Hold koncentrationen
Notifikations-manien

"Et interessant forsøg fra 2014 viser, at afbrydelser på 2-3 sekunder – ca. den tid det tager at skele til et pling fra telefonen – fordoblede antallet af fejl i den opgave, som deltagerne var i gang med at løse på computer.". Foto: Getty

Notifikationer er ellers smarte. Små digitale butlere, der gør, at vi ikke misser et møde eller en nyhed. At vi i det hele taget er on track, on time og on top of things. Men spørgsmålet er: Hvad betyder de konstante notifikationer for vores koncentration?
For nylig lavede jeg en rundspørge blandt et hold studerende på universitet. Spørgsmålet var: Slukker du for mail, chat og notifikationer, når du arbejder eller læser? 100 % af deltagerne svarede et rungende ”nej”. 
 
Men er det et ungdomsfænomen at holde alle kommunikationskanaler åbne, samtidig med man arbejder på andre ting? Næppe. Tal fra den internationale timetracking-app RescueTime med mere end 50.000 brugere viser, at 70 % af vidensarbejdere ALDRIG oplever en hel uforstyrret time i løbet af arbejdsdagen. Det moderne menneskes default-indstilling er med andre ord multitasking og tilgængelighed.
 
På kontoret er der de arbejdsrelaterede notifikationer fra mail, kalender og chat via fx Teams eller Slack. Og så er der selvfølgelig de private notifikationer, formentligt også i arbejdstiden, fra sociale medier, apps og spil. Det kan også bare iPhonen, der venligt fortæller lidt om ugens skærmforbrug, eller smart-uret, der minder os om at lette rumpen. 
 
Når min teenagesøn laver skolearbejde er det mindre corporate, men også lektierne får selskab af en lind strøm af notifikationer fra hele verden, der fortæller, hvornår Ali spiller Minecraft, eller Johannes er på Discord. Notifikationerne tikker naturligvis også ind gennem hele skoledagen, da al arbejde foregår på computer.
 
Nå, tilbage til de voksne.
 

Så røg koncentrationen 

Pling, ding, svirp. Vi kender lyden. Men hvad betyder arbejdsdagen med notifikationer for vores produktivitet og koncentrationsevne?
 
Grand old lady på dette felt er den amerikanske professor Gloria Mark, der forsker i, hvordan digitale afbrydelser påvirker vores produktivitet. Hun er berømt for at finde ud af, hvor lang tid det tager at vende tilbage til sin tankerække efter en afbrydelse. 
 
Problemet er ikke kun det lille pling, som notifikationen afstedkommer. Det er al den indre støj, den sætter i gang, alle de følelser, der bliver aktiveret – for ikke at tale om de opgaver og dilemmaer, der bliver serveret på dit mentale skrivebord.
 
Hun citeres normalt for, at det tager ca. 23 minutter at vende tilbage, men hendes forskning viser faktisk, at det kan tage op til 40 minutter – det afhænger af, hvor komplekst arbejde man sidder med. Simpelt rutinearbejde som kartoffelskrælning vil for eksempel ikke være sårbart for en afbrydende notifikation. Koncentrationskrævende, abstrakt og kreativt arbejde derimod tager meget længere tid at vende tilbage til. Hun fortæller, at hun selv har brug for mindst to timers sammenhængende, uforstyrret arbejde for overhovedet at kunne skabe noget værdifuldt. 
 
Problemet er ikke kun det lille pling, som notifikationen afstedkommer. Det er al den indre støj, den sætter i gang, alle de følelser, der bliver aktiveret – for ikke at tale om de opgaver og dilemmaer, der bliver serveret på dit mentale skrivebord.
 
Et interessant forsøg fra 2014 viser, at afbrydelser på 2-3 sekunder – ca. den tid det tager at skele til et pling fra telefonen – fordoblede antallet af fejl i den opgave, som deltagerne var i gang med at løse på computer. Tankerne kører simpelthen af sporet, som forskerne forklarer.
 

Vi kan holde opmærksomheden 40 sekunder

Noget har ændret sig. Det tidsrum, hvori vi formår at fastholde vores opmærksomhed, er blevet kortere. 
 
I Gloria Marks tidlige studier kunne hun se, at folk skiftede opmærksomhed væk fra arbejdet ca. hvert tredje minut. I løbet af ti år har det ændret sig til, at folk, der arbejder ved en skærm, kan fastholde opmærksomheden i ca. 40 sekunder. 
 
Så når dine fingre helt af sig selv – sådan cirka for hver linje, du får skrevet i projektbeskrivelsen – lige tapper over i en anden fane for at tjekke Facebook eller LinkedIn, så er du bare et helt almindeligt moderne menneske.
 
Ifølge Mark forstyrrer notifikationerne nemlig også, når de ikke er der. Hvis man er blevet hyppigt forstyrret i en time, så vil man i den efterfølgende time have mere tendens til at afbryde sig selv. Man vil være kommet op i hyperaktivt gear, hvor man får svært ved at fastholde koncentrationen og derfor afbryder sig selv.
 
Så når dine fingre helt af sig selv – sådan cirka for hver linje du får skrevet i projektbeskrivelsen – lige tapper over i en anden fane for at tjekke Facebook eller LinkedIn, så er du bare et helt almindeligt moderne menneske. Og overraskende nok, så er halvdelen af de afbrydelser, vi oplever, selvafbrydelser.
 
Disse hyppige skift har ikke kun konsekvenser for produktiviteten. Ifølge Mark bliver folk stressede af det. De arbejder ikke nødvendigvis langsommere, men udvikler en mere overfladisk arbejdsform, hvor de kompenserer for de mange afbrydelser ved at lave flere fejl, skrive kortfattet og blive mere stressede. Allerede efter 20 minutter med mange afbrydelser føler folk sig mere stressede, frustrerede og tidspressede.
 

Fordybelsestid giver 23 % mere energi ved fyraften

I et interessant eksperiment, som jeg var med til at gennemføre i 2021, Det Store Fordybelses-eksperiment, bad vi 40 hardcore vidensarbejdere hos et pensionsselskab om at slukke for mail, chat og telefon fem timer om ugen, så de kunne koncentrere sig om vigtige opgaver. Deltagerne bar samtidigt pulsure, så vi med fysiologiske data kunne måle, hvordan fordybelsestiden påvirkede kroppens stress, restitution og energiniveau.
 
Den umiddelbare reaktion blandt eksperimentets deltagere inden start var: ”Det kommer ikke til at ske. Jeg har brug for at samle tankerne, men jeg kan simpelthen ikke være væk fra mails og chat en hel time ad gangen.” Nogle af deltagerne blev dog dybt forelskede i fordybelsestiden med det samme. Andre havde svært ved at fastholde fordybelsestiden med begrundelser som: Det er kedeligt. Det er svært at koncentrere sig. Det er ukollegialt ikke at svare hurtigt.
 
På tværs af alle deltagere kunne vi efter fem uger måle følgende:
  • Energistigning på 13 % kl. 7.00 
  • Energistigning på 23 % kl. 17.00
 
Ret vildt. Derudover rapporterede deltagerne, at de var kommet i mål med de mere krævende opgaver, som de længe havde skubbet foran sig. At de oplevede at have fået mere kontrol over deres arbejdsdag og arbejdede mindre om aftenen. At opgaver, der tidligere kunne strække sig over en hel dag, nu kunne klares på halvanden times tid med arbejdsro. Og ikke mindst, at de havde genfundet glæden ved arbejdet. En chef brugte endda udtrykket: Jeg er blevet nyforelsket i mit arbejde.
 

Mit lille fix af flow

Jeg postede for nylig et nørdet opslag på LinkedIn. Omkring 1.000 mennesker likede det. Jeg fik ikke notifikationer de 1.000 gange, der kom et like på opslaget. Men det behøvede jeg heller ikke for at blive forstyrret. Min egen nysgerrighed var tilstrækkelig til, at jeg gang på gang greb telefonen for at tjekke, hvor langt ud i verden mine tanker var nået. Forfængelighed, fear of missing out, fanget? 
 
Underligt. Jeg har endda skrevet en bog om, hvor glad og produktiv man bliver af at fordybe sig, og alligevel lader jeg forstyrrelse vinde over fordybelse? 
 
Men i dag tager jeg min egen medicin: Kalenderen er ryddet de næste tre timer, og jeg har kun ét Word-dokument åbent, mens jeg prøver at skrive denne artikel. Ingen lokkende faner med LinkedIn og Facebook. Telefonen på lydløs. Det er flere år siden, jeg slog alle notifikationer fra, så der kommer heller ingen små konvoluthilsner nede i hjørnet. Men jeg er også typen, der synes, at langrend er højspændt action, så jeg forventer ikke samme veneration for livet uden notifikationer fra andre mennesker. 
 
Jeg har endda sat mig på en rummelig café med en kæmpestor, konventionel cafe latte for at skabe en stemning, der kan tænde tankerne. Og jeg kan mærke, hvordan skriveglæden suger mig ind og skaber ro i hovedet oven på et par travle uger. En stund med fordybelse i arbejdet er mit personlige værn mod stress. Mit lille fix af flow og arbejdslykke.
 
 
  

Læs mere her:

”Kontorkoma – fra støj til fordybelse i dit arbejde” af Pia Hauge (Akademisk Forlag)

The High Cost Of Notifications

Communication Overload: Our research shows most workers can’t go 6 minutes without checking email or IM

Momentary interruptions can derail the train of thought

Relaterede artikler

30 ideer til mere kreative møder - 9 ud 10 oplever jævnligt spildtid ved møder. Dårlige møder fører til trætte og frustrerede medarbejdere. Møder er tit dy...
Kan amerikanerne tøjle tech-giganterne? - Politikerne i USA er mere opsatte på regulering af tech-giganterne, end de har været i flere årtier. Til gengæld har man...
Coronakrisen tager temperatur på mailkulturen - I adskillige uger har det ikke været muligt at stikke hovedet ind til kollegaen for at give en besked. Samtaler, vi norm...
Velkommen tilbage! Din arbejdsplads er blevet hybrid - Coronapandemien lagde kontorer øde og byttede hæve-/sænkeborde og kantineordning ud med for høje spiseborde og kolleger ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Digital kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 5. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 12. december

presserådgiver

Frist: 12. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.