Hvad definerer den gode undskyldning?
Pattevissen i Kastrup: den fulde undskyldning fra en fulderik

"Der vil være dem, der mener, at Lars’ undskyldning slet ikke rækker. Og der vil være dem, der mener, at Lars slet ikke har noget at undskylde over". Foto: Ekstra Bladet

Skrevet af
Det er overraskende svært at give en ægte undskyldning. Faktisk skal den leve op til 17 kriterier. Ugens mest omtalte undskyldning er på det grundlag en ganske vellykket en af slagsen. Søren Pape Poulsen har dog nok ret i, at undskyldningen næppe ændrer så meget i en betændt debat.

En med egne ord ‘pattevissen’ mand råber ondskabsfuldheder efter en familie med far, mor og to børn. Nogle dage senere siger manden undskyld – og bliver tilgivet..

 

Således kort opsummeret lyder ugens mest omtalte virale video, og efterfølgende undskyldning, måske som en banalitet. Det er ikke tilfældet.

 

  
Videon blev første gang delt på Kodes Hamdis facebook profil. I opslaget skriver hun bl.a, at hun vil "vise jer allesammen hvor slemt det kan være".
 

Først og fremmest på grund af de specifikke ondskabsfuldheder, som den berusede mand, der hedder Lars, råber for åbent mobilkamera. Tilråbene lyder nemlig til forveksling som den klassiske definition på racisme.

 

Dermed rammer optrinnet på Kastrup Havn millimeterpræcist ned i krydsfelt af yderst betændte samfundsdebatter om racisme og integration. Det giver dels videooptagelsen af episoden en voldsom trækkraft på sociale medier, og dels får videooptagelsen talrige politikere, medier og meningsdannere til at reagere.

 

Og så er der Lars’ undskyldning. I forvejen er det en vanskelig disciplin at give en god undskyldning. At give en god undskyldning i et så polariseret debatklima, som episoden aktiverer, er en næsten overmenneskelig opgave.

 


Se hele Lars undskyldning her.

 

Racisme på havnen

Far, mor og to børn hygger på Kastrup Havn, da en mand begynder at råbe ondskabsfuldheder ad dem. Det er i korte træk, hvad vi ser i den meget omtalte virale video af optrinnet, som moderen i familien, Kodes Hamdi, har delt.

 

Det kunne i udgangspunktet være endnu en af hundredvis af mere eller mindre ophedede dagligdags konflikter, der formentlig finder sted i trafikken og over hækken over hele landet hver eneste dag.

 

Optrinnet på Kastrup Havn skiller sig ud på grund af de specifikke ondskabsfuldheder som Lars råber ad familien: Lars bruger familiens hudfarve (som han åbenbart mener er gul?) og deres anden etniske oprindelse end dansk som argument for, at han har ret, skal have sin vilje, og at de skal holde deres kæft.

 

Lars’ tilråb ligner dermed til forveksling den klassiske definition på racisme, der omfatter nedværdigelse eller forhånelse på baggrund af hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse.

 

Optrinnet taler dermed for det første direkte ind i debatten om, hvorvidt der findes racisme i Danmark. Ja, det gør der, siger minoritetsstemmer og henviser til egne oplevelser med racisme. Nej, det gør der ikke, siger majoritetsstemmer og henviser til egne oplevelser uden racisme.

 

For det andet rammer videoen ned i den voldsomt polariserede debat om integration og det multikulturelle samfunds sammenhængskraft.

 

For de fleste er videoen med Lars, der råber ad familien, en smoking racisme-gun, der er svær at afvise. Det forsøger nogle majoritetsstemmer så alligevel ved at prøve at så tvivl om Kodes Hamdis troværdighed og ved at spekulere i, hvad der gik forud for videosekvensen.

 

Da Kodes Hamdi lægger videooptagelsen på Facebook spredes den som en steppebrand. 

 

Derfor rammer optrinnet fra Kastrup Havn flere landsdækkende medier og får blandt andre statsminister Mette Frederiksen til at tage offentligt afstand fra Lars’ opførsel.

 

 

Pia Kjærsgaard får bragt en kronik i Berlingske, hvor hun også tager afstand, men giver venstrefløjen ansvaret for episoden.

 

Undskyldningen

Nogle dage efter episoden giver Lars familien en undskyldning. Det gør han i et interview med Ekstra Bladet:

 

“Jeg vil godt sige mange gange undskyld til den her familie, fordi jeg har opført mig tåbeligt.”

 

“Jeg skammer mig over, at jeg har opført mig sådan over for et andet menneske.”

 

“Det er noget af det dummeste, man kan gøre over for børn og fremmede mennesker, som man overhovedet ikke kender,” siger han bl.a. til Ekstra Bladet.

 

Hermed har Lars indledningsvist lagt sig fladt ned. Dernæst forsøger han at forklare baggrunden.

 

Lars havde ikke haft en “superduper” dag, og han pointerer, at det ikke er en undskyldning. Han har drukket øl og beskriver sig selv som “pattevissen”. Ifølge Lars gik der en kontakt mellem faderen og ham forud for optrinnet. Lars bliver vred.

 

“Det har jo slået fuldstændig klik. Jeg har tabt hovedet fuldstændig. Jeg er simpelthen blevet så vred, at jeg har set rødt,” siger Lars til Ekstra Bladet.

 

Ekstra Bladet konfronterer Lars med statsministerens afstandstagen, og han svarer:

 

“Det er vildt, at det er eskaleret så meget og så hurtigt. Vi har alle sammen kvajet os i en brandert. Men altså – det skal ikke være nogen undskyldning.”

 

Adspurgt, om hvad han gerne ville have gjort det anderledes, svarer Lars:

 

“At jeg bare havde ladet dem være i fred, eller at jeg var gået.”

 

– Hvorfor det?, spørger intervieweren fra Ekstra Bladet.

 

“Når man tænker på, hvor dum jeg blev.”

 

På videoen kan Lars’ kropssprog tolkes som truende. Lars forklarer sin knyttede hånd med gigt.

 

Lars forklarer også til Ekstra Bladet, at han ikke opfatter sig selv som racist, at han ikke viser sig på gaden, da han frygter at blive overfaldet, og at det berører ham, at hans forældre er bekymrede for ham.

 

Endelig fortæller Lars, at han er blevet sigtet efter racismeparagraffen, og det synes han, er helt i orden.

 

17 kriterier for den gode undskyldning

Der findes som bekendt gode og dårlige undskyldninger. Her forstået som henholdsvis oprigtige og manipulerende undskyldninger.

 

Nærværende medies redaktør, Timme Bisgaard Munk, skrev i 2015 om den gode undskyldnings ædle kunst. Udgangspunktet var Edwin Battistellas bog Sorry About That: The Language of Public Apology.

 

Her fremgår det bl.a., at den gode – ægte og oprigtige – undskyldning er en overraskende vanskelig disciplin.

 

Den gode undskyldning indebærer en anerkendelse af normoverskridelse. Den indebærer ansigtstab for den, der undskylder, og dette ansigtstab skal opveje det ansigtstab, som den der undskyldes over for har lidt.

 

Undskylderens nutidige jeg skal tage aftand fra sit fortidige jeg, der begik en normoverskridelse.

 

Den gode undskyldning er altså ikke en gratis omgang. 

 

På baggrund af bogen opstillede Timme en fordansket 17-punkts tjekliste for den gode undskyldning. 

 

Ja, De læste rigtigt: 17 kriterier, der definerer den gode undskyldning.

 

Kriterierne er her:

1.    Hvor kommer trangen til at undskylde fra? Stammer den fra en realisering af et indre behov for at sige undskyld eller fra eksterne krav om, at I bør gøre det.

 

2.    Kan alle parter se behovet for at undskylde på samme måde?

 

3.    Er skaden navngivet? 

 

4.    Er der enighed om navngivningen af skaden fra både undskylder og den ramtes side?

 

5.    Har undskylderen tilstået at have overtrådt en moralsk eller social forventning?

 

6.    Var tilståelsen bare en selvretfærdiggørelse og bortforklaring?

 

7.    Hvordan er sproget i undskyldningen? Er det eksplicit eller kun antydet mellem linjerne?

 

8.    Er det betinget, tvetydigt eller vagt?

 

9.    Hvor meget påvirkes undskyldningen af den sammenhæng, den fremsiges i?

 

10.  Kommer der nuancer nok frem i undskyldningen? Er der nok information?

 

11.  Er undskyldningen i virkeligheden én lang historiefortælling?

 

12.  Drukner undskyldningen i præciseringer og bortforklaringer?

 

13.  Leder undskyldningen til en forsoning? Til opløsning af konflikten? Eller til ingen af delene?

 

14.  Er undskyldningen overfladisk eller passende?

 

15.  Anerkender den andre følelser og normer?

 

16.  Hvad har I tænkt om processen efter undskyldningen?

 

17.  Har undskylderen overhovedet en position til at give en undskyldning?

 

Bedømmelse af Lars’ undskyldning

Hvis vi giver 1, 0,5 eller 0 point for hver af de 17 kriterier, så vil denne skribent samlet set give Lars’ undskyldning 12 point ud af 17 mulige.

 

Lars giver en ganske solid undskyldning.

Helt grundlæggende lægger Lars sig fladt ned og undskylder sin opførsel uden forbehold. Han medgiver også, at det er helt ok, at han er sigtet for racisme.

 

Den nutidige Lars tager afstand fra den fortidige Lars, og han lader ansigtstab være ansigtstab.

 

Lars forklarer baggrunden for sin opførsel, men understreger, at det ikke er en undskyldning at han var “pattevissen”, og at hans dag ikke havde været superduper. Lars forklarer, men  bortforklarer ikke.

 

Når Lars ikke får maksimumkarakter, så skyldes det primært, at han som krænker ikke navngiver den skade, han har forvoldt, på samme måde som den krænkede part. Dermed rummer undskyldningen en lille vaghed.

 

Lars navngiver skaden som “min opførsel”, mens Kodes Hamdi navngiver skaden som racisme. Hvis Lars havde navngivet skaden “min racistiske opførsel”, så havde topkarakteren været inden for rækkevidde.

 

Det ændrer ikke på, at det samlet set er en flot undskyldning, Lars giver. Kodes Hamdi har da også modtaget undskyldningen, har tilgivet Lars og giver udtryk for, at hun er rørt.

 

“Jeg vil rigtig gerne i dialog med ham. Jeg ved dialog er vejen frem,” siger Kodes Hamdi til Ekstra Bladet.

 

Betændt og polariseret debat

Videodokumentationen af episoden på Kastrup Havn ramte som nævnt ned i betændte og polariserede politiske debatter. Der gør Lars’ undskyldning således også.

 

På nyheden om Lars’ undskyldning og Kodes tilgivelse kommenterer Enhedslistens forhenværende politiske ordfører Pernille Skipper:

 

 

“Jeg synes faktisk virkelig, at det er fint af Lars her at give en undskyldning for sin opførsel. Det er næsten lige så stærkt som den totale tilgivelse, som moderen har givet ham. Dejlig udvikling!”

 

Perniller Skipper deler et framegrab fra Ekstra Bladets interview med Lars, hvor der står:

 

“Der er bare nogle gange, når man ser noget på fjernsynet, kan man godt blive harm.”

 

Skipper fortsætter:

 

“Lars får med den her helt korte forklaring på billedet sagt noget meget klogt. Den slags racistiske udfald kommer ikke ud af det blå. Vi er ikke født med den slags ubehageligheder i kroppen. Den kommer af politikeres retorik og politik. Vi ser noget i fjernsynet og bliver sure…

 

Og dét, den her historie virkelig mangler nu, skal ikke komme fra hverken Lars eller den lille familie. Det skal komme fra de ledere i vores lille land, som stadig ikke vil tage ansvar for den måde, de leder på.”

 

Forfatteren og meningsdanneren Carsten Jensen kommenterer også Lars’ undskyldning og skriver i forlængelse af Pernille Skipper:

 

 

“Lars siger også noget, vi bør tænke over. Han har personligt flere andengenerationsindvandrere som venner. Men det er de indslag, han ser i fjernsynet, der får ham til at føle, at indvandrere er en trussel mod Danmark. I stedet for at stole på sine egne erfaringer, stoler han altså på mediernes sensationalistiske udlevering af indvandrere som en trussel mod Danmark, en konstant og enerverende mistænkeliggørelse, og jeg tror, at han her kun minder alt for meget om mange andre etniske danskere.”

 

90% af os er ikke racister i hverdagen. Men flertallet i Folketinget opfører sig, som om vi var. Deres budskab er hver dag monotont det samme som Lars´, da han verbalt overfalder børnefamilien. “I hører ikke til her!” Politikernes sprog er bare mere neutralt, tilslebet bureaukratisk og teknokratisk. Men ghettolov, asyllovgivning, flygtningepolitik, paradigmeskift har ét og kun ét budskab til landets etniske minoriteter: I hører ikke til her.”

 

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, skriver, at sagens afrunding giver ham en klump i halsen:

 

“Jeg ved godt, at det her ikke løser noget som helst i det store billede. Men jeg kan mærke, at jeg faktisk bliver lidt rørt over, at manden har mandsmod nok til at sige undskyld, og at moren har hjerte nok til at tilgive.”

 

 
 

Søren Pape har formentlig ret i, at forsoningen mellem Lars og familien Hamdi ikke løser noget som helst i det store billede. Det kan man fx forvisse sig om i kommentarsporet under Papes glædesudbrud.

 

Der vil nemlig være dem, der mener, at Lars’ undskyldning slet ikke rækker. Og der vil være dem, der mener, at Lars slet ikke har noget at undskylde over.

 

Den gode undskyldning får ikke just nemmere betingelser med så ubarmhjertige ringhjørner.


 

Relaterede artikler

Er det godt at sige sandheden og tage krisen i opløbet? - ”Lyv ikke, og tag krisen i opløbet” siges det i kommunikationsrådgivernes pixibog om krisestyring. Men er det så simpelt...
Lille Dorph mod store stygge TV2 - Mette Bluhme Rieck gør sit arbejde som journalist. Hun gik kritisk til den nu tidligere tv-vært Jes Dorph under et inter...
Det var nemlig ikke en overraskelse - Nemlig.com har en rigtig dårlig sag. De har i flere år mod bedre vidende ignoreret dårlige løn- og arbejdsforhold blandt...
Drop copy/paste-reaktionen - Efter (endnu) en regulær møgsag i medierne om underbetalte chauffører har nemlig.com haft travlt med krisekommunikation....
Dyrby i frit fald - B.T.s chefredaktør Michael Dyrby er i frit fald, efter han i Presselogen for et par uger siden blev taget på sengen af t...
Gates-gate - Bill Gates er kommet ud i en gigantisk shitstorm efter sin skilsmisse. Mange års velfriseret image som tech-iværksætter,...

Giv din stemme

80 stemmer
2,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

48 JOB

Webredaktør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.