tillidskritiske papers. For det første skal man selvfølgelig diskutere metoden og definitionen. Er surveys den bedste metode? Hvad spørger man om? Har alle folk den samme forståelse af, hvad tillid er?, osv. Men derudover er det også interessant at diskutere, om absolut tillid til fx en kommunikationsprofessionel eller hans/hendes organisationer er et absolut gode.
Tillid er limen, der holder verden sammen. Måske er det skidt?
Set fra afsenderen – regeringen, organisationen, personen – så er ukritisk tillid måske et gode. Men set fra fx et demokratisk, etisk perspektiv, så ville mindre tillid og dermed langt mere kritik være et gode. Mindre tillid til, at virksomheder som Facebook og Google er vores venner. Mindre tillid til, at bankerne altid bare hjælper os. Mindre tillid til, at produktionsvirksomhederne er gode gutter, når de faktisk forurener helt vildt, osv.
Mere mistillid – eller er det for anarkistisk?
Absolut tillid er sikkerhed. Men kreativitet og frihed forudsætter tvivl, kritik og, ja, sund mistillid. Måske ville vi som menneskehed ikke stå med en økologisk krise, stigende sociale uligheder og politisk absurde tilstande a la Trump/Johnson, hvis vi havde mere mistillid, der affødte handling.
Måske skal organisationer ikke være besatte af at jage tillid, men i stedet udvikle en evne til at navigere i det store hav mellem tillid og mistillid.
Eller er det for anarkistisk?