Hvem ødelægger det politiske samarbejde?
Du kender sikkert én, som har sagt sætningen: ”Jeg er træt af, at politikerne kun fokuserer på konflikt”. Hvis ikke har du måske selv. Men i hvor høj grad kan personfnidder og konflikt alene tilskrives politikerne, når nu medierne konstant lurer efter den næste forsidebasker? Hvilken rolle spiller konkurrencen mellem medierne? Dette er nogle af de emner, som Andreas Beierholm og Benjamin Bæk afdækker i deres netop afleverede speciale.
Den konkurrerende presse
Da regeringen tidligere i år fremlagde sit medieudspil, var der, udover nogle famøse 20 procent, meget snak om, hvordan internationale spillere som for eksempel Facebook var blevet en stor konkurrent til de danske medier. Ud fra en liberal markedsforståelse er den øgede konkurrence muligvis en god ting, men det kan dog afstedkomme nogle negative følgevirkninger. Medierne er i konstant kamp om befolkningens opmærksomhed, hvilket kan øge incitamentet til at fokusere på konflikthistorier og clickbait-artikler, der skal få brugerne til at klikke ind og dermed generere annoncekroner.
På samme tid foregår nyhedsdækningen døgnet rundt. Der er således mere plads på nyhedsfladen, som skal fyldes ud. Hertil vil politikerne naturligvis gerne bidrage, hvilket der ikke er noget nyt i. Som den svenske professor Jesper Strömbäck har udtrykt det: ”if you don’t exist in the media, you don’t exist politically.” For at eksistere i medierne må politikerne dog ofte se sig nødsaget til at spille med på mediernes førnævnte konfliktperspektiv. Dette kan imidlertid have en negativ påvirkning på det politiske samarbejde, som ellers er så vigtigt i et politisk landskab som det danske, hvor mindretalsregeringer er blevet mere reglen end undtagelsen.
I konfliktens tegn
I vores speciale Det nye mediebilledes påvirkning af forhandlingsprocesser i Folketinget undersøger vi netop forholdet mellem politikerne og medierne, og hvad dette kan betyde for samarbejdet på Borgen. Specialets teoretiske ramme sammenholder politiske teorier med medieteorier, og gennem interviews med en række folketingspolitikere afdækkede vi i første omgang, hvilke normer der gælder, når politikerne forhandler i Folketinget. Derudover spurgte vi ind til deres anvendelse af medierne i det politiske arbejde. Det viste sig, at normer om tillid, respekt og fortrolighed var nogle af de vigtigste for politikerne. Endvidere blev det klart, at medierne indtænkes i stort set alle dele af det politiske arbejde – ofte på mediernes præmisser.
Det er netop her, problemet kan opstå. Konfliktperspektivet kan betyde, at politikernes incitament til at udtale sig konfrontatorisk forstærkes, da det spiller ind i mediernes logikker og dermed er en sikker måde at opnå mediedækning. Som en af vores interviewpersoner forklarer: ”Den allerhurtigste måde at komme ind i mediefladen på er ved at svine nogle andre til eller skabe en konflikt.” Hvis det kommunikative aspekt indtænkes i næsten alle dele af det politiske arbejde, er der bare flere områder, hvor der kan opstå konflikt. Konfliktfyldte udtalelser gør måske, at politikerne er sikre på at opnå pressedækning, men på samme tid kan de svække de ellers vigtige normer om tillid, respekt og fortrolighed, hvilket kan lede til en svækkelse af det politiske samarbejde.
Den svære balancegang
Ofte ender dette i en afvejning blandt politikerne. Skal de udtale sig meget skarpt for at være sikker på pressedækning, eller skal de derimod i højere grad fokusere på at opretholde harmoni på de indre linjer? Mange vil sikkert sige, at disse to ikke nødvendigvis udelukker hinanden, og politikerne i høj grad godt ved, at det, der bliver udtalt i medierne, i en vis grad ofte blot er spil for galleriet. Langt hen ad vejen er der naturligvis en sandhed i dette, men der er set flere eksempler, hvor udtalelser i medierne øjensynligt har været med til at besværliggøre politiske samarbejder.
Det nyeste eksempel på dette er det såkaldte kaos i the blok formerly known as rød blok. Mette Frederiksens udtalelse om, at hendes parti ikke ville indgå i et regeringssamarbejde med Radikale Venstre efter et valg, var naturligvis for at sende et signal til de vælgere, der var nervøse for, om en stemme på Socialdemokratiet ville betyde en stemme på en slap udlændingepolitik. Dette signal blev sendt afsted og bredt dækket i medierne, men det har efterladt partierne på venstrefløjen i en situation, hvor det politiske samarbejde imellem dem synes sværere, end det snart gør for en flygtning at søge om familiesammenføring.
Derudover er der jo også den gode gamle historie om et par stålsatte øjne, et højt træ og en finanslovsforhandling, hvor det politiske samarbejde blev yderst besværliggjort blandt andet på grund af en række bombastiske udtalelser om skattelettelser. Udtalelserne fik massiv mediedækning, men sendte også politikerne på juleferie med en højere puls end normalt.
Vær varsom
Betyder denne udvikling så, at det bliver umuligt at samarbejde i Folketinget, og der aldrig vil blive indgået nogen aftaler mere? Bare rolig, kære læser, selvfølgelig ikke. Politikerne ved trods alt, at de skal regere landet, og langt de fleste aftaler bliver naturligvis indgået af et bredt flertal uden de store samarbejdsvanskeligheder. Problemerne kan dog opstå i forbindelse med de emner, der bliver massivt dækket af pressen. Men her kan politikerne forsøge at omgå udviklingen.
Det er eksempelvis set, hvordan flere partier har oprettet deres egne medier, hvor det nyeste eksempel er DF-mediet ditoverblik.dk, som på det seneste har fået meget opmærksomhed. De mange nye medier kan ses som en tendens på, at partierne forsøger at kommunikere mere direkte til vælgerne uden om de traditionelle medier. Måske for at undgå de medielogikker, herunder konfliktperspektivet, der hersker her. Der er naturligvis også ulemper ved denne udvikling, hvor de mere uafhængige og objektive medier ikke i lige så høj grad får mulighed for at stille kritiske spørgsmål.
Det har hverken været formålet med vores speciale eller med denne artikel at ville udpege en syndebuk, der er skyld i den udvikling, vi ser. Derimod har det været vigtigt for os at afdække sammenspillet mellem politikerne og det mediebillede, vi har i dag. Vi vil derfor her til sidst blot komme med en opfordring til, at alle parter, særligt op til det kommende valg, overvejer, hvordan deres kommunikation kan påvirke noget, der er så vigtigt i et samarbejdende folkestyre – nemlig samarbejdet.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af specialet Det nye mediebilledes påvirkning af forhandlingsprocesser i Folketinget i faget Politik & Administration på Roskilde Universitet, som blev dømt til et 12-tal juni 2018.
