På internettet er kvinder ikke frie
Ny undersøgelse varsler tilbageskridt for kvinders rettigheder og giver ny indsigt i ligestillingsspørgsmål i en digital æra.
af Katrine K. Pedersen
Engang betød digitale medier redskaber til frigørelse og demokratisering på tværs af kloden, men i dag betyder de også redskaber til undertrykkelse og våben mod kvinder og minoriteter, særligt inden for politik, aktivisme og journalistik. Det konkluderer den nye rapport Monitizing Misogyny – Gendered Disinformation and the Undermining of Women’s Rights and Democracy Globally, udgivet af organisationen #ShePersisted.
Rapporten peger på, at fordi kvinder ofte er i frontlinjen i kampen for menneskerettigheder, så repræsenterer deres stemmer også en trussel for autoritære og udemokratiske aktører. Sociale medier har i den forbindelse vist sig at være en af de mest effektive måder at underminere og udhule demokratiske processer og institutioner. Værst er det, når det angår emner som beskyttelse af kvinders rettigheder og menneskerettigheder, særligt i forhold til flygtninge og etniske, religiøse eller seksuelle minoriteter. En af de interviewede kvinder, Arti Raghaven, jurist ved Bombays højesteret, siger: “Kønsbaseret misinformation er en ny trussel, der går ud over det mentale helbred og den fysiske sikkerhed for kvinder såvel som LGBTQ+-personer verden over.”
En sikkerhedstrussel
Time-journalisten Astha Rajvanshi kalder det for en “national sikkerhedstrussel” i sin dækning af #ShePersisted-rapporten, der viser, at kønsbestemt misinformation ikke alene er et tilbageskridt for kvinders rettigheder og demokrati som en helhed, men også en alvorlig trussel, når aktører sætter strøm til diskriminering for at udnytte polariseringen i samfundet. Under det amerikanske valg i 2020 blev kvindelige kandidater angrebet online oftere end mænd – især på Twitter, og nogle gange op til tre gange så mange gange. Det gik bl.a. ud over Kamala Harris. Det samme var tilfældet i Finland, hvor kvindelige ministre modtog et uforholdsmæssigt stort antal krænkende beskeder. Og Jo Cox, et britisk parlamentsmedlem, blev dræbt af en højreekstremistisk aktivist efter at have været offer for gentaget onlinechikane og -trusler.
Kamala Harris’ Defends Reproductive Rights-tale 12. maj 2022.
Ny indsigt i ligestillingsspørgsmål i en digital æra
Undersøgelsen er resultatet af godt to års forskning i mønstre og motiver for kønsdiskriminerende misinformation i fem lande: Brasilien, Italien, Ungarn, Tunesien og Indien. Den bygger på #ShePersisteds tidligere arbejde, herunder samtaler gennemført i løbet af de sidste tre år med kvinder i politik og politiske aktivister fra over 50 lande. Ifølge rapportens forfatter, Lucina Di Meco, der er en førende ligestillingsekspert, giver undersøgelsen ny indsigt i forhold til ligestillingsspørgsmål i en digital æra, og ifølge hende også tydelige svar: “Problemet ligger ikke alene i misogyni, men hos de aktører, der forvandler den til våben, og de digitale platforme, der tjener penge på den.”
Som rapporten understreger, så er det ikke sociale medievirksomheder, der har opfundet sexisme eller autoritarisme, men de har givet udemokratiske aktører usædvanligt kraftfulde værktøjer til at angribe borgere og underminere menneskerettigheder og demokrati og yderligere eksludere de stemmer, de finder truende.
Bochra Belhaj Hmida-interview i forbindelse med #womenhistorymonth. Belhaj Hmida er jurist og politiker. Hun leder Tunesiens Individual Freedom and Equality Comission. Hun har været mål for flere misinformationskampagner, der bl.a. fremstillede hende som korrupt og anklagede hende for angiveligt at "vildlede" tunesiske kvinder til “falsk feminisme”. Disse kampagner blev efterfulgt af massiv onlinevold, herunder dødstrusler, endda opildnet af kendte offentlige personer.
Rapporten peger på fem overordnede tendenser:
-
Kønsdiskriminering, krænkelser og vold i politik over hele kloden udgør en væsentlig barriere for politisk deltagelse og ytringsfrihed. Kønsbaserede misinformationskampagner fører ofte til politisk vold, had og afskrækker unge kvinder fra at overveje en politisk karriere. Disse onlineangreb er ikke kun rettet mod kvinder i politik, men også deres familier, “hvor trusler om voldtægt mod deres små børn er blevet et stadigt mere almindeligt og dybt foruroligende fænomen,” fremhæver rapporten.
-
Kønsbaseret misinformation er en tidlig varsling om både tilbageskridt for kvinders rettigheder og udhuling af demokratiske principper og institutioner. Når det udføres for at udnytte polarisering i samfundet, er det også en væsentlig national sikkerhedstrussel. I en diktaturstat bliver kønsbaseret misinformation ofte brugt af statslige aktører til at underminere kvindelige oppositionsledere såvel som kvinders rettigheder og demokrati.
-
Transpersoner er målet for nogle af de mest voldelige, ondskabsfulde kønsbaserede misinformations- og hadkampagner på nettet.
-
Sociale medieplatforme har undladt at beskytte deres brugere eller at leve op til løfter om at skabe lighed og demokratisere information. Måden, hvorpå digitale platforme er designet, er i vid udstrækning ansvarlig for det nuværende “helvedes landskab”, som der står i rapporten, for kvinder online. Dels pga. den måde, anbefalelsesalgoritmer fungerer, når de booster had og ekstremt indhold, men undersøgelsen viser også, hvordan platforme gentagne gange har undladt at handle og tackle krænkelser og misinformation, når det gælder kvindelige, politiske ledere.
-
Der findes ikke lette løsninger, men der findes politikker og praksisser, der kan understøtte vejen mod en løsning. Da Big Tech bruger store summer på lobbyisme for at beskytte deres forretningsmodel, er det særligt vigtigt at finansiere uafhængig forskning og programmering, udført af organisationer, som er økonomisk uafhængige af Big Tech, og derved have muligheden for at starte en uafhængig samtale om magt.
.png)
Ágnes Kunhalmi er populær på TikTok. Hun har har været medlem af det ungarske socialistparti siden 2014. Som leder af et oppositionsparti ytrer Kunhalmi sin kritik af Fidesz og Orbáns ledelse. Hun har i årevis været mål for misinformation og digitale krænkelser.
"Omsorgspligt" for sociale medievirksomheder
En dansk undersøgelse fra 2022 foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at 65 procent afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook på grund af hadefulde kommentarer. Særligt kvinder, LGBT+-personer og etniske minoriteter står for skud, viser undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder. Analyse & Tal-rapporten Angreb i den offentlige debat på Facebook fra maj 2021 viser, at kvinder står for skurd, og at minoriteter, og særligt muslimer, er det hyppigste mål for angreb og had i en dansk debat.
Og en undersøgelse fra 2019 viser ifølge Politiken, at kvinder bliver nedgjort fire gange så ofte som mænd i politiske kommentarer på sociale medier. ”Når et individ bliver nævnt, er det i 82,7 procent af tilfældene en kvinde, mens 20,5 procent af de krænkende kommentarer rettet mod et individ refererer til en mand”, skriver Leon Strømberg-Derczynski fra IT-Universitetet (ITU) i Mandag Morgen.
Monitizing Misogyny – Gendered Disinformation and the Undermining of Women’s Rights and Democracy Globally-rapportens konklusion lyder, at der er brug for tilgange og juridiske rammer, der fokuserer på gennemsigtighed og "omsorgspligt" for sociale medievirksomheder med hensyn til den skade, deres produkter har forårsaget. Digital Services Act (DSA), godkendt af EU sidste år, er et skridt i den rigtige retning og etablerer forpligtelser for platforme som Google og Meta (Facebook) til at mindske de risici, deres tjenester skaber for samfundet. “Flere demokratiske lande bør gå i den retning. Hvis ikke, vil det ikke kun betyde, at man tillader kønsbaseret misinformation og digitale krænkelser at løbe løbsk, men det kan også føre til ødelæggelsen af de demokratiske institutioner og menneskerettighedsprincipper, vi holder allermest af”.
Rapporten kan downloades på organisationen website: Monitizing Misogyny – Gendered Disinformation and the Undermining of Women’s Rights and Democracy Globally
Læs mere her:
