Vis mig dit mundbind

Er du til det veganske, cruelty free og økologiske mundbind, eller går du og drømmer om sådan et til 9,4 millioner kroner, der er belagt med diamanter? Modetøj er sidste års identitetsmarkør – nu er det mundbindet, der er en vogue.
Efter regeringens krav om mundbind i offentlig transport, er mundbindet for alvor kommet til Danmark. Hvilket maskesegment tilhører du? Foto: Getty
Efter regeringens krav om mundbind i offentlig transport, er mundbindet for alvor kommet til Danmark. Hvilket maskesegment tilhører du? Foto: Getty

Halløj fra toppen af Maslows behovspyramide. Her sidder vi fra Vesten og roder med lidt selvrealisering.

 
Her er der ly, mad, sengepladser og overskud til at skabe sig en identitet gennem forbrug – eller måske tjene sig en skilling på the new normal: mundbindet.
 
For mens andre markeder og brancher lider, så har mundbindsproducenter coronaede dage. 
 
Vi er helt sikkert et par stykker, der har ærgret sig over, vi ikke købte aktier i eller selv startede en produktionsvirksomhed for håndsprit og værnemidler i dette mulighedernes vindue, inden vaccinen kommer. Men man skulle være en ringe opportunist for ikke lige at hægte sig på vognen og flå en Minerva-analyse ud af røven og præsentere den for mundbindsmogulerne, så salget målrettes det rigtige segment.
 
 
Mundbind til blåt segment
De blå typer er som bekendt liberalistiske samt den rigeste del af befolkningen.
 
Her er der tale om et segment, der ikke bryder sig om stangtøj eller masseproducerede, blå/hvide mundbind. De har både selvtilliden og likviderne til at købe sig et mundbind, der matcher det skræddersyede jakkesæt, Blahnik-stiletterne og det skarpskårne ego. 
 
Indtil videre er der dog den klare svaghed i forhold til at sælge gruppen mundbind, at det endnu kun er i den kollektive trafik, det er lovpligtigt at bære dem. Blå typer kører ikke i kollektiv trafik. Hvorfor skulle man dog det, når man har en dejlig BMW? Og hvis det bliver lovpligtigt i supermarkederne? Så er mundbind fra Tiger udmærkede til au pair-pigen. Til gengæld er blå segment ofte at finde i lufthavnen (i fast lane, naturligvis) – så det er her, man skal åbne sit mundbindsskrædderi. 
 
Folk fra det blå segment har ikke noget særligt behov for at flashe deres empati og samfundssind, medmindre det er absolut nødvendigt eller statusgivende – eller i hvert fald lovpligtigt. De er bestemt ikke fårede flokdyr! Mange i gruppen forholder sig desuden skeptisk til, om mundbind overhovedet har tilstrækkelig effekt, eller det er et spil for galleriet. Ligesom de hele vejen igennem har været skeptiske i forhold til mantraet om, at ét menneskeliv ofret til corona er hele bruttonationalproduktet værd, mens folk rask væk dør af kræft og andre sygdomme, som samfundet ikke kan bruge uanede midler på at helbrede.
 
Der er med andre ord ikke et kæmpe marked for designermundbind i Danmark endnu. Smykkefirmaet, der netop har produceret et mundbind af 18 karat guld og med diamanter til en pris af 9,4 millioner kroner, får nok ikke en kundekreds her til lands – men mindre kan også gøre det.
 
Derfor er der al mulig grund for fx Tommy Hilfiger, Nike, Ganni og Gucci til at gå efter de blå typer i håbet om, at kravet om mundbind sniger sig ind i flere dele af samfundet til efteråret. Især, hvis mundbindet kan sælges med argumenter om status og elegance – og skal bruges akkurat, som rige mennesker tidligere gik til bal med eksotiske, elegante masker foran øjnene.
Dog skal det bemærkes, at synlige logoer er alt for vulgære for de gammelrige, mens mundbindsproducenterne kan give den gas med de nyrige.
 
Derfor er mundbind en bummer for det blå segment: Det skjuler et ellers godt arbejde med restylane, botox og/eller barbering i en ægte barber shop.
 
 
Derfor er mundbind optur: Bliver det lovpligtigt at bære mundbind, hvor de blå typer færdes, så giver det mulighed for masser af statuspoint for sin omstillingsparathed og gennemførte stil, når operaen indtages. De blå, yngre typer, der obligatorisk går i skoleuniform, får nu endnu en lille kattelem at vifte med penge og prestige ud af.
 
 
 
Mundbind til grønt segment
Her har vi et segment, der er knapt så velhavende som de blå, men som til gengæld har de rette værdier i forhold til at købe idéen om mundbind. De er socialt ansvarlige, rummelige og åbne for nye tiltag. De har råd til egen bil, men vælger gerne kollektiv trafik ”for at se på mennesker”, ”ligesom mærke rejsen i tog gennem Europa” eller slet og ret for miljøets skyld.
 
Eller – det siger de i hvert fald. I virkeligheden tapper det jo alt for meget glæde og energi at bruge dage sammen med hostende fattige, når sjælen har brug for at komme på en autentisk kulturrejse et par gange om året. Men igen: Der er basis for salg af mundbind, ikke mindst hvis overskuddet fra salget går til nogle indianerkvinder. 
 
Grønt segment er også statusjægere, men mere på de intellektuelle og kulturelle parametre.
 
Et forslag kunne være at sælge mundbind via Politiken Plus-abonnementet – gerne dekoreret af en samtidskunstner, hvis streg andre af de indviede genkender. 
 
Man kunne også producere hudfarvede mundbind – men naturligvis til alle pigmenteringer ligesom med foundation, fra ginger-hvid til black. Og der skal endelig produceres lige mange af dem alle, selvom hovedparten af forbrugerne i Danmark ligger i midten af skalaen på en slags rødtonet beige – alt andet ville være diskrimination. Det hudkonvertible bind skal blende ind i ansigtet og opfordre til at læse indre signaler – eller spejle sin egen sindsstemning i den andens ansigt, når nu munden ikke kan give én et clue på, hvordan hinandens humør er. Det er lidt ligesom de der Rudolf Steiner-dukker uden ansigt, hvor børnenes fantasi skal afgøre, hvad stemning dukkelisen er i.
 
 
I det her segment er det naturligvis en dødssynd at bruge klichéer eller onkel-jokes, så ikke noget Hjallerup Marked-agtigt tekst på mundbindet som ”Så fik vi endelig lukket munden på kællingen” og deslige.
 
Bedre – men ikke helt antiklichésikret – ville det være at citere f.eks. Cohen ”Theres a crack in everything – that’s how the light gets in” over en grafisk sprække i stoffet. Lige under de dybe, seriøse øjne, der har det stramt med alt konkret, jordnært og ligetil.   
 
Sidst, men ikke mindst er det enormt vigtigt at få certificeret mundbindet ikke blot med CE-mærket, men også som cruelty free, økologisk, vegansk, genanvendeligt fairtrade. Mundbindet skal udelukkende være lavet af lykkelige bomuldsfibre, der har levet på mindst fem kvadratmeter. Der kan ikke blive tale om engangsmundbind i den her klimakrise.
 
 
Derfor er mundbind en bummer for det grønne segment: Det hæmmer muligheden for en meningsfuld samtale om performativ kunst.
 
Derfor er mundbind optur: Man behøver ikke anstrenge sig for at fortælle, man er woke, ansvarlig, og hvor meget man er med på tidsånden. Det står jo nærmest på mundbanneren.
 
 
 
Mundbind til rosa segment
Denne målgruppe er die hard-fans af Mette Frederiksen, den gæve pige. Mange er ældre og tryghedssøgende, hvorfor de kunne være en sand guldgrube.
 
Problemet er blot, at de ikke har råd til dyre designermundbind, og de helst bliver derhjemme, når smittetrykket er højt, hvorfra de er dybt forargede over, at andre tillader sig at bevæge sig frit. Og havde de råd til at købe et mundbind med et blinkende Gucci-logo på, så ville de aldrig gøre det. Det er jo dem, der altid vinder millionerne i lotto, men i al beskedenhed kun ønsker sig et par nye futsko og et fuglebad til Pip.
 
I det rosa segment er forfængelighed og overforbrug ikke rigtig slået igennem, som man kan se, hvis man åbner skuffen i den brune kommode, hvor gavepapir fra 1987 ligger sirligt og håndglattet.
 
Rosa segment er tilbudsjægere, og du kan være helt sikker på, de nok skal få opdrevet de billigste på markedet, inden de står på rutebilen for at besøge familien i forbindelse med årets højtider.
 
Derfor er mundbind en bummer for det rosa segment: De gør dem utrygge og er en ny udgift.
 
Derfor er mundbind optur: I en forvirrende verden giver mundbind en konkret mulighed for at aflæse, hvem der tager tingene og Mette Frederiksen alvorligt.
 
 
Mundbind til violet segment
Det violette segment har en tendens til at mene, at myndighedernes anvisninger er noget akademisk vrøvl. 
De kunne godt sætte en ære i ikke at bruge mundbind og mener i øvrigt, at ham der Kong Gulerod med Louis Vuitton-mundbindet er en værre pralrøv.
 
Inderst inde elsker de forbrug og den status, det giver, men de har ikke en masse penge at rutte med, medmindre de har startet en handyman-biks, der ikke bruger dét med skat og moms.
 
Violet segments mandlige medlemmer ville helt klart klikke på en artikel på Ekstra Bladet med overskriften ”Frække Diana kun med mundbind”. De kvindelige violette læser gerne tragiske beretninger i Ude og Hjemme om en ung mor, der er død med corona. Noget, der får dem til at følge strikkeopskriften på et smart, åndbart mundbind i gør det selv-tillægget. 
 
Det her er nok den sværeste målgruppe, da de både er skeptiske over for fagpersoners coronaråd og heller ikke har penge til at udleve deres iboende materialisme fuldt ud.
 
 
De har gerne hang til at være højreorienterede og bruger kun kollektiv trafik, hvis de er tvunget. 
Det violette segment vil gerne på charterferie, men spejder helst efter gratis mundbind. Pengene er bedre brugt på en sjov bar eller restaurant med dansk mad på menuen. 
 
På plussiden provokerer de især det grønne segment via mediernes kommentarspor, så de grønne får lyst til at købe endnu flere mundbind. 
 
Derfor er mundbind en bummer for det rosa segment: De gider da ikke høre mundbindsvrøvl fra alle de bedrevidende tosser, der ingen livserfaring har.
 
Derfor er mundbind optur: Det er de ikke… Fat det dog, akademikerløg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også