Nudging på 5 minutter

Lad dit system 2 ligge og lad system 1 labbe denne mikroindføring i nudging i sig. Det er nemt og du bliver klogere.
Dit system 1 er hurtigt og intuitivt, dit system 2 er langsomt og reflekteret.
Dit system 1 er hurtigt og intuitivt, dit system 2 er langsomt og reflekteret.
Du kan uden besvær færdiggøre sætningen: "Man skal ikke kaste med sten...", men hvis jeg beder dig regne ud, hvad 72 x 56 er, skal du bruge en del mere energi. Vores adfærd er nemlig styret af to systemer: system 1, som er hurtigt og intuitivt, og system 2, som er langsomt og reflekteret. 
 
System 1 og 2 spiller sammen og påvirker hinanden. For at minimere omkostninger og optimere vores ydeevne smider vi alt, hvad vi kan, over i system 1. Tænk bare på, hvor besværligt det ville være, hvis du hver morgen skulle bruge energi på at afkode, hvad solen var for en størrelse. System 2 bliver aktiveret, når system 1 løber ind i et spørgsmål, det ikke kan besvare.  
 
Tag et kig på nedenstående eksempel:
 
Müller-Lyer-illusionen som behandles i Daniel Kahnemans bog om beslutningsteori (herunder nudging)’Thinking, Fast and Slow’.
 
Dit system 1 fortæller dig, at pilen til højre er længere end den til venstre, fordi vi naturligt tror på, det vi ser. Men hvis du måler pilene, vil du erfare, at de faktisk er lige lange. Hvis du bliver spurgt om pilenes længde en anden gang, vil du trække på din nye erfaring (som du fik ved at bruge system 2), og den vil fortælle dig, at de er lige lange. Det ændrer dog ikke på, at de stadig vil synes forskellige i længden.
#REKLAMEPLADS#
 
Du er rationel hele tiden … synes du selv
Vi har høje tanker om os selv. Måske endda for høje. For størstedelen af tiden træffer vi beslutninger baseret på erfaringer og vaner. Det betyder, at de fleste valg bliver truffet hurtigt og intuitivt. Hurtigt og intuitivt er automatisk mindre rationelt, og det betyder også, at der af og til ryger småsten i maskineriet, når vi skal træffe et valg.
 
I nudging og adfærdsøkonomi taler man om cognitive bias - systematiske mønstre af afvigelser fra norm eller rationale i vores dømmekraft.
 
Når vi tager beslutninger, går der en proces i gang i hjernen, som involverer valg mellem flere alternative muligheder, som vi vurderer, alt efter hvad der vil være bedst for os at gøre i den givne situation. Valgmulighederne er baseret på vores erfaring, som er påvirket af forskellige faktorer, som for eksempel fordomme, følelser og erindringer.
 
Listen over kognitive bias er lang, men du får et par af de mest almindelige her, og du kan sikkert genkende dig selv i flere af dem.
 
Sørg for at have serveretten til lønsamtalen. Dit udspil bliver udgangspunktet for den videre forhandling.
 
Dit gadekryds af en hund bider måske andre i ny og næ. Men det ændrer ikke på det faktum, at du stadig synes, at din vuffer er den sødeste og kærligste i verden, for du har trods alt selv valgt ham. Se flere bias her.
 
Når du nudger, afdækker du adfærd
Nudging udspringer af adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi. Der er ikke noget nyt i de mekanismer, der styrer vores adfærd og beslutninger. Og der er heller ikke noget nyt i de kognitive bias, du netop er blevet introduceret til. Det nye er, at vi er begyndt at stille alternative valg til rådighed og måle på effekten. Men hvordan gør man lige det i praksis?
 
Du kender sikkert allerede en række nudging-eksempler. Et af de mest kendte herhjemme er Københavns Kommunes grønne skraldespande med tilhørende fodspor.
 
Adfærdsforskere fra iNudgeyou og en gruppe studerende fra Roskilde Universitet undersøgte Københavns Kommunes udfordring med henkastet affald. Ved at gøre skraldespandene mere fremtrædende med den limegrønne farve, og ved at give handlingsanvisende information gennem fodspor hen til skraldespanden, reducerede iNudgeyou og de studerende tilfældigt henkastet affald med 46 %.
 
For at nå frem til det resultat var de selvfølgelig nødt til at måle andelen af tilfældigt henkastet affald før og efter de ’nudgede’ skraldespande. Det blev gjort ved at uddele karameller til forbipasserende og derefter tælle, hvor meget karamelpapir, der blev smidt tilfældigt, og hvor meget der endte i skraldespandene.
 
Fremtrædende farver og handlingsanvisende fodspor nudger københavnerne til at smide mere skrald i skraldespandene. Foto: Kforum.
 
Nudging handler altså om at kunne dokumentere, at de små justeringer og alternative valgmuligheder, man har givet, har en effekt.
 
Et nudge, der virker i én sammenhæng, er ikke nødvendigvis succesfuldt i en anden. Derfor skal man observere den adfærd, man vil ændre, diagnosticere den og herefter udtænke en potentiel løsning – et nudge – og så til sidst udføre sit eksperiment og sammenholde det med situationen, inden nudget blev iværksat.
 
Et godt sted at starte
Nudging er kendt som små adfærdsændringer, der i princippet ikke har den store betydning, men som i praksis har effekt på dem, der udsættes for det.
 
Der findes ikke en ’one size fits all’, når man arbejder med nudging, men The Behavioural Insights Team fra England har udviklet en tilgang, der bygger på nogle af de kognitive bias, der influerer vores adfærd. Tilgangen består af fire principper og hedder EAST – Easy, Attractive, Social og Timely. Du kan få fingre i den her.
 
Husk altid at have etikken med dig. Du må ikke frarøve folk muligheden for at foretage et ’ikke-nudget’ valg.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job