Lider du af hudsult?

Prøv at smage lidt på ordet h-u-d-s-u-l-t. Det lyder kannibalsk, næsten frådende vulgært. Du savner hud så meget, at du hungrer efter et hvilket som helst stykke hud. Ikke desto mindre er hudsult et begreb, der får alt for lidt opmærksomhed. Og en følelse, som alt for mange går rundt og pines af.
Professionelle nussere er er blevet en realitet i en verden domineret af online kontakt
Professionelle nussere er er blevet en realitet i en verden domineret af online kontakt
Det er søndag. Weekenden er gået, måske med lidt for meget julemad og lidt for mange snaps. Og du har måske brug for en krammer, for at få weekendes tømmermænd på afstand? Vi byder på en undersøgelse af fænomenet hudsult og selvom, det klinger en kende kannibalistisk, så er det virkeligheden en betegnelse for, at man savner kødeligt nærvær.
 
I nogle vennekredse giver vi et kram i stedet for at hilse med hånden. Vi krammer måske også dem, vi kender ganske lidt. Måske endda nogle, vi kun har en arbejdsrelation til, kun har mødt én gang før eller for den sags skyld aldrig har mødt før. At give et knus til en, du ikke kender særlig godt, kan være rart, og det kan løsne situationen lidt op.
 
Men det kan også være grænseoverskridende: Den gamle nabo, der svinger sine arme omkring dig og holder dig tættere ind til kroppen, end du havde regnet med. Din chef, der med en ny, imødekommende ledelsesstil giver dig et akavet tryk på skulderen for at vise sin anerkendelse og uformelle manér. Din tante, du kun ser hvert femte år, hvis bryster er spidse og sidder placeret, så de presser sig direkte mod din brystkasse.
 
Selvom der gavmildt bliver delt kram og kindkys ud i nogle kredse, så ser det generelt alvorligt udhulet ud på det større plan. Vi kan vel gå så vidt at sige, at hudsulten har sat så dybe spor i det moderne menneske, at mange af os går rundt som underernærede, når det kommer til det kødelige nærvær.  
 
Klar til en gruppekrammer? Et kram frigiver hormonet oxytocin, der er godt for både hjertet, immunforsvaret, tarmsystemet og det stress-jagede menneske. Et kram giver også følelsen af at være forbundet med andre mennesker, og du skulle efter sigende blive mere modtagelig for kærlighed og omsorg.
 
For lidt kødeligt samvær
Dansk Sprognævn har endnu ikke fået hudsult ind i ordbogen, men hudsult er et begreb, der bliver brugt flittigt derude. Det betegner den følelse af længsel, et menneske kan opleve ved fraværet af fysiske berøringer. Vi hungrer efter fysisk kontakt, og får vi den ikke, kan det have konsekvenser som depression, lavt selvværd og problemer med at knytte sig til andre mennesker.
 
Eksperter mener, at hudsult særligt ses hos ældre mennesker. De bliver ikke rørt ved dagligt, og måske har de ikke fået et ordenligt knus i flere år. Hudsulten hos ældre hænger også sammen med idéen om, at ældres seksuelle drifter visner hen. Hvilket ikke er tilfældet. En amerikansk undersøgelse viser, at 80 % af de 80-årige mænd og kvinder fantaserer om sex. Hudsulten hos ældre kan blandt andet løses ved at få en massør ud på plejehjemmet, men den skal måske mættes ved at nedbryde tabuet omkring ældre og seksualitet.
 
 
Men de fleste af os oplever hudsult. I hvert fald i perioder af livet. Ligegyldig hvor populært og polyamorøst et menneske du er, så kan vi alle godt lide en blid fodmassage eller et strøg over armen i ny og næ – det bliver vi ikke overmætte af. Og det er lidt pinligt at erkende, ikke? ”Jeg lider lidt af hudsult for tiden” er næsten det samme som at sige ”jeg er så upopulær og frastødende, at ingen vil røre ved mig”.
 
Men hvis ingen tør sige, at de savner lidt hud i ny og næ, så bliver denne verden bare endnu mere fuld af fagre, kolde mennesker, som Aldous Huxley nok ville sige det. Og tænk engang, hvad et kram fra en ven eller en blid berøring kan gøre for ens humør og ens adfærd.
 
Vi rører generelt for lidt ved hinanden. Sexolog Joan Ørting mener, at “de fleste mennesker kunne snildt bruge en times blid massage hver dag, uden at det ville gøre dem spor overmætte”. Så kom bare i gang.
 
Anonyme hudhungrende
Hvorfor er hudsult overhovedet blevet et begreb og en følelse, som vi har haft behov for at sætte navn på? Det er ligefrem trist, at vi sidder her og skriver om det til et kommunikationsmedie. Men det vidner måske om, at vores tids ypperste ideal ikke er nærværet, det intime og det følsomme.
 
Tværtimod. Vi er besat af at tænke i resultater og i effekt. Vi måler og vejer alt i tal. Både vores kropsvægt, vores venner på Facebook, vores karriere og den nyeste reklame, vi lige har lavet – for hvor meget reach fik den egentlig, og hvor stor en andel af den købestærke målgruppe fik vi egentlig penetreret til ukendelighed?
 
Vi spørger sjældent om reklamen skabte følelsesmæssig resonans, og hvis vi gør, er det altid med spørgsmålet bagefter: Havde den nogen effekt? Vi løber rundt i hamsterhjul og stopper sjældent op for at give hinanden eller os selv et knus. Stopper vi endelig op, så er det, fordi vi er gået ned med et brag af stress, angst eller depression.
 
Vi lever i en verden, hvor tid til fysisk nærvær er en sjældenhed. Hvor vi nærmest aldrig bare ’vegeterer’ og hænger ud med vennerne - på de sociale medier. Foto: Getty Images/Elizaveth Fernandez
 
Vi er blevet så ’talficerede’, at vi helt er stoppet med at regne. Bare i protest. Vi siger, at vi lider af en slags talblindhed. Vi gider simpelthen ikke sætte vores arbejde på formel og os selv ind i excelark og kurver. Men det handler ikke kun om tal. Det handler også om, at vi lever mere oppe i hovedet end nede i kroppen.
 
Det giver både stress og angst. Og så giver det hudsult.
 
Vi glemmer det helt banale i at give hinanden et kram eller et nænsomt klap på skulderen. Vi liker bare hinandens statusopdateringer, mens vi ligger derhjemme alene bag skærmen og kigger på iscenesat elskov på Pornhub, sender ’heart-emojies’ og rører vores iPad mere end vores kæreste eller gode ven. Måske rører vi ikke engang os selv nok.  
 
Vi har glemt det kropslige, følende menneske. Det fysiske nærvær og samvær er kort sagt blevet taget ud af ligningen, når det handler om at jagte lykken her i 2016. I stedet er vi tragikomisk nok begyndt at skabe masser af smart relationsteknologi, som eksempelvis spiserobotter og vasketoiletter til ældre. Dette for at bekæmpe den stigende hudsult, som flere og flere lider af i vores moderne, teknologiske verden.
 
Søren Fauli afprøver en spiserobot i DR-programmet "Fauli, fed og færdig?". Spiserobotten kan hjælpe den enkelte med at spise uden hjælp fra andre. Smart og tragisk på en og samme tid.
 
Den udhulende ensomhed
Hudsult er et lidt svævende begreb. Hungrer du efter et lille strøg på hånden, en tæt krammer eller et fuldbyrdet samleje? Det må være en personlig sag, hvor meget hud og fysisk nærvær, vi har brug for, inden vi svinder helt ind. Det er også en personlig sag, hvordan vi bedst muligt får bugt med sulten.
 
Måske ryger vi på Tinder, når vi mærker sulten komme snigende en fredag nat i Kødbyen, og hugger til, så snart det første match opstår. Måske har vi en ugentlig massagetid hos den lokale massør. Måske krammer vi alle på vores vej eller masserer os selv med mandelolie.
 
Der er belæg for at få tilfredsstillet sin hudsult som alkoholindtaget stiger. Ovenfor er to heldige hungrende til gadefesten Distortion. Foto: Polfoto/Adrian Joachim
 
Men hudsult kan også tage os derud, hvor vi i sultens forblindede drift tager den første den bedste i baren med hjem i seng for så at fortryde det om morgenen. Vi fik stillet sulten omgående, men fik kvalme bagefter.
 
Kropslig ensomhed
Når vi taler om hudsult, må vi også tale om ensomhed. Hudsult er et tegn på kropslig ensomhed. Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil føler 263.000 danskere sig alene på tidspunkter, hvor de hellere vil være sammen med andre. Tallene viser også, at det mest er unge og ældre, der føler sig uønsket alene. Heldigvis er der kommet mere fokus på ensomhed de senere år.
 
 
For eksempel findes Folkebevægelsen mod ensomhed, hvor 60 foreninger, organisationer, virksomheder, skoler og kommuner er gået sammen for at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020. Både gennem snak om ensomhed og ved at bringe mennesker sammen.
 
263.000 danskere føler sig alene på tidspunkter, hvor de hellere vil være sammen med andre. Vores allesammens Blachman til kamp mod ensomheden i DRs programserie "Luk mig ind - det er Blachman". 
 
Kan det her hudsultne emne effektivisere din kommunikationsvirksomhed? Lean-optimere den? Eller give et afkast, der får dig på forsiden af Berlingske Business? Sikkert ikke. Men det kan med sikkerhed optimere åndeligheden og fællesskabet på din arbejdsplads.
 
Så giv lige din gode kollega en ordentlig krammer, når han eller hun går forbi her om lidt – også selvom det måske er lidt grænseoverskridende. Og skriv bare “ikke-debitérbar-tid” på timesedlen, når du har sluppet grebet. Så har du allerede gjort dit til at skabe en mere kropsbevidst, kærlig og nærværende verden <3.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også