Kan en app redde husfreden?

Appen som måske kan løse alle problemer.

Coronakrisen og den ekstra tid hjemme betyder også mere praktisk arbejde i huset. Og fordelingen af praktisk arbejde er en tikkende bombe under familieidyllen.

Men der er hjælp at hente. Der er dels kommet forskellige apps på markedet, hvorigennem man kan fordele husarbejdet mest retfærdigt. Jeg har downloadet én af de mest brugte apps, og du får dommen længere nede.

Dels kan man nu få ting til husarbejdet, der afhjælper parforholdskriser og skæv ligestilling i hjemmet. Og der er statistisk belæg for at tage fat i problemet – vi har en brændende platform.

En undersøgelse fra Harvard Business School og University of British Columbia viser nemlig, at i 25 procent af skilsmisser angives "uenigheder om husarbejde" som hovedårsagen.

Og du behøver ikke lytte til mange afsnit af Mads og A-holdet eller Sara og monopolet for at vide, at fordelingen af husarbejdet sætter sindene i kog.

Skæv kønsfordeling

Nu er det helt sikkert mest moderne at gå uden om det klassisk kønnede, men for eksempel en undersøgelse lavet af den internationale erhvervsgigant Procter & Gamble blandt 1.578 voksne amerikanere i december 2020 gør det svært at komme udenom.

Her svarede omkring 63 % af kvinderne, at de er hovedansvarlige for huslige gøremål, mens 31 % af mændene svarede, at de var hovedansvarlige. Hertil er det en vigtig pointe, at kun 2 % af kvinderne var enige om, at deres ægtefælle tog sig af det meste af arbejdet i hjemmet.

Og nej, man kan sandsynligvis ikke overføre amerikansk kønsstatistik direkte på danske forhold, men uanset de specifikke tal i Danmark, så er det også her til lands påvist flere gange, at kvinder tager et større ansvar for de huslige pligter – og coronanedlukningen med alt dens ekstra tid derhjemme har ikke pyntet på statistikken eller bunken af beskidt service. Derfor er fordelingen af husarbejdet også med i Kvinfos anbefalinger i forhold til ligestilling og COVID-19-krise. På deres hjemmeside skriver de blandt andet:

Den kønsskæve fordeling af arbejdet i hjemmet og med pasning af børn er blevet forstærket under COVID-19-krisen, hvor mødre i højere grad end fædre har taget en tørn med madlavning, rengøring og hjemmeskoling. En konsekvens af dette er, at kvindelige forskere har publiceret mindre end de plejer under pandemien. Denne arbejdsdeling kan på sigt gå ud over særligt kvinders muligheder for at løfte deres arbejdsopgaver og gøre karriere på lige fod med mænd.

Har I samtidig også børn i husstanden, er der risiko for, at fordelingen er endnu mere skæv. Undersøgelser viser også, at når par får børn, så tager kvinderne endnu mere over på de huslige pligter, der også omfatter omsorg for afkommet.

The New York Times har samlet forskellige læserberetninger om kønsfordelingen i hjemmet.

Her skriver en dame fra San Francisco under initialerne NOK følgende:

Det uhyggeligt geniale ved at spille dum:

Mine veninder, der fik børn på nogenlunde samme tid, som jeg gjorde, fortalte, at deres mænd spillede dumme og konstant spurgte, hvordan man klarer husarbejde/opgaver med børnene i stedet for bare at gøre dem. De fleste af kvinderne opgav at forklare eller forvente, at deres mænd ville gøre deres del.

Og Jonathan fra NYC kommer med denne observation:

Mænd finder simpelthen ikke snavs så stødende som kvinder. Deres idé med rengøring af garagen er at organisere værktøjet og hænge det på væggen, ikke at feje gulvet. Hvis man ser på en ungkarlelejlighed, så er det ikke usædvanligt, at bøgerne er alfabetiseret efter forfatteren på hylderne, men badeværelset er ulækkert. Sådan fungerer den mandlige hjerne.

Så vidt så godt. Men hvad kan vi gøre ved det? Her er nogle bud.

Skyd snask for point

Noget tyder på, at mænd og kvinder generelt motiveres af forskellige ting i forhold til husarbejdet. Det tiltaler især mænd, hvis man kan se øjeblikkelige resultater af arbejdet, og hvis husarbejdet har et element af leg eller konkurrence.

Virksomheder, der producerer hjælpemidler til husarbejdet, bliver langsomt mere woke. Det er ikke længere unormalt at se en mand med tandpastasmil gøre toilettet rent i en håbløst eftersynkroniseret, tysk reklame. Der er trods alt løbet en del Ajax-vand i åen, siden Meghan Markle som 11-årig skrev til Procter & Gamble og gjorde dem opmærksomme på deres kønsstereotype slogan, som lød: ”Women all over America are fighting greasy pots and pans.” Firmaet ændrede herpå sloganet til ”People all over America are fighting greasy pots and pans.”

Det nye slogan er ikke bedre for ligestillingen. Det har også noget macho over sig, altså ordet ”fighting” i stedet for det mere fesne ”cleaning”. Man nedkæmper snavs som en anden GoT-kriger!

Og noget tyder på, at en snert af action og leg generelt tiltaler mænd. I hvert fald oplever Procter & Gamble, at deres opvaskemiddel ”Dawn Powerwash”, som skyder opvaskesæbe fra en sprøjtedyse (som erstatning for den kedelige opvaskebalje og børste), især er blevet populær blandt mænd. Det er en form for gamification/nudging, der minder om dén med at putte en flue eller et lille fodboldmål ned i toiletkummen på herretoiletter. Tilsætter man et element af sport, så går mænd mere op i ikke at ramme ved siden af kummen.

"Pull trigger back for maximum coverage." Det lyder næsten mere som en reklame for et maskingevær end opvaskemiddel. Foto: Dawn

Den opmærksomme forbruger kan også se, at emballagen på denne action packed sulfo er mere macho, mørk og enkel end emballagen på rengøringsmidler ellers er. En vej til mere ligestilling i forhold til huslige pligter kunne altså være at sende nye produkter på markedet, hvilke gør op med den stereotype kønsopfattelse. Om det skal være mopper med gashåndtag, letvægstplæneklippere i elegant, skandinavisk design eller støvsugere, der udsender stadionagtige hyldestbrøl, når en ekstra stor støvbold ender i posen, må være op til firmaerne og deres forbrugerrundspørger.

Send aben videre via app

Men hvad så med vores dovne curlingbørn? Skal de ikke tage del i husarbejdet?

Jo. Og vi ved det. Men desværre er det tit nemmere selv at gøre tingene end at tage skænderiet med teenageren om, hvorvidt hun/han er et offer og en husslave, fordi vedkommende skal gå ud med skraldespanden. Mindre børn vil i udgangspunktet gerne hjælpe, men her er vi nogle stykker, der i hverdagens stress lige selv snitter de der gulerødder frem for, at lille pus står og fumler med det i en halv time til fare for de små pølsefingre.

Nu er hjælpen på en måde på vej. Der er kommet flere apps på markedet, hvorigennem du kan tildele hele familien opgaver. Jeg har prøvet appen S'moresUp, som producenterne kalder ”en familiestyringsapp”.

Det er selvfølgelig sådan en tegneseriemor med blidt, bølget svip i pandelokken, der pædagogisk leder dig gennem opsætningen af appen.

For eksempel spørger hun mig, om jeg er ”mama bear eller papa bear”. Jeg tænker egentlig, at jeg er et voksent menneske, men det er ikke en svarmulighed.

Når man så har sat appen op, kan man tildele resten af familien opgaver, som de orienteres om via appen. Den foreslår opgaver, som passer til forskellige aldersgrupper, og så får børnene point for løste opgaver – der skal fotodokumenteres. Tillid er ikke en del af setuppet. Producenten foreslår forskellige præmier, børnene kan indløse for pointene: en pizzaaften, en kasse slime, en læbepomade fra et eller andet ikke tilfældigt valgt firma.

De vildeste tech-familier kan endda downloade en familiestyringsapp, der kommunikerer med for eksempel tørretumbleren, så din teenager ved, hvornår der skal lægges tøj sammen. Den kan også kommunikere med kaffemaskinen, så den sender en besked, når det er tid til at servere kaffe for mama bear, familiens logistiske hovedåre og arbejdsgiver.

Symptom- ikke årsagsbehandling

Der er fordele, for på den måde kan man sende aben videre til en app – klart. Det er helt sikkert effektivt.

Der er et element af gamification i og med, at der gives en score. Desuden kan man inde i appen se, hvad man har udrettet, og få et samlet overblik over, hvad der forventes af én. Den slags motiverer traditionelt set mænd og legeglade børn mere end løsrevne krav og spontane beskeder om at gøre dit og dat.

Pling! 20 points for tage skraldet ud.

Men der er også ulemper.

For appen løser ikke grundlæggende, menneskelige problemer med dovenskab og ugidelighed. Den fjerner ikke den ene parts følelse af, at familien er ligeglad med, at du knokler uden påskønnelse.

Det svarer til, når mænd på automatpilot køber blomster mors dag, fordi det stod i deres Outlook-kalender: Det virker bare ikke som et dybfølt ønske om at glæde og hjælpe den, man elsker, når det ikke kommer spontant og af sig selv.

Det virker dernæst udansk at præmiere familiemedlemmer for at tage del i de fælles opgaver. Ideelt set hjælper man, fordi det er det rigtige at gøre. Punktum.

Dernæst kan nogle af os have det svært med billeddokumentationsdelen og den deraf følgende mistillid. Ikke alle kvinder er vilde med rollen som den store moder, der uddelegerer, gennemtjekker og evaluerer sin families præstationer. På et mere filosofisk plan kan man spørge sig selv, om denne optimering af arbejdsstyrken hører hjemme i familiesfæren og ikke kun i professionelle sammenhænge.

Dertil er der noget grundlæggende forkert i at lægge ansvaret for konflikter og arbejdsfordeling over på en kold app. Især børn udvikler deres sociale intelligens gennem konflikter eller argumentation ansigt til ansigt.

Et andet problem er, at en sådan app ikke just lærer os at tænke selv, træne omtanken og være fleksible: Nogle dage hjælper man mere, hvis de andre har travlt eller er flade efter en lang arbejdsdag. Andre dage er det så ens egen tur til at trække fribillet.

Rent praktisk er der også et problem. For det er vel ikke muligt at indkode opgaver som ”tør snask af køleskabet, når du er kommet til at røre ved det med ketchup-fingre”, ”trøst Johan, der er blevet uvenner med sin bedste ven”, ”tør opkast op efter missekatten” og lignende uforudsete småopgaver, som kommer i en lind strøm i travle familier.

Til slut afhjælper appen ikke mange kvinders irritation over, at mand og børn ikke selv ser rod, støv og uvelkomne sekreter i hjemmet – tværtimod. Det hele er på autopilot.

Køb dig til husfred

Til gengæld oplever jeg og flere andre i en privat rundspørge, at teknologien indirekte gør os mere velvillige til at gøre huslige pligter.

Apps med lydbøger og podcast gør oprydning i skuffer, rengøring af køleskabe og strygning mindre kedeligt. Faktisk giver mange udtryk for, at de rydder meget mere op, fordi det er decideret behageligt at lave manuelt arbejde, mens man lytter til en god historie. Problemet er dog helt grundlæggende, at selvom musik/podcast gør husarbejdet mere tåleligt, så ændrer det ikke ved en skæv arbejdsfordeling i hjemmet. Måske er Genstart og Mørkeland blot opium for det husarbejdende folk, der får dem til at glemme uretfærdigheden?

Jeg er selv opiumbruger og tog mig selv i at tænke, at det har været umenneskeligt at være hushjælp i gamle dage, fordi der ikke fandtes podcasts til den hårde 16-timers arbejdsdag. Ja, jeg kan godt høre Poul og Fritz-elementet i den observation.

Men det er faktisk inde i Poul og Fritz-universet med au pairs, at en anden løsning på parforholds- og familiekriser findes.

I en undersøgelse, offentliggjort i The New York Times, fra Harvard Business School og University of British Columbia påviser forskere, at køb af tidsbesparende tjenester forbedrer parforholdet.

Undersøgelsen, der involverede over 3.000 mennesker i parforhold, afslørede, at de, der brugte penge på at købe sig til hjælp med huslige pligter, var mere tilfredse med deres forhold, fordi de brugte mere kvalitetstid sammen med deres partnere (og skændtes mindre).

Forskerne gennemførte et randomiseret eksperiment. Deltagerne i forsøget fik 40 dollars, som de skulle bruge på at frikøbe sig tid fra huslige pligter, eksempelvis restaurantbesøg frem for selv at lave mad, den ene weekend – og på noget materielt, f.eks. en ny skjorte, den efterfølgende weekend. Resultatet var mere livsglæde og harmoni mellem parrene de weekender, hvor de købte sig tid frem for ting.

"Når folk brugte 40 dollars for at spare tid, rapporterede de at være i bedre humør og mindre stressede," sagde Ashley Whillans, ledende forfatter til undersøgelsen samt adjunkt ved Harvard Business School. Dog tilføjer hun, at undersøgelsen viste, at det ikke kan gøres sådan op, at man bliver mere glad, jo mere tid man frikøber sig fra huslige pligter. Forklaringen er, at hvis man frikøber sig fra alt husarbejde, så kan man føle sig tilovers. Dertil kan outsourcing af ubehagelige opgaver også få nogle mennesker til at føle sig skyldige, fordi de overfører ubehagelighederne til en anden.

Konklusionen er: Nej, teknologien kan ikke i sig selv redde parforholdet, men den kan øge motivationen og afhjælpe skænderier over den del af husarbejdet, der kan planlægges i forvejen.

Den mest effektive vej er at prioritere at købe sig til hjælp med en del af husarbejdet, hvis man har mulighed for det.

Den mest effektive metode er dog stadig det lange, seje træk, hvor man finder for begge parter tålelige kompromiser til at få løst husarbejdet, hvor ingen føler sig uretfærdigt behandlet.