En funktionel affordance – en ny internetkultur
Det nye er, at det ikke kun handler om regulære sange, der bliver klippet ind i videoer, men alle tænkelig former for lydbidder. Når man uploader en video til TikTok, kan man gøre videoens lyd til et selvstændigt lydspor, som andre brugere nemt kan bruge i deres egne videoer til f.eks. læbesynkronisering, tilføje mere støj ovenpå eller klippe ind i andet visuelt materiale. Det, der blev TikToks separate lydfunktion, kom fra Musical.ly som ”remuse”, en slags sammentrækning af “reuse” og ”amuse” = underholdningsgenbrug.
How would they know?
Ifølge New York Times startede det sådan cirka i 2020 med Chris Gleason, der uploadede et bud på sin konfliktfyldte indre dialog om, hvorvidt han skulle lave en fake account for at få flere følgere.
Indlægget er blevet set millioner af gange, men pointen her er ikke indlægget i sig selv. Det er rækkevidden af dets lydbid. Altså selve dialogen som lydmeme. Gleasons lyd er blevet brugt i ikke mindre end 336.000 andre videoer.
Et godt eksempel på genbrug af lyden er fra en restaurant, hvor en person viser, hvordan man kan skære en hel pizza på en måde, hvor man samtidig spiser noget, uden nogen opdager det.
Den centrale kvalitet er igen her, at man kan gemme lyde og genbruge. Men også bare gemme for at lytte til. Som lyd og musik i sig selv. Som privat underholdning. Det er typisk remix af sange med de særlige subgenre af at være speedet up for hastighedens skyld eller, hvis det skal være mere epic, så i slowmo-effekt. En lydbid koblet til en anden, typisk i party-kontekst, med lip-sync (læbesynkronisering).
Lydmemes-æraen og den nye virale kanon for lyd
Velkommen til lydmemes’ æra. En tid, hvor lydbidder er en kulturel valuta lige så stærk som – hvis ikke stærkere end – billeder og tekst. Selvom TikTok ikke opfandt lydmemet, kan dets ubesværede interface have perfektioneret dets spredning. Pointen med TikTok er nemlig ikke de velproducerede sange, men de mærkelige lyde og usammenhængende lydbidder. Den nye virale kanon består af stemningsfulde oplæsninger fra film og serier, børns replikker og gråd, folk, der bander og har mærkelig stemmeføring. Et både sjovt og illustrativt eksempel er dette lydklip af en mangakarakter der råber "Hoo! Hah! Oi!", og som bagefter bliver genbrugt i alt fra hundevideoer til kærestevideoer.
Det er lydens overraskelseselement, som er det sjove
Hvorfor fungerer det? Hvorfor er mærkelige lyde og usammenhængende koblinger mellem sætninger og videoer interessante? Det handler ikke om information eller viden. Det er helt sikkert. Det handler mere om lyden i sig selv og i en uvant kontekst, der tricker vores umiddelbare forventninger. Det befinder sig formentlig inde i humorens domæne, hvor forskellige teorier hersker. En teori handler om inkongruens som opskrift på, hvad der er sjovt.
Inkongruitetsteorien siger, at humor opfattes i det øjeblik, hvor uoverensstemmelsen mellem to forskellige ting erkendes. Emmanuel Kant sagde f.eks., at det sjove opstår som et svar på noget absurd. En mangakarakters karatesparkslyde som lydbillede til en kærestedialog er i sandhed absurd. Arthur Schopenhauer skrev, at den opfattede uoverensstemmelse er mellem et begreb og det virkelige objekt, det repræsenterer. Også her må man sige, at begrebet (Hoo! Hah! Oi!) og objektet (kærestesituationen) rummer en betragtelig uoverensstemmelse. Arthur Koestler hævder, at humor opstår, når to forskellige referencerammer er sat op (bisociation), og en kollision opstår mellem dem. Det skaber en perspektivdrejning. Som når en mærkelig lydbid fra en dansevideo klippes ud og bruges andre steder.
Det mest random er det sjoveste
”Det mest random er det sjoveste”, som de unge mennesker siger. Altså, jo større inkongruens, jo sjovere og mere absurd. Hvad der blot er fint ord for totalt random. F.eks. en tilfældig ung mand i en pool, der synger til en tysk schlager.
Og så kommer genbruget, der kræver kulturel kompetence at forstå, for at det overhovedet er sjovt:
Audio memes i fjerde potens
Og her er et ny-klassisk fresh eksempel i fire udviklinger: Først det originale videoklip, hvor en sød dreng, helt autentisk, med en lidt mærkelig, knirkende stemme bliver interviewet og taler om, hvorfor han kan lide majs. Derefter genbruges lydbiden i et mashup, hvor der sættes musik på. Så bliver dette nye lydmix transporteret og genbrugt i sammenhæng med alle mulige random videoer, som f.eks. en kat, der går amok på en agurk. Og endnu længere ude i kreativitetens fritflydende ocean, hvor der ingen regler for formater, kontekster eller sammenhæng eksisterer, så lever lydbidden nu også videre som underlæg til f.eks. en fodboldvideo, hvor teksten helt forvrides. Det er et kæmpestort selvrefererende system med interne kulturelle koder, som kun giver mening som referentiel praksis.
Hvad gør en god lyd viral?
En sjov udtale, som du ikke kan lade være med at efterligne; en kats klagende mjaven, når nogen taler med eller om store følelser; når nogen råber; når noget er et citat fra et sted placeret i en helt ny og anderledes sammenhæng. Der skal være noget fælles over det, hvilket gør, at det kan gælde for et hvilket som helst scenarie. Det skal være kort. Der skal samtidig være noget specielt over det. En lidt knirkende stemme. Noget autentisk. En anden oplagt mulighed er før-internettid-lyd som kan give en old school feeling. Et berømt eksempel er den triste trombone, der kan anvendes i uanede sammenhænge.
Den ekstradiskursive betydning
Lydmemes skal give en ekstra dimension, en ekstra diskursiv betydningsdannelse, til videoen, der skaber en større kompleksitet og samtidig udviser kulturel kompetence og indforståethed. Et lydmemes mest afgørende kvalitet er evnen til øjeblikkeligt at ramme en nerve i os, der giver os lyst til at høre det bare lige en gang til. Og en gang til.
Molly Babel, forsker i stemmeføring, fremhæver betydningen af mærkelige stemmer. Vi kan lide usædvanlige stemmer, vi kan lide variation nogle gange og en lille smule modulering i udtalen, og vi kan lide noget genkendeligt, der bliver brugt i helt nye sammenhænge. Det er det samme, som er på spil i vores fascination af lydmemes. Her er et eksempel med en lydbid taget fra en kontekst, hvor en kvinde synger beroligende til en kat. Bagefter ses nye anvendelser: Først, hvor en anden bruger ligger klaver-lydbid ind over, og bagefter igen et kærestepar, der nu genbruger denne lydbid. Der er en intern kulturel kode i, hvordan dette meme-fænomen foregår.
Det er ganske sikkert vanedannende, tidsforbrugende – og sjovt
På den ene side har hver bruger jo sin egen profil og ”For you page”, der ekstremt algoritmisk tilpasser sig til det, som brugeren typisk reagerer på. På den anden side bliver også de store virale hits spyttet ud i ørerne på alle bruger. Der findes derfor både lyd-subkulturer og lyd-mainstreamkulturer. Det var, hvad der var værd at meme om audio memes. BOOOOOM in the House.
Læs mere om audio memes:
Når det handler om brands på TikTok, så kan man lære meget af at kigge på Ryanair, der ikke er bange for at gøre sig selv til grin på den sjove TikTok-måde.