Vær dit sande jeg på Folkemødet

Hvad og hvem skal du se på Folkemødet? Er du her bare for at se gamle kammerater og drikke dig skidefuld? Skal du ud at udbrede glæden ved krypto? Eller løse alle verdensmålene på fire dage? Er du her for at tage selfies med samtlige ministre, eller skal du ud at overbevise ministrene om at tage klimahandling NU? Eller er du ved en fejl endt her i stedet for Kulturmødet på Mors? Uanset hvem du er, har vi fundet ud af, hvor du skal være, for at alle dine folkemødedrømme går i opfyldelse.
Efter to års pause er hele Danmarks politiske og kulturelle højborg, Folkemødet på Bornholm, tilbage i sin fulde form. Lige meget, om du er klimaaktivist, kryptokonge eller verdensmåls-FNatiker, så har vi programmet til dig. Foto: Ritzau Scanpix
Efter to års pause er hele Danmarks politiske og kulturelle højborg, Folkemødet på Bornholm, tilbage i sin fulde form. Lige meget, om du er klimaaktivist, kryptokonge eller verdensmåls-FNatiker, så har vi programmet til dig. Foto: Ritzau Scanpix

Du siger farvel til familie og konsulentjob og hej til fire dages djøfsk druktur.

Du lægger djøf’et i Djøfstortion. Du er taget til Folkemødet som undskyldt afbræk fra familien og konsulentjobbet. Du er ikke kommet for timelange talks om den politiske situation i Ukraine, kønskvoter i bestyrelserne, eller hvad vi skal gøre ved tech-giganternes demokratiske underskud. Folkemødet er i dine øjne den årlige reunion med de gamle studiekammerater fra Statskundskab, hvor I fester, som var det Jacques D i 1993. Mens andre er til talks, drikker du gin & tonics i sommerhuset, du i sidste øjeblik fandt til et femcifret beløb. Men pyt skidt, det er kun Folkemødet en gang om året. Hvis du ikke findes i sommerhuset eller på Gæsten, er du formentligt til bureaufester hos de kreative kapitalister.
 
 
Hvor du kan findes:
 
Torsdag: Rud Pedersens fest. Klokken 18.
Fredag: Fredagsbar hos FRIDAY, klokken 18. Fest med Egmont, 19.30 ( VIP-festen over dem alle, som kræver topsej VIP-invite.)
 
 

Du er på tech-teknokratisk missionsrejse. Web3-hallelujah.

Demokratiet er i forfald, og samfundet ville ifølge dig fungere langt bedre, hvis det var et teknokrati i stedet. Man kan kende dig på din Patagucci-vest og khakibukser, og du er aldrig set uden dit Apple-ur. Du er kommet på Folkemødet for at overbevise humanisterne om, at det ikke er kunst og dialogkaffe, der redder klimaet. Din iPhones baggrundsskærm er den NFT, du fik i julegave fra din kone, og du sørger for at fortælle alle, der spørger ind til det, hvad det betyder, at det er dig, der ejer billedet, som enhver kan hive ned fra nettet.
 

Hvor du kan findes:
 
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
 

Den champagnesocialistiske FN-atiker/verdensmålselsker/ dialogkaffedrikker

Du har et yndlingsverdensmål, og det er nr. 5. I weekendtasken har du pakket Ganni-gummistøvler, Argumenter Imod Kvinder og uanede mængder jeg-vil-redde-verden-energi. Du glæder dig til et Folkemøde, hvor hver time tilbragt i verdensmålsteltet rykker os et skridt tættere verdensfred og ligestilling aka flere elbiler og altaner på Frederiksberg. Du har forberedt dig ved at høre samtlige afsnit af Genstart og læst Verdens Bedste Nyheder. Du er træt af den konstant dårlige tone i debatten (SÆRLIGT Facebook) og glæder dig til at gøre din demokratiske pligt ved at drikke kaffe med alle dem, du er uenige med.
 
Hvor du kan findes:
 
Torsdag:
  • Hvordan sikrer vi en fremtid med rollemodeller for alle. Klokken 13.
  • Champagne og stærk lakrids i royale omgivelser. Klokken 20.30.
     
Fredag:
  • Morgenkaffe, verdensmål og uddannelse. Klokken 8.30.
  • Den konstruktive konflikttrappe - byg debatten i lego. Klokken 12.
  • ALT FOR DAMERNE LIVE: Efter sexismeopgøret. Hvad nu, chefer? Klokken 15.
  • Folkefeministisk fredagsbar. Klokken 17.30.
     
Lørdag:
  • Silent Disco: Verdensmåls DJ Battle. Klokken 16.
  • Zoomer vs. Boomer – broen over generationskløften! Klokken 17.
 

Hvis du også er krænket over krænkelsesparatheden

En kagemand er en kagemand, og enkeltpersoner kan ikke have flertalspronominer. Sammen om at være imod. Du drikker komælk i din kaffe, selvom du er laktoseintolerant, bare fordi du kan. Du er kommet med dine venner fra Jes Dorph-støttegruppen DIG ️ MIG ️ & JES DORPH . Du plejede at stemme Socialdemokratiet, men nu med alt det woke og cancel culture i samfundet overvejer du at stemme Nye Borgerlige bare for at trække det i den rigtige retning.
 
 
Hvor du kan findes:

Torsdag:
  • Partiledertale af Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Klokken 19.
     
Fredag:
  • Er feminismen en hadideologi? Klokken 11.
  • Har unge det virkeligt så dårligt? Klokken 12
  • Grillfest hos Venstre på Hotel Allinge med 3 slags kød og kartoffelsalat.

Lørdag:
  • Problemet med tørklæder på arbejdspladsen, og sharialov. Klokken 10.
  • Det er okay at være almindelig. Klokken 12.15.
  • Venstreorienteret islamkritik og ytringsfriheds-aktivisme? Klokken 15.
 

Hvis du er vegansk, dekolonial, antiracistisk, intersektionel feministisk klimaaktivist

Klimatosse med stort K. Du er cyklet til Bornholm med dit nedslidte spejdertelt, som du stolt fortæller har været med dig på BÅDE Folkemødet og Roskilde siden efterskoletiden. Du bor i Camp Ung Agenda med en stor flok venner fra Flakkebjerg, Aurehøj og Testrup. Nu er I alle aktive i Den Grønne Ungdomsbevægelse og klar til at hive bukserne af magthaverne, der alt for længe har ignoreret jeres aktion til klimahandling. Til enhver, der vil lytte, fortæller I om det presserende problem, der er i Københavns boligmarked, hvor unge mennesker nærmest ikke længere har adgang til billige boliger på brokvarterne. Desuden arbejder du på at dekolonisere dit verdenssyn ved at høre reggae.
 
Hvor du kan findes:
 
Torsdag
  • 3 x Elbæk + surprise guest star - Generations-DJ-Battle. Klokken 23.

Fredag:

Lørdag:
  • Dabke, Samba og Nordisk dans – fest for mangfoldighed, Klokken 21:30
 

Hvis du er starstruck politikergroupie

Du er kommet for at spille ølbowling med Lars Løkke og tage selfies med alle, der nogensinde har optrådt i Debatten. Hver aften tilbringes i Toga Teltet med DJ’s som Heunicke, Dan Jørgensen, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt m.fl. Du skal til alle partiers partiledertaler. Folkemødets højdepunkt er lørdag aften, når B.T. holder sangaften, hvor røde politikere skal synge blå sange, og blå politikere skal synge røde sange. For intet er så sjovt som folk, der synger noget, de ikke mener.
 
Hvor du kan findes:

Torsdag:
  • Morgenmad hos LEAD med Søren Pind og Nick Hækkerup. Klokken 8.30.
  • Den store musikquiz på Folkemødet. Klokken 21.
  • Toga byder på politiske gæste DJ's (Jens Joel & Alex Vanopslagh). Klokken 22.

Fredag:
  • Morgensang med Bertel Haarder og Mogens Jensen. Klokken 9.
  • EUROMAN LIVE: Statsminister Mette Frederiksen – tre år efter. Klokken 10.45.
  • EUROMAN LIVE: Margrethe og giganterne. Klokken 13.30.
  • Udenrigsministeren & Adam Price om at navigere i global krise. Klokken 14.
  • Løkke vs Løkke - Generations-DJ-battle. Klokken 21.
  • Toga byder på politiske gæste DJ's (Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt). Klokken 22.

Lørdag:
  • Politisk showdown: Vanopslagh vs. Hønge. Klokken 14.
  • Toga byder på politiske gæste DJ's (Magnus Heunicke). Klokken 22.
 

Du er kommet på Folkemødet, men du vil egentlig hellere havde været på Kulturmødet på Mors...

Heartland var for dyrt, og du er på interrail, når der er Kulturmøde. Du havde egentlig ikke tænkt dig at komme, men dine venner insisterede på, at du skulle med. Du er slet ikke til alt det med politik og spidse albuer. Faktisk er det eneste tidspunkt du går op i politik, når der endnu engang kommer besparelser på KUA. Du går igennem Folkemødet mildt utilpas, for på Folkemødet er der ingen, der komplimenterer din næsepiercing, mullet og babybangs, og folk vil hellere høre Shu-Bi-Dua end Tame Impala.
 
Hvor man kan finde dig:

Torsdag:

Fredag

Lørdag
  • Can climate and nature crises be solved without cultural? Klokken 9.15.
  • Læseforeningen - Morgenfest for skønlitterær ungeaktivisme. Klokken 10:30.

 

Hvis du bare vil drikke dig pissefuld og grovæde gratis mad 

 
Er du typen, der bare skal vide, hvor der er gratis øl og mad? Tjek den her liste.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også