Hvem kan slå Trump i 2020?
Klar, parat, demokrat

Joe Biden fører stadig i meningsmålingerne. Men kan han holde hele vejen? Billede: Getty

Torsdag den 12. september går det demokratiske primærvalg ind i en ny fase. Partiet skal vælge sin kandidat til næste års opgør med Trump. Og for første gang tørner de ti ledende mulige udfordrere sammen i en fælles tre timer lang debat i Houston, Texas. P.t. ligger tre kandidater klart i front: tidligere vicepræsident Joe Biden samt senatorerne Elizabeth Warren og Bernie Sanders, men i kulissen lurer Kamala Harris, Cory Booker, Andrew Yang og Peter Buttigieg.
WASHINGTON D.C. – Den politiske udfordring bliver ikke større end ved næste års amerikanske præsidentvalg: ’Frels USA – og red verden fra præsident Trump’.
 
Sådan ser det demokratiske parti i hvert fald på opgaven, og kravet om at kunne slå Trump ligger også konsekvent øverst på partiets vælgeres hitliste, hvilket gør ”electability” over for den siddende præsident til topprioriteten, når man spørger om, hvad den ideelle demokratiske kandidat skal præstere.
 
Med de ringeste popularitetstal for en præsident siden Jimmy Carters dage kunne noget tyde på, at et betydeligt flertal af amerikanerne er enige.
 
I en ny meningsmåling fra ABC og Washington Post (indsamlet mellem 2.-5. september) ligger præsidentens popularitet på 38 procent, hvilket fik Trump til at eksplodere af raseri onsdag på Twitter og kalde de to medier for ”very bad and dangerous media outlets” og målingen for ”a Fake Poll”:
 
 
Uanset tallene er der dog ingen kommentatorer, der denne gang afskriver Trump fra starten. For godt nok er hans tal elendige, men som han selv er den første til at minde om på Twitter, stod han også til at tabe mod Hillary Clinton i 2016.
 
Og derfor står den demokrat, der ender som udfordreren, da også med en monumental opgave. For præsidenten er uberegnelig og ikke en normal politiker. Dertil kommer, at de ’normale parametre’ for genvalg er favorable for Trump. Økonomien er fortsat i positiv trods en lurende handelskrig mod kineserne, arbejdsløsheden historisk lav, og præsidenten selv er i øvrigt ekstremt populær i sin egen base, der blot ikke på papiret er nok til at vinde valget.
 
Biden er klar favorit trods fortalelser og usande historier
Men hvem bliver det så?
 
Det vil debatten torsdag, hvilken afholdes af ABC, formentlig give det første ægte fingerpeg om.
 
Det er den tredje debat, det demokratiske parti afholder, men den første, hvor alle kandidaterne mødes og står på samme scene. Derfor er det også første gang, at flere af de tungeste kandidater møder hinanden i en direkte konfrontation.
 
CNN har allerede afholdt en debat. Men grundet for mange kandidater, havde de to debatter over to aftner. Billede: Getty
 
Grunden til, at antallet er skrumpet betydeligt, er, at partiets hovedbestyrelse har strammet kravene for at kunne være med. En håbefuld kandidat skal have opbakning fra mindst 130.000 individuelle donorer – et krav, der svarer til godkendte underskrifter, når nye partier eller kandidater samler vælgererklæringer ind i Danmark – og samtidig have opnået en tilslutning på 2 procent i fire anerkendte meningsmålinger.
 
Det var der kun 10 kandidater, der gjorde, og de er:
 
Det er især værd at notere sig, at det er første gang nogensinde, at de to sværvægtere, Joe Biden – som ligger langt foran og er en klar nummer et i samtlige nationale målinger over demokratiske kandidater – og Elizabeth Warren – der ligger nummer 2 eller 3 alt efter, hvilken måling man ser på – mødes, siden de begge annoncerede deres kandidatur.
 
De to kandidater ligger også et stykke fra hinanden politisk, og intet tyder på, at de nærer varme følelser for hinanden.
 
I en artikel tilbage i marts i år skrev netmagasinet Politico Magazine sågar om en ”årelang fejde”, der kom op til overfladen i 2005, da Warren fortsat var juraprofessor ved Harvard. Her deltog hun i en høring i Kongressen om ny lovgivning, der omhandlede regler for kredit, fallitboer og bankernes rolle. Den daværende senator Biden holdt med bankerne – Warren med forbrugerne.
 
At hun er mere venstreorienteret end den moderate Biden, er velkendt. Og på et tidspunkt, hvor den demokratiske base af aktivister er rykket betydeligt til venstre, giver det hende en fordel.
 
Bidens lange karriere som senator og 8 år som præsident Obamas vicepræsident gør til gengæld ham til ’a household name’ på en helt anden måde end nogle af de andre mulige kandidater, bortset fra senator Bernie Sanders, der via sin kampagne tilbage i 2016 mod Hillary Clinton, også er kendt over hele USA.
 
Joe Biden fører stadig i meningsmålingerne. Men kan han holde hele vejen? Billede: Getty
 
Det er gængs at mene, at vejen til sejr går gennem en generobring af de tabte hvide middelklassestemmer i Midtvestens rustbælte. Dette fordi det amerikanske valgsystem favoriserer stater under præsidentvalget så hvis man blot vinder the popular votesom Hillary Clinton f.eks. gjorde via især millioner af stemmer i Californien eller New York betyder det ikke nødvendigvis, at man vinder præsidentvalget, hvis man samtidig taber stater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, som Trump vandt med små marginer, og som demokraterne vil satse alt på at vinde tilbage i 2020.
 
Her tæller ”name recognition” og ”electability” igen. De klare tal som i måling efter måling viser, at Biden med lethed kan slå Trump, er i kombination med hans erfaring den tidligere vicepræsidents store styrke. Det gælder også, selvom Biden på det seneste (igen) har gjort sig bemærket ved en række gaffes – og usandfærdige opfundne historier, som han kalder for misforståelser og fortalelser – der altid har været en svaghed hos ham.
 
Som da han i sidste uge ikke kunne huske præsident Obamas navn, hvilket fik kritikere til at pege på hans alder som en svaghed:
 
 
James Carville: Niks, det bliver ikke Biden
Bidens stilling som favorit købes imidlertid ikke af alle analytikere.

Den garvede demokratiske chefstrateg James Carville, der var med til at sikre Bill Clintons valg i 90’erne, og som blev verdensberømt som ophavsmand til forklaringen på sejren dengang med udsagnet ’It’s the economy, stupid’, tror ikke på den tidligere vicepræsident.
 
James Carville, tidligere kampagnedirektør for Bill Clinton. Billede Getty
 
”Det bliver ikke ham”, siger han kort og uddyber:
”Demokraterne vil have noget nyt. De har brug for en kandidat, der får tændt en begejstring i basen; en der kan få vælgerne op af hullerne, væk fra sofaen og hen til stemmeboksene. Det magtede Hillary Clinton ikke i 2016 – der var for mange, som blev hjemme, og den manglende entusiasme hos især de sorte og de unge vælgere i de afgørende stater gjorde udslaget”.
 
Carville tror heller ikke på, at de tal, som placerer Biden langt foran alle andre i det demokratiske felt, er langtidsholdbare:
 
”Det er jo fordi, der er så mange navne, og de fleste af dem kender vælgerne ikke. Så når telefonen ringer fra the pollsters, og du står der og lytter, og du hører Beto, Yang, Klobuchar, Buttigieg og så videre, så bliver du helt lettet, når du hører navnet Biden. Det er det eneste, du kan huske efter den lange liste,” ler han og fortsætter lidt mere alvorligt:
 
Antallet af kandidter er uhørt. Det kan skabe forvirring, ikke mindst for pressen, der ikke altid ved hvem de skal tale med. Billede: Getty.
 
”Hør nu. Ingen kandidat kan overleve at tabe primærvalget i både Iowa og New Hampshire. Men Biden kommer ikke til at vinde de to. Det er to liberale stater (venstreorienterede, red), og han vil tabe dem begge. Det vil betyde momentum til en anden kandidat, og jeg kan ikke sige hvilken; det er simpelthen for tidligt, men det bliver ikke Biden”.
 
”Der skal noget nyt til – den eneste organisation, som ledes af 80-årige er den romersk katolske kirke, og det går ikke for godt.”
 
Adspurgt om, hvorvidt han har et godt slogan, nu han fortsat årtier efter bliver citeret for, at det er økonomien, som er afgørende, svarer han, at det har han. Afgørende i 2020 bliver ligesom i 2016 dette: It’s the system, stupid.
 
  • Det må du lige forklare nærmere – hvad betyder det?
 
”Jo, grunden til, at Clinton tabte, var også, at de demokratiske politikere er blevet repræsentanter for et systembevarende parti for eliten i byerne. De har haft svært ved at skjule, at de egentlig ikke har så meget til overs for alle os andre; de jævne mennesker ude på landet.”
 
”Den foragt kan vælgerne mærke. Folk er jo ikke idioter. Bemærkningen om ’the deplorables’ var en fadæse, jovel, men det interessante var jo, at ingen i Clintons egen kampagne hev hende til side – hun havde faktisk sagt det flere gange, før medierne hørte om det – og sagde til hende, Madam Secretary, det er en virkelig dårlig idé med det udtryk’.”
 
’”Og grunden til, at ingen sagde det, var, at resten af partiet og kampagnen var enige med hende. De syntes rent faktisk, at alle disse helt almindelige mennesker var nogle tabere og bonderøve.”
 
Carvilles analyse om, at demokraterne har brug for et skud systemkritik og ægte voter love samt ungdommelig begejstring for at tilføre basen energi og motivation, peger imidlertid ikke indlysende på Warren, der er 70. Og slet ikke på Bernie Sanders, der med sine 78 år er ældre end både Biden (76) og i øvrigt også Trump (73).
 
Elizabeth Warren er nr. i meningsmålingerne, men mange bettingsites spår hende bedst chancer for at vinde nominationen. Billede: Getty.
 
Heller ikke selvom Warren må siges at stå stærkest i feltet af de tre førerhunde, eftersom hun både er:
  1. Kvinde (en fordel hos demokraterne, især efter det ikke lykkedes for Clinton at bryde glasloftet i 2016).
     
  2. Den yngste og
     
  3. Har langt det stærkeste ground game (allerede i vinteren 2018 havde hun som den eneste kandidat oprettet lokale kampagneorganisationer, de såkaldte field offices, i samtlige stater, ligesom hun også med disciplin og systematisk outreach havde sørget for at yde assistance under midtvejsvalget til adskillige centrale lokale demokratiske valgkampe, så mange af de nyvalgte kandidater fra det succesrige midtvejsvalg ”skylder” i banken til hende.
     
  4. I en spritny meningsmåling fra Quinnipiac, der er foretaget i staten Texas, vinder Biden godt nok blandt demokraterne, men et flertal af de demokratiske vælgere mener, at Warren har ”den bedste politik”:

    ”In Texas, the stereotype holds that Sen. Warren is the candidate of Democrats' hearts - they say two-to-one she has the best ideas - while Biden is the candidate of Democrats' heads, with a five-to-one lead over Warren when it comes to who has the best chance to win against Trump”, som der står i universitetets pressemeddelelse.
 
Noget tyder i øvrigt på, at Bidens egen kampagne heller ikke tror, han kan vinde i Iowa.
 
En sort kvinde eller en homoseksuel Millennial?
Hvis vi efterlader de tre øverste kandidater – med en konklusion om, at Warren kunne være den overraskende vinder her, fordi hun har det gyldne momentum (hendes tilslutning er tredoblet, hvis man sammenligner med sidste år, mens Sanders’ opbakning ligger stabilt, ligesom hun p.t. holder kæmpe vælgermøder med op mod 15.000 deltagere) på trods af Bidens overlegne føring på papiret, popper næste led i kæden op.
 
For hvis vi følger Carvilles analyse om, at demokraterne har brug for noget nyt, hvem er så en mulig kandidat?
Når alt kommer til alt, siger den føromtalte seneste måling fra ABC og Washington Post, at Trump vil tabe til alle de fem øverste” demokratiske kandidater.
 
De to kandidater, der kan slå Trump, udover Biden, Warren og Sanders, er senator Kamala Harris fra Californien og borgmester Peter Buttigieg.
 
Kamala Harris taler her til et publikum i Iowa. Billede Getty.
 
På papiret har Harris adskillige fordele. Hun er sort kvinde og veluddannet, veltalende med en betydelig erfaring både som advokat og medlem af Senatet.Demokraterne vil sandsynligvis ikke ligefrem se det som negativt eller bruge det imod hende, at hun er top veluddannet fra Stanford med to velstillede akademiker-forældre. Men hun mangler det folkelige gennembrud, selvom mange troede, at det øjeblik indtraf lige før sommerferien.
 
I en vellykket konfrontation med Joe Biden i juni måneds demokratiske primærdebat, lykkedes det netop Harris med succes at understrege sine erfaringer som minoritet. Hun kritiserede Bidens samarbejde med to senatorer, der havde udtrykt støtte til raceadskillelse, segregation, samt Bidens afvisning af at støtte bussing – altså den praksis, der kørte især sorte skoleelever til bedre skoler med bus.
 
Harris satte den tidligere vicepræsident til vægs og kravlede op i tilslutning i meningsmålingerne; men så har der været relativt stille om hende siden, og tallene er dalet igen til p.t. ca. 7 procent. Hun har dog stadig muligheden og potentialet, og derfor står der også meget på spil i denne uges debat, hvor hun har brug for at markere sig igen.
 
Se udvekslingen med Biden fra juni måneds debat her:
 
 
 
Og så er der South Bends unge borgmester, Peter Buttigieg, der er 37 år og har tilnavnet Mayor Pete. Han er den eneste anden kandidat med tilslutning, der har et vist potentiale, nemlig 5 procent.
 
Den unge Millennial og war veteran (han var udsendt til Afghanistan) er veluddannet og blev valgt til borgmester som blot 29-årig, efter at han var sprunget ud som homoseksuel og havde giftet sig med sin mand.
 
Han taler ni sprog, herunder norsk, og var the political spring sensation i de amerikanske medier. CNN kaldte ham ”primærvalgets hotteste navn”, og det unge ægtepar prydede forsiden af Time Magazine. Buttigieg udmærker sig bl.a. ved en blændende og overbevisende debatstil og har indsamlet virkelig mange penge.
 
 
Ikke mange levner ham mange chancer. Politisk er han ligesom stort set alle kandidaterne grøn og for bedre vilkår for studerende samt Medicare for all, altså fri sygesikring, og i det hele taget skal man lede med en stor lup for at få øje på enorme politiske forskelle på kandidaterne, der synes at være forsamlet i den altoverskyggende ambition om for alt i verden at vinde over den siddende præsident.
 
På den anden side er USA mulighedernes og de konstante overraskelsers land. Det er trods alt de samme vælgere, der valgte en sort mand til landets højeste embede to år i træk med overbevisende stemmetal, og som i 2016 valgte Trump..
 
En ny amerikansk drøm?
Så hvem siger, at vælgerne ikke igen er klar til noget radikalt andet. Det regnes normalt for at være kodeord for ”kvinde” eller ”ikke-hvid”, men i et land, hvor homoægteskaber er lovligt gennem en højesteretskendelse, hvor et flertal af dommerne var konservative, og hvor et flertal af stater snart vil have legaliseret brugen af marihuana, er alt muligt.
 
Så omend overtegnede tror mere på Biden og Warren end på Kamala Harris og Peter Buttigieg, så er intet overstået før Super Tuesday 3. marts, hvor Alabama, Arkansas, Californien, Colorado, Democrats Abroad, Maine, Massachusetts, Minnesota, North Carolina, Oklahoma, Tennessee, Texas, Utah, Vermont og Virginia vælger deres bud på en kandidat.
 
Og hvis vælgerne i 2020 vælger en sort kvinde eller en homoseksuel Millennial, så vil det kun bekræfte mig i, at den amerikanske drøm ikke er et rent fatamorgana. Debatten torsdag vil give et betydeligt fingerpeg om, hvor vi skal se hen i efteråret. Og når Trump begynder at håne en eller flere af kandidaterne på Twitter – lige nu er det kun Pocahontas og Sleepy Joe, der har haft æren – så ved vi endnu mere.

Relaterede artikler

Hvordan fanden skete det? - Det er svært at tabe. Det er meget svært at tabe verdens vigtigste job til en populistisk, forudsætningsløs svindler. Et...
Det vilde, vanvittige Hvide Hus - Annegrethe Rasmussen anmelder Michael Wolffs kontroversielle bestseller 'Fire and Fury' set fra Washington D.C. Ifølge d...
Kan Trump tweete sig til sejr den 6. november? - Om 14 dage går USA til valg, og selvom præsidenten ikke står på stemmesedlen, så er ingen i tvivl om, at midtvejsvalget ...
Betomania - Han er 46 år ung og tidligere bassist i et punkband. Han har besøgt samtlige 254 valgdistrikter, er rasende populær, har...
Har du styr på det amerikanske valg? - Det amerikanske midtvejsvalg bliver afgjort lige om lidt. Derfor guider vi til de bedste historier bag om valget inden d...
Præsidenten, der hev verden ind fra kulden - I weekenden døde forhenværende præsident George H.W. Bush, og han bliver mindet i Washington D.C. og overalt i USA. Han ...
Da Michelle blev Michelle - Tirsdag den 9. april gæster den tidligere førstedame Michelle Obama Danmark, og formodentlig vil hun levere en elegant o...
Millennial med momentum - Lige nu er det mest interessante navn i amerikansk politik hverken Bernie Sanders, Joe Biden eller Beto O’Rourke. Det er...
Ti tidligere Trump-tosserier - Puha. Danmark har i dag draget et kollektivt lettelsens suk. Manden i Det Hvide Hus har ikke lyst til at lege med Danmar...
Impeachment – hvorfor nu? - Donald Trump stirrer højst sandsynligt en rigsretssag i øjnene. Efter to års spekulationer og legen-med-idéen om at afsæ...
Talepunkt Berlin – præsidenters ord før og efter murens fald - “Ich bin ein Berliner”, “ Es gibt nur ein Berlin” og “Berlin ist frei”. Berlinerne har lagt ører til mangt en amerikansk...
Alle præsidentens forsvarsmænd - Alt imens demokraterne bliver stadig mere aggressive i deres skub mod en rigsretssag, forsøger republikanerne at finde d...
Kaosledelse i verdens førende supermagt - At læse den nye bog om Trump skrevet fra maskinrummet i Det Hvide Hus føles som et mareridt, man drømmer igen og igen, e...
Det eneste og sidste anti-Trump-middel - USA 2020 – Den demokratiske vælgermasse er i bevægelse. De yngste vælgere elsker den ældste kandidat, Bernie Sanders, me...
Trump: frelseren sendt af Gud - ‘Gud sendte Donald Trump, som han sendte Jesus, for at redde os alle’. ‘Muslimerne skaber rav i den, og Koranen er ond’....
Trump sparker årets valgkamp i gang - Iturevne talepapirer, medaljeoverrækkelse og en soldat på overraskende orlov. Årets State of the Union-tale var fyldt me...
Bidens bedre halvdel - Demokraternes eneste håb for at slå Donald Trump er en 77-årig gammel mand, der har haft to aneurismer i hjernen og i øj...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 3. oktober

Communications Specialist

Frist: As soon as possible

Senior Kommunikatør

Frist: 28. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.