Dit skrivebord er dit brand

Den nye britiske forsvarsminister Gavin Williamson er mest kendt for den fugleedderkop, han holder i et terrarium på sit skrivebord. Financial Times har betegnet ministerens skrivebordsbranding som ”a bit dr. No”, idet han tydeligvis vil signalere ”don’t mess with me”, men går så meget over toppen med den ottebenede magtpræsentation, at det efter avisens mening mister effekt. Uanset hvad, har han dog opnået stor opmærksomhed ved hjælp af sin behårede kammerat.

Just found this on my desk- it’s looking quite Defence-ive…@GavinWilliamson pic.twitter.com/dwPREOXKKd
— Julian Smith MP (@JulianSmithUK) 2. november 2017

Hvis du vil følge op på ideen, skal du altså være sikker i skoene og klar til eksponering. Du kan dog godt markere dig som first mover på terrariefronten uden nødvendigvis at installere en edderkop: Gå roligt frem med et af de utallige, fine desktop-terrarier, som forhandles. Fisk er underspillet, men du kan oppe gamet med en diskret øgle.

Inden du bare farer ud og shopper noget, du synes, ser godt ud, må du imidlertid analysere det sociale felt, du befinder dig i. Som k-person kan du som bekendt lande hvor som helst: fra en NGO eller et politisk parti til enhver type virksomhed eller organisation. Og din egen branding skal spille sammen med arbejdspladsens værdier.

Individualistisk skrivebordsbranding

Da Whoopi Goldberg i filmen ”Halløj på Wall Street” opfandt en hvid, mandlig partner for at komme frem i finansverden, indrettede hun den fiktive persons kontor med ting, der er gængse magtsymboler inden for det felt, hvor hun ville operere: Maskulint først og fremmest, godt med mørke paneler, læder, globusbar og næsehornshovedet på væggen, som det ultimative bevis på, at her sad en power-player, som finansmogulerne kunne relatere til (Trump er med i en kort scene, hvor han udtrykker ønske om at møde denne magtfulde mand). På den måde vandt hendes persona beundring hos en konservativ målgruppe med klassiske værdier, hvor man gerne må flashe rigdom.

Whoopie Goldberg i ”Halløj på Wall Street” .

Hvis du har et tilsvarende segment som målgruppe, eller allerede er i det, er der intet nyt under solen.

I et storrumskontor kan det være vanskeligt at mase et næsehornshoved eller en udstoppet elefant ind, men igen kan mindre gøre tricket:

En brevåbner i elfenben (som Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen og Radio24syv har, se længere nede i artiklen, red.), en brevbakke i autentisk krokodille og et forstørrelsesglas af rigtig skildpadde fylder ikke meget.

Friske havanesere, et gigantisk askebæger og en tung bordlighter spiller godt sammen med tidens trend i en del af de mere blå kredse, hvor der er power i at vise, at man er hævet over al den politiske korrekthed.

Har du for lidt tid til auktioner, er du en fattigrøv, eller har du en følelse af, at kollegerne vil se skævt til de ægte varer, kan du nøjes med les faux: fx en Kate Spade-skildpaddetapeholder til 26.50 pund. Eller L’objets krokodillebrevbakke og skildpaddeforstørrelsesglas til 135 pund stykket.

Skildpaddetapeholder fra Kate Spade og Lalique-krystalbrevvægt til små 10.000 kr.

Der er også fri jagt på Mont Blancs ibenholtsbrevåbner til 155 pund (mærket anbefales dog ikke lige i øjeblikket, hvis du arbejder i KL). Er du lidt mere likvid, kan du gøre indtryk med et Alexander James-skriveunderlag i træ og læder til 246 pund og en Lalique-krystalbrevvægt til 1.100 pund.

Hvis du allerede er bestyrelsesformand i et stort investeringsfirma, kan du slappe mere af med magtsymbolerne og fx gøre som bestyrelsesformanden i investeringsselskabet Sequoia Capital, Michael Moritz, der nøjes med analoge ure og en flaske whisky.

Fællesskabsorienteret branding

I det fællesskabsorienterede felt gælder andre markører. Her skal du vise, at du er en team player. Alternativets presserådgiver Rune Langhoff har både en udstoppet lunde, græspindsvin, kaktus, båthorn og Bubber på sit skrivebord. Her er det ikke individet, men teamet, der brandes: Lunden er der, fordi den skulle bruges i en video med et partimedlem.

Kaktussen skyldes, at alle på kontoret har fået sådan én. Båthornet bliver brugt af alle en gang imellem, når det går godt. Selv græspindsvinet er ikke Rune Langhoffs eget, men et, han passer for en kollega. Indretningen matcher og viser på samme tid Alternativets fællesskabsorienterede værdier med det velkendte touch af fjollet.

Hvis du er topleder, kan du måske indrette din arbejdsplads uden at tænke over, om den er i tråd med virksomhedens værdier. NIKE-direktør Mark Parkers skrivebord prydes for eksempel af et par hundrede mærkelige legetøjsfigurer udført i ethvert muligt materiale. Donald Trump har ikke andet end papirbunker og en enkelt telefon.

Nikes CEO Mark Parker vs. Præsident Trump.

Men Facebookstifter Mark Zuckerberg er et eksempel på fællesskabsorienteret branding, der matcher virksomheden perfekt:
Mark Zuckerberg opererer i et åbent kontorlandskab med et skrivebord ligesom alle andres. Som han siger på en rundvisningsvideo fra 2015: ”This is actually my desk right here. Everyone has a desk here, even the people who run the company.”

Han nævner naturligvis ordet community en del gange, og det er netop kernen i hans arbejdssetup: Han signalerer, at han er en del af et stort fællesskab, som jo er selve Facebooks identitet. Samtidig fungerer hans skrivebord med sjov tøjdinosaurus og et par bunker med bøger og papirer til at tjene det omvendte statusbillede, han vil give: Det skal ikke se ud, som om han er spor hævet over nogen. Han er en del af fællesskabet, selvom han er chef og multimilliardær.

Mark Zuckerberg ved sit skrivebord, placeret blandt sine medarbejdere.

Kreative miljøer

Hvis du arbejder i en kreativ branche, er der inspiration at hente på udstillingen DeskTop i London, hvor man for tiden kan se billeder af kreative londoneres skriveborde.

Den prominente arkitekt sir Nicholas Grimshaw har intet andet på bordet end to modeller af eget design, et par fagbøger, papirblok og penne. Designer Luke Pearson er, som en del andre førende kreative, tilsvarende analog med papir og blyanter som eneste skrive- og tegneredskaber. Næsten ingenting-trenden ses også hos direktør for Serpentine Galleries Yana Peel, der som det mest bemærkelsesværdige har tykke coffee table-bøger liggende.

Nicholas Grimshaws minimalistiske skrivebord.

Indholdsredaktør på Wallpaper Magazine har flere statussymboler stående: fx en orange og hvid, opretstående boks på hjørnet af bordet. Den kan spottes af enhver kender som den æske, et Equilibre d’Hermes-forstørrelsesglas kommer i, når man har hostet op med de 1.975 dollars for det. Men kodeordet er diskretion: Symbolet kommunikerer kun til de indviede.

Hvis du er i et kreativt miljø, kan du altså holde det simpelt. De få ting, du har stående, skal dog være kirurgisk præcist udvalgt, som Serpentine-direktørens bog om den banebrydende arkitekt Hadid eller redaktørens designer-forstørrelsesglas.

Hvis det kreative ikke er visuelt, men intellektuelt, er det ikke penge eller stil, der udstikker kursen. Her skal du tilfældigt have et håndskrevet brev fra Peter Høgh eller Murakamis visitkort liggende og flyde, og souvenirs fra autentiske rejser skal komme til syne sammen med en diskret, mindre antikvitet med en historie, der godt må indbefatte Henry Miller. Din egen seneste bog skal også ligge der, lidt som om du er ved at sende den til en kollega.

All-round branding:

Som med investeringer er det også her på skrivebordsfronten sådan, at størst risiko giver størst afkast og vice versa. Men vil du spille sikkert, kan du ty til nogle ting, der er lige in alle steder for tiden: kaktus og podcastudstyr.

Det første viser, at du også altid har elsket denne stikkende plante, ligesom alle altid havde savnet chokolade med lakridssmag, da det brød frem.

Podcastgearet viser, at du er frisk, agil og med på bølgen. Uanset om du arbejder i en bank, et forsikringsselskab, en A-kasse eller noget helt fjerde, skal du kunne lave spændende udsendelser med kort varsel, så du skal have udstyret liggende, også selvom du aldrig har trykket på en record-knap.

Arbejder du et sted med mange omstruktureringer, hvor rundflytninger foregår med lynets hast i et konstant flow, bør du holde dig til få, mobile artefakter: En nøje udvalgt gadget eller humoristisk plastikfigur, der passer i en bukselomme og et par post-its er rigeligt. Det gælder fx DR-byen.

Det samme koncept anbefales i miljøer, der er så kreative, at du og kollegerne kun idéudvikler på farten på jeres hoppebolde rundt i det rå fabriksinteriør.

Generelt har du et kæmpe forspring, hvis du arbejder i Danmark og starter nu med at brande dig via dit skrivebord. Det synes ikke rigtigt at være en ting endnu. Exhibit A: Chefredaktøren på Euroman sendte dette billede til Kforum af øen, hvor han selv sidder sammen med redaktionschefens, AD'erens og magasinreporterens skrivebords-ø. Så bordaskebæger- og skildpaddeforstørrelsesglas-løst går det altså til selv på magasinet, der præsenterer det ypperligste i gadgets og design til alle de mænd, der kræver det bedste.

Euromanteamets skriveborde.

De folk, Kforum har spurgt, har med en enkelt undtagelse et ganske pragmatisk forhold til deres skriveborde.

Udvalg af danskeres skriveborde:

Oliver Zahle, filminstruktør:

Jeg har to små figurer stående: Jesper Fårekylling og Jürgen Klopp, der er Liverpools træner. Jesper Fårekylling er sød, men han er også et symbol på det korrekte, ikke-kritiserbare og måske lidt kedelige. Hvis man arbejder sådan, bliver det aldrig sjovt, vildt og crazy, og det skal Jesper Fårekylling minde mig om.

Jürgen Klopp er det tætteste, jeg kommer på at have et idol. Han er inspirerende, fordi han står for holdånden. Han kan indgyde en følelse af fællesskab og få andre til at yde deres bedste, og det skal jeg også som instruktør. Jürgen Klopp minder mig om, at taktik er vigtigt – men følelse er vigtigere, i modsætning til Jesper Fårekyllings tilgang.

Oliver Zahles skrivebord.

Poul Pilgaard Johnsen, journalist/radiovært:

Bordet i min karnap på Gl. Kongevej bruger jeg både som skrivebord og til at sidde ved, når jeg har gæster i mit radioprogram "Flaskens ånd”. Det er et såkaldt bureau plat af mahogni med beslag af forgyldt bronze og en overplade betrukket med guldpræget brunt læder, som jeg har lagt en glasplade oven på.

På bordet står der en fransk nyrokoko lampe af forgyldt bronze fra slutningen af 1800-tallet og et russisk empire-skrivesæt af forgyldt bronze og slebet glas fra begyndelsen af 1800-tallet. Der ligger også en brevkniv af elfenben. I vindueskarmen ved siden af har jeg en russisk handskeæske af elfenben fra 1800-tallets slutning, som jeg bruger til småting samt et par små skrin af krystalglas. Det hele er købt på auktioner.

Poul Pilgaard Johnsens skrivebord.

Peter Solak, marketingchef, Stormfashion.dk:

Jeg har egentlig altid gjort en dyd ud af at have så mobilt et setup som muligt. Det passer mig bedst, og gør det enkelt for mig at rykke alle mine ting med mig fra møde til møde. Jeg nyder også at arbejde fra hotellobbyer, kaffebarer og andet, da det skaber et andet fokus. Jeg har tidligere haft faste pladser med private fotos og lignende - dem har jeg så bare i min telefon nu.

Mine faste ting er: læsebriller, øretelefoner, oplader til iPhone, MacBook og min Moleskine-notesbog fra CNN (tidligere job).

Peter Solaks skrivebord.

Birgitte Lesanner, chef, Greenpeace Danmark:

Uglen bor lidt rundt omkring på kontoret. Headsettet ligger der, fordi omkring halvdelen af mine daglige møder foregår over computeren på Skype eller lignende. Siruppen er vist et levn fra en periode, hvor jeg ikke nåede morgenmaden hjemme og tog den her i stedet.

Målebåndet aner jeg ikke, hvor kommer fra, men en eller anden aktion. Snart skal nogen nok bruge det, og så havner der måske noget andet aktionsudstyr på bordet. Faktisk blev jeg spurgt til min allerførste samtale i Greenpeace, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg kom ind en morgen, og mit skrivebord var dækket med reb, fordi nogen var i gang med at sortere klatreudstyr.

Birgitte Lesanners skrivebord.

Jon Kiellberg, direktør, RE-MIND:
I virkeligheden har jeg en del skriveborde. Sidder rundt om hos flere kunder og samarbejdspartnere. Så et på vores kontor og så dette, som er hjemme. Jeg har altid en gul seddel liggende, hvor der står: udfordring, løsning og værdi for samfundet. Den minder mig om, hvorfor vi er sat i verden som et bureau for social ansvarlighed.

Så ligger Knud Aarups nye bog 'Fra udenforskab til fællesskab', som jeg skal læse op på i forbindelse med en stor socialpolitisk konference på Christiansborg. Så er der lidt om en støttekoncert fra udsatte børn, og så den lille gule hoptimist. Når arbejdsdagene bliver liiige lovligt lange'.

Jon Kiellbergs skrivebord.

Torben Plank, pressechef, Tivoli:

Den grønne blomst er faktisk en julestjerne jeg har haft i fem år. Jeg hader julestjerne men fandt på at nive alle de røde blade af og resten af året er den stedsegrøn. Det kan jeg godt lide …

Min iPad og blå oversigt over presselanceringer er vigtige for mig at have foran mig, da mange ringer og spørger til, hvornår de kan få en historie om Tivoli ud.

Den lille and minder mig om at holde kursen. Desværre har den i farten eller over årene mistet hatten, hvor der stod ”presse” på. Den er jeg ret glad for.

Gel – tjaaa, det må være den hurtige håndvask, og remoten ligger på bordet, så jeg evt. kan skrue op for TV 2 News eller lige sikre mig, at jeg ikke udsender en Tivoli-nyhed midt under en breaking nyhed …

Torben Planks skrivebord

Peter Skovsted, direktør, Musicall Management

Der er min computer, som selvfølgelig er mit vigtigste arbejdsredskab. Så er der mixeren, til når vi lytter nye tracks igennem, en JBL Flip-højttaler, så vi kan høre, hvordan masterne lyder, når ungerne lytter. Så er der en bolsjedåse med old school-skriveredskaber og et endnu mere oldnordisk stempel, fordi vi godt kan lide at sende et brev og støtte PostNord nu og da.

3 og 4 x platin-skiverne med Pharfar, Fresh-I og Shaka Loveless har vi ikke fået hængt op endnu! Hænger ved, det gør til gengæld de kære Bikstok og Erik Clausens ord: ”Arbejd arbejd.”

Peter Skovsteds skrivebord.

Michael Holbek, journalist/forfatter.

Mit bord bunker med det, jeg lever med og lever mig ind i p.t. Lige nu skriver jeg bog, en biografi, sammen med Tine Aurvig-Huggenberger.

Interviewudskrifterne på bordet er råstoffet. Jeg zapper ind og ud af foreløbig ca. 40 timers samtale for at finde det guld, vi skal have med i bogen, og få det lagt frem med Tines egne ord.

Bogen ’Sikke nogen typer …’ er en LO-rapport fra 1992, som gav en kæmpe mavepuster til fagbevægelsen og tvang den til at finde nye veje til at nå sine medlemmer. Jeg gider ikke læse den, men jeg er nødt til det for at forstå, hvorfor Tine gjorde, som hun gjorde, da hun var i LO.

Trille: Jeg har lånt en bog på biblioteket med Trilles bedste sange. Trille spiller en rolle i bogen, fordi Tine som ung kendte hende, og Trille var den første, der satte ord på kvindekønnet for hende - at der var forskel på mænd og kvinder - og lærte hende at være stolt af at være kvinde.

Digte: Jeg læser poesi for hele tiden at minde mig selv om vigtigheden af sætningernes rytme, at huske musikken, farverne, skarpheden og præcisionen i sproget.

Tekande: Efter to kopper stærk espresso til at vågne på er jeg nødt til at stoppe med kaffen. Jeg brygger en liter Earl Grey for at holde pulsen og hjertet i ro og ikke ryste på hånden, når jeg skriver.

Stearinlys: Vi er i den mørke tid, og jeg hader den. Jeg tænder fem stearinlys for at holde modet oppe.

Bluetooth-højttaler: Jeg hører musik, når dagens arbejde er gjort.

Michael Holbeks skrivebord.

Marianne Siig, mangfoldighedschef, Nordea:
Jeg har flere ”effekter”, der har kendetegnet mit skrivebord i rigtig mange år. Og bare skal være der. Sorte Moleskin-notesbøger og en bestemt Pilot-kuglepen med sort blæk. Jeg har prøvet andre varianter, men det fungerer bare ikke. Derudover er et headset altid en del af inventaret – jeg har dagligt minimum to-tre Skypemøder med kollegaer og samarbejdspartnere primært fra resten af Norden og England.

Vi har free seating i Nordea, så man har ikke personlige billeder og lignende, man tager med rundt.