Metaversets unoder: Brillen er din nye mobil
Snart vil din nye mobil være erstattet med en brille, og dine apps se håbløst gammeldags ud. Det er budskabet fra Facebook efter torsdagens lancering af både nyt brandnavn og ny teknologisk vision. Lykkes tricket, er Facebook på den grønne gren, og vi andre er fucked. Her er den fascinerende og uhyggelige historie.
af Jon Lund
Metaverset har aldrig været tættere på virkeligheden, end da Facebooks metaevent i torsdags rullede over skærmen. I halvanden time blev det nye bud på en fremtid præsenteret. Nu er fremtiden lagt frem: Virtuelle universer, hvor du selv styrer din figur igennem, ligesom konsolspil som FIFA, GTA og WoW – bare bedre. Et sted, hvor du møder og interagerer med andre, ligesom de velkendte onlinemøder i Teams og Zoom – bare meget mere naturligt. Alt dette kogt sammen bliver til metaverset.
Her præsenterer Mark Zuckerberg metaverset på en livevideo på sit medie Facebook.
Det er ligesom at se klippet med Steve Jobs, der præsenterer den første iPhone. “Du kan scrolle,” siger han og lader sin finger stryge hen over skærmen, nedefra og op. Siden bevæger sig. Først langsomt. Så accellerende. Det er magisk.
Efter iPhonen var der ingen vej tilbage. Desktoppen tabte, mobilen vandt. Det er det samme nu, men nu er det mobilen, hvis dage er talte, og brillerne, det gælder. Ligesom mobilen vil brillerne opfylde behov, du ikke vidste, du havde. Du vil synes, at brillernes digitale universer er langt lettere at begå sig i, fordi du taler og gestikulerer dig fra det hele, i stedet for – som i mobilens verden – at skrive og optage. Du vil føle, at brillernes digitale universer er rigere, og at du deltager meget mere, end du ser på. At det er sjovere og langt mere engagerende.
Her står Mark Zuckerberg foran sin egen “avatar” i metaverset.
Facebook lancerede i torsdags deres ambitioner om metaverset. Billedet illustrerer et muligt scenarie, vi kan opleve i metaverset. Foto: Meta Facebook introduces new company brand Meta. (Meta Handout/EPA-EFE/REX/Shutterstock)
Metaverset er ikke længere kun noget, vi skal forbinde med fremtiden, men noget, der potentielt kan ramme os i nutiden
Det hele er fantasi, siger du måske. Fremtidsmusik. De briller, du kan få i dag, er store og klodsede. Metaverset eksisterer i dag kun som løsrevne applikationer, typisk i spil. Det vil aldrig blive mere end et nichefænomen. Al metaversvirakken er mest af alt et forsøg på at aflede opmærksomheden fra den massive mediekrise, som p.t. nærmest er ved at sluge Facebook.
Sådan kan man let tænke. Og der er bestemt noget om PR-snakken. Ikke at Meta-rebrandingen er et direkte 1:1-svar på den ophedede anti-Facebookstemning, der er fulgt i kølvandet på whistlebloweren Frances Haugens’ artige afsløringer de sidste to måneder. Det er både Meta-visionen og hele kampagnen alt for velorkestreret til. Men Meta-rebrandingen glider rent ind i den offensive PR-kampagne, Facebook har kørt siden januar med det mål særligt at repositionere Zuckerberg som visionær tech-tænker og distancere sig selv fra verdens ulykker.
Metaverset er heller ikke bare opfundet til lejligheden. Zuckerberg tror på metaverset og har talt om det i lang tid. Nu siger han: Om ti år vil vi have en milliard metavers-brugere. Og alene i år kommer Facebook til at bruge 10 milliarder dollars – en fjerdedel af overskuddet – på at få det til at ske. De vil ansætte 10.000 nye medarbejdere alene i Europa til metavers-udvikling. I sommer erklærede Zuckerberg, at Facebook ikke længere er et socialt medie, men en metavers-virksomhed, og i torsdags lod han Facebook-familien, der udover Facebook og Oculus også består af blandt andet Instagram og WhatsApp, genføde i en ny koncernstruktur under navnet Meta.
Zuckerberg satser hele butikken – navn, penge og manpower – på metaverset. Alene af denne grund skal du tage det alvorligt.
Her er metaverset introduceret på en YouTube-video fra kanalen “Meta”. Dette er med til at vise alvoren i den nye idé om et metavers.
Sig farvel til den verden, du kender, og byd velkommen til dystopi
Metaverset er et dystopisk begreb. Snow Crash, science fiction-bogen, som begrebet stammer fra, handler om en fremtidsverden, hvor hovedpersonen, et pizzabud, straffes med døden, hvis han er mere end en halv time om en leverance. I sin fritid er han eskapistisk neddykket i en fiktiv digital verden, der beames ind på hans briller og ud gennem hans høretelefoner. Metaverset. Snow Crash, bogens titel, er i bogen et virtuelt drug. I forfatterens verden, har han senere fortalt, refererer det til sneen på de tidlige Mac-computeres skærme, når de brød ned.
Facebooks, altså Metas, metavers er også en dystopi. Ihvertfald hvis du synes, det digitale allerede fylder for meget i dit liv. For metaverset giver dig masser af nye touchpoints, der hele tiden vil byde sig til med tilbud om adspredelse, kunstig spænding og adrenalin-rush. Ligesom mobilen har erobret soveværelser og har tvunget sig ind mellem kærester og forhindret dem i at se hinanden i øjnene, før de falder i søvn. Ligesom airpods og trådløse headsets har lagt sig som osteklokker om hovederne på forældre og børn. På samme måde vil metaversbrillen fylde både ører og øjne – bare langt mere livligt og engagerende. Som Zuckerberg selv formulerede det i sin metavers-præsentation: “Instead of looking at a screen, you’re going to be in these experiences”.
Mark Zuckerberg som avatar med det amerikanske flag i metaverset. Foto: Facebooks præsentation.
Facebook revolutionerer nu med persondatadystopi
Der er mere: Bag opmærksomhedsdystopien gemmer Facebooks metavers også på en persondatadystopi. Facebook fortsætter nemlig ikke bare persondatahøsten under et nyt navn. De udvider den.
Det er der to grunde til. For det første vil metaverset fylde mere i dit liv, og dermed også generere flere data, der kan overvåges og logges. Det er virkeligheden, som vi kender den, bare forlænget med planker.
Men metaverset er mere end det. Facebooks metavers er en platform, som ikke bare skal rumme Facebook, Instagram og WhatsApp. Den skal være åben for alle, der vil lave apps – eller hvad det kommer til at hedde – til den. Millioner af mennesker skal være med til at skabe metaverset – ikke bare som forbrugere, men også som skabere og udviklere. Ligesom på mobilerne, altså.
Men i stedet for Apples App Store og Googles Play er det Metas, dvs. Facebooks, app-butik, der fremover vil være den førende butik for apps til dine smarte briller. En butik, hvor Facebook kan holde øje med, hvem der installererer og bruger hvad, og et univers, du er logget ind i med dit Facebook ID (omdøbt til det mere spiselige “Meta” ID), og hvor Facebook derfor kan holde snor i det meste af det, som du foretager dig. Samme logik finder du på styresystemniveau: I dag fungerer Oculus-brillerne med en særudgave af Android-styresystemet altså som en del af Googles virtuelle platform. Men det kommer til at ændre sig, når Facebooks “reality”-styresystem til metaverset snart ser dagens lys.
Det er ikke første gang, Facebook forsøger sig med platformsstrategien. Alle de apps og hjemmesider, som du i dag kan logge ind på, like og kommentere med Facebook, genererer også data til Facebook i en lind strøm. Eller genererede: GDPR, cookiebokse og Apples forbud mod den slags tracking på iPhones har taget luften ud af ballonen. Det bliver meget bedre for Facebook, når platformen bliver helt sin egen.
Summen af kardemommen er: I forhold til Facebook, som vi kender det, er metaverset – Facebooks metavers – ikke bare dystopi. Det er persondatadystopi med dobbelt skrue.
Zuckerberg konfronterer her sin avatar i metaverset. Lige nu forekommer denne dystopiske verden som noget, vi skal forbinde med en nær fremtid. Foto: Facebooks præsentation.
Vi er ikke Facebooks marionetdukker
Det værste ved Facebook/Meta-metavers-historien er, at vi ikke ved, hvad metaverset vil gøre ved den virkelige verden. Det er ikke for at være melodramatisk, men sporene skræmmer.
I whistlebloweren Frances Haugens dokumenter kan du f.eks. læse, hvordan den nuværende mobilbaserede 2D-udgave af Instagram allerede får hver tredje teenager til at synes dårligt om sig selv, også i selvmordstruende grad. Ifølge Facebooks egne tal, vel at mærke. Hvordan virker monstro så en fully immersed 3D-udgave? Sådan en, hvor du kan se dig selv fra selv de mest usmigrende vinkler og fejlrette din avatar, men jo netop ikke dit rigtige selv, i alle detaljer?
Haugens dokumenter fortæller også, hvordan Facebook, selv i sit kedelige newsfeed-baserede gamle jeg, jævnligt får folk til at gå fra snøvsen. Ellers nogenlunde fredelige amerikanere til at storme deres egen kongres. Myanmar-borgere til at deltage aktivt i folkemordskampagner. Igen, ifølge Facebook selv. Vil en fuldtonet brillebaseret virtuel version af den blå app monstro kunne fyre mere eller mindre op under den slags konflikter?
Det er ikke, fordi jeg mistænker nogen hos Facebook for rent faktisk at ønske død og ødelæggelse. Endsige den ekstremt dårlige omtale, der kommer ud af det. Men Facebook-koncernen er en notorisk ringe platformsansvarsforvalter. Rettidig omhu, for at tingene ikke løber af sporet, har ikke været i høj kurs i verdens altdominerende sociale netværkskoncern. Tværtimod. “Move fast and break things,” lød Facebooks interne motto som bekendt frem til 2014.
To år senere var der ikke meget, der var forandret. “The ugly truth is that we believe in connecting people so deeply that anything that allows us to connect more people more often is *de facto* good,” lød det i 2016 i et internt memo. Også, hvis “it costs someone a life by exposing someone to bullies.” Eller hvis “someone dies in a terrorist attack coordinated on our tools.” Manden bag memoen? Andrew “Boz” Bosworth. Ham, der i dag leder hele den Oculus-division, der er krumtappen i Metas metavers. Zuckerbergs tekniske højrehånd.
Vi er ikke marionetter. Ingen af os fjernstyres af Facebooks, Instagrams eller nogen af de andre teknologigiganters algoritmer. Vi bestemmer selv. Men de første 17 år med Facebook har vist, at vi også er påvirkelige. Vi kan blive grebet af stemningen. Stirre os blinde på mærkelige, små detaljer. Forsvinde i rabbit-holes. Finde og dyrke fællesskaber, hvor alle problemer ligner søm, fordi vi selv er vilde med at hamre. Zuckerbergs metavers giver os mere, ikke mindre, af alt dette.
Her præsenterer Microsoft sit bud på et metavers.
Kampen om metaversets fremtid sættes i gang
Der er en fair chance for, at metaverset faktisk kommer. Men det behøver ikke blive skabt i Facebooks billede. Microsoft, Epic og flere andre byder sig også til. Også Apple er kommet ind i kampen under AR-banneret. Politisk røre vil sætte grænser. Antimonopolbestemmelser kan sætte pinde i hjulet på de dominerende platformsplaner. Nye teknologier og organisationsformer kan sætte data fri, og brugeren i kontrol. Alt det, tror jeg, kan ske. Hvordan er en anden historie.
